Lov om Forsyningstilsynet

Bestemmelsen er ny. Det fremgår dog af elforsyningslovens § 78, stk. 1, 1. pkt., at Energitilsynet, hvis opgaver Forsyningstilsynet overtager, er nedsat til varetagelse af klage- og tilsynsfunktioner på energiområdet.

Energitilsynet varetager endvidere efter gældende regler i sektorlovgivningen en række forskelligartede opgaver på energiområdet i tillæg til klage- og tilsynsfunktionerne. Se også lovforslagets afsnit 2.3.1.1. Ved sektorlovgivningen forstås elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget.

Den foreslåede § 1 er en formålsbestemmelse, som angiver de overordnede hensyn, som det nye forsyningstilsyn skal varetage, når Forsyningstilsynet udfører opgaver efter lov om Forsyningstilsynet. Lov om Forsyningstilsynet indeholder nye opgaver for Forsyningstilsynet og enkelte, mere overordnede opgaver er overflyttet fra sektorlovgivningen til denne lov. Lovforslaget ændrer ikke på den specifikke opgavevaretagelse efter sektorlovgivningen.

Formålsbestemmelsen i lov om Forsyningstilsynet vil alene finde anvendelse ved Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver efter denne lov. Det vil sige tilsynets opgaver med overvågning og analyser, herunder vurdering, af reguleringen, orientering af ministeren, aflæggelse af rapport og inddragelse af og samarbejde med interessenter m.v., jf. lovforslagets kapitel 3 om Forsyningstilsynets opgaver. Der vil derfor ikke kunne opstå risiko for, at tilsynet i sin opgavevaretagelse efter sektorlovgivningen skal varetage og vælge mellem to indbyrdes modstridende formål.

Forsyningstilsynets eventuelle forslag til tilpasning af sektorlovgivningen, jf. lovforslaget til § 4, stk. 3, skal være i overensstemmelse med det foreslåede formål i § 1.

Med stk. 1 foreslås det, at Forsyningstilsynet navnlig skal varetage forbrugernes interesser i forsyningssektorerne. Tilsynet skal i sit arbejde søge at fremme høj effektivitet i forsyningssektorerne, lavest mulige forbrugerpriser på kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv grøn omstilling og teknologiudvikling i forsyningssektoren.

Ved forsyningssektorer forstås de sektorer, som er omfattet af sektorlovgivningen. Sektorlovgivningen er den lovgivning og EU-regulering, som fremgår af § 3, stk. 1. Det vil sige elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget samt i regler fastsat i medfør heraf. Hertil kommer de EU-retsakter, som tillægger nationale regulerende myndigheder beføjelser, hvilket vil sige Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for elektricitet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for naturgas og Europa-Parlamentets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.

Områderne er indbyrdes ligestillede, og bestemmelsen indebærer, at Forsyningstilsynet ikke kan fokusere på ét område på bekostning af de øvrige, herunder at tilsynet ikke kan fokusere på lave priser på kort sigt på bekostning af den mere langsigtede og samfundsøkonomiske sikring af lavest mulige priser og en god og stabil forsyningssikkerhed for fremtidige forbrugere. Vægtning af disse som udgangspunkt ligestillede formål vil ved den konkrete opgavevaretagelse ske efter en konkret vurdering.

Med stk. 2 fastlægges de nærmere formål med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse. Det betyder, at Forsyningstilsynet skal tilrettelægge sin drift og opgavevaretagelse i overensstemmelse med de i nr. 1-4, nævnte formål. Det indebærer med det foreslåede stk. 2, nr. 1, at tilsynet skal kunne føre et effektivt tilsyn i overensstemmelse med sektorlovgivningen, hvilket vil sige den lovgivning, som er nævnt i § 2, stk. 1 (lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf, samt direkte i medfør af EU-retsakter). Det effektive tilsyn består i, at tilsynet skal tilrettelægge sin drift og opgavevaretagelse således, at tilsynets opgaver i medfør af sektorlovgivningen administreres effektivt og i overensstemmelse med sektorlovgivningens formål. Desuden indebærer det, at tilsynet skal bidrage til at sikre, at forsyningssektorerne fungerer og lever op til alle krav i sektorlovgivningen.

Forsyningstilsynet skal med det foreslåede stk. 2, nr. 2-3, arbejde for at skabe gennemsigtighed i forsyningssektorerne ved at analysere og overvåge sektorreguleringen, så det sikres, at reguleringen fremmer de målsætninger, som er fastlagt i lovgivningen, og de hensyn, som Forsyningstilsynet har til formål at fremme. Det betyder, at tilsynet aktivt skal bidrage til udviklingen af reguleringen, herunder ved at orientere ministeren, hvis tilsynet oplever, at reguleringen ikke fungerer efter hensigten og i overensstemmelse med formålet med regulering. Det vil sætte tilsynets erfaringer i spil i ministerens arbejde med reguleringen af forsyningssektorerne. Hensigten med nr. 3 er, at tilsynet – med hjemmel i de foreslåede og eksisterende opgaver – skal arbejde for stabile rammevilkår for forsyningsvirksomhederne i de omfattede forsyningssektorer.

Forsyningstilsynet varetager i dag betydelige opgaver som følge af det europæiske samarbejde, særligt i egenskab af at være udpeget som national regulerende myndighed i Danmark i henhold til EU’s el- og gasdirektiver. Derfor er forpligtelserne i forhold til dette samarbejde ligeledes afspejlet i formålsparagraffen, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 4, herunder navnlig, at Forsyningstilsynet skal bidrage til at skabe effektive, integrerede markeder for forsyning i overensstemmelse med national og EU-regulering. Se hertil bemærkninger til § 2, stk. 1, 2. pkt. Med fremhævelsen af tilsynets forpligtelser i formålsbestemmelsen understreges vigtigheden af, at tilsynet i opgavevaretagelsen holder sig de europæiske forpligtelser for øje.

Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 78, stk. 1, jf. dette lovforslags § 15, nr. 3.

De retlige rammer for Energitilsynets organisering findes i dag i lov om elforsyning kapitel 11.

Energitilsynet består af en formand og seks andre medlemmer, som alle udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren i kraft af deres sagkundskab, jf. elforsyningslovens § 79, stk. 1. Medlemmer skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk og miljø-, erhvervs- og forbrugermæssig sagkundskab. Energi-, forsynings- og klimaministeren udpeger tillige to suppleanter. Energitilsynets medlemmer skal være uafhængige af energisektorens parter, jf. § 79, stk. 2. De må således ikke søge eller modtage instrukser fra nogen under udførelsen af deres opgaver og skal udføre deres hverv med upartiskhed.

Tilsynsmedlemmer og de to faste suppleanter beskikkes for en fast periode på fem år, der kan forlænges én gang, jf. § 79, stk. 3. Hvis et medlem eller en suppleant går af inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages ny beskikkelse for den resterende del af perioden. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan afsætte et udpeget medlem eller en udpeget suppleant, hvis medlemmet eller suppleanten ikke længere opfylder uafhængighedskravet eller har overtrådt kravet om upartiskhed, jf. § 79, stk. 4. Derudover kan ministeren efter indstilling fra formanden for Energitilsynet afskedige et medlem eller en suppleant, som groft har tilsidesat sine pligter efter Energitilsynets forretningsorden.

Energitilsynet betjenes af et sekretariat, Sekretariatet for Energitilsynet, som kun er undergivet instruktionsbeføjelse fra Energitilsynet, jf. elforsyningslovens § 78, stk. 4. Chefen (direktøren) for sekretariatet udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren, jf. § 78, stk. 5. Direktøren refererer kun til formanden. Ansatte i sekretariatet, herunder direktøren, er underlagt samme uafhængigheds- og upartiskhedskrav som Energitilsynets medlemmer.

Se i øvrigt bemærkningerne i afsnit 2.1.1.

Med loven oprettes Forsyningstilsynet, og med § 2 foreslås organiseringen af tilsynet ændret. Det indebærer, at de retlige rammer for Energitilsynet organisering flyttes til den nye hovedlov, herunder med navneændringen til Forsyningstilsynet. Rammerne for Forsyningstilsynets organisation og funktioner skal sikre, at Forsyningstilsynet varetager sine opgaver, herunder opgaver som energireguleringsmyndighed, i fuld uafhængighed og inden for passende organisatoriske og finansielle rammer i henhold til el- og gasdirektiverne.

Med stk. 1 foreslås det, at tilsynet med forsyningssektorerne fremover ledes af en direktør, som udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren. Det vil sige, at organiseringen af tilsynet ændres fra en to-strenget organisering til en enstrenget.

Ordningen med et særligt tilsyn bestående af sagkyndige medlemmer, jf. elforsyningslovens § 78, stk. 1, der er historisk betinget, foreslås således med lovforslaget nedlagt, og i stedet foreslås det, at Forsyningstilsynet fremover ledes af en direktør, som træffer afgørelser i sagerne og varetager øvrige opgaver og beføjelser, der er henlagt til Forsyningstilsynet. Direktøren vil blive udpeget af energi-, forsynings- og klimaministeren for en periode på fem år, der kan forlænges én gang med yderligere fem år.

Hvis direktøren går af inden udløbet af perioden, vil en ny direktør blive udpeget.

Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 78, stk. 1, og stk. 4 og 5, og § 79, jf. dette lovforslags § 15, nr. 4 og nr. 8.

Se i øvrigt bemærkningerne under afsnit 2.1.2 sammensætning, organisering og interne kompetenceforhold m.v.

Det er i den gældende § 78, stk. 3, i elforsyningsloven fastsat, at Energitilsynet ikke er undergivet instruktionsbeføjelse fra nogen. Den gældende formulering er fastsat ved § 1, nr. 21 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet og lov om fremme af vedvarende energi (Gennemførelse af el- og gasdirektiverne m.v.), men svarer til en tidligere gældende bestemmelse. Bestemmelsen er en del af implementeringen af el- og gasdirektivernes krav om de nationale regulerende myndigheders uafhængighed og upartiskhed, jf. kapitel 9 og kapitel 8 i henholdsvis el- og gasdirektiverne. Tilsynets medlemmer skal være uafhængige af energisektorens parter. De må ikke søge eller modtage instrukser fra nogen under udførelsen af deres opgaver og skal udføre deres hverv med upartiskhed, jf. elforsyningslovens § 79, stk. 2.

Sekretariatet for Energitilsynet er kun underlagt instruktionsbeføjelse fra Energitilsynet, jf. elforsyningslovens § 78, stk. 4, og personalet er underlagt de samme uafhængigheds- og upartiskhedskrav som Energitilsynets medlemmer, jf. elforsyningslovens § 78, stk. 6.

Se endvidere afsnit 2.2. om Forsyningstilsynets uafhængighed og 7 om forholdet til EU-retten.

Med forslaget til stk. 2 videreføres dette uafhængighedsprincip for Forsyningstilsynet, som i dag gælder for Energitilsynet.

