Search for a command to run...
LBK nr 831 af 25/06/2018
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource kan yde godtgørelse til personer, som er omfattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for befordring til og fra tilbud og behandlingssteder efter lov om social service og sundhedsloven. Det er en betingelse, at personen er fritaget fra reglerne om ret og pligt til tilbud, jf. kapitel 17 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter regler udstedt i medfør af § 116 i samme lov.
Stk. 2. Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling og udmåling af godtgørelsen, jf. stk. 1. Kommunen giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.
Kommunalbestyrelsen skal efter gældende regler visitere udlændinge, som er omfattet af et integrationsprogram og berettiget til integrationsydelse, som enten jobparate eller aktivitetsparate, jf. integrationslovens § 17.
Det følger af integrationslovens § 17, at en udlænding under integrationsprogrammet skal anses som værende jobparat i de første 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende. Denne hovedregel gælder dog ikke, såfremt det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud. Tre måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen foretages der en egentlig visitering, hvorefter den pågældende udlænding visiteres som enten jobparat eller aktivitetsparat. Der skal løbende under integrationsprogrammet følges op på, om ændringer i udlændingens situation giver anledning til at omvisitere den pågældende.
Efter integrationslovens § 23, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give udlændinge, som er omfattet af et integrationsprogram og berettiget til integrationsydelse, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, beskæftigelsesrettede tilbud i form af tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. integrationslovens § 23 a, tilbud om virksomhedspraktik, jf. integrationslovens § 23 b, eller tilbud om ansættelse med løntilskud, jf. integrationslovens § 23 c.
Efter integrationslovens § 23 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen give tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed til udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud.
Efter integrationslovens § 23 b, stk. 7, finder reglerne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik som led i et integrationsprogram.
Det indebærer, at reglerne i § 48, stk. 1, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats og i § 73 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er udstedt i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om, at der i såvel private som offentlige virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud også finder anvendelse for virksomhedspraktik under integrationsprogrammet (rimelighedskravet). Rimelighedskravet betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. Der må maksimalt være 1 person i virksomhedspraktik for hver 5 ordinært ansatte, hvis en virksomhed har 0-50 ansatte, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte. Formålet med rimelighedskravet er bl.a. at sikre, at ledige primært arbejder sammen med ordinært ansatte og dermed opnår erfaringer, som bedst muligt bringer dem tættere på et ordinært arbejde.
Kommunerne i frikommunenetværket har anført, at rimelighedskravet kan udgøre en unødig barriere for at få personer længst fra arbejdsmarkedet, herunder aktivitetsparate udlændinge under integrationsprogrammet, ud i virksomhedspraktik.
På den baggrund foreslås det, at der gives adgang til forsøgsvist at fravige rimelighedskravet for aktivitetsparate udlændinge under integrationsprogrammet med det formål at få flere af de nyankomne udlændinge, som visiteres aktivitetsparate, i virksomhedspraktik.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der på beskæftigelsesministerens område vil blive etableret adgang til, at kommunerne i frikommunenetværket kan etablere forsøg med fravigelse af rimelighedskravet i forbindelse med virksomhedspraktik for andre persongrupper langt fra arbejdsmarkedet, herunder aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.
Det foreslås i § 30, stk. 1, at udlændinge- og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i netværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, for aktivitetsparate udlændinge, jf. integrationslovens § 17, som tilbydes virksomhedspraktik som led i et integrationsprogram efter integrationsloven, kan fravige kravet om, at der i såvel private som offentlige virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud, jf. integrationslovens § 23, stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget indebærer, at udlændinge under integrationsprogrammet, som er visiteret aktivitetsparate, jf. integrationslovens § 17, kan modtage tilbud om virksomhedspraktik uden hensyntagen til rimelighedskravet. Det bemærkes videre, at udlændinge, der er visiteret aktivitetsparate, ikke repræsenterer en reel arbejdskraft, og at der derfor ikke vil være behov for den beskyttelse mod fortrængning af ordinær arbejdskraft, som rimelighedskravet også nedsætter risikoen for.
Med det foreslåede stk. 2, angives de specifikke bestemmelser, der i forbindelse med en forsøgsgodkendelse efter stk. 1 kan dispenseres fra. Det drejer sig om § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter der i såvel private som offentlige virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. Herudover kan der dispenseres fra § 73 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er udstedt i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det følger af bekendtgørelsens § 73, at antallet af personer i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, og antallet af ansatte med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats maksimalt må udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
Det foreslås i stk. 3, at det er en betingelse for forsøget, at der er tale om virksomhedspraktik i små miljøer med et særligt fokus på trygge rammer omkring udlændingen, og at jobcenteret vurderer, at udlændingen bedst udvikler sig i sådanne miljøer.
Forslaget indebærer, at der i hvert enkelt tilfælde, hvor der etableres en virksomhedspraktik skal foretages en konkret vurdering af, om der er tale om en virksomhed, der kan skabe trygge rammer omkring den pågældende udlænding, ligesom der skal foretages en vurdering af, om virksomheden kan danne baggrund for den bedst mulige udvikling hos den enkelte udlænding.
Det foreslås i stk. 4, at såfremt der under en virksomhedspraktik sker ændringer i en persons evner og forudsætninger for at deltage i praktikken, foretages der en ny vurdering af, om personen fortsat opfylder betingelsen i stk. 3.
Forslaget indebærer, at det løbende skal vurderes, om betingelserne i stk. 3 er opfyldt. Hvis praktikforløbet fx ikke længere vurderes at kunne danne baggrund for den bedst mulige udvikling hos den enkelte udlænding, vil betingelsen i stk. 3 ikke længere være opfyldt. Det kan være både være tilfældet, hvis forholdene på arbejdspladsen har ændret sig, hvis udlændingens forhold ændrer sig under praktikopholdet eller det i denne periode viser sig, at udlændingen fx har andre udfordringer eller behov, der giver anledning til at give et andet tilbud. Tilsvarende gælder, hvis en aktivitetsparat udlænding fx oplever en betydelig positiv udvikling, som indebærer, at den pågældende nu kan visiteres som jobparat. I den situation vil betingelserne i stk. 3 heller ikke længere være opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til løbende efter behov at følge op på en udlændings integrationskontrakt og integrationsprogram, herunder om der er behov for at justere på målene for udlændingens integration eller i indsatserne, der bl.a. skal bringe udlændingen tættere på arbejdsmarkedet, jf. integrationslovens §§ 19 og 20. I forbindelse med den løbende opfølgning efter behov skal der også tages stilling til, om udlændingens situation og udvikling giver anledning til at omvisitere den pågældende fra aktivitetsparat til jobparat eller omvendt. Visiteres en aktivitetsparat udlænding i forsøgsordningen således efterfølgende jobparat kan den pågældende ikke længere være omfattet af forsøgsordningen.