Den gældende lov om hav- og fiskerifonden giver i § 1, stk. 1, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hjemmel til at yde støtte i Danmark inden for EU-retsgrundlaget ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 508/2014/EU af 14. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning nr. 2328/2003/EF, nr. 861/2006/EF, nr. 1198/2006/EF og nr. 791/2007/EF samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1255/2011, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1303/2013/EU af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning nr. 1083/2006 og øvrige regler fastsat af EU om forhold omfattet af loven.
I § 1, stk. 2, fastsætter den gældende lov om hav- og fiskerifonden, at ministrene kan yde støtte til indsatser inden for EU-retsgrundlaget om bæredygtig udvikling af fiskeri, bæredygtig udvikling af akvakultur, kontrol, håndhævelse og dataindsamling i tråd med EU's fælles fiskeripolitik, bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakulturområder, afsætning og forarbejdning, implementering af den integrerede havpolitik og finansielle instrumenter.
Det følger af den foreslåede stk. 1 i lovforslaget, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil kunne yde støtte i Danmark i henhold til lovforslaget og EU-retsgrundlaget, som er Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1139/EU af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning 2017/1004/EU samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1060/EU af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik og øvrige EU-regler om forhold omfattet af lovforslaget.
Det følger af den foreslåede stk. 2, hvilke initiativer ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan etablere med hjemmel i denne lov. Med henblik på at sikre denne lovs anvendelighed i hele perioden 2021-2027 medtages alle initiativer i EHFAF-forordningen, der kan finde anvendelse i Danmark, selvom de ikke er prioriteret i det danske program. Af samme grund er muligheden for at etablere finansielle instrumenter i henhold til forordningen om fælles bestemmelser medtaget som § 1, stk. 2, nr. 5. Den endelige prioritering af, hvilke støtteordninger der skal etableres under nr. 1-5, fastsættes efter de af Folketinget indgåede aftaler om udmøntning af programmet.
Stk. 2, nr. 1-4, gengiver de fire unionsprioriteter, som EHFAF skal understøtte med henblik på understøttelse af EU's fælles fiskeripolitik, EU's integrerede maritime politik og EU's internationale forpligtelser ift. havforvaltning. Fælles for alle initiativer under EHFAF er desuden, at initiativerne skal medvirke til at opnå EU's målsætninger om afbødning og tilpasning af miljø- og klimaforandringer. I EHFAF-forordningens enkelte artikler fastsættes de konkrete initiativer, der skal medvirke til at opfylde disse mål. I det følgende uddybes de enkelte initiativer under den enkelte unionsprioritet, som fremgår af forordningsgrundlagets artikler.
Efter bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, foreslås det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri gennem støtte får mulighed for at fremme bæredygtigt fiskeri og genopretning og bevarelse af akvatisk biologiske ressourcer, jf. overskrift II, kapitel II (artikel 14-25) i EHFAF-forordningen.
Ministeren kan i henhold til artikel 14 i forordningen støtte indsatser, der medvirker til opnåelse af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, som de er angivet i forordning nr. 1380/2013/EU, artikel 2, ved at styrke økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige fiskeriaktiviteter, forbedre energieffektivitet og reducere CO2-udledninger gennem udskiftning eller modernisering af fiskerifartøjers motorer, fremme tilpasningen af fiskerikapacitet til fiskerimuligheder i tilfælde af permanent ophør med fiskeri og medvirke til en rimelig levestandard i tilfælde af midlertidig ophør med fiskeri, fremme effektiv fiskerikontrol og håndhævelse såvel som pålidelige data for vidensbaseret beslutningstagen, fremme ens spilleregler for fiskeri- og akvakulturprodukter fra de yderste regioner og medvirke til beskyttelse og restaurering af akvatisk biodiversitet og økosystemer.
Efter bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, foreslås det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri gennem støtte kan fremme bæredygtige akvakulturaktiviteter og forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, som bidrager til fødevaresikkerheden i Unionen, i henhold til overskrift II, kapitel III (artikel 26 - 28) i EHFAF-forordningen.
Ministeren kan i henhold til artikel 26 i forordningen støtte indsatser, der medvirker til opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, som de er angivet i forordning nr. 1380/2013/EU, artikel 2, gennem fremme af bæredygtige akvakulturaktiviteter og fremme af markedsføring, kvalitet og værdi tilført fiskeri- og akvakulturprodukter såvel som produktion af sådanne produkter.
Efter bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, foreslås det, at ministeren gennem støtte kan muliggøre en bæredygtig blå økonomi i kyst-, ø- og indlandsområder og støtte til udvikling af fiskeri- og akvakulturafhængige lokalsamfund, i henhold til overskrift II, kapitel IV (artikel 29 - 30) i EHFAF-forordningen.
Ministeren kan i henhold til artikel 29 støtte indsatser, der medvirker til at bane vej for en bæredygtig blå økonomi i kyst-, ø- og indlandsområder og til at fremme en bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakulturafhængige lokalsamfund.
Efter bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, foreslås det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan styrke den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have, i henhold til overskrift II, kapitel V (artikel 31 – 34) i EHFAF-forordningen.
Ministeren kan i henhold til artikel 31 støtte indsatser, der bidrager til at styrke en bæredygtig havforvaltning ved at fremme viden om havene, maritim overvågning eller kystvagtsamarbejde.
Efter bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, foreslås det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan udmønte støtte i form af finansielle instrumenter i henhold til afsnit V, kapitel II (artikel 52, 58 – 62) i forordningen om fælles bestemmelser.
Ministeren kan i henhold til artikel 52 yde støtte til modtagere i form af tilskud, finansielle instrumenter eller priser eller en kombination heraf.
Ministeren kan i henhold til artikel 58 yde støtte til finansielle instrumenter, der er oprettet på nationalt, regionalt, tværnationalt plan eller på tværs af grænser, som forvaltes af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar, og som bidrag til at opfylde en af de specifikke målsætning nævnt i EHFAF-forordningen.
Den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden bemyndiger i henhold til lovens § 2, stk. 1, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, miljøministeren og indenrigs- og boligministeren til at fastsætte regler, der er nødvendige for at etablere og administrere støtteordninger vedrørende foranstaltninger under EU-retsgrundlaget for det danske hav- og fiskeriudviklingsprogram for 2014-2020.
Efter den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden § 2, stk. 2, kan ministrene fastsætte regler om foranstaltninger, der kan ydes støtte til, ansøgning om støtte, betingelser for støtte, støtteniveau, beregning af og udbetaling af støtte, prioritering, udvælgelse af ansøgninger og afslag på ansøgninger samt revision og regnskab. Bemyndigelsen udmøntes ved, at ministrene udsteder en bekendtgørelse for hver enkelt støtteordning, som ministrene skulle ønske at iværksætte.
Efter lov om Hav- og Fiskerifonden § 2, stk. 3, kan ministrene fastsætte regler om reduktion af ansøgt støtte og om bortfald og tilbagebetaling af støtte ved manglende overholdelse af denne lovs bestemmelser, de i medfør af denne lov fastsatte bestemmelser og ved manglende overholdelse af EU-retsgrundlaget for denne lov.
Efter § 2, stk. 4, den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden kan indenrigs- og boligministeren tillige fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktionsgrupper, der kan bidrage til administration af loven.
Miljøministeren er i henhold til § 2, stk. 1 og 2, i lov om Hav- og Fiskerifonden bemyndiget til at fastsætte regler om krav til det vandløbsfaglige indhold i ansøgninger om tilskud hertil og om kriterier for den vandløbsfaglige vurdering af ansøgninger om støtte til foranstaltninger i kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. Endvidere er miljøministeren bemyndiget til at fastsætte regler og træffe beslutning om prioritering af og indstilling til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vedrørende disse ansøgninger. Kompetencen hertil blev henlagt til miljøministeren ved kongelig resolution af 15. marts 2019.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 291 af 27. marts 2020 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil på baggrund af miljøministerens indstilling træffe afgørelse om, hvorvidt støtte kan tildeles til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil kunne træffe afgørelse vedrørende de initiativer, der er nævnt i § 1, stk. 2.
Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at træffe afgørelse om støtte i henhold til de initiativerne, der er nævnt i § 1, stk. 2.
Med bemyndigelsen vil ministeren desuden kunne træffe afgørelse om støtte inden for det danske hav-, fiskeri- og akvakulturprogram direkte fra bestemmelserne i loven og EU-retsgrundlaget uden udstedelse af nærmere regler.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, herunder regler om vilkår i tilsagn og meddelelser, som er nødvendige for at etablere og administrere støtteordninger, om betingelser for ansøgning om støtte, om betingelser for støtteniveau, om beregning af og udbetaling af støtte, om kriterier for prioritering af initiativer og om ansøgeres revision og regnskab, jf. dog stk. 4.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 2, stk. 1, i den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden med den tilføjelse, at det i forslaget fremgår af bestemmelsens ordlyd, at ministeren ydermere kan fastsætte regler om vilkår i tilsagn og meddelelser.
Det vil på flere områder være medlemsstaterne, der skal sikre nærmere regelfastsættelse. Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at fastsætte regler, som supplerer bestemmelser i EU-retsgrundlaget for denne lov og indeholder samtidig de bemyndigelser, der er nødvendige for etablering og administration her i landet af støtteordninger omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2.
Som det er gældende under EHFF, vil udgangspunktet for støtten være, at den bliver tildelt som tilskud efter ansøgning, idet der dog kan være tale om, at tilskudsmodtager skal udpeges efter reglerne om udbud.
Bemyndigelsen omfatter muligheden for at kunne tilpasse støtteordninger i takt med ændrede forudsætninger, der f.eks. kan skyldes strukturelle eller økonomiske ændringer i fiskeri- og akvakultursektoren, budgetmæssige forhold eller i EU-retsgrundlaget.
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger ministeren til administrativt at fastsætte regler om de støtteordninger, der kan ydes støtte til. Bemyndigelsen vil kunne bruges til at fastsætte, hvilke nærmere definerede indsatser der kan ydes støtte til. Det er en forudsætning for bemyndigelsens anvendelse, at initiativerne er prioriterede i hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet, og at eventuel nødvendig medfinansiering er tilvejebragt ved finanslovsmidler eller tilvejebringes ved anden offentlig medfinansiering.
Der vil være mulighed for at målrette anvendelsen af støtteordningerne eller dele af støtteordningerne til særlige områder, ligesom det vil være muligt at afgrænse mulige støttemodtagere til støtteordningerne inden for rammerne af EU-retsgrundlaget blandt andet med henblik på at opnå den ønskede effekt af ordningen.
Ministeren kan med den foreslåede bemyndigelse fastsætte betingelser for ansøgning om støtte navnlig i form af frist for indsendelse af ansøgning, brug af særligt ansøgningsmateriale og oplysninger, der skal fremgå af ansøgningen, herunder vedlagt dokumentation.
Ministeren kan også med den foreslåede bemyndigelse fastsætte nærmere betingelser for at få støtte og om beregning og udbetaling af støtte. Bemyndigelsen påtænkes navnligt anvendt til at fastsætte regler om, hvem der kan ansøge om støtte, støtteberettigede udgifter, krav om minimum- og maksimumstørrelse af støtten, opnåelse af offentlige tilladelser, gennemførelse af et projekt inden for en given projektperiode, specifikke krav, der er relevant for den pågældende initiativer, ændringer af et projekt, kombination af støtten med anden offentlig støtte, indsendelse af udbetalingsanmodninger og antallet af udbetalinger mv.
Med bemyndigelsen kan ministeren som betingelse for støtte fastsætte, at en ansøger har betalt eller vil betale den skat, som ansøger er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det kan f.eks. indebære, at støtte betinges af, at ansøger eller en legal ejer, der har kontrol med virksomheden f.eks. i form af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over lande med skattely.
Den foreslåede bemyndigelse vil også give ministeren mulighed for at fastsætte regler om, hvilken betydning det har for ydelsen af støtte, at ansøgeren tidligere har modtaget støtte efter den foreslåede lov eller anden lov eller har mulighed for at modtage støtte efter anden lov. Der kan f.eks. være behov for at fastsætte bestemmelser om, at en ansøger ikke kan opnå støtte til den samme aktivitet eller under den samme støtteordning mere end en gang eventuelt inden for en nærmere fastsat periode. Der vil blandt andet også være mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om den periode, hvor de fastsatte betingelser skal være opfyldte, eller et projekt skal opretholdes.
Der er efter forordningsgrundlaget krav om, at støtte tildeles i overensstemmelse med princippet om forsvarlig, økonomisk forvaltning. Ved udmøntningen i støtteordninger er der derfor krav om, at der opnås størst mulig effekt for midlerne. Den foreslåede bemyndigelse giver således ministeren mulighed for at fastsætte regler om administration af støtteordninger, herunder prioritering og udvælgelse af ansøgninger, afslag på ansøgninger og om regnskab og revision.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal bruges til at fastsætte prioriterings- og udvælgelseskriterier i overensstemmelse med EU-retsgrundlagets krav hertil. Udvælgelseskriterierne vil blive fastlagt med inddragelse af Overvågningsudvalget for fonden. Prioritering og udvælgelse af ansøgninger til støtte sker for at sikre, at projektet falder inden for EHFAF's anvendelsesområde og at projektet bidrag til EHFAF's målsætninger. Prioriteringen af ansøgningerne kan ske på grundlag af en kvalitativ vurdering af ansøgningerne, f.eks. en vurdering af det ansøgte projekts effekt og relevans i forhold til formålet med støtten.
Bestemmelsen foreslås at give mulighed for, at der kan fastsættes regler om afslag eller delvist afslag på ansøgninger, uanset at der ikke er indgivet ansøgninger om et større støttebeløb, end der samlet er budgetteret med til den konkrete initiativer. Denne mulighed kan tænkes anvendt, hvis det vurderes, at ansøgningerne ikke i tilstrækkeligt omfang kan imødekomme fastsatte krav om kvalitet mv. Samtidig giver bestemmelsen mulighed for at fastsætte regler om andre grunde, der kan begrunde et afslag.
Efter EU-retsgrundlaget stilles der krav om effektive forvaltnings- og kontrolsystemer, og i den forbindelse skal medlemsstaterne sikre, at der i relevant omfang stilles krav om hensigtsmæssige regnskabssystemer og regnskabskoder for den støtte, som støttemodtageren får. Ministeren bemyndiges derfor til at fastsætte nærmere regler herfor.
I henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil ministeren kunne fastsætte regler om reduktion af ansøgt støtte samt bortfald og tilbagebetaling af støtte ved manglende overholdelse af denne lovs bestemmelser, de i medfør af denne lov fastsatte bestemmelser og vilkår fastsat i tilsagn samt ved manglende overholdelse af EU-retsgrundlaget for lovforslaget.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 2, stk. 3, i lov om Hav- og Fiskerifonden og medfører, at ministeren administrativt vil kunne fastsætte regler om reduktion af ansøgt støtte samt bortfald og tilbagebetaling af støtte ved manglende overholdelse af denne lovs bestemmelser, de i medfør af denne lov fastsatte bestemmelser og EU-retsgrundlaget.
Der skal foretages en konkret vurdering af art og grovheden af en overtrædelse og det eventuelle tab for EHFAF i de tilfælde, hvor der sker en overtrædelse af EU-forordningsgrundlaget. På den baggrund foretages en forholdsmæssig nedsættelse af støtten.
Der er foreslået en tilsvarende bemyndigelse til at fastsætte regler om reduktion af støtte.
Som følge heraf er det ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der i supplerende, nationale regler endeligt fastlægger, hvordan EU-regler om reduktion af støtte, bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af støtte anvendes i Danmark. Tilbagebetalingskravet omfatter såvel nationale midler som EU-midler.
