Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1363 af 16/12/2014

Skatteministeriet

Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland Noter

Bilag 1

PROTOKOL

TIL ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN MELLEM REGERINGEN I IRLAND OG REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER, SOM BLEV UNDERTEGNET I DUBLIN DEN 26. MARTS 1993

Regeringen i Irland og regeringen i Kongeriget Danmark

Som ønsker at indgå en protokol til ændring af overenskomsten mellem regeringen i Irland og regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, som blev undertegnet i Dublin den 26. marts 1993 (herefter omtalt som »overenskomsten«),

Er blevet enige om følgende:

ARTIKEL I

Overenskomstens artikel 23, stk. 1, litra c, (Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning) ophæves og erstattes af følgende:

»(c) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Irland, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal indrømme fradrag i indkomstskatten med den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Irland.«.

ARTIKEL II

1. Denne protokol skal ratificeres i overensstemmelse med proceduren herfor i Irland og i Kongeriget Danmark. De kontraherende stater skal skriftligt ad diplomatisk vej underrette hinanden, når deres respektive procedurer er opfyldt.

2. Protokollen skal træde i kraft på datoen for den sidste af de underretninger, der er nævnt i stykke 1. Bestemmelserne i denne protokol skal have virkning med hensyn til skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, hvor denne protokol træder i kraft.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

UDFÆRDIGET i to eksemplarer i Dublin, den 22. juli 2014, på engelsk.

------------------------------------------------------------
For regeringen i Irland:For regeringen i Kongeriget Danmark:
Simon HarrisNiels Pultz