Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening § 2

I dag er det på en række områder obligatorisk for borgere at kommunikere digitalt med offentlige myndigheder. Der gælder samtidig regler og praksis for, at der kan fraviges fra udgangspunktet om obligatorisk digital selvbetjening. I den enkelte lov er det reguleret hvilke kriterier, som en myndighed kan lægge vægt på i vurderingen af, om udgangspunktet om obligatorisk digital selvbetjening kan fraviges. Fritagelse fra Digital Post kan indgå som ét af kriterierne, men det er ikke givet på tværs af sagsområder, at dette er et gyldigt kriterium for at fravige obligatorisk digital selvbetjening.

Det følger af det foreslåede § 2, stk. 1, at hvor der i lovgivning findes regler om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening, har fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret til at blive tilbudt det i den pågældende lovgivning hjemlede alternativ til digital selvbetjening.

Efter den foreslåede bestemmelse vil fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, få ret til at fravige udgangspunktet om obligatorisk digital selvbetjening hos offentlige myndigheder alene på baggrund af fritagelsen fra Digital Post og får dermed efter anmodning ret til at blive tilbudt det i den pågældende lovgivnings hjemlede alternativ til digital selvbetjening. Hvorvidt der i ordlyden i undtagelsesbestemmelserne angives at kunne undtages, fritages eller lignende vil være underordnet.

Den foreslåede bestemmelse vil gælde på tværs af de sektorspecifikke undtagelsesbestemmelser og skal supplere disse. Bestemmelsen vil derfor gælde parallelt med fravigelsesbestemmelserne og skal tolkes i sammenhæng med disse. Dette vil medføre, at borgere, som er fritaget fra Digital Post, vil kunne benytte den foreslåede bestemmelse i sammenhæng med en fravigelsesbestemmelse i en sektorspecifik lov. Fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening kan ske på baggrund af den foreslåede bestemmelse, mens mulighederne for betjening på anden vis er hjemlet i fravigelsesbestemmelsen i den relevante lovgivning.

Det er formålet med den foreslåede bestemmelse at gøre reglerne enklere og mere smidige regler for de borgere, som ønsker at fravige udgangspunktet om obligatorisk digital selvbetjening. Ved at indføre et objektivt kriterium gøres reglerne mere gennemskuelige for den enkelte borger og lettere at administrere for myndighederne.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, at de fysiske personer skal indgive deres anmodninger i overensstemmelse med regler i den pågældende lovgivning. Dette vil for en lang række selvbetjeningsløsninger være de kommunale borgerservicecentre, men der er også andre myndigheder, som administrerer obligatoriske selvbetjeningsløsninger. Der kan være andre love, hvoraf det følger, at en anmodning skal indgives til en anden myndighed, end den myndighed, som administrer det pågældende sagsområde.

Loven vil ikke fastsætte formkrav til borgerens anmodning om betjening på anden vis. Hvor øvrig lovgivning tillader det, vil loven kunne administreres således, at borgerens henvendelse i sig selv er en anmodning om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.

Der vil kun skulle tilbydes et alternativ til obligatorisk digital selvbetjening, såfremt borgeren anmoder om dette. For de myndigheder, som registrerer fravigelser fra obligatorisk digital selvbetjening i egne it-systemer, vil denne registrering skulle foregå som hidtil. Der vil ikke med loven være krav om en ændret praksis for dette.