Der vil navnlig blive tale om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af støtte, hvor der er tale om manglende overholdelse af forpligtelser, der følger direkte af denne forslåede lov eller i regler udstedt med hjemmel i denne lov. Reduktion af støtte vil dermed navnlig ske efter en konkret vurdering i tilfælde, hvor støttemodtageren har overtrådt de betingelser, der i øvrigt fastsættes i bekendtgørelserne om støtteordninger, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om støtte til kommunale projekter om vandløbsrestaurering og det vandløbsfaglige indhold i og kriterier for den vandløbsfaglige vurdering af ansøgninger om støtte til initiativer er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, herunder om prioritering af og indstilling til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vedrørende disse ansøgninger.
Den foreslåede bestemmelse er en fravigelse af den foreslåede bemyndigelse til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i § 2, stk. 2, og indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ikke vil være bemyndiget til at fastsætte regler om det vandløbsfaglige indhold i og kriterier for den vandløbsfaglige vurdering af ansøgninger om støtte til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering og træffe beslutning om prioritering mellem og indstilling til støtte af ansøgninger om støtte til initiativer i kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil træffe afgørelse om støtte på baggrund af miljøministerens indstilling og EU-retsgrundlaget.
De foreslåede bestemmelser i stk. 4 begrænser ikke ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris mulighed for i henhold til den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 4, at fastsætte generelle regler om de initiativer, der kan ydes støtte til, om ansøgning om støtte, om betingelser for støtte, der ikke forudsætter en vandløbsfaglig vurdering i relation til de projekter, der er omfattet af stk. 4, om støtteniveau, om beregning af og udbetaling af støtte, om overordnet prioritering mellem de forskellige typer af projekter, om udvælgelse af ansøgninger, om afslag på ansøgninger og om revision og regnskab.
Der vil med forslaget til stk. 4. være tale om en uændret videreførelse af gældende ret.
Ansøgere om projektstøtte til bygge- og anlægsarbejder skal i dag indhente tilbud efter tilbudslovens bestemmelser, da sådanne ansøgere falder ind under kategorien af andre (ikke offentlige) udbydere, jf. tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2. Når man er omfattet af tilbudslovens regler, har man som privat udbyder pligt til at gennemføre underhåndsbud forud for indgåelse af kontrakter vedrørende bygge- og anlægsopgaver over 300.000 kr.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter ikke finder anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte efter denne lov, i det omfang størrelsen af den offentlige støtte er fastsat på baggrund af standardomkostninger.
Bestemmelsen omfatter standardomkostninger fastsat med hjemmel i forordning om fælles bestemmelser, artikel 53, stk. 1.
Hvis en støtteordning er sammensat på en måde, så der kan ydes støtte både i form af standardpriser for enhedsomkostninger og refusion af faktiske udgifter, er det alene den del, der omfatter standardomkostninger, der er undtaget fra lovens regler. Det fremgår af de enkelte støttebekendtgørelser, for hvilke investeringer der er beregnet standardomkostninger.
Der vil som udgangspunkt være tale om, at støtten er finansieret af EU-midler, men dette er ikke afgørende for anvendelsen af bestemmelsen. Således kan også ordninger med national medfinansiering undtages fra tilbudslovens bestemmelser i det omfang, at støtten bygger på standardomkostninger.
Bestemmelsen gælder for "bygge- og anlægsarbejder". Dette udtryk skal forstås på samme måde som det tilsvarende udtryk i tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2, jf. tilbudslovens § 1, stk. 5, som stammer fra EU's udbudsdirektiver, dvs. som resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion.
Sondringen mellem bygge- og anlægsarbejder og varekøb kan i nogle tilfælde give anledning til vanskeligheder. Der lægges ved vurderingen af, om der i konkrete sager er tale om et bygge- og anlægsarbejde eller et varekøb, afgørende vægt på, hvad der må antages at være kontraktens hovedformål.
Sondringen vil for investeringer omfattet af standardomkostninger, hvor bemyndigelsen er udnyttet, ikke længere have praktisk betydning. Privates varekøb er i forvejen ikke omfattet af tilbudslovens regler, og det vil derfor med hensyn til disse investeringer ikke have betydning for ansøgningen om støtte, om der er tale om bygge- anlægsopgaver eller varekøb.
Bestemmelsen omfatter alene udbydere, der i dag er omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2, om andre (ikke offentlige) udbydere. Statslige, regionale og lokale myndigheder og offentligretlige organer omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 1, skal således fortsat gå frem efter tilbudslovens regler, selvom de modtager støtte bygget på standardomkostninger.
I sager, hvor ansøgning indgives af private eller offentlige partnerskaber, skal tilbudslovens regler som udgangspunkt følges, medmindre det er klart, at indkøb af ydelser hos underentreprenører alene forestås af private.
Arbejder, der er omfattet af udbudsloven, er ikke omfattet af bestemmelsen. Udbudsloven omfatter - med hensyn til private indkøb - bygge- og anlægsarbejder med en værdi på over godt 38 mio. kr., når det offentlige yder et tilskud på mere end 50 pct. af kontraktens værdi.
Efter den gældende § 3 i lov om Hav- og Fiskerifonden kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig inden for sit ressortområde indgå de aftaler og iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med administration af støtteordninger omfattet af denne lov. Lovforslagets § 4 svarer til den gældende § 3 i lov om Hav- og Fiskerifonden.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indgå aftaler og iværksætte initiativer, der er nødvendige i forbindelse med administration af støtteordninger omfattet af lovforslaget.
Bestemmelsen bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at varetage andre opgaver forbundet med administration af hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet. Bestemmelsen giver blandt andet ministeren mulighed for at indgå aftaler med eksempelvis kommuner, eller finansieringsvirksomheder om deltagelse i administration og kontrol af støtteordninger.
Efter de gældende regler, kan kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder, offentligretlige organer og offentlige fonde deltage i finansieringen af foranstaltningerne, som er nævnt i lov om Hav- og Fiskerifonden § 1, stk. 2.
Efter § 4, stk. 2, i den gældende hav- og fiskerifondslovs kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig inden for sit ressortområde fastsætte nærmere regler om finansieringen nævnt i lov om Hav- og Fiskerifonden § 4, stk. 1.
Det er fastsat i EU-retsgrundlaget, at der skal tilvejebringes offentlig national medfinansiering. Kravet til den offentlige nationale medfinansiering for EHFAF vil afhænge af den konkrete udmøntning af støttemulighederne. Den offentlige nationale medfinansiering tilvejebringes i væsentlig grad fra finanslovsbevillinger til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder, offentligretlige organer og offentlige fonde kunne deltage i finansieringen af initiativerne, som er nævnt i § 1, stk. 2.
Bestemmelsen svarer til den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden § 4, stk. 1, hvorved kommuner og andre offentlige myndigheder end Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, offentligretlige organer og offentlige fonde, kan deltage i finansieringen.
Det fremgår af forordningen om fælles bestemmelser, hvilke finansieringskilder der kan betragtes som offentlig national medfinansiering. Det vil således være muligt for kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder, offentlige organer og offentlige fonde at deltage i finansieringen.
Det EU-retlige begreb ”offentligretlige organer” omfatter efter forordningsgrundlaget et organ, der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter, som er en juridisk person, hvis drift enten for størstedelens vedkommende finansieres af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt kontrol heraf, eller hvortil staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
I henhold til EU-retsgrundlaget vil det ikke være muligt, at midler fra private organisationer og almennyttige fonde kan indgå i medfinansieringen, som danner grundlag for hjemtagning af EU-medfinansiering.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indeholder bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om finansieringen nævnt i stk. 1.
Bestemmelsen svarer til den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden, § 4, stk. 2. Bestemmelsen vil bemyndige ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om, at kommuner og andre offentlige myndigheder, offentligretlige organer og offentlige fonde kan bidrage til den offentlige finansiering, som danner grundlag for hjemtagning af EU-medfinansiering.