Det foreslås derfor, at Forsyningstilsynet og tilsynets ledelse og personale er uafhængige og ikke kan modtage eller søge instruktion fra andre. Med den foreslåede formulering slås det fast, at Forsyningstilsynet som myndighed skal varetage sine opgaver i fuld uafhængighed uden mulighed for direkte involvering fra energi-, forsynings- og klimaministeren, ministeriet, andre myndigheder eller brancheinteresser. Derved vil den foreslåede bestemmelse gennemføre direktivernes artikel 35, stk. 4, litra b, (eldirektivet) og artikel 39, stk. 4, litra b, (gasdirektivet), hvorefter den regulerende myndigheds ledelse og personale handler uafhængigt af enhver markedsinteresse og ikke søger eller modtager direkte instrukser fra nogen regering eller anden offentlig eller privat enhed under udførelsen af reguleringsopgaverne.

Uafhængigheden skal således forstås i overensstemmelse med de nævnte direktiver. Det indebærer, at tilsynet ikke blot skal være organisatorisk uafhængigt, men også uafhængigt i praksis. Forsyningstilsynet skal således sikres en økonomisk uafhængighed, herunder skal det sikres, at tilsynet har et særskilt årligt budget med tilstrækkeligt personale og finansielle ressourcer, og at tilsynet selvstændigt skal kunne anvende budgettet. Det er herved vigtigt, at andre organisationer, herunder myndigheder, hverken direkte eller indirekte kan stille krav, der underminerer tilsynets budgetmæssige autonomi og mulighed for at varetage sine opgaver.

Uafhængigheden hindrer dog ikke, at Forsyningstilsynet fortsat kan drøfte spørgsmål om fortolkningen af sektorlovgivningen med ressortmyndigheden for sektorlovgivningen. Kravet om uafhængighed forhindrer heller ikke, at Forsyningstilsynet arbejder sammen med andre myndigheder, branchen, forbrugerne og andre interesserenter. Samarbejdet og dialogen med interessenterne inden for de sektorer, tilsynet fører tilsyn med, er hjemlet direkte i de foreslåede §§ 8 og 9.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.2. om tilsynets uafhængighed og afsnit 7 om forholdet til EU-retten.

Som konsekvens af forslaget ophæves elforsyningslovens § 78, stk. 3 og 4, og § 79, stk. 2, jf. den foreslåede § 15, nr. 3 og nr. 8.

Efter elforsyningslovens § 79, stk. 4, kan energi-, forsynings- og klimaministeren afsætte et udpeget medlem eller en udpeget suppleant, hvis medlemmet eller suppleanten ikke længere opfylder uafhængighedskravet eller har overtrådt kravet om upartiskhed. Efter bestemmelsen kan ministeren derudover, efter indstilling fra formanden for Energitilsynet, afskedige et medlem eller en suppleant, som groft har tilsidesat sine pligter efter Energitilsynets forretningsorden. Bestemmelsen i det gældende stk. 4 gennemfører eldirektivets artikel 35, stk. 5, sidste pkt., og gasdirektivets artikel 39, stk. 5, litra b, sidste pkt.

Det foreslås med stk. 3, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal kunne afsætte Forsyningstilsynets direktør, hvis denne ikke længere opfylder kravet om uafhængighed, eller hvis denne groft har tilsidesat sine forpligtelser.

Der er for så vidt angår ministerens mulighed for at afsætte direktøren, hvis denne ikke længere opfylder kravet om uafhængighed, tale om en videreførelse af princippet bag den gældende bestemmelse for Energitilsynet, som findes i elforsyningslovens § 79, stk. 4, samt Energitilsynets forretningsorden, jf. nærmere afsnit 2.3.1.1.

Princippet om, at tilsynets ledelse ikke kan afskediges uden for de konkret nævnte grunde, skal ses på baggrund af eldirektivets og gasdirektivet, hvorefter topledelsen af nationale regulerende myndigheder kun kan afsættes i dens embedsperiode, hvis den ikke længere opfylder de direktivfastsatte betingelser om uafhængighed og upartiskhed, eller hvis ledelsen er fundet skyldig i tjenesteforseelse i henhold til national ret.

Med bestemmelsen fastsættes det, i hvilke tilfælde afskedigelse vil være mulig. Direktøren kan afskediges, hvis direktøren groft tilsidesætter sine forpligtelser. Ved grov tilsidesættelse af forpligtelser forstås bl.a., at direktøren ikke samvittighedsfuldt overholder de regler, der gælder for stillingen, eller ikke viser sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Direktøren har både ledelsesmæssige og tilsynsmæssige forpligtelser, og tilsidesættelse af nogle af disse forpligtelser indebærer, at ministeren kan afskedige direktøren. Forpligtelserne skal forstås i overensstemmelse med de almindelige nationale regler for ansættelse af ledende stillinger i det offentlige. Med den foreslåede ændrede organisering vil det være en forudsætning for Forsyningstilsynets virke, at direktøren varetager sine opgaver og pligter efter reglerne, og at omverdenen, herunder branchen og energiforbrugerne, kan have tillid hertil. Direktøren varetager således en særligt betroet stilling, som indebærer skærpede vandelskrav, og direktørens forpligtelser skal således vurderes i overensstemmelse med disse skærpede vandelskrav.

Bestemmelsen indebærer, at direktøren ikke kan afskediges af andre grunde.

Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 79, stk. 4, jf. dette lovforslags § 15, nr. 8. § 15, nr. 8, ophæver hele § 79.

Med stk. 4 bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler om Forsyningstilsynets uafhængighed. Med bestemmelsen videreføres den bemyndigelse, ministeren har i medfør af elforsyningslovens § 79, stk. 2, sidste pkt. Det vil være regler, som skal bidrage til at sikre Forsyningstilsynets og personalets fulde uafhængighed. Sådanne regler vil f.eks. kunne indeholde bestemmelser vedrørende direktørens og personalets mulighed for at udføre aktiviteter ved siden af deres stillinger i Forsyningstilsynet.

Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 79, stk. 2, sidste pkt., jf. dette lovforslags § 15, nr. 8. § 15, nr. 8, ophæver hele § 79.

Efter gældende regler varetager Energitilsynet en række opgaver på energiområdet i henhold til bestemmelser herom i sektorlovgivningen (elforsyningsloven, naturgasforsyningslovens, varmeforsyningsloven, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget samt regler udstedt i medfør af disse love). Energitilsynet varetager desuden som national regulerende myndighed i henhold til EU-direktiver om elforsyning og naturgasforsyning opgaver efter EU-retsakter, der tillægger de nationale regulerende myndigheder beføjelser.

Det foreslås med stk. 1, 1. pkt., at Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i det omfang, det fastsættes i lov om Forsyningstilsynet og i den i bestemmelsen nævnte sektorlovgivning (elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf), kaldet sektorlovgivningen. Dermed oprettes der med bestemmelsen et nyt tilsyn med forsyningssektorerne til erstatning for Energitilsynet, som nedlægges med ophævelsen af § 78, stk. 1, i elforsyningsloven.

Med stk. 1, 2. pkt., slås det fast, at tilsynet endvidere varetager opgaver direkte i medfør af EU-retsakter, der tillægger nationale energireguleringsmyndigheder beføjelser. Det drejer sig for nuværende om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for elektricitet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for naturgas og Europa-Parlamentets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne og EU-retsakter vedtaget i medfør af disse, f.eks. Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer. Disse forordninger er således en del af den sektorlovgivning, som Forsyningstilsynet skal varetage opgaver efter.

Bestemmelsen har karakter af en henvisning, og Forsyningstilsynet vil med den foreslåede formulering til enhver tid skulle varetage de opgaver og beføjelser, som er fastsat i sektorlovgivningen. Dette omfatter både national lovgivning og EU-retsakter, der tillægger de nationale regulerende myndigheder beføjelser.

Det er hensigten, at Forsyningstilsynet ved lovens ikrafttræden skal overtage det nuværende Energitilsyns opgaver på energiområdet. Lovforslaget er herudover udformet på en sådan måde, at der på et senere tidspunkt vil være mulighed for at udvide Forsyningstilsynets opgaver til at omfatte andre forsyningsformer end de omfattede forsyningssektorer, jf. § 3, stk. 1. Sådanne udvidelser af Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser vil skulle gennemføres ved lovændring, dels af den relevante sektorlovgivning, dels af lov om Forsyningstilsynet.

Efter elforsyningslovens § 80 kan Energitilsynet behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage. Ud over at tage stilling til klager og udføre tilsynsopgaver kan tilsynet således efter elforsyningslovens § 82, stk. 4-5, iværksætte generelle analyser og undersøgelser af forsyningssektorerne.

Elforsyningslovens § 80 foreslås videreført med stk. 2, der er uændret bortset fra navneændringen. Det indebærer, at Forsyningstilsynet fortsat kan behandle og afgøre sager på eget initiativ, men også på grundlag af anmeldelse eller klage. Herudover skal Forsyningstilsynet fortsat kunne iværksætte generelle analyser og undersøgelser af forsyningssektorerne med henblik på at kunne vurdere forholdet mellem omkostninger og ydelser eller virke for fusioner og samarbejde mellem forsyningsvirksomhederne for gennem strukturrationaliseringer at opnå effektiviseringsgevinster til gavn for forbrugerne. De sager, Forsyningstilsynet får beføjelser til at behandle og afgøre, fremgår af sektorlovgivningen.

Sektorlovgivningen er den lovgivning og EU-regulering, som fremgår af stk. 1. Det vil sige lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf. Hertil kommer de EU-retsakter, som tillægger nationale regulerende myndigheder beføjelser, hvilket vil sige Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for elektricitet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for naturgas og Europa-Parlamentets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.

Det er hensigten, at Forsyningstilsynet, i højere grad end Energitilsynet gør i dag, vil skulle varetage opgaver med generelle analyser og undersøgelser af forsyningssektorerne, og der foreslås derfor fastsat nærmere regler herom i andre dele af den foreslåede lov, herunder om overvågnings- og analyseopgaver m.v. Se hertil bemærkningerne til § 4.

Forsyningstilsynet vil i lighed med Energitilsynet især skulle behandle anmeldelser af priser og betingelser, som virksomhederne efter sektorlovgivningen er forpligtigede til at anmelde, jf. sektorlovgivningen.

Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 80, jf. dette lovforslags § 15, nr. 9.

Det foreslås med stk. 3, at Forsyningstilsynet ikke behandler klager om civilretlige tvister. Med bestemmelsen fastsættes en afgrænsning af Forsyningstilsynets kompetence, som svarer til den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 78, stk. 1, 2. pkt., og bestemmelsen foreslås flyttet til lov om Forsyningstilsynet.

