Lov om indkvartering af ansatte § 10

Der er i dag ikke regler om, at arbejdsgivere kan straffes med bøde, hvis de stiller bolig til rådighed for ansatte, selvom boligen ikke overholder visse minimumskrav.

Den foreslåede § 10 indeholder hjemmel til at straffe arbejdsgivere, der overtrædelser den foreslåede lovs krav til indkvarteringen, jf. § 3, oplysningspligten efter § 5, stk. 1, samt ikke efterkommer påbud efter § 6.

Det foreslås med § 10, stk. 1, nr. 1, at med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde arbejdsgivere, som overtræder § 3 eller § 5, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at arbejdsgivere kan straffes med bøde, hvis de stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, der ikke opfylder de krav til boligen, som følger af § 3.

Det er ikke en betingelse for straf efter den foreslåede bestemmelse, at arbejdsgiveren tidligere har modtaget et påbud om de pågældende forhold.

Det bemærkes dog, at arbejdsgivere ikke har pligt til at føre løbende tilsyn med de ansattes indkvartering. Arbejdsgivere kan således ikke straffes efter denne lov for opståede mangler ved boligen, som arbejdsgiveren ikke er blevet gjort bekendt med af de indkvarterede ansatte, eller hvis de opståede mangler alene skyldes de ansattes brug. Dette kan eksempelvis være, hvis bad eller toilet i boligen er blevet ødelagt som følge af de indkvarteredes brug, herunder på grund af de indkvarterede ansattes manglende rengøring.

Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at arbejdsgivere kan straffes med bøde, hvis de undlader at give de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsyn efter § 4, og som Arbejdstilsynet anmoder om, jf. lovforslagets § 5, stk. 1.

Det foreslås med § 10, stk. 1, nr. 2, at med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde arbejdsgivere, som undlader at efterkomme påbud efter § 6.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at arbejdsgivere kan straffes med bøde, hvis arbejdsgiveren undlader at efterkomme et påbud fra Arbejdstilsynet om at forholdene bringes i orden straks eller inden for en frist.

Det er således en forudsætning for at ifalde strafansvar efter den foreslåede bestemmelse, at arbejdsgiveren ikke har efterkommet et påbud fra Arbejdstilsynet efter § 6.

Det forudsættes, at bødeniveauet ved strafudmåling af den foreslåede § 10, stk. 1, er 10.000 kr. eller 25.000 kr. alt efter om der er tale om en formel eller en materiel overtrædelse af loven. Dette uanset om en straffesag rejses med henvisning til den foreslåede lovs § 10, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.

Det foreslås således, at bødestørrelserne som udgangspunkt skal svare til de bødestørrelser, der allerede gælder i medfør af arbejdsmiljøloven. Det følger af forarbejderne til arbejdsmiljøloven, at der ved udmåling af bødestørrelser skelnes mellem formelle og materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, jf. nærmere bemærkningerne til lov nr. 597 af 14. juni 2011, jf. Folketingstidende, 2010-11, tillæg A, L 177 som fremsat. Det foreslås derfor, at der skal gælde tilsvarende sondring mellem formelle og materielle overtrædelser i medfør af dette forslag.

Det foreslås på denne baggrund, at overtrædelser af lovens krav til boligen efter forslagets § 10, stk. 1, nr. 1, som udgangspunkt vil være bøde på 25.000 kr., da overtrædelser af § 3 om krav til boligen vil udgøre en materiel overtrædelse af loven.

Det foreslås herudover, at overtrædelser af lovens oplysningspligt efter forslagets § 10, stk. 1, nr. 1, som udgangspunkt vil være bøde på 10.000 kr., da overtrædelse af § 5, stk. 1, om arbejdsgivers oplysningspligt overfor Arbejdstilsynet vil være en formel overtrædelse af loven.

For så vidt angår forslagets § 10, stk. 1, nr. 2, om manglende efterkommelse af påbud efter § 6, vil udmåling af bødestørrelsen afhænge af, om påbuddet vedrører forhold omfattet af § 3 om krav til boligen, eller § 5, stk. 1, om arbejdsgivers oplysningspligt.

Manglende efterkommelse af påbud om overholdelse af krav til boligen efter § 3, vil som udgangspunkt medføre en bøde på 25.000 kr., da dette vil udgøre en materiel overtrædelse af loven. Manglende efterkommelse af påbud om overholdelse af oplysningspligten efter § 5, stk. 1, vil som udgangspunkt medføre en bøde på 10.000 kr., da dette vil udgøre en formel overtrædelse af loven.