Det vil således kunne fastsættes ved bekendtgørelse, for hvilke støtteordninger medfinansiering fra andre offentlige myndigheder mv. vil kunne ske og betingelser for sådan medfinansiering, herunder hvilke krav til dokumentation heraf, der skal opfyldes. Det vil f.eks. være muligt for Fiskeafgiftsfonden at deltage i finansieringen. Fiskeafgiftsfondens midler stammer fra produktionsafgifter, der opkræves af landingsværdien.
Bestemmelsen vil kunne anvendes til at sikre offentlig medfinansiering til enkelte konkrete støtteordninger, som eksempelvis til støtte til investeringer i kommunale havne, hvor kommunens egne midler vil kunne udgøre den offentlige medfinansiering, og hvor der ikke afsættes midler på finansloven.
Efter gældende ret skal støtte, der skal tilbagebetales i henhold til regler fastsat i medfør af lov om Hav- og Fiskerifonden § 2, stk. 3, tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetillægget beregnes, medmindre andet er fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat i afgørelsen til støttemodtageren om tilbagebetalingskravet til tilbagebetaling sker, og med den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr., tillægges dog ikke, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 5, stk. 1.
Med bestemmelse i lovforslaget stk. 1 foreslås det, at støtte, der skal tilbagebetales i henhold til regler fastsat i medfør af lovforslagets § 2, stk. 3, tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetillægget fastsættes i henhold til renteloven. Rentekrav, der udgør under 50 kr., tillægges dog ikke.
Indholdet i bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den gældende lov om Hav-, og Fiskerifonden § 5, stk. 1. Med bestemmelsen fastsættes det, at krav om tilbagebetaling af modtaget støtte skal tillægges renter, og at rentesatsen beregnes i henhold til lov om renter ved forsinket betaling, lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj. 2014 om renter og andre forhold ved forsinket betaling.
Den gældende bestemmelse i lov om Hav- og Fiskerifonden § 6, stk. 1, fastslår, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig inden for sit ressortområde kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra ministerierne skal foregå digitalt, såfremt det omhandler forhold, der er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf.
I lov om Hav- og Fiskerifonden § 6, stk. 2, kan ministrene fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.
Lov om Hav- og Fiskerifonden § 6, stk. 3, fastslår videre, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem efter lov om Hav- og Fiskerifonden, når den er tilgængelig for modtageren for meddelelsen.
Den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden § 6, stk. 4, fastsætter mulighed for elektronisk underskrift i tilfælde, hvor der stilles krav om underskrift. Hvor det efter lov om Hav- og Fiskerifonden eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog lov om Hav- og Fiskerifonden § 6, stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 6, stk. 4, 2. pkt. Ministrene kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskrav, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 6, stk. 5.
Med forslaget til stk. 1, bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler om, at al skriftlig kommunikation til og fra ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri om forhold omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov skal foregå digitalt.
Den foreslåede § 7, stk. 1, svarer til den nugældende § 6, stk. 1, i lov om Hav- og Fiskerifonden.
Bemyndigelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt mellem ministeriet og virksomhederne mv. også omfatter kommunikation mellem ministeriet og en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lignende, som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over for ministeriet.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet løbende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede.
Kravet indebærer blandt andet, at skriftlige henvendelser mv. til ministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler, som er udstedt i medfør af denne lov, ikke anses for behørigt modtaget i ministeriet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger mv. sendes til ministeriet på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at ministeriet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse, som ministeriet kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse. Dette forventes i praksis at være vedkommende virksomheds eller borgers e-mailadresse i Offentlig Digital Post.
Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur eller lignende i forbindelse med andre former for digital kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetjeningsløsninger, så ministerierne har sikkerhed for, at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at være.
Herudover vil det være muligt for virksomheder eller borgere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet f.eks. til de ansøgere om støtte efter denne lov, der bor i områder, hvor det er teknisk problematisk at koble sig på internettet. Med den foreslåede udformning af bestemmelsen som en bemyndigelse er det muligt ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at visse grupper ikke skal være omfattet af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Hvad angår fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital Post henvises der i det hele til de regler, som Finansministeriet har fastsat om henholdsvis fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post mv. og fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Offentlig Digital Post. Fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital Post medfører ikke samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri etableret portalløsning til kommunikation vedrørende forhold omfattet af denne lov.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.
Med forslaget til stk. 2, bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.
Med bestemmelsen vil ministeren kunne fastsætte de nærmere regler om digital kommunikation, som er nødvendige for at kunne gennemføre krav om brugen af digital kommunikation i henhold til lovforslagets § 7, stk. 1. De nærmere regler kan vedrøre vilkår og formater for anvendelse af digital kommunikation og krav om anvendelsen af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 6, stk. 2, i lov om Hav- og Fiskerifonden.
Med bestemmelsen til stk. 3, foreslås det, at en digital meddelelse efter denne lov anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Med bestemmelsen foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Meddelelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse mv. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten for myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for ministeriet på det tidspunkt, hvor ministeriet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen betragter meddelelsen som sendt før kl. 24.00.
It-problemer hos ministeriet (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang mv.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til ministeriet. Opstår problemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for ministeriet inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke kunne komme virksomheden eller borgeren til skade, at indberetning modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer hos myndigheden.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 6, stk. 3, i lov om Hav- og Fiskerifonden.
Efter bestemmelsen i stk. 4, foreslås det, at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med underskrift.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 6, stk. 4, i lov om Hav- og Fiskerifonden.
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er påkrævet, at dokumentet er underskrevet.
Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde end ved personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Efter bestemmelsen i stk. 5, foreslås det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskrav, jf. stk. 4.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 6, stk. 5, i lov om Hav- og Fiskerifonden.
Med bestemmelsen vil der kunne fastsættes nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil. På tilsvarende måde vil der kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøgning til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal være ledsaget f.eks. af en tilladelse givet af en kommune. Sådanne originale tilladelser og lignende udstedt af andre myndigheder skal kunne indsendes som bilag til en ansøgning til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, f.eks. i indscannet form.
Endvidere vil der med bestemmelsen kunne stilles krav om, at virksomheder eller fysiske personer, som indsender dokumenter til en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i kontroløjemed.
Det følger af den gældende § 7, stk. 1, i lov om Hav- og Fiskerifonden, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et overvågningsudvalg med repræsentanter for berørte myndigheder, interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, foreninger og partnerskaber. Overvågningsudvalget skal varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administrationen af støtteordninger efter denne lov.
Det er efter EU-retsgrundlaget, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, obligatorisk for de enkelte medlemsstater at nedsætte et overvågningsudvalg for deres respektive programmer senest tre måneder efter EU-Kommissionens beslutning om godkendelse af programmet. Udvalget skal sammensættes bredt, og EU-Kommissionens repræsentanter deltager i arbejdet med en rådgivende funktion.
Overvågningsudvalget skal være bredt sammensat med deltagelse af repræsentanter fra relevante ministerier, styrelser, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer og andre parter med interesse inden for fiskeri og akvakultur.
Overvågningsudvalget skal deltage i overvågning og evaluering af implementeringen af hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet, høres om udvælgelseskriterier for de enkelte initiativer samt behandle og afgive udtalelse til de årlige rapporter om gennemførelsen af hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet.
Lov om Hav- og Fiskerifonden § 7, stk. 2, indeholder en bestemmelse, som giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren bemyndigelse til hver for sig inden for sit ressortområde at nedsætte rådgivende udvalg for støtteordninger efter hav- og fiskerifondsloven.
Efter de gældende regler nedsætter indenrigs- og boligministeren et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper og om indsendte lokale udviklingsstrategier, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 7, stk. 3.
