Lovguiden Logo
Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union›§ 34
Gældende

LBK nr 213 af 22/02/2013

Justitsministeriet

Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 34

Fuldbyrdelse kan afslås, hvis

  1. afgørelsen ville være forældet efter dansk ret og vedrører handlinger, der er omfattet af dansk straffemyndighed,

  2. afgørelsen vedrører en handling, som er begået uden for udstedelsesstatens territorium, og en tilsvarende handling foretaget uden for dansk territorium ikke ville være omfattet af dansk straffemyndighed eller

  3. afgørelsen er truffet i henhold til udstedelsesstatens bestemmelser om udvidet adgang til konfiskation, i det omfang konfiskation ikke vil kunne foretages i tilsvarende tilfælde efter straffelovens § 76 a. Fuldbyrdelse kan dog ikke afslås alene med den begrundelse, at § 76 a, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.

Stk. 2. Fuldbyrdelse kan afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er dømt eller frifundet for i en stat uden for Den Europæiske Union. Hvis den pågældende er dømt, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten.

Stk. 3. Fuldbyrdelse kan afslås, hvis påtale er opgivet her i landet for de forhold, som afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 34

Den foreslåede bestemmelse angiver, i hvilke tilfælde de danske myndigheder efter en konkret vurdering kan afslå en anmodning om fuldbyrdelse.

For så vidt angår stk. 1, nr. 1 og 2, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 5.3.3.6 og 5.3.3.2, og til bemærkningerne til § 21.

Den foreslåede afslagsgrund i nr. 3 giver mulighed for at afslå fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse, hvis afgørelsen i udstedelsesstaten er truffet i henhold til bestemmelser om udvidet konfiskation, og konfiskation ikke ville kunne foretages i et tilsvarende tilfælde efter straffelovens § 76 a.

Bestemmelsen sigter ikke til spørgsmålet om dobbelt strafbarhed, idet der allerede er gjort op hermed i lovforslagets § 32. Når der tales om, hvorvidt konfiskation ville kunne foretages i et tilsvarende tilfælde efter straffelovens § 76 a, refererer dette således alene til de i bestemmelsen angivne betingelser.

Efter straffelovens § 76 a, stk. 1, kan der foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, der tilhører en person, som findes skyldig i en strafbar handling, når handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en overtrædelse af § 286, stk. 1, eller § 289.

Fuldbyrdelse kan dog ikke afslås alene med den begrundelse, at strafferammekravet i § 76 a, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt. Er der foretaget udvidet konfiskation, som i øvrigt opfylder betingelserne i § 76 a, kan der således ske fuldbyrdelse.

Afslagsgrundene i stk. 2 og 3 vedrører forbuddet mod dobbelt strafforfølgning (ne bis in idem).

Fuldbyrdelse kan således afslås, hvis konfiskationsafgørelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er dømt eller frifundet for i en stat uden for Den Europæiske Union.

Tilsvarende kan fuldbyrdelse afslås, hvis påtale er opgivet for forholdet her i landet, og betingelserne for fuldbyrdelse ikke er opfyldt. Der sigtes her til omgørelsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, og til betingelserne for genoptagelse i retsplejelovens § 975.

Der henvises endvidere til pkt. 5.3.3.1 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 33.

Som med afslagsgrunden i § 33, stk. 2, er det ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse, at de danske myndigheder af egen drift skal iværksætte en undersøgelse af, om der er afsagt dom for forholdet i en anden stat.