Elforsyningslovens § 78, stk. 1, 2. pkt., skal sikre, at konkrete klager om civilretlige mellemværender mellem en energiforbruger og en forsyningsvirksomhed kan behandles ved Ankenævnet på Energiområdet og ikke ved Energitilsynet. Afgrænsningen af tilsynets kompetence baserer sig på sondringen mellem civilretlige og offentligretlige tvister. Den fastsatte kompetenceafgrænsning gælder i forhold til alle civilretlige klager, herunder også klager fra erhvervsdrivende. I hvilket omfang ankenævnet behandler civilretlige klager fra forbrugende erhvervsdrivende, fastsættes i ankenævnets vedtægter. Der ændres med den foreslåede § 3, stk. 3, ikke ved grænserne mellem Forsyningstilsynets kompetencer og de mellemværender, som behandles ved Ankenævnet på Energiområdet.

Derimod kan der være tale om, at Forsyningstilsynet skal behandle andre former for klager. Det fremgår således af eldirektivets artikel 37, stk. 11, og gasdirektivets artikel 41, stk. 11, at enhver part, der ønsker at klage over en transmissions- eller distributionssystemoperatør samt, på gasområdet, en lager- eller LNG-systemoperatør i forbindelse med den pågældende operatørs forpligtelser i henhold til direktiverne, kan indbringe en klage for den nationale regulerende myndighed med henblik på, at der træffes afgørelse inden for en nærmere angivet frist. Det gælder også slutbrugere, som har adgang til at klage over net- og transmissionsvirksomheders urimelige eller ulovlige vilkår. Forsyningstilsynet er i medfør af stk. 2 forpligtet til at behandle disse klager.

Det er ikke hensigten med overflytningen af bestemmelsen at ændre på, at der fortsat skal ske tæt koordinering og orientering mellem Forsyningstilsynet og det privat ankenævns aktiviteter, bl.a. med henblik på at sikre, at det private ankenævns afgørelser i en række konkrete sager kan føre til en generel fremadrettet indgriben fra Forsyningstilsynets side, samt at klager vedrørende rent offentligretlige tvister undergives behandling i Forsyningstilsynet uden unødig forsinkelse.

Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 78, stk. 1, 2. pkt., jf. dette lovforslags § 15, nr. 3.

Bestemmelsen er ny. Energitilsynet har dog efter gældende regler i sektorlovgivningen, navnlig i elforsyningslovens § 82, stk. 4 og 5, visse opgaver med at overvåge, registrere, analysere og offentliggøre forhold inden for energisektoren. Tilsynet udfører især sådanne opgaver i relation til markedsstruktur, herunder ejerskab og antallet af selskaber og fusioner, antal klagesager på tværs af reguleringen, sagsbehandlingstider i Sekretariatet for Energitilsynet, prisinformation og prisudvikling, konkurrence og forbrugermobilitet på slutbrugermarkederne samt indtægtsrammer, benchmarkingresultater og effektiviseringskrav på el- og gasområdet. Energitilsynet varetager visse af opgaverne i henhold til regler, der implementerer EU-reguleringen på el- og naturgasområdet.

Der foreslås med stk. 1 en bestemmelse, hvorefter Forsyningstilsynet skal overvåge og analysere forhold inden for forsyningssektorerne, herunder forhold på tværs af disse sektorer. Ved forsyningssektorer forstås i § 4 de sektorer, som er omfattet af sektorlovgivningen. Sektorlovgivningen er den lovgivning og EU-regulering, som fremgår af § 3, stk. 1. Det vil sige elforsyningslovens, naturgasforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf. Hertil kommer de EU-retsakter, som tillægger nationale regulerende myndigheder beføjelser, hvilket vil sige Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for elektricitet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for naturgas og Europa-Parlamentets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.

Det er hensigten, at øget overvågning og analyser på tværs af forsyningssektorerne vil bidrage til at tilvejebringe et forbedret grundlag for en løbende vurdering og udvikling af reguleringen af sektorerne.

Med lovforslaget får Forsyningstilsynet mulighed for at foretage alle de analyser og overvågningsopgaver, som, Forsyningstilsynet vurderer, er nødvendige for at efterse, at forsyningssektorerne udvikler sig i overensstemmelse med de målsætninger og inden for rammerne af de formål, som Forsyningstilsynet skal varetage, herunder efter lovforslagets § 1.

I dag administreres reguleringen på f.eks. el-, naturgas- og varmeforsyningsområdet som adskilte sektorer, da tilsynet ikke efter lovgivningen foretager systematiserede sammenligninger og analyser på tværs af forsyningssektorerne.

Lovforslaget bemyndiger og forpligter Forsyningstilsynet til at foretage undersøgelser og analyser på tværs af forsyningssektorerne og sikrer, at resultatet heraf videregives til ministeren, således at resultater og erfaringer m.v. kan indgå i regeludviklingen og i ministerens og Folketingets vurdering af udviklingen i forsyningssektorerne. Opgaverne er et supplement til de opgaver, som Forsyningstilsynet fortsat skal løse efter sektorlovgivningen.

Overvågning og analyser gennemført i henhold til den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis kunne omfatte overvågning af investeringsniveau og produktivitet i sektorerne, overvågning og analyser af overskud og forrentning af egenkapital og investeret kapital samt analyser af omkostninger til varetagelsen af politiske og samfundsmæssige hensyn i reguleringen.

¬Overvågningen og analyserne skal ske i overensstemmelse med eventuelle regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 4, stk. 5.

Energitilsynet skal efter den gældende regulering gøre energi-, forsynings- og klimaministeren opmærksom på forhold, som, Forsyningstilsynet mener, kan have betydning for løsningen af opgaverne efter elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven med bl.a. udstedelse, ændring og kontrol med bevillinger, jf. elforsyningslovens § 83, stk. 1, og naturgasforsyningslovens § 43, stk. 1, samt gøre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som tilsynet mener, kan være i strid med konkurrencelovgivningen, jf. elforsyningslovens § 83, stk. 2, og naturgasforsyningslovens § 43, stk. 2. Sidstnævnte bestemmelser om orientering af konkurrencemyndighederne har til formål at gennemføre bestemmelser i el- og gasdirektiverne. Desuden skal Energitilsynet gøre energi-, forsynings- og klimaministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener, kan have betydning for ministerens varetagelse af opgaver efter lov om varmeforsyning, jf. varmeforsyningslovens § 23 b, stk. 8.

I bekendtgørelse nr. 163 af 26. februar 2000 om Energitilsynets opgaver er det fastsat, at Energitilsynet, hvis tilsynet i forbindelse med varetagelsen af tilsyns- og klagefunktioner på energiområdet i overensstemmelse med elforsyningslovens og varmeforsyningslovens formål finder, at der er forhold, som modarbejder de nævnte loves formål, skal tilsynet gøre ministeren opmærksom herpå.

Det er afspejlet i aftalen om ”Et Stærkt Forsyningstilsyn”, at tilsynsmyndighedens erfaringer med administrationen af sektorlovgivningen i højere grad, end det sker i dag, skal inddrages i administrationen og udviklingen af reguleringen af energiområdet. Det skal bl.a. medvirke til at forhindre, at reguleringen gælder i længere perioder uden de forudsatte effekter eller eventuelt med nedsat eller uønsket effekt.

Det foreslås med stk. 2, at Forsyningstilsynet løbende og inden for rimelig tid orienterer energi-, forsynings- og klimaministeren om forhold efter stk. 1. Det vil sige forhold, som er nødvendige for at efterse, at forsyningssektorerne udvikler sig i overensstemmelse med de målsætninger og inden for rammerne af de formål, som Forsyningstilsynet skal varetage. Desuden skal tilsynet orientere om forhold som i særlig grad vurderes at have ministerens interesse. Det kan bl.a. dreje sig om forhold, som medierne interesserer sig for, eller forhold, som er omtvistede, f.eks. fordi tilsynet ændrer praksis eller træffer en principiel afgørelse. Det drejer sig også om forhold, som har væsentlig betydning for Forsyningstilsynets varetagelse af sine opgaver. Det kan f.eks. være løbende orientering om forhold omfattet af tilsynets overvågning og analyser.

Bestemmelsen skal sikre, at energi-, forsynings- og klimaministeren inden for rimelig tid orienteres om de nævnte forhold, og dermed medvirke til, at ministeren, eventuelt med inddragelse af Folketinget, rettidigt kan tage stilling til utilsigtede forhold i reguleringen af forsyningssektorerne.

En forudsætning for effektive forsyningssektorer er et velfungerende tilsyn, og bestemmelsen skal derfor sikre, at ministeren løbende gøres opmærksom på forhold, som har væsentlig betydning for Forsyningstilsynets varetagelse af sine opgaver.

Der kan eksempelvis være tale om, at Forsyningstilsynet bruger store ressourcer på at administrere regler, hvor ressourceforbruget efter Forsyningstilsynets vurdering ikke står i et rimeligt forhold til effekten af reglerne eller efter Forsyningstilsynets vurdering kunne være anvendt med bedre effekt på anden måde. Der kan eksempelvis også være tale om, at reguleringen efter Forsyningstilsynets opfattelse er udformet på en måde, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for Forsyningstilsynet at føre et effektivt tilsyn med de pågældende regler. Det kan ligeledes være forhold ved reguleringen, der medfører en ineffektiv efterlevelse af de målsætninger, som tilsynet skal påse efter lovforslagets § 1, eller regulering, som fører til unødige administrative byrder for forsyningsvirksomheder eller forbrugere.

Det skal understreges, at Forsyningstilsynet vil skulle administrere den til enhver tid gældende regulering, herunder den uafhængighed, som fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, og at bestemmelsen alene vil medføre en pligt for Forsyningstilsynet til inden for rimelig tid at orientere energi-, forsynings- og klimaministeren med henblik på, at ministeren til enhver tid har de bedst mulige forudsætninger for at vurdere forholdene i forsyningssektorerne, herunder eventuelt søge den pågældende del af reguleringen ændret.

Det foreslås med stk. 3, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan anmode Forsyningstilsynet om at bidrage med oplysninger om nærmere angivne forhold på forsyningsområdet, nemlig forhold omfattet af analyser og overvågning efter stk. 1 Heri ligger bl.a., at ministeren kan anmode tilsynet om at foretage nærmere definerede analyser af disse forhold og konkrete forslag til udviklingen af reguleringen. Det kunne f.eks. være forslag til nye regler i udkastform, som ministeren kan arbejde videre med. En sådan bestemmelse om, at ministeren kan bestille analyse og oplysninger, findes ikke i den gældende lovgivning. Imødekommelsen heraf skal ske i fuld uafhængighed.

Baggrunden for bestemmelsen er, at tilsynsmyndighedens kompetencer og viden i højere grad ønskes inddraget i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets administration og udvikling af reguleringen af forsyningssektorerne. Blandt andet er det hensigten, at bestemmelsen skal sikre, at ministeren kan tilvejebringe et fuldt tilstrækkeligt grundlag for sin betjening af Folketinget, eksempelvis ved besvarelser af folketingsspørgsmål og udarbejdelse af ny lovgivning, og for arbejdet med udvikling af initiativer og strategier m.v., der eventuelt først på længere sigt vil udmønte sig i en ændring af lovgivningen.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil med den foreslåede bestemmelse kunne anmode Forsyningstilsynet om at bidrage med oplysninger og forslag til brug for ministeriets løbende opgaver med at administrere og udvikle reguleringen på forsyningsområdet.