Efter bestemmelsen i stk. 1, nedsætter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri et overvågningsudvalg med repræsentanter for berørte myndigheder, interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, foreninger og partnerskaber til at varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administrationen af støtteordninger efter denne lov.
Det forventes, at overvågningsudvalget alene skal dække hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet, selvom det er muligt i henhold til EU-retsgrundlaget, at overvågningsudvalget kan dække flere EU-programmer.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden § 7, stk. 1.
Med bestemmelsen i stk. 2, foreslås det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan nedsætte rådgivende udvalg for støtteordninger efter denne lov.
Med bestemmelsen er det hensigten, at der i forbindelse med konkrete støtteordninger kan nedsættes rådgivende udvalg, som har særlig kompetence inden for specifikke områder med henblik på at rådgive i relation til støtteinitiativer.
Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 2, i den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden.
Et rådgivende udvalg kan tænkes sammensat af repræsentanter for organisationer, foreninger og ministerier mv., der er relevante i forhold til den konkrete støtteordning og udvalgets opgaver. Repræsentanter i overvågningsudvalget for hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet kan også være repræsenterede i et rådgivende udvalg for støtteordninger efter denne lov. Det er hensigten, at udvalget skal kunne rådgive om etablering af støttordninger og administration, herunder om ansøgningernes kvalitet.
Med bestemmelsen i stk. 3, foreslås det, at ministeren kan indhente rådgivning hos andre udvalg, som er nedsat i medfør af anden lovgivning.
Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, som svarer til den gældende § 7, stk. 4, at der i forbindelse med konkrete støtteordninger kan indhentes rådgivning fra eksisterende udvalg, som er nedsat efter anden lovgivning, hvis udvalget har relevante faglige kompetencer på områder, som ikke er dækket af udvalg nedsat efter stk. 2, eller hvor det er hensigtsmæssigt, at sikre sammenhæng til andre støtteordninger, som det eksisterende udvalg måtte varetage.
I lov om Hav- og Fiskerifonden § 8, stk. 1, er der fastsat bestemmelse om, at støttemodtagere kan forlanges at afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for støtte stadig er opfyldt. Erklæringen kan kræves af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive ressortområder, ligesom erklæringen kan kræves i hele støtteperioden. Herudover er støttemodtager i hele den periode, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, forpligtet til at underrette den rette minister, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 8, stk. 2.
Artikel 11, stk. 1 i forordningen om EHFAF fastsætter, at enhver ansøgning om støtte er uantagelig i en nærmere fastsat periode, hvis ansøgeren har:
– begået alvorlige overtrædelser i henhold til artikel 42 i Rådets forordning nr. 1005/2008/EF eller artikel 90 i forordning nr. 1224/2009/EF eller i henhold til anden lovgivning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik
– har været involveret i driften, forvaltningen eller ejerskabet af et fiskerfartøj, som er opført på Unionens liste over IUU-fartøjer, jf. artikel 40, stk. 3, i forordning nr. 1005/2008/EF, eller et fartøj, som fører et flag fra et land, der er opført på listen over ikkesamarbejdende tredjelande, jf. nævnte forordnings artikel 33, eller
– har begået en af de strafbare handlinger på miljøområdet, der er fastsat i artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF, hvis ansøgningen om støtte er indgivet i henhold til nærværende forordnings artikel 27.
Efter artikel 11, stk. 2 i forordningen om EFHAF skal den støtte, der er udbetalt af EHFAF, inddrives fra en ansøger, jf. artikel 44 i forordning om EHFAF og artikel 103 i forordning om fælles bestemmelser, hvis en af de situationer, der er beskrevet i artikel 11, stk. 1, opstår i hele perioden mellem indgivelsen af en ansøgning om støtte og fem år efter den sidste betaling.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, skal en modtager af støtte efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, på forlangende af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldt.
Med bestemmelsen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri forlange, at en støttemodtager afgiver en erklæring om, hvorvidt vedkommende eller det relevante støtteprojekt til stadighed lever op til betingelserne for den modtagne støtte. Ministeren kan forlange en sådan erklæring i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, skal støttemodtageren i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, underrette ministeren, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.
Efter den foreslåede bestemmelse pålægges modtagere af støtte pligt til at oplyse om, hvorvidt betingelser, der er stillet for støtte, er opfyldt i hele den periode, hvor der stilles krav om, at betingelserne skal være opfyldte.
Efter de gældende regler har ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive ressortområde uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, køretøjer og fartøjer, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er støttemodtager efter lov om Hav- og Fiskerifonden, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for løsning af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller EU-retsgrundlaget. På tilsvarende måde har rette minister adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer mv., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 9, stk. 1.
Efter lov om Hav- og Fiskerifonden § 9, stk. 2, skal støttemodtager ligeledes efter anmodning fra hhv. ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive ressortområde give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og vederlagsfrit yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrol, prøvetagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form. Myndighederne kan udtage prøver mv. til undersøgelse uden at skulle erlægge betaling herfor.
Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrollen nævnt ovenfor, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 9, stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. Ligeledes kan ministrene hver for sig inden for deres ressortområde fastsætte nærmere regler om kontrol af de foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden, jf. denne lovs § 9, stk. 4.
For at kunne gennemføre en effektiv kontrol med de støttede foranstaltninger må myndighederne have adgang til at foretage kontrol på stedet. Af hensyn til at kunne kontrollere, at initiativer, der er støttet med midler fra hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet, er gennemført, kan det være nødvendigt, at foretage en kontrol på stedet. Myndighedernes adgang omfatter offentlig og privat ejendom. Kontrolkompetencen vil kun finde anvendelse i meget begrænset omfang og vil kun ske, hvor det er nødvendigt for at kunne udføre kontrol med de foranstaltninger, der støttes i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf. Myndighederne vil endvidere have adgang til lokaliteter, køretøjer og fartøjer, herunder fiskerfartøjer, der ejes eller drives af fysiske eller juridiske personer, herunder lokaler og transportmidler mv., der anvendes som led i en virksomhed. Adgangen omfatter ikke områder, der bruges til privat bolig.
Myndigheden har endvidere ret til at gøre sig bekendt med skriftligt materiale, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, i det omfang det er nødvendigt for at udøve kontrol efter denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller EU-retsgrundlaget, uanset opbevaringssted.
Bestemmelsen giver hjemmel til at foretage den kontrol på stedet, som forordningsgrundlaget for foranstaltningerne kræver, i det omfang det er et forordningsbestemt krav. Kontrollen kan ske uden retskendelse. Hvis der før eller i forbindelse med kontrolbesøget foreligger begrundet mistanke om et strafbart forhold, herunder svig med nationale og/eller EU-midler, kan der ikke som led i kontrollen ske adgang uden retskendelse. Spørgsmålet er i så fald reguleret efter retsplejelovens regler om ransagning.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, har ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, køretøjer og fartøjer, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er støttemodtager efter denne lov, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrol i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1. På tilsvarende måde har ministeren adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer mv., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller i regler i EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse om adgang uden retskendelse svarer i sit indhold til bestemmelser i anden støttelovgivning inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område og svarer således også til den gældende § 9, stk. 1, i lov om Hav- og Fiskerifonden.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, skal den, der er støttemodtager i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, efter anmodning fra ministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, samt vederlagsfrit yde ministeren fornøden vejledning og hjælp ved kontrol, prøvetagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form. Ministeren kan udtage prøver mv. til undersøgelse uden at skulle erlægge betaling herfor.
Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 2, i lov om Hav- og Fiskeriloven og medfører, at den, der er støttemodtager i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven, efter anmodning fra ministeren skal give alle oplysninger, som har betydning for kontrollens gennemførelse. Oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold er et vigtigt led i kontrollen. Kun oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, kan kræves afgivet.
Bestemmelsen fastlægger endvidere en forpligtelse for den, der har fået bevilget støtte til at yde den fornødne hjælp og vejledning ved kontrollens gennemførelse. Bestemmelsen betyder, at støttemodtageren skal yde den fornødne hjælp og vejledning vederlagsfrit, og at kontrolmyndigheden kan forlange vederlagsfrit at få udskrifter og kopier af relevant materiale samt prøver af enhver art, som er relevant for kontrollen. Dette skyldes, at støttemodtageren har mere indsigt i virksomhedsudøvelsen, hvilket medfører en forpligtelse til at yde hjælp og vejledning i forbindelse med kontrollen.
I det omfang det er nødvendigt for kontrollen, kan der udtages prøver af varer (fangster mv.) uden erstatning.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, yder politiet om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol, som er nævnt i stk. 1. Ministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Bestemmelsen svarer til bestemmelser i anden støttelovgivning inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område og svarer således også til den gældende § 9, stk. 3, i lov om Hav- og Fiskerifonden. Det forventes ikke, at lovforslaget vil medføre et øget behov for bistand fra politiet i forhold til gældende lovgivning.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, kan ministeren fastsætte nærmere regler om kontrol af de initiativer, hvortil der ydes støtte efter denne lov.
Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 4, i den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden.
Danmark er efter EU-retsgrundlaget, herunder reglerne i forordningen om EHFAF, forpligtet til at sikre, at der gennemføres kontrol med initiativer, der medfinansieres af EU. Kontrollen sker for at sikre, at betingelserne for støtte er opfyldt, herunder for at sikre mod svig, der kan involvere såvel nationale midler som EU-midler.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kontrol, herunder at fastsætte regler vedrørende myndigheder mv., der er bemyndiget til at udøve ministerens beføjelser ved kontrol.
Efter de gældende regler i lov om Hav- og Fiskerifonden § 10, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive ressortområde indhente oplysninger hos andre myndigheder, hvis oplysningerne er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af lov om Hav- og Fiskerifonden, regler udstedt i medfør af denne lov eller det gældende EU-retsgrundlag. Denne indhentning af oplysninger kan bl.a. ske med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed. De gældende regler dækker ikke ministrenes indhentelse af oplysninger om ansøgeres strafbare forhold.
Efter artikel 11 a i forordningen om EHFAF, er en ansøgning uantagelig, hvis ansøgeren har begået en af de alvorlige overtrædelser nævnt i artikel 42 i Rådets forordning nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, EU-Tidende 2008, nr. L 286, side 1, artikel 90 i Rådets forordning nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelsen af en EF-kontrolforordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, EU-Tidende 2008, nr. L 343, side 1,eller i et andet regelsæt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet indenfor regelgrundlaget for EU's fælles fiskeripolitik.
Ligeledes medfører ansøgerens overtrædelse af artikel 3 og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, at en ansøgning om støtte inden for forordningens artikel 27 tilsvarende dette lovforslag, § 1, stk. 2, nr. 2, ikke er antagelig.
Endvidere er en ansøgning om støtte under EHFF uantagelig i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 508/2014/EU om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, artikel 10, hvis ansøgeren har begået en af de strafbare handlinger fastsat i artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (miljøstraffedirektivet), EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28.
I forbindelse med indgivelse af en ansøgning skal ansøgeren i henhold til forordningens artikel 10, stk. 5, skriftligt bekræfte til forvaltningsmyndigheden, at ansøgeren opfylder artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 508/2014/EU om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, herunder at ansøgeren ikke har begået en af de strafbare overtrædelser i direktivet om strafferetlig beskyttelse af miljøet.
Medlemsstaterne er forpligtede til at verificere og sikre korrektheden af ansøgerens skriftlige bekræftelse, inden der gives tilsagn om støtte til ansøgningen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri hos andre offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af denne lov, de regler der er udstedt i medfør heraf samt EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1, blandt andet med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 10 i lov om Hav- og Fiskerifonden, hvorved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente oplysninger hos andre myndigheder.
Danmark er efter EU-retsgrundlaget forpligtet til at opfylde en række krav i forbindelse med godkendelse og efterfølgende kontrol af projekter, som modtager støtte. Kravene indebærer et behov for at samkøre flere ministeriers elektroniske registre. Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammerne for godkendelses- og kontrolmyndighedernes samkøring af elektroniske registre og sammenstilling af oplysninger i godkendelses- og kontroløjemed omfattet af EU-retsgrundlaget.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil sikre, at indhentelse, registersamkøring og sammenstilling af personoplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse sker i overensstemmelse med databeskyttelsesloven, databeskyttelsesforordningen og EU-retsgrundlaget i øvrigt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 2, kan ministeren til brug for behandling af en ansøgning om støtte til fremme af bæredygtige akvakulturaktiviteter i henhold til § 1, stk. 2, nr. 2 i denne lov, og § 1, stk. 2, stk. 2 i lov nr. 1361 af 16. december 2014 om Hav- og Fiskerifonden om bæredygtig udvikling af akvakultur indhente oplysninger om ansøgeres tidligere strafbare forhold fra Rigspolitichefen, som har betydning for behandlingen af ansøgningen. Indhentelse af oplysninger om strafbare forhold kræver skriftlig samtykke fra ansøgeren.
Bestemmelsen medfører, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til brug for behandling af en ansøgning om støtte i henhold til nærværende lovforslag, § 1, stk. 2, nr. 2, og lov om Hav- og Fiskerifonden kan indhente oplysninger via Rigspolitichefen, der kan henføres til enkeltpersoner, fra Kriminalregistrets efterforskningsdel, jf. kriminalregisterbekendtgørelsens § 6.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 2, vil medføre, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får hjemmel til at indhente oplysninger fra Rigspolitichefen om ansøgerens eventuelle overtrædelser af regelgrundlag med henblik på at sikre korrektheden af ansøgerens skriftlige bekræftelse og vurdere, hvorvidt en ansøgning om støtte er antagelig.
Behovet for at kunne indhente oplysninger fra Rigspolitiet er begrænset til at vedrøre behandling af ansøgninger om støtte til akvakulturaktiviteter. Bestemmelsen afgrænses derfor til kun at kunne anvendes i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om støtte til akvakulturaktiviteter i henhold til lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 2, for så vidt angår den del af bestemmelsen, der vedrører fremme af bæredygtige akvakulturaktiviteter i henhold til forordningen om EHFAF, artikel 27, og lov om Hav- og Fiskerifonden, § 1, stk. 2, nr. 2, om bæredygtig udvikling af akvakultur.
Ministeriets indhentning af en offentlig straffeattest vil ske i overensstemmelse med kriminalregisterbekendtgørelsens § 20. Det vil være et krav for at kunne indhente oplysninger fra kriminalregisterbekendtgørelsens efterforskningsdel, at det sker med skriftligt samtykke fra den, som straffeattesten omhandler.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil i forbindelse med administrationen af den foreslåede bestemmelse iagttage reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven i forbindelse med behandlingen af personoplysninger
Efter den gældende § 11 a, stk. 1, i lov om Hav- og Fiskerifonden kan afgørelser truffet i henhold til lov om Hav- og Fiskerifonden eller regler udstedt i medfør heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 11 a, stk. 1.
Efter lov om Hav- og Fiskerifonden § 11 a, stk. 2, skal klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
Efter den foreslåede § 12, stk. 1, kan afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen svarer til § 11 a, stk. 1, i den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er i henhold til den foreslåede bestemmelse klageinstans, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i øvrigt. Dette skal ses i sammenhæng med oprettelsen af Miljø- og Fødevareklagenævnet ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der vil dog fortsat være adgang til remonstration, jf. stk. 2.
I de love, som giver klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet, er der indsat enslydende bestemmelser om klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Med den foreslåede § 12, stk. 2, skal en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
For at understøtte remonstrationsadgangen, foreslås det, at klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet skal indgives digitalt til 1. instansen. Derved vil 1. instansen have adgang til genoptagelse og remonstration. Det foreslås desuden, at der fastsættes en frist for videresendelse af klagesagen til nævnet på 3 uger fra sagens modtagelse.
Bestemmelsen i stk. 2, er enslydende med bestemmelser i øvrige love, som giver klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Den gældende bestemmelse i lov om Hav- og Fiskerifonden § 11, stk. 1, giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren beføjelse til at henlægge sine beføjelser efter loven til en underordnet myndighed og fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser truffet efter lov om Hav- og Fiskerifonden eller regler udstedt i medfør af denne lov. Ligeledes har ministrene beføjelse til at beslutte, at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndigheden har adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klager.
Efter den gældende § 11, stk. 2 og 3, i lov om Hav- og Fiskerifonden, har ministrene efter forhandling med vedkommende minister eller kommunale organisation mulighed for helt eller delvist at henlægge beføjelser efter loven til andre myndigheder eller institutioner, jf. stk. 2, ligesom ministrene har mulighed for at henlægge beføjelser vedrørende støtteordninger etableret efter loven til en privat organisation, jf. stk. 3. I denne forbindelse kan ministrene fastsætte regler om klageadgang over disse myndigheders, institutioners eller private organisationers afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens, institutionens eller den private organisations adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage, dog således at indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af lokale aktionsgrupper kun kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministrene kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klager. Ministrene kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministrene bevarer deres fulde instruktionsbeføjelser.
Med bestemmelse i stk. 1, foreslås det, at hvis ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri henlægger sine beføjelser efter denne lov til en underliggende myndighed, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser truffet i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller EU-regler, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klager.
Bemyndigelsen er tilsvarende en bestemmelse i § 11 i den gældende lov om Hav og Fiskerifonden.
Med den foreslåede bestemmelse får ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri hjemmel til at fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser efter denne lov, efter regler fastsat i medfør heraf samt EU-retsgrundlaget, om begrænsning af klageadgang, herunder om afskæring af klageadgang, og om remonstration.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil fastsætte regler om, at afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I den forbindelse kan der fastsættes regler om, at rekursinstansens afgørelser ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Det er således ikke hensigten at ændre på to-instans princippet. For afgørelser, som beror på bindende indstillinger fra en privat organisation, er det dog alene retlige spørgsmål, der skal kunne påklages.
Med den foreslåede bestemmelse om klage kan der fastsættes regler om krav til klagens form og indhold. Der kan eksempelvis fastsættes krav om, at der skal anvendes et særligt skema ved indgivelse af en klage. Der vil som udgangspunkt blive fastsat regler om, at klager skal indgives gennem den myndighed, som har truffet afgørelsen. Denne såkaldte "postkassemodel" indebærer, at myndigheden skal videresende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved opnås en hurtigere og mere effektiv sagsgang. Postkassemodellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myndigheden vil kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold, kan den nye afgørelse påklages til rekursinstansen.
Spørgsmålet om en klages opsættende virkning reguleres af de almindelige forvaltningsretlige regler. En klage vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den myndighed, som har truffet afgørelsen i første instans, og Miljø- og Fødevareklagenævnet kan tillægge en klage opsættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet med den påklagede afgørelse ikke derved forspildes.
Det foreslås fastsat i stk. 2, at ministeren efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommune helt eller delvist kan henlægge beføjelser efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller institutioner. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klager. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren har fuld instruktionsbeføjelse over for en kommune.
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2, i lov om Hav- og Fiskerifonden.
Med bestemmelsen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation henlægge sine beføjelser om hel eller delvis varetagelse af opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør heraf til andre offentlige myndigheder eller institutioner. Med bestemmelsen får ministeren mulighed for at delegere administrationen eller dele af administrationen til andre statslige eller kommunale myndigheder eller institutioner eller sammenslutninger eller grupper af sådanne. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at andre statslige eller kommunale myndigheder eller institutioner helt eller delvist skal varetage kontrolopgaver eller opgaver vedrørende prioritering mellem ansøgninger, hvis sådanne opgaver vurderes mere hensigtsmæssigt at kunne ligge i en anden myndighed eller institution. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan således instruere andre myndigheder eller institutioner, i det omfang disse udøver beføjelser, på linje med ministerens mulighed for at instruere institutioner under ministeriet.
Det foreslås tillige i stk. 2, at give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri hjemmel til at ændre afgørelser, som er truffet af andre offentlige myndigheder eller institutioner, hvortil beføjelsen er delegeret, uden at der foreligger klage. Ministeren får med bestemmelsen mulighed for på eget initiativ at kunne genoptage en afgørelse, der er truffet i sager, hvor den endelige administrative kompetence er henlagt til en offentlig myndighed uden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, kan ministeren henlægge sine beføjelser vedrørende støtteordninger etableret efter denne lov til en privat organisation. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private organisations afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, herunder om den private organisations adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren har fuld instruktionsbeføjelser over for en privat organisation.
Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 3, i lov om Hav- og Fiskerifonden.
Efter bestemmelsen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri således bestemme, at private organisationer helt eller delvist kan udøve ministerens beføjelser vedrørende administration af støtteordninger, der etableres i medfør af den foreslåede lov. Det er en betingelse for at delegere beføjelser til en privat organisation, at der er en klar begrundelse for, at beføjelserne forvaltes på lokalt plan. Private organisationer kan f.eks. være foreninger, private selskaber og institutioner.
Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan således instruere private organisationer, i det omfang disse udøver beføjelser, på linje med ministerens mulighed for at instruere institutioner under ministeriet.
Det foreslås tillige i stk. 3, at give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri hjemmel til at ændre afgørelser, som er truffet af private organisationer, hvortil beføjelsen er delegeret, uden at der foreligger klage. Ministeren får med bestemmelsen mulighed for på eget initiativ at kunne genoptage en afgørelse, der er truffet i sager, hvor den endelig kompetence er henlagt til en privat organisation.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter den foreslåede bestemmelse på samme måde som under stk. 1 og stk. 2 fastsætte regler om klage over den private organisations afgørelser, herunder om den private organisations adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage, idet der dog ikke er foreslået mulighed for at afskære klageadgang for afgørelser, der træffes af de private organisationer.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, efter drøftelse med justitsministeren, i forbindelse med en delegation til en privat organisation vil fastsætte regler om, at forvaltningsloven og offentlighedsloven helt eller delvist skal gælde for den pågældende organisation, hvortil beføjelser delegeres. Dette vil ske med hjemmel i § 1, stk. 3, i forvaltningsloven og § 5, stk. 3, i offentlighedsloven og vil blandt andet medføre, at regler om tavshedspligt, opbevaring af dokumenter og aktindsigt skal iagttages af den private organisation.
Efter den gældende § 12, stk. 1, i lov om Hav- og Fiskerifonden kan en person straffes med bøde, hvis personen afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, handler i strid med vilkår, der er fastsat i afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf, undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden mv. efter § 9, stk. 1, undlader at udlevere eller indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter § 9, stk. 2. Dette gælder imidlertid kun, hvis der ikke kan idømmes strengere straf efter anden lovgivning.
Efter § 12, stk. 2, i lov om Hav- og Fiskerifonden kan der tillige pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, den, der:
Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Handler i strid med vilkår, der er fastsat i afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf.
Undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden mv. efter § 10 stk. 1.
Undlader at udlevere eller indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter § 10, stk. 2.
Med bestemmelsen opregnes de forhold, der er strafbare efter denne lov. Fiskeristyrelsen kan medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning udstede bøder til ansøger som afgiver urigtige oplysninger af betydning for vurdering af ansøgningen, støttemodtageren anvender støtten i strid med vilkår fastsat for støttens anvendelse. Der kan her udover udstedes bøder, hvis støttemodtageren undlader at afgive dokumentation og oplysninger, som der er pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf. Der kan yderligere pålægges et strafansvar, hvis støttemodtageren afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler udstedt i medgøre heraf. Der kan endvidere ifaldes et strafansvar, hvis støtteansøgere undlader at give kontrolyndigheden adgang til virksomheden mv. efter § 10, stk. 1, eller undlader at udlevere eller indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter § 10, stk. 2.