Den foreslåede § 10, stk. 2, indeholder regler om skærpende omstændigheder ved straffens udmåling efter stk. 1. Straffen kan således forhøjes, når der foreligger skærpende omstændigheder som beskrevet i de foreslåede § 10, stk. 2, nr. 1-3. Det forudsættes, at straffen forhøjes med 10.000 kr. pr. strafskærpende omstændighed.

Det foreslås med § 10, stk. 2, nr. 1, at det ved straffens udmåling skal betragtes som en skærpende omstændighed, at der er begået en særlig grov overtrædelse af § 3.

Den foreslåede bestemmelse omfatter bl.a. tilfælde, hvor boligen, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for ansatte, er åbenbart uegnet til beboelse, f.eks. hvis boligen helt mangler sanitære faciliteter, såsom toilet og rindende vand, boligen lider af flere væsentlige mangler, eller hvor manglerne har medført sundheds- eller sikkerhedsmæssig fare for de indkvarterede. Dette kan eksempelvis være tydelige tegn på skimmelsvamp i boligen, som kan konstateres umiddelbart ved tilsyn. Det må endvidere anses som særlig grov overtrædelse, hvis arbejdsgiver har indkvarteret ansatte i bygninger, som ikke er godkendte til beboelse eller overnatning, f.eks. hvis der er indkvarteret mere end to personer pr. beboelsesrum, og boligen tydeligvis ikke er af en sådan størrelse, at der er et areal på 20 m2 eller mere pr. person, og kommunen i øvrigt ikke har godkendt, at beboermaksimummet for boligen konkret kan overstiges.

Det foreslås med § 10, stk. 2, nr. 2, at det ved straffens udmåling skal betragtes som en skærpende omstændighed, at den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet en eller flere gange for overtrædelse af loven.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at straffen for overtrædelse kan forhøjes, hvis arbejdsgiver tidligere er blevet straffet for overtrædelse af den foreslåede lov. Således forudsættes det, at arbejdsgivere der gentagne gange er straffet for at have indkvarteret ansatte i boliger, der klart ikke lever op til lovens krav, straffes hårdere end i førstegangstilfælde.

Det foreslås med § 10, stk. 2, nr. 3, at ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at straffen kan forhøjes, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt. Eksempelvis vil en arbejdsgiver kunne tildeles en højere straf, hvis vedkommende er vidende om, at boligen der er stillet til rådighed for den eller de ansatte lider af klare og væsentlige mangler, f.eks. fordi arbejdsgiver er blevet gjort opmærksom på det af ansatte eller andre, eller hvis arbejdsgiveren har fuld råderet over boligen. Det er f.eks. arbejdsgivere, der ejer boligen, som stilles til rådighed for de ansatte, der har fuld råderet.

Bestemmelsen svarer desuden til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, nr. 4.

Det foreslås med § 10, stk. 3, at der for overtrædelse af § 3, kan pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, hvorefter arbejdsgivere i mindre personligt ejede virksomheder kan pålægges bødeansvar for overtrædelser af arbejdsmiljøloven, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, hvis overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.

Det foreslåede vil medføre, at arbejdsgivere i mindre personligt ejede virksomheder vil kunne straffes for overtrædelse af lovens § 3, hvis overtrædelsen kan henføres til en person med tilknytning til virksomheden eller virksomheden som sådan.

Det foreslåede vil altså medføre, at arbejdsgiveren kan straffes, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren personligt som forsætlig eller uagtsom. Der vil således ikke være krav om, at arbejdsgiveren personligt skal have haft tilregnelse til overtrædelse af loven, for at vedkommende kan ifalde strafansvar. Bestemmelsen har til formål at sikre, at alle arbejdsgivere – både når arbejdsgiver er en fysisk og en juridisk person - ved overtrædelse af den foreslåede lov strafferetligt stilles ens.

Det foreslås med § 10, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 86, og vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det foreslåede vil medføre, at bl.a. interessentskaber, foreninger, fonde og aktieselskaber vil kunne straffes for overtrædelser af loven, hvis de som arbejdsgiver har stillet bolig til rådighed for ansatte, som ikke lever op til lovens mindstekrav. Endvidere omfatter bestemmelsen enkeltmandsejede virksomheder, for så vidt disse under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de selskaber, der er nævnt i straffelovens § 26, stk. 1. Disse er aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.

Det bemærkes, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.