Det forudsættes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i anmodningen skal beskrive og afgrænse de nærmere forhold, der ønskes oplysninger om eller forslag til. Ministeren vil således, eventuelt i samarbejde med Forsyningstilsynet, skulle formulere præcise rammer for anmodningen, herunder krav til typen af oplysninger m.m. Bestemmelsen giver også mulighed for, at ministeren kan anmode Forsyningstilsynet om konkrete bidrag til det lov- og regelforberedende arbejde.

Det er ikke et krav, at oplysninger afgives skriftligt. Det ligger således i bestemmelsen, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan indkalde Forsyningstilsynet til møder om de forhold, som tilsynet oplyser og orienterer ministeren om. Ministeren kan i den forbindelse indkalde til regelmæssige møder, hvor tilsynets orientering til ministeren er på dagsordenen. Men det kan også dreje sig om ad hoc-møder, hvis ministeren bliver opmærksom på et forhold inden for tilsynets kompetence, som ministeren er særligt interesseret i, og ministeren ønsker tilsynets syn herpå eller oplysninger om forholdet, som tilsynet er nærmest til at ligge inde med.

Det er Forsyningstilsynet, der selvstændigt vil skulle vurdere, om en konkret anmodning kan imødekommes inden for den givne økonomiske ramme og uden at kompromittere Forsyningstilsynets uafhængighed i forhold til løsningen af deres øvrige opgaver, jf. også stk. 4.

Forsyningstilsynet vil kunne og skulle afslå at imødekomme en anmodning fra ministeren efter stk. 3, hvis Forsyningstilsynet finder, at en imødekommelse må anses for at være i strid med Forsyningstilsynets uafhængige status, jf. § 2, stk. 2. Bestemmelsen skal sikre, at ordningen efter stk. 3 ikke kan være i strid med krav til Forsyningstilsynets uafhængighed, herunder de EU-retlige krav om energiregulatormyndigheders budgetmæssige uafhængighed.

Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver efter anmodning fra ministeren må ikke være egnede til at påvirke Forsyningstilsynets varetagelse af opgaverne som uafhængig energireguleringsmyndighed. Bestemmelsen skal derfor udelukke en potentiel påvirkning af Forsyningstilsynets saglige og faglige varetagelse af opgaver som uafhængig regulerende myndighed. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at ministeren ikke ved formuleringen af anmodninger efter stk. 3 risikerer at foregribe eller på anden måde påvirke Forsyningstilsynets udførelse af sine opgaver, herunder foranledige ændringer i de oplysninger og analyseresultater, som Forsyningstilsynet bidrager med. Tilsynet skal selv foretage metodevalg og tilrettelægge analyser m.v. Bestemmelsen hænger sammen med det foreslåede stk. 4 om, at tilsynet selv – inden for eventuelle regler fastsat af ministeren, jf. stk. 5 – fastlægger arbejdet med opgaven.

Det er således alene Forsyningstilsynet, der endeligt afgør, om ministerens anmodning kan imødekommes. Finder Forsyningstilsynet, at en anmodning fra ministeren ikke ligger inden for rammerne af Forsyningstilsynets uafhængige status, vil Forsyningstilsynet have pligt til at afvise anmodningen. Dette er dog ikke til hinder for, at Forsyningstilsynet med respekt for uafhængigheden kan indgå i et samarbejde med ministeriet om gennemførelsen af opgaven. Forsyningstilsynet vil f.eks. kunne medvirke til at tilpasse formuleringen af anmodningen, så denne kan imødekommes.

Et afslag kan f.eks. være begrundet i, at ministerens anmodning kræver så omfattende ressourcer hos Forsyningstilsynet, at en imødekommelse ikke kan ske inden for den finansiering, som skal opkræves i medfør af lovforslagets § 11, eller at det går ud over opgaver, som Forsyningstilsynet skal udføre efter sektorlovgivningen, idet imødekommelse i så fald ville udfordre tilsynets budgetmæssige uafhængighed, jf. bemærkningerne i afsnit 2.2. og til § 2, stk. 2. De personalemæssige ressourcer i Forsyningstilsynet forventes at gå på tværs af opgaver efter sektorlovgivningen og opgaver efter lov om Forsyningstilsynet, og afslag kan således begrundes med, at Forsyningstilsynets personale ville være nødt til at nedprioritere opgaver efter sektorlovgivningen, hvis anmodningen skal imødekommes, hvilket ville være i strid med den budgetmæssige uafhængighed.

Det forventes almindeligvis, at Forsyningstilsynet imødekommer en anmodning fra ministeren, hvis Forsyningstilsynet ikke vurderer, at en imødekommelse af anmodningen må anses for at være i strid med Forsyningstilsynets uafhængige status, jf. lovforslaget § 2, stk. 2, herunder den budgetmæssige autonomi.

Det foreslås på den baggrund med stk. 4, at Forsyningstilsynet selv fastlægger prioritering og omfang af opgaverne med overvågning og analyser og orientering af ministeren, herunder efter anmodning fra ministeren. Det vil sige, at tilsynet selv afgør, hvordan arbejdet med overvågning og analyser udføres. Det indebærer, at tilsynet beslutter, hvilke forhold tilsynet overvåger og analyserer, ligesom tilsynet selv beslutter omfanget af opgaven. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at tilsynet i sin overvågning og analyser ikke påvirkes udefra, herunder af ministeren, ministeriet, branchen m.fl., som kunne have interesse i resultaterne af overvågning og analyser.

Det foreslås med stk. 5, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke overvågnings- og analyseopgaver Forsyningstilsynet skal varetage efter stk. 1, og om de overordnede rammer herfor.

Stk. 5 forventes anvendt til at fastsætte regler om faste tilbagevendende overvågnings- og analyseopgaver, der skal medvirke til at tilvejebringe løbende grundlag for en vurdering og udvikling af reguleringen af energisektorerne som nævnt i stk. 1. Det kan for eksempel være regler om, at Forsyningstilsynet med en fast kadence skal overvåge og analysere nærmere bestemte forhold i sektoren, såsom investeringsniveau, forrentning af egenkapital og investeret kapital, forsyningssikkerhed, markedsstruktur og lignende. Ministeren har ingen instruktionsbeføjelse over for Forsyningstilsynet i relation til, hvorledes Forsyningstilsynet løser opgaverne inden for rammerne af de fastsatte regler, jf. bestemmelsen i § 2, stk. 2. Tilsynet skal inden for disse rammer selv fastlægge arbejdet med opgaven, jf. stk. 4.

Overvågningen og analyserne foretages af Forsyningstilsynet i fuld uafhængighed, og de endelige resultater af analyserne forudsættes offentliggjort, bl.a. på Forsyningstilsynets hjemmeside. Offentliggørelse skal ske i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og principper om tavshedspligt. Ministeren kan i medfør af stk. 5 fastsætte krav om offentliggørelse.

§ 4 vil først blive sat i kraft, når Forsyningstilsynet er etableret, og der er taget nærmere stilling til omfanget og indholdet af analyserne og overvågning. Der henvises til bemærkningerne til § 14.

Efter elforsyningsloven § 82, stk. 1, aflægger Energitilsynet årligt beretning om sin virksomhed og varetagelsen af tilsynets opgaver til energi-, forsynings og klimaministeren, Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. I praksis udarbejder Energitilsynet to slags rapporter. Det drejer sig dels om en rapport, der specifikt er rettet til ministeren, og som også omfatter varmeområdet, dels en rapport, der udarbejdes primært til Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder med henblik på opfyldelse af Energitilsynets forpligtelse efter el- og gasdirektiverne, men som ligeledes oversendes til ministeren. Bestemmelsen blev ændret ved § 1, nr. 24, i lov nr. 466 af 18. maj 2011. Det fremgår, at det med den gældende formulering fortsat skulle være muligt at opretholde de to slags rapporter. Rapporterne offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.

Det findes mest hensigtsmæssigt, at rammerne for Forsyningstilsynets aflæggelse af årlig beretning flyttes fra elforsyningsloven til den nye lov om Forsyningstilsynet.

Det foreslås på den baggrund med stk. 1, at det i lov om Forsyningstilsynet fastsættes, at Forsyningstilsynet årligt aflægger rapporter om sin virksomhed og varetagelse af sine opgaver til energi, forsynings- og klimaministeren, Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. Det vil med den foreslåede formulering fortsat være muligt at opretholde tilsynets udarbejdelse af de to slags rapporter. Der er ikke tilsigtet nogen ændring med den sproglige tilpasning fra ”beretning” til ”rapporter”.

Rapporten, der primært udarbejdes til Europa-Kommissionen og agenturet, skal sikre opfyldelse af krav i eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra e, og gasdirektivets artikel 41, stk. 1, litra e, og skal derfor redegøre for varetagelsen af tilsynets opgaver i henhold til direktiverne. Dermed skal denne rapport også fremover omfatte tilsynets tilsynsopgaver og opgaver, der indebærer en mere bred overvågning af markedet og markedsprocesser for at sikre velfungerende konkurrencebaserede markeder, både på detail- og engrosniveau. Desuden vil rapporten også skulle omfatte Forsyningstilsynets samarbejde med andre medlemslandes regulerende myndigheder og Europa-Kommissionen. Rapporten vil skulle redegøre for hvilke skridt, der er taget, og hvilke resultater der er opnået for hver af disse opgaver. Rapporten vil desuden i overensstemmelse med eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra g, og gasdirektivets artikel 41, stk. 1, litra g, skulle indeholde en vurdering af foreneligheden af Energinets investeringsplaner med den tiårige europæiske netudviklingsplan. Vurderingen vil kunne omfatte anbefalinger til at ændre disse investeringsplaner.

Rapporten rettet til energi-, forsynings- og klimaministeren skal gøre rede for Forsyningstilsynets virksomhed og varetagelse af opgaver efter denne lov. For eksempel skal rapporten redegøre for det samarbejde og den dialog, som Forsyningstilsynet i det forløbne år har haft med andre myndigheder, brancher, interesseorganisationer og forbrugere, samt et eventuelt nedsat kontaktudvalg efter den foreslåede § 8. Samarbejdet med andre myndigheder, brancher, interesseorganisationer og forbrugere er i øvrigt reguleret i den foreslåede § 9 m.v.

Det forudsættes, at rapporten til ministeren endvidere skal redegøre for forhold vedrørende reguleringen af de enkelte sektorer, som efter tilsynets opfattelse strider imod hensigten med lovgivningen, eller som vurderes at have energi-, forsynings- og klimaministerens interesse eller generel politisk interesse i øvrigt. Det kan f.eks. være forhold omfattet af Forsyningstilsynets overvågning og analyser, jf. § 4. Om det nærmere indhold af aftalen henvises til afsnit 1.