Efter bestemmelsen i stk. 2, kan der pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen indebærer, at selskaber mv. (juridiske personer) også kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. En juridiske person kan straffes med bøde, når dette er bestemt ved eller i medfør af lov. En juridisk person, jf. kapitel 5 i straffeloven. omfatter blandt andet aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Endvidere omfattes også enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelser og organisationer kan sidestilles med de i stk.1 nævnte selskaber.
Strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
Den foreslåede bestemmelse er i sin helhed en videreførelse af den gældende § 12 i lov om Hav- og Fiskerifond, om hvilke forhold, der er strafbare efter loven, og om at der kan pålægges selskaber mv. strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Fiskeristyrelsen kan udstede bøder til støtteansøgeren i henhold til denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf, som afgiver urigtig og vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som enten har betydning for afgørelsen, eller som den pågældende har pligt til at afgive. Herudover kan Fiskeristyrelsen udstede bøder, hvis ansøgeren undlader at afgive den dokumentation og oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive, undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden mv. efter § 10, stk. 1 eller undlader at udlevere eller indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter § 10, stk. 2. Støtteansøgeren kan ifalde bødestraf, hvis den pågældende handler i strid med vilkår, som er fastsat i afgørelser, som træffes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Efter bestemmelsen i § 16, foreslås det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
EHFAF bidrager til gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik og Unionens havpolitik. Færøerne og Grønland har hjemtaget fiskeriområdet og er ikke medlemmer af EU, hvorfor loven afgrænses til ikke at gælde for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1139/EU af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning 2017/1004/EU (EHFAF) samt gennemførelsesretsakter hertil samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1060/EU af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (forordningen om fælles bestemmelser) samt gennemførelsesretsakter hertil. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Lov om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden
Gældende
LOV nr 2584 af 28/12/2021
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ændringer:
0
Lov om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde støtte i Danmark fra Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond efter denne lov og EU-retsgrundlaget for fonden, som er følgende:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1139/2021/EU af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 (EHFAF) samt gennemførelsesretsakter hertil.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1060/2021/EU af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (forordningen om fælles bestemmelser) samt gennemførelsesretsakter hertil.
Øvrige EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan i henhold til stk. 1 yde støtte til initiativer vedrørende følgende:
Fremme af bæredygtigt fiskeri og genopretning og bevarelse af akvatiske biologiske ressourcer i henhold til afsnit II, kapitel II, i den i stk. 1, nr. 1, nævnte forordning.
Fremme af bæredygtige akvakulturaktiviteter og forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, som bidrager til fødevaresikkerheden i Unionen, i henhold til afsnit II, kapitel III, i den i stk. 1, nr. 1, nævnte forordning.
Muliggørelse af en bæredygtig blå økonomi i kyst-, ø- og indlandsområder og støtte til udvikling af fiskeri- og akvakulturafhængige lokalsamfund i henhold til afsnit II, kapitel IV, i den stk. 1, nr. 1, nævnte forordning.
Styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have i henhold til afsnit II, kapitel V, i den stk. 1, nr. 1, nævnte forordning.
Finansielle instrumenter i henhold til afsnit V, kapitel II, i den stk. 1, nr. 2, nævnte forordning.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan træffe afgørelser vedrørende de initiativer, der er nævnt i § 1, stk. 2.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, herunder regler om vilkår i tilsagn og meddelelser, som er nødvendige for at etablere og administrere støtteordninger, om betingelser for ansøgning om støtte, om betingelser for støtteniveau, om beregning af og udbetaling af støtte, om kriterier for prioritering af initiativer og om ansøgeres revision og regnskab, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan endvidere fastsætte regler om reduktion af ansøgt støtte samt bortfald og tilbagebetaling af støtte ved manglende overholdelse af denne lovs bestemmelser, de i medfør af denne lov fastsatte bestemmelser og vilkår fastsat i tilsagn samt ved manglende overholdelse af EU-retsgrundlaget for denne lov, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om støtte til kommunale projekter om vandløbsrestaurering og om det vandløbsfaglige indhold i og kriterier for den vandløbsfaglige vurdering af ansøgninger om støtte til initiativer omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, herunder om prioritering af og indstilling til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vedrørende disse ansøgninger.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter ikke finder anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte efter denne lov, i det omfang størrelsen af den offentlige støtte er fastsat på baggrund af standardomkostninger.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indgå aftaler og iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med administration af støtteordninger omfattet af denne lov.
Kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder, offentligretlige organer og offentlige fonde kan deltage i finansieringen af initiativer, som er nævnt i § 1, stk. 2.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om finansieringen nævnt i stk. 1.
Støtte, der skal tilbagebetales i henhold til regler fastsat i medfør af § 2, stk. 3, skal tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetillægget fastsættes i henhold til renteloven. Rentekrav, der udgør under 50 kr., tillægges dog ikke.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra ministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med underskrift.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskrav, jf. stk. 4.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et overvågningsudvalg med repræsentanter for berørte myndigheder, interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, foreninger og partnerskaber til at varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administrationen af støtteordninger efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan nedsætte rådgivende udvalg for støtteordninger efter denne lov.
Stk. 3. Ministeren kan indhente rådgivning hos andre udvalg, som er nedsat i medfør af anden lovgivning.
En modtager af støtte efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov skal i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, på forlangende af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldt.
Stk. 2. Støttemodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, underrette ministeren, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, køretøjer og fartøjer, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er støttemodtager efter denne lov, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrol i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1. På tilsvarende måde har ministeren adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrol i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 2. Den, der er støttemodtager i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal efter anmodning fra ministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og vederlagsfrit yde ministeren fornøden vejledning og hjælp ved kontrol, prøvetagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form. Ministeren kan udtage prøver m.v. til undersøgelse uden at skulle erlægge betaling herfor.
Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol, som er nævnt i stk. 1. Ministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol af de initiativer, hvortil der ydes støtte efter denne lov.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af denne lov, de regler, der er udstedt i medfør heraf, og EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.
Stk. 2. Ministeren kan til brug for behandling af en ansøgning om støtte til fremme af bæredygtige akvakulturaktiviteter i henhold til § 1, stk. 2, nr. 2, i denne lov og § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om Hav- og Fiskerifonden om bæredygtig udvikling af akvakultur indhente oplysninger om ansøgeres tidligere strafbare forhold fra Rigspolitichefen, som har betydning for behandlingen af ansøgningen. Indhentelse af oplysninger om strafbare forhold kræver skriftligt samtykke fra ansøgeren.
Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter denne lov til en underliggende myndighed, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser truffet i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller EU-retsgrundlaget, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klager.
Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommune helt eller delvis henlægge beføjelser efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller institutioner. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller EU-retsgrundlaget, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klager. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren har fuld instruktionsbeføjelse over for en kommune.
Stk. 3. Ministeren kan henlægge sine beføjelser vedrørende støtteordninger etableret efter denne lov til en privat organisation. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private organisations afgørelser truffet i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller EU-retsgrundlaget, herunder om den private organisations adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren har fuld instruktionsbeføjelse over for en privat organisation.
Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
handler i strid med vilkår, der er fastsat i afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter § 10, stk. 1, eller
undlader at udlevere eller indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter § 10, stk. 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1139/2021/EU af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 (EHFAF), EU-Tidende 2021, nr. L 247, side 1, samt gennemførelsesretsakter hertil og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1060/2021/EU af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (forordningen om fælles bestemmelser), EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 159, samt gennemførelsesretsakter hertil. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1139/2021/EU af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 (EHFAF), EU-Tidende 2021, nr. L 247, side 1, samt gennemførelsesretsakter hertil og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1060/2021/EU af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (forordningen om fælles bestemmelser), EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 159, samt gennemførelsesretsakter hertil. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.