Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 1493 af 18/11/2025

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 7

Ved forvaltere af alternative investeringsfonde forstås i denne lov:

  1. Forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 1, nr. 3, litra b, nr. ii, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. § 11, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v..

  2. Forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 1, afsnit A, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

  3. Forvaltere af alternative investeringsfonde, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis selskabet lovligt udøver aktiviteter i henhold til regler, der gennemfører artikel 6, stk. 4, litra b, nr. ii, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. § 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v..

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 7

Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen definerer, hvad der forstås ved forvaltere af alternative investeringsfonde.

Forvaltere af alternative investeringsfonde er ikke omfattet af værdipapirhandlerbegrebet i gældende ret, og dermed ikke omfattet af de bestemmelser i den gældende lov om værdipapirhandel m.v.. Med lovforslaget foreslås det at give forvaltere af alternative investeringsfonde med investeringsforvaltningsselskaber mulighed for bl.a. at cleare og afvikle transaktioner på egne og kunders vegne og blive kontoførende institut. Herved sidestilles forvaltere af alternative investeringsfonde med investeringsforvaltningsselskaber.

Bestemmelsen angive de virksomhedstyper, der er omfattet af begrebet forvaltere af alternative investeringsfonde. Listen er udtømmende.

Det foreslås i nr. 1, at ved forvaltere af alternative investeringsfonde forstås i dette lovforslag forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 1, nr. 3, litra b, nr. ii, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. § 11, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v..

Det foreslås i nr. 2, at ved forvaltere af alternative investeringsfonde forstås i dette lovforslag forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i nr. 3, at ved forvaltere af alternative investeringsfonde forstås i dette lovforslag forvaltere af alternative investeringsfonde, der er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-land m.v., hvis selskabet lovligt udøver aktiviteter i henhold til regler, der gennemfører artikel 6, stk. 4, litra b, nr. ii, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde enten gennem og filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. § 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v..