Det er således intentionen, at Forsyningstilsynet i rapporten til ministeren behandler forhold, der som minimum skal behandles under hensyn til det generelle ønske om at øge gennemsigtighed og gøre bedre brug af Forsyningstilsynets kompetencer og viden. Det vil fortsat påhvile Forsyningstilsynet at tage stilling til, hvilke forhold der i øvrigt bør behandles i rapporten.

Det er især vigtigt, at Forsyningstilsynet redegør for forhold, som strider imod hensigten med lovgivningen. Det skal forstås bredt som dækkende forhold, der strider imod intentionen med sektorlovgivningen, som den er formuleret i bl.a. lovgivningens formålsbestemmelser, eller som den må antages at være vurderet på baggrund af den gældende regulering af forsyningssektorerne i en bredere kontekst, herunder sammenhængen mellem reguleringen af de forskellige sektorer. Der kan eksempelvis være tale om utilsigtede virkninger i form af unødigt høje priser for forbrugerne, unødvendige administrative byrder for selskaberne og uklare regler, der skaber usikkerhed i branchen.

Oplysninger herom i rapporten til ministeren skal sikre, at ministeren oplyses om forhold, som Forsyningstilsynet vurderer, har ministerens interesse eller har generel politisk interesse i øvrigt. Det vil navnlig kunne omfatte en række af de analyser, der er foretaget, men kan også omfatte væsentlige afgørelser, der er blevet truffet i Forsyningstilsynet, eller afgørelser som forventes truffet i den nære fremtid.

Det foreslås med stk. 2, at det udtrykkeligt kræves, at rapporter efter stk. 1 offentliggøres på Forsyningstilsynets hjemmeside. Offentliggørelse skal ske i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om bl.a. tavshedspligt.

Som konsekvens af forslaget ophæves § 82, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 15, nr. 10.

Bestemmelsen er ny.

Energitilsynet varetager dog en række opgaver af forskellig karakter efter sektorlovgivningen og kan herunder på eget initiativ iværksætte generelle analyser og undersøgelser af brancherne. Der findes ikke i dag bestemmelser om, at Energitilsynet skal redegøre for, hvilke aktiviteter der forventes fokuseret på i de følgende år. I andre EU-lande anvendes udarbejdelsen af en arbejdsplan til at skabe gennemsigtighed og inddragelse af relevante parter.

En øget gennemsigtighed, åbenhed om og inddragelse af branchen, forbrugerorganisationer og øvrige interesserenter i forbindelse med de opgaver, som Forsyningstilsynet varetager for forsyningssektorerne kan styrkes ved udarbejdelse af en arbejdsplan for forventede fokusområder.

Med henblik på at skabe gennemsigtighed, åbenhed og inddragelse foreslås det med stk. 1, at Forsyningstilsynet får pligt til at udarbejde en arbejdsplan.

§ 6 vil dog først blive sat i kraft, når Forsyningstilsynet er etableret, og der er taget nærmere stilling til omfanget og indholdet af arbejdsplanen. Se hertil bemærkningerne til § 14.

Forsyningstilsynet vil skulle offentliggøre arbejdsplanen på sin hjemmeside, jf. det foreslåede stk. 2.

Ministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 kunne fastsætte regler om udarbejdelsen af planen, herunder indholdet af planen. Det vil f.eks. kunne fastsættes, at Forsyningstilsynets dialog med et eventuelt nedsat kontaktudvalg skal berøres i arbejdsplanen.

Ministeren kan endvidere fastsætte frister for udarbejdelse af arbejdsplanen. Det vil således kunne fastsættes, at der med fast kadence skal udarbejdes en arbejdsplan, som vedrører en nærmere defineret periode. Det kan for eksempel være regler om, at Forsyningstilsynet skal udarbejde en arbejdsplan over forventede fokusområder de følgende tre år.

Det kan tillige fastsættes, at branchen og andre relevante parter, herunder et eventuelt nedsat kontaktudvalg, skal høres forud for Forsyningstilsynets færdiggørelse af arbejdsplanen. Det forventes, at bemærkninger fra høringen vil skulle indgå som en del af grundlaget for Forsyningstilsynets arbejde med arbejdsplanen, men at Forsyningstilsynet ikke er forpligtet til at indarbejde bemærkninger eller imødekomme forslag. Det er Forsyningstilsynet alene, der beslutter indholdet af den endelige plan, hvilket også følger af EU-krav om Forsyningstilsynets uafhængighed, jf. § 2, stk. 2.

Bestemmelsen er ny. Energitilsynet kan dog efter nærmere regler herom i sektorlovgivningen indhente de oplysninger, som er nødvendige for tilsynets varetagelse af sine opgaver, jf. eksempelvis elforsyningslovens § 84, naturgasforsyningslovens § 45, og varmeforsyningslovens § 23 b, stk. 5.

I tilknytning til de foreslåede nye opgaver med analyse og overvågning m.v., jf. lovforslagets § 4, stk. 1, foreslås det med lovforslagets § 7, at Forsyningstilsynet tillige skal have mulighed for at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at varetage opgaven med analyser og overvågning efter § 4, stk. 1. Det kan eksempelvis være relevant at indhente oplysninger om investeringer, anlæg, tekniske installationer, forrentning og overskud, priser, aftaleforhold m.v.

Det foreslås således i stk. 1, at Forsyningstilsynet hos forsyningsvirksomheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med, samt disses koncernforbundne virksomheder, kan indhente de oplysninger, som er nødvendige for Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver efter lovens § 4, stk. 1.

Det skøn, som Forsyningstilsynet foretager ved anvendelsen af § 7, skal foretages i overensstemmelse med dansk rets almindelige principper, herunder forvaltningsretlige principper, og lovgivningen i øvrigt. Udøvelsen af beføjelsen efter den foreslåede bestemmelse vil således skulle ske inden for grænserne af retssikkerhedsloven. Beføjelsen til at indhente oplysninger vil skulle udøves proportionalt. Det vil sige, at bestemmelsen kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis anvendelsen af bestemmelsen står i et rimeligt forhold til formålet.

Oplysninger, som Forsyningstilsynet allerede er i besiddelse af, eller som Forsyningstilsynet indhenter i medfør af sektorlovgivningen til varetagelse af opgaver efter sektorlovgivningen, vil ikke skulle eller kunne indhentes med hjemmel i § 7 i lov om Forsyningstilsynet.

Afgrænsningen af, hvilke virksomheder Forsyningstilsynet kan indhente oplysninger hos, svarer til afgrænsningen af forsyningsvirksomheder, der er omfattet af regler om oplysningspligt efter sektorlovgivningen, hvilket vil sige elforsyningslovens § 84, stk. 1, naturgasforsyningslovens § 45, stk. 1, og varmeforsyningslovens § 23 b, stk. 5. For så vidt angår forsyningsvirksomheder efter elforsyningsloven drejer det sig om bevillingspligtige virksomheder, Energinet, andre elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder. Efter naturgasforsyningsloven er det bevillingspligtige selskaber, Energinet, naturgasleverandører, og efter varmeforsyningsloven virksomheder, som ejer anlæg omfattet af varmeforsyningsloven (kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. varmeforsyningslovens § 2). Hertil kommer disses koncernforbundne virksomheder, hvis der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem virksomhederne.

De omfattede virksomheder er både forsyningsvirksomheder omfattet af loven, men også disses koncernforbundne virksomheder. Ved begrebet »koncern« forstås en modervirksomhed og alle dens dattervirksomheder. Det svarer til definitionen i årsregnskabslovens bilag 1, afsnit B. Tilsynet kan anvende beføjelsen i forhold til den koncernforbundne virksomhed, hvis der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem denne virksomhed og virksomheden omfattet af loven. Når der ikke har været transaktioner mellem den virksomhed omfattet af loven og den koncernforbundne virksomhed, vil Forsyningstilsynet ikke med hjemmel i § 7 kunne indhente oplysninger hos den koncernforbundne virksomhed. Hvis det formelle kriterium, at der har været en transaktion mellem virksomhederne, er opfyldt, kan Forsyningstilsynet desuden kun få adgang med det formål om at kontrollere den pågældende transaktion. § 7 tillader nemlig kun indhentning af »oplysninger, som er nødvendige for Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver med overvågning og analyser efter § 4, stk. 1.«.

Denne adgang vil give Forsyningstilsynet mulighed for at få de nødvendige oplysninger, som Forsyningstilsynet har brug for til varetagelse af Forsyningstilsynets opgaver, f.eks. til sammenligning med andre virksomheder og på tværs af forsyningssektorer. En sådan anmodning vil f.eks. kunne være relevant i situationer, hvor det er nødvendigt for Forsyningstilsynet at fremskaffe oplysninger fra virksomhederne i en ensartet form for at muliggøre en sammenligning på tværs af virksomheder og sektorer.

Ved tilvejebringelse af oplysninger forstås, at Forsyningstilsynet kan anmode virksomhederne om at udarbejde oplysninger, som ikke allerede er eksisterende. Det kan f.eks. være mindre beregninger af enkeltstående emner eller sammenligninger på tværs af regnskabsår for så vidt angår de emner, som Forsyningstilsynet skal overvåge og analysere. Som et eksempel på de oplysninger, som kan kræves tilvejebragt, kan nævnes situationer, hvor en forsyningsvirksomheds eget regnskab er funktionsopdelt, således at lønomkostninger er spredt på de enkelte funktioner. I den situation vil tilsynet, efter forslaget til § 7 kunne anmode virksomheden om at tilvejebringe oplysninger, der viser virksomhedens samlede lønomkostninger.

Derimod kan Forsyningstilsynet ikke med hjemmel i bestemmelsen anmode virksomhederne om at udarbejde hele rapporter om de emner, som Forsyningstilsynet skal overvåge og analysere. Anmodningen om tilvejebringelse af oplysninger skal kunne opfyldes ved en rimelig ressourceindsats. Det indebærer en proportionalitetsvurdering af såvel behovet for indhentelse af oplysninger, som metoden og formen. Der vil således f.eks. ikke kunne anmodes om oplysninger, hvis indhentelse indebærer ændringer i de regulerede virksomheders IT- og regnskabssystemer.

Fremsender virksomheder nævnt i stk. 1 ikke inden for en rimelig frist de oplysninger, som Forsyningstilsynet anmoder om, kan Forsyningstilsynet med det foreslåede stk. 2 påbyde virksomheden at sende oplysningerne inden en nærmere angivet frist. Overtrædelse af et sådant påbud kan medføre strafferetlige sanktioner efter bestemmelsen i § 13. Forsyningstilsynets afgørelser om påbud efter stk. 2 vil kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. den foreslåede klagebestemmelse i § 12.

Med stk. 3 foreslås det, at Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om indhentelsen af oplysninger efter stk. 1. Stk. 3 indebærer, at tilsynet kan fastsætte regler om indholdet i de oplysninger, som skal afgives, tidsfrister herfor og formen på oplysningerne. Stk. 3 indebærer, at Forsyningstilsynet kan fastsætte proceduremæssige regler for indhentelsen af oplysninger, således at Forsyningstilsynet ikke nødvendigvis skal kontakte alle forsyningsvirksomheder om indhentelsen særskilt for hver analyse- og overvågningsopgave. Det vil især være relevant, hvor Forsyningstilsynet på tilbagevendende basis har behov for ensartede oplysninger, som således vil kunne indhentes sammen med andre oplysninger, der indberettes jævnligt til tilsynet.

Det forventes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om, at oplysninger, som Forsyningstilsynet på fast tilbagevendende basis har brug for, skal indberettes af de nævnte virksomheder med en fast tilbagevendende kadence. Det kunne f.eks. være i tilfælde, hvor ministeren med hjemmel i den foreslåede § 4, stk. 5, har fastsat, at tilsynet på tilbagevendende basis skal foretage overvågninger og analyser.

Anvendelsen af bemyndigelsen til at fastsætte regler skal tage højde for rammerne af den indhentelse af oplysninger, som kan ske efter stk. 1. Det indebærer, at der ikke kan fastsættes regler, som væsentligt belaster virksomhedernes økonomi og ressourceforbrug ved afgivelse af oplysninger. Regler fastsat med hjemmel i bestemmelsen skal derfor udarbejdes i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper, herunder forvaltningsretlige principper om proportionalitet, og dansk ret i øvrigt, herunder retssikkerhedsloven.

Forsyningstilsynet kan i medfør af den foreslåede § 13, stk. 2, i denne forbindelse fastsætte regler om bødeansvar for ikke at efterkomme fastsatte regler om indhentelse af oplysninger efter stk. 1.

Bestemmelsen vil blive sat i kraft sammen med § 4, da oplysningerne, som indhentes i medfør af § 7, skal anvendes til brug for Forsyningstilsynets analyser og overvågning i medfør af den foreslåede § 4, stk. 1.

Bestemmelsen er ny. I elforsyningslovens § 78, stk. 4, 2. pkt. er det dog fastsat, at Sekretariatet for Energitilsynet skal samarbejde med andre myndigheder, herunder konkurrencemyndighederne, med henblik på en effektiv opgaveløsning, og efter § 78, stk. 4, 3. pkt., kan sekretariatet samarbejde med andre myndigheder om løsning af administrative og andre opgaver, der ikke berører tilsynets tilsyns- og klagefunktioner. Se hertil bemærkningerne til § 9.

Det foreslås med stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan nedsætte et kontaktudvalg, der skal følge udviklingen i forsyningssektorerne og rådgive Forsyningstilsynet og ministeren. Ved forsyningssektorer forstås i bestemmelsen de sektorer, som er omfattet af sektorlovgivningen. Sektorlovgivningen er den lovgivning og EU-regulering, som fremgår af § 3, stk. 1. Det vil sige elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf. Hertil kommer de EU-retsakter, som tillægger nationale regulerende myndigheder beføjelser, hvilket vil sige Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for elektricitet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for naturgas og Europa-Parlamentets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.

Med den foreslåede bestemmelse formaliseres samarbejdet med branchen, herunder branche- og forbrugerorganisationer og de regulerede virksomheder, samt øvrige myndigheder, da det giver Forsyningstilsynet mulighed for at drøfte relevante forhold med interessenterne inden for forsyningssektorerne. Kontaktudvalget vil f.eks. kunne følge udviklingen i sektorerne og komme med bidrag til Forsyningstilsynets opgavevaretagelse, planlægning og øvrige arbejde. Det er forventningen, at et nedsat kontaktudvalg kan skabe klare rammer for dialogen med branchen, forbrugere, interessenter og øvrige myndigheder i overensstemmelse med hensigterne med aftalen om ”Et Stærkt Forsyningstilsyn".

Kontaktudvalget vil ikke kunne øve indflydelse på Forsyningstilsynets arbejde, ligesom Forsyningstilsynet er fuldt uafhængigt af kontaktudvalget, jf. den foreslåede § 2, stk. 2. Kontaktudvalget vil alene være et formaliseret udvalg, som på jævnlig basis kan inddrages omkring forhold, som det findes relevante at drøfte med branchen.

Det foreslås samtidig, at kontaktudvalget også kan formalisere dialogen med ministeren, således at de forhold, som drøftes på kontaktudvalgets møder med Forsyningstilsynet, også kan drøftes på møder med ministeren. Det vil ligeledes alene kunne være et rådgivende kontaktudvalg, som f.eks. kan tillægges høringsret, når ministeren forventer nye udspil eller forslag på de områder, som påvirker forsyningssektorerne.

Med stk. 2 foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kontaktudvalget, herunder regler om kontaktudvalgets kompetencer, møder og medlemmer. Der kan f.eks. fastsættes regler om, hvordan medlemmerne i et kontaktudvalg udvælges og udpeges, herunder i hvilke tilfælde medlemmerne kan eller skal afsættes, og om længden af udpegningsperioden. Der kan endvidere fastsættes regler om, at kontaktudvalget skal høres og inddrages i bestemte typer af sager, eller hvis Forsyningstilsynet forventer at orientere ministeren om uhensigtsmæssigheder i reguleringen. Et kontaktudvalg vil derimod ikke kunne få høringsret i forhold til konkrete sager om afgørelser for enkeltvirksomheder efter sektorlovgivningen. Endeligt kan der fastsættes regler om de emner, et kontaktudvalg kan drøfte med Forsyningstilsynet og ministeren og rådgive om. Det kunne f.eks. være strategien for og prioriteringen af tilsynet opgaver og brug af ressourcer, markedernes udvikling og organiseringen af tilsynet.

Det er hensigten, at ministeren fastsætter regler om udpegning af medlemmer i udvalget. Det kan fx være, at bestemte organisationer, forsyningsvirksomheder eller andre interessenter kan foreslå eller indstille medlemmer til kontaktudvalget, forud for at kontaktudvalget nedsættes. Kontaktudvalget kan bl.a. bestå af repræsentanter fra branche- og forbrugerorganisationer, relevante myndigheder, og regulerede virksomheder, ligesom øvrige interessenter på området vil kunne tildeles plads i kontaktudvalget på såvel fast som ad hoc-basis.

Efter elforsyningsloven § 78, stk. 4, 2. pkt., skal Sekretariatet for Energitilsynet samarbejde med andre myndigheder, herunder konkurrencemyndighederne, med henblik på en effektiv opgaveløsning, og efter § 78, stk. 4, 3. pkt., kan sekretariatet samarbejde med andre myndigheder om løsning af administrative og andre opgaver, der ikke berører tilsynets tilsyns- og klagefunktioner.

Den gældende § 78, stk. 4, udmønter eldirektivets artikel 35, stk. 4, litra a, og den tilsvarende bestemmelse i gasdirektivets artikel 39, stk. 4, litra a. Efter direktivernes bestemmelser skal de regulerende myndigheder være juridisk adskilte og funktionelt uafhængige af enhver anden offentlig eller privat enhed. Forsyningstilsynet skal således være fuldt uafhængigt af andre statslige myndigheder og brancheinteresser. Tilsynet skal derfor drives som en selvstændig statslig myndighed. Dog understreges det i eldirektivets artikel 37, stk. 2, 2. afsnit, og den tilsvarende bestemmelse i gasdirektivets artikel 41, stk. 2, 2. afsnit, at de regulerende myndigheder under udførelsen af deres opgaver og under iagttagelse af uafhængighedskravet arbejder tæt sammen med andre relevante myndigheder. Se nærmere om Forsyningstilsynets uafhængighed i afsnit 2.2.

Forslaget til lov om Forsyningstilsynet har ikke til hensigt at ændre på rammerne for tilsynsmyndighedens samarbejde med andre myndigheder. Det bør således i opgaveløsningen fortsat sikres, at borgere og virksomheder ikke pålægges at afgive samme oplysninger til flere myndigheder. Her er et samarbejde med konkurrencemyndighederne af særlig relevans. Det skal også fortsat være muligt at fastholde en nær faglig erfarings- og vidensudveksling med relevante parter.

Det foreslås på den baggrund i stk. 1, at elforsyningslovens § 78, stk. 4, 2. pkt., flyttes til den nye hovedlov om Forsyningstilsynet, dog med en tilpasning af bestemmelsen til den ændrede organisering med et enstrenget tilsyn. Bestemmelsen i § 78, stk. 4, 2. pkt., i elforsyningsloven foreslås som konsekvens heraf ophævet, jf. lovforslagets § 15, nr. 4.

Forsyningstilsynet vil således fortsat skulle arbejde sammen med såvel konkurrencemyndighederne, som de virksomheder, Forsyningstilsynet fører tilsyn med, og de organisationer, som har interesser i forsyningssektorerne. Det kan være både branche- og forbrugerorganisationer.

Samarbejdet efter bestemmelsen skal ske under hensyntagen til tilsynets uafhængighed, jf. § 2, stk. 2. Det indebærer bl.a., at tilsynet i kontakten til myndigheder og andre parter skal foretage et skøn over, hvor langt samarbejdet kan strækkes.

EU-retlige krav om uafhængighed udelukker ikke, at tilsynets ansatte kan samarbejde med andre myndigheder om løsning af rent administrative opgaver, som ikke har betydning for Energitilsynets uafhængighed som tilsyns- og klagemyndighed. Det foreslås på den baggrund i stk. 2, at Forsyningstilsynet kan samarbejde med andre myndigheder m.v. om løsning af administrative opgaver, der ikke berører Forsyningstilsynets tilsyns- og klagefunktion. Der tænkes eksempelvis på drift af en ejendom, hvor flere myndigheder har til huse, herunder fælles kantine og reception. Det vil også være muligt for tilsynet at udlicitere administrative opgaver eksempelvis vedrørende personaleadministration, IT og regnskab til en anden myndighed. Det indebærer muligheden for et administrativt samarbejde mellem Forsyningstilsynet og andre statslige institutioner, herunder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I det omfang tilsynet køber servicefunktioner fra andre, skal det ske på baggrund af gennemsigtige og ikkediskriminerende aftaler, hvorefter tilsynet honorerer nødvendige omkostninger for de udførte opgaver.

Med stk. 2 flyttes elforsyningslovens § 78, stk. 4, 3. pkt., ligeledes til den nye hovedlov om Forsyningstilsynet, dog med en tilpasning af bestemmelsen til den ændrede organisering med et enstrenget tilsyn. Bestemmelsen i § 78, stk. 4, 3. pkt., i elforsyningsloven foreslås som konsekvens heraf ophævet, jf. lovforslagets § 15, nr. 3.

Efter elforsyningslovens § 78, stk. 2, deltager Energitilsynet i det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. I norden samarbejder de 5 nordiske energiregulatorer i organisationen NORDREG. Dette samarbejde vedrører alene elektricitet. På EU-plan foregår samarbejdet i CEER (Council of European Energy Regulators). Dette samarbejde vedrører både elektricitets- og gasmarkederne.

Energitilsynet deltager også i samarbejdet i ACER (Agency for the Cooperation of Energy Regulators).

Med stk. 1 foreslås det, at elforsyningslovens § 78, stk. 2, om internationalt samarbejde overflyttes til den nye hovedlov om Forsyningstilsynet. Dermed skal Forsyningstilsynet fortsat løbende deltage i det internationale samarbejde.

Det gælder på både nordisk og europæisk plan, hvilket på nuværende tidspunkt er NORDREG, CEER og ACER. Hvis disse samarbejdsfora ændres eller udvides, vil tilsynet skulle deltage i de ændrede eller nye fora.

Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 78, stk. 2, jf. lovforslagets § 15, nr. 4.

Bestemmelsen er ny.

Med lov nr. 1399 af 5. december 2017 om ændring af elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og varmeforsyningslovens m.fl. er der sket en omfordeling af omkostningerne, hvorved det sikres, at de virksomheder, som modtager ydelser i form af myndighedsbehandling, også betaler for disse ydelser. Betalingerne dækker alle Energitilsynets omkostninger, idet Energitilsynets drift og opgavevaretagelse er fuldt ud gebyrfinansieret.

Det indebærer, at der i medfør af elforsyningslovens § 78, stk. 12, naturgasforsyningslovens § 44, stk. 2, og varmeforsyningslovens § 23 c, stk. 2, nu opkræves fastsat beløb til dækning af Energitilsynets omkostninger til visse angivne opgaver som et lovfikseret gebyr i sektorlovgivningen. Fordelingen mellem energiselskaber fastsættes ligeledes i sektorlovgivningen, således at det sikres, at de virksomheder, der modtager ydelserne, også betaler herfor. Herudover opkræves i medfør af sektorlovgivningen omkostninger til dækning af Energitilsynets øvrige mere generelle opgaver, jf. elforsyningslovens § 78, stk. 11, naturgasforsyningslovens § 44, stk. 1, og varmeforsyningslovens § 23 c, stk.1.

Det vurderes, at finansieringen af opgaver, der varetages efter regler i sektorlovgivningen, også fremover bør finansieres med materiel hjemmel i samme sektorlovgivning. Forslaget til lov om Forsyningstilsynet har således ikke til hensigt at ændre finansieringen af de opgaver, som tilsynsmyndigheden varetager efter sektorlovgivningen.

Omkostninger, der følger forslag til lov om Forsyningstilsynet, foreslås på tilsvarende vis finansieret af de omfattede forsyningsvirksomheder.

Det foreslås således i stk. 1, at udgifter, som er forbundet med Forsyningstilsynets etablering og drift samt opgavevaretagelse efter lov om Forsyningstilsynet ligeledes betales af de samme forsyningsvirksomheder, som de generelle opgaver efter sektorlovgivning. Det vil sige de virksomheder, der er omfattet af loven. Idet opgaver efter lov om Forsyningstilsynet er generelle opgaver, foreslås det, at disse opgaver opkræves på samme vis, som de generelle opgaver efter sektorlovgivningen, hvilket vil sige elforsyningslovens § 78, stk. 11, naturgasforsyningslovens § 44, stk. 1, varmeforsyningslovens § 23 c, stk. 1, lov om fremme af vedvarende energi § 65, stk. 1, og lov om fremme af besparelser i energiforbruget § 18, stk. 3.

Da det er hensigten, at også Forsyningstilsynet skal være fuldt ud gebyrfinansieret, foreslås det, at stk. 1 omfatter udgifter til Forsyningstilsynets etablering. Der forventes dog aktuelt ikke at være udgifter til etablering af Forsyningstilsynet, da der reelt vil være tale om omlægning af Energitilsynet, og ressourcer hertil forudsættes afholdt inden for tilsynets eksisterende rammer.

Udgifter til Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter lov om Forsyningstilsynet vil i øvrigt skulle betales og opkræves efter samme principper som udgifter til tilsynets varetagelse efter de øvrige love. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved bekendtgørelse vil fastsætte regler om fordelingen af gebyrer, jf. bemyndigelsen i stk. 2, herunder hvordan beløbet skal fordeles mellem el-, gas- og varmevirksomhederne. Det svarer til reglerne om opkrævning for opgaver efter sektorlovgivningen.

Efter el- og gasdirektiverne skal det sikres, at den nationale reguleringsmyndighed har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at opfylde sine forpligtelser. Det indebærer bl.a., at andre myndigheder ikke kan stille krav, som underminerer tilsynets uafhængighed, herunder den budgetmæssige autonomi. Med forslaget om, at de nye opgaver efter lovforslaget, herunder den foreslåede opgave med at bistå ministeren i regeludviklingen m.v., skal finansieres særskilt fra opgaverne efter sektorlovgivningen, sikres det, at ministerens anmodninger efter den foreslåede bestemmelse ikke udfordrer tilsynets budgetmæssige autonomi. Forsyningstilsynet vil alene kunne imødekomme sådanne anmodninger og udføre de øvrige opgaver efter lov om Forsyningstilsynet i det omfang, der er finansiering hertil i medfør af opkrævning efter lovforslagets § 11. Det vil således ikke være muligt at overføre midler fra finansieringen af tilsynets opgaver efter sektorlovgivningen til opgaverne efter lov om Forsyningstilsynet.

De opgaver, Forsyningstilsynet efter lovforslaget skal gebyrfinansiere, kan opdeles i opgaver, der qua deres tværgående karakter foreslås overført fra de gældende sektorlove, og i nye opgaver.

Det er navnlig visse bestemmelser i lov om elforsyning kapitel 11, der foreslås videreført i lov om Forsyningstilsynet vedrørende tilsynets udarbejdelse og offentliggørelse af årsrapport m.v. og tilsynets samarbejde med andre myndigheder, jf. lovforslagets § 5 og § 9.

Nye opgaver, som det foreslås, at Forsyningstilsynet fremadrettet skal løse, og som tilsynet ikke varetager i dag, fremgår af forslagets §§ 4, 6 og 8.

Omfanget af disse opgaver vil blive fastlagt, når organiseringen af det nye Forsyningstilsyn er på plads.

Det vil således først herefter være muligt at tage stilling til det langsigtede ressourcebehov, herunder om der vil være behov for en forøgelse af den eksisterende ramme. §§ 4, 6 og 8 vil derfor først træde i kraft efter vurdering af ressourcebehovet. Der henvises til bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 14.

Det foreslås med stk. 2, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om betalingen og opkrævningen af beløbet til dækning af tilsynets opgaver efter loven. Det er hensigten, at Forsyningstilsynet fastsætter regler tilsvarende de, som er fastsat i medfør af elforsyningslovens § 78, stk. 13, naturgasforsyningslovens § 44, stk. 3, og varmeforsyningslovens § 23 c, stk. 3.

Forsyningstilsynet får med stk. 2 en direkte adgang til at fastsætte regler om gebyrbetaling, da de har størst kendskab til karakteren og omfanget af deres opgaver på samme måde som efter de nævnte gældende bestemmelser i sektorlovgivningen. Disse regler skal bl.a. bidrage til at sikre, at beløb til dækning af opgaverne efter lov om Forsyningstilsynet holdes adskilt fra beløb til dækning af udgifterne til opgavevaretagelse efter sektorlovgivningen.

Det er hensigten, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler, hvorefter betalingen af beløbet efter stk. 1 til Forsyningstilsynet skal afspejle den konkrete kreds af ydelsesmodtagere og baseres på gebyrer for generelle grundbeløb, hvor opgaverne omfatter modydelser i bredere forstand. Det indebærer bl.a. at der vil kunne blive fastsat regler om fordelingen af omkostningerne mellem de relevante virksomheder, betalingskadencer og opkrævning til tilsynet. Forsyningstilsynets driftsomkostninger og andre opgaver, som ikke direkte kan henføres til en bestemt virksomhedskategori, herunder bl.a. aktindsigtssager m.m., vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem virksomhederne.

Det er ligeledes hensigten, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om, at betalingen skal betales til tilsynet efter halvårlige fakturaer på samme måde som efter sektorlovgivningen.

Bestemmelsen er ny.

Ministeren kan efter den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 92 bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Det foreslås med forslaget til § 12, at en tilsvarende bestemmelse indføres i lov om Forsyningstilsynet.

Forslaget til stk. 1 indebærer, at ministeren får mulighed for at delegere sine beføjelser efter loven til en myndighed eller institution under ministeriet. Denne adgang svarer til den mulighed herfor, som findes i sektorlovgivningen, som regulerer Forsyningstilsynets arbejde, dvs. navnlig elforsyningsloven. Det forventes ikke, at ministeren vil delegere lovens centrale bestemmelser om f.eks. udpegning og afsætning af direktør og lignende. Det vil derimod f.eks. kunne være anmodninger om oplysninger efter § 4, stk. 3, som delegeres til Energistyrelsen.

Det foreslås med stk. 2, 1. pkt., at Forsyningstilsynets afgørelser om påbud, jf. § 7, stk. 2, om at sende oplysninger til brug for tilsynets overvågning og analyser, jf. § 4, stk. 1, kan påklages til Energiklagenævnet. Udgangspunktet er, at Energiklagenævnet er klageinstans for afgørelser efter sektorlovgivningen, hvorfor det vurderes, at Energiklagenævnet ligeledes vil være rette klageinstans for Forsyningstilsynets afgørelser om påbud om at sende oplysninger til tilsynet. Klage vil kunne indgives af den virksomhed, som påbuddet er meddelt.

Det foreslås i stk. 2. 2. pkt. på linje med klager til Energiklagenævnet efter sektorlovgivningen, at klage skal indgives skriftligt senest fire uger efter afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed. Det indebærer, at klagen skal være kommet frem til Energiklagenævnet senest den samme ugedag, som meddelelsen er kommet frem, fire uger senere. Når klagefristens sidste dag falder på en lørdag, en søn- eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Energiklagenævnet vil kunne træffe afgørelse om, at en klage skal have opsættende virkning, således at virksomheden ikke kan strafforfølges i medfør af § 13, jf. forslaget i stk. 2, 3. pkt., uanset at virksomheden ikke har efterkommet et påbud efter § 7, stk. 2.

Med stk. 3 foreslås det, at en sag til prøvelse af Energiklagenævnets afgørelser efter stk. 2, skal være anlagt senest seks måneder efter, at Energiklagenævnets afgørelse er meddelt klager. Formålet er at give Energiklagenævnet et rimeligt tidsrum, efter hvilket deres afgørelser bliver endelige.

Klagemuligheden i § 12 vil først blive sat i kraft samtidig med § 7, som er hjemlen til de afgørelser, der vil kunne påklages i medfør af klagemuligheden i stk. 2.

Hvis ministeren delegerer sine beføjelser efter loven til eksempelvis Energistyrelsen, følger det af de almindelige regler om administrativ rekurs, at styrelsens afgørelse vil kunne påklages til ministeren. Efter lovforslagets stk. 4 har ministeren mulighed for at fastsætte regler om, at afgørelser truffet efter delegation ikke skal kunne påklages til ministeren.

Bestemmelsen er ny.

Elforsyningslovens § 87, stk. 1, nr. 9, naturgasforsyningslovens § 49, stk. 1, nr. 8, og varmeforsyningslovens § 34, stk. 1, nr. 7, indeholder strafferetlige sanktioner for at meddele urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning at undlade at afgive eller tilvejebringe oplysninger. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, kan ifaldes strafansvar i form af bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Efter det foreslåede stk. 1 foreslås det, at det ligeledes skal være strafbart at undlade at fremsende oplysninger efter påbud efter den foreslåede § 7, stk. 2.

Det foreslås, at straffen vil være en bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Bestemmelsen indebærer, at de forsyningsvirksomheder, som efter § 7 skal videregive oplysninger til Forsyningstilsynet, kan pålægges strafansvar for at undlade at fremsende oplysninger, herunder tilvejebringe sådanne oplysninger. For så vidt angår forsyningsvirksomheder efter elforsyningsloven drejer det sig om bevillingspligtige virksomheder, Energinet andre elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder. Efter naturgasforsyningsloven er det bevillingspligtige selskaber, Energinet naturgasleverandører, og efter varmeforsyningsloven virksomheder, som ejer anlæg omfattet af varmeforsyningsloven (kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. § 2). Hertil kommer disses koncernforbundne virksomheder, hvis der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem virksomhederne.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil forsøge at indhente de nødvendige oplysninger i dialog med de relevante virksomheder, og at bestemmelsen om bødestraf i almindelighed kun vil være relevant i situationer, hvor der er tale om forsætlig eller groft uagtsom tilsidesættelse af reglerne i den foreslåede § 7. For at sikre muligheden for en effektiv håndhævelse af oplysningsforpligtelsen og dermed Forsyningstilsynets mulighed for at varetage de opgaver, som de er tillagt efter loven, findes det alligevel hensigtsmæssigt at formulere bestemmelsen som foreslået. Det vil sige, at bestemmelsen ikke begrænses til tilfælde, hvor det kan godtgøres, at reglerne er tilsidesat forsætligt eller groft uagtsomt.

Med stk. 2 foreslås det, at der endvidere i regler udstedt i henhold til loven kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af disse regler. Det drejer sig især om Forsyningstilsynets bemyndigelse i § 7, stk. 3, til at fastsætte regler om indhentelse af oplysninger efter § 7, stk. 1.

Der kan efter det foreslåede stk. 3 pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det foreslås i stk. 1, at loven, træder i kraft den 1. juli 2018.

Det gælder dog ikke §§ 4, 6-8 og 12, jf. stk. 2, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte, at visse bestemmelser træder i kraft før andre bestemmelser i loven. Denne forskudte og fleksible ikrafttrædelse skyldes ønsket om at få etablere den nye organisation, inden denne pålægges nye opgaver, jf. bemærkningerne til stk. 1, fordi det findes hensigtsmæssigt at etablere det nye Forsyningstilsyn med en uafhængig direktør som et første skridt. Organisationen vil allerede fra 1. juli 2018 skulle overtage opgaverne fra det nuværende Energitilsyn. Når den nye organisation er på plads og kan fungere, er det hensigten at sætte de øvrige bestemmelser, som indeholder de nye opgaver og forpligtelser, i kraft. På denne baggrund foreslås det, at ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af bestemmelserne i §§ 4, 6-8 og 12.

Det er en forudsætning for, at ministeren kan sætte bestemmelserne i kraft, at Forsyningstilsynet er etableret, og finansieringsbehovet for disse nye opgaver er vurderet og fastlagt. Den forskudte ikrafttrædelse skal bidrage til at sikre Forsyningstilsynets budgetmæssige og økonomiske uafhængighed, således at de nye og udvidede opgaver ikke kan medføre, at Forsyningstilsynets opgaver efter sektorlovgivningen kommer under økonomisk pres. Det forventes, at det vil tage ca. et halvt år at etablere den nye organisation og fastlægge omfanget af de nye opgaver.

Se endvidere bemærkningerne til § 11 om finansiering af Forsyningstilsynets opgaver efter loven.

Sager, der er under behandling i Energitilsynet ved lovens ikrafttræden, men hvori der ikke er truffet afgørelse, overtages og færdigbehandles af Forsyningstilsynet, da Forsyningstilsynet i medfør af nedlæggelsen af Energitilsynet og oprettelsen af Forsyningstilsynet erstatter Energitilsynet én til én.

Forsyningstilsynet indtræder derfor ved lovens ikrafttræden i beføjelser og forpligtelser, der måtte være tillagt Energitilsynet i afgørelser, der er meddelt før lovens ikrafttræden. Der kan være tale om såkaldte opfølgningssager og sager om indrapportering, hvor virksomheder eksempelvis er pålagt en pligt til at fremsende oplysninger til Energitilsynet efter nærmere bestemmelser herom i en konkret afgørelse.

Med stk. 3 foreslås det, at regler fastsat i medfør af de gældende bemyndigelser i elforsyningslovens § 78, stk. 7-8 og 13-15, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af nye regler i elforsyningsloven.

Til nr. 1

Bestemmelsens nr. 1 er en konsekvens af, at Energitilsynet skifter navn til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017. Navneændringen skal også gennemføres i sektorlovgivningen, hvor Energitilsynet er nævnt. Det foreslås derfor, at overalt i lov om elforsyning ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 1.1 og 2.1.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 15, nr. 3, hvorefter elforsyningslovens § 78, stk. 1-6, ophæves, hvorved de nuværende stk. 7 og 8 bliver til stk. 6 og 7.

Til nr. 3

Bestemmelserne i elforsyningslovens § 78, stk. 1-6, indeholder bestemmelser om det nuværende Energitilsyns organisation, kompetence, opgaver og sekretariat. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1. for nærmere om reglernes indhold.

Da det nuværende Energitilsyn bestående af et særligt sagkyndigt udvalg med dette lovforslag foreslås nedlagt og erstattet med en enstrenget organisation, der ledes af en direktør, må bestemmelserne i elforsyningslovens § 78, stk. 1-6, som konsekvens heraf ophæves. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 2.1.2.

Til nr. 4

Ændringen i den gældende stk. 7, som bliver stk. 6, er en konsekvens af, at stk. 1-6 ophæves. Det foreslås, at bestemmelsens ordlyd justeres, så den passer med den nye organisering af tilsynet. Efter den gældende bestemmelse kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke opgaver Energitilsynet kan varetage. Med flytningen af den institutionelle ramme for tilsynet, er de mere tværgående opgaver for tilsynet flyttet til lov om Forsyningstilsynet. Bestemmelsens ordlyd ændres således, at ministeren fremover kan fastsætte regler om, hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage i medfør af elforsyningsloven.

Det er ikke hensigten i øvrigt at ændre på, hvilke opgaver ministeren kan fastsætte, at Forsyningstilsynet skal varetage. Den omfatter således fortsat også opgaver, som tilsynet skal varetage i henhold til eldirektivet.

Til nr. 5

Bestemmelserne i elforsyningslovens § 78, stk. 9 og 10, vedrører Energitilsynets forretningsorden og forholdet mellem Energitilsynet og sekretariatets formand. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1. for nærmere om reglernes indhold.

Da det nuværende Energitilsyn bestående af et særligt sagkyndigt udvalg med dette lovforslag foreslås nedlagt og erstattet med en enstrenget organisation, der ledes af en direktør, må bestemmelserne i elforsyningslovens § 78, stk. 9 og 10, som konsekvens heraf ophæves. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 2.1.2.

Til nr. 6-7

De foreslåede ændringer er konsekvenser af lovforslagets § 15, nr. 3 og 5, hvorefter elforsyningslovens § 78, stk. 1-6 og 9-10, ophæves, hvorved der flyttes rundt på de tilbageværende stykker.

Til nr. 8

Bestemmelsen i elforsyningslovens § 79 vedrører krav til Energitilsynets medlemmer og regler om deres beskikkelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1. for nærmere om reglernes indhold.

Da det nuværende Energitilsyn bestående af et særligt sagkyndigt udvalg med dette lovforslag foreslås nedlagt og erstattet med en enstrenget organisation, der ledes af en direktør, må bestemmelserne i elforsyningslovens § 79 som konsekvens heraf ophæves. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 2.1.2.

Til nr. 9

I medfør af elforsyningslovens § 80 kan Energitilsynet behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage. Der henvises til bemærkningerne til § 2, stk. 2, for nærmere om reglernes indhold.

Bestemmelsen foreslås med forslagets § 3, stk. 2, overflyttet til lov om Forsyningstilsynet, hvorfor bestemmelsen som en konsekvens heraf foreslås ophævet i lov om elforsyning.

Til nr. 10

I medfør af elforsyningslovens § 82, stk. 1, aflægger Energitilsynet årligt beretning om sin virksomhed og varetagelsen af sine opgaver til energi-, forsynings- og klimaministeren, Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.2.1. for nærmere om reglernes indhold.

Bestemmelsen i § 82, stk. 1, foreslås med forslagets § 5, stk. 1, overflyttet til lov om Forsyningstilsynet, hvorfor bestemmelsen som en konsekvens heraf foreslås ophævet i lov om elforsyning.

Elforsyningslovens § 82, stk. 2-7, bliver herefter stk. 1-6.

Til nr. 1

Bestemmelsens nr. 1 er en konsekvens af, at Energitilsynet skifter navn til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017. Navneændringen skal også gennemføres i sektorlovgivningen, hvor Energitilsynet er nævnt. Det foreslås derfor, at overalt i lov om naturgasforsyning ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 1.1 og 2.1.

Til nr. 1

Bestemmelsens nr. 1 er en konsekvens af, at Energitilsynet skifter navn til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017. Navneændringen skal også gennemføres i sektorlovgivningen, hvor Energitilsynet er nævnt. Det foreslås derfor, at overalt i lov om varmeforsyning ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 1.1 og 2.1.

Til nr. 1

Bestemmelsens nr. 1 er en konsekvens af, at Energitilsynet skifter navn til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017. Navneændringen skal også gennemføres i sektorlovgivningen, hvor Energitilsynet er nævnt. Det foreslås derfor, at overalt i lov om fremme af vedvarende energi ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 1.1 og 2.1.

Til nr. 1

Bestemmelsens nr. 1 er en konsekvens af, at Energitilsynet skifter navn til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017. Navneændringen skal også gennemføres i sektorlovgivningen, hvor Energitilsynet er nævnt. Det foreslås derfor, at i § 4, stk. 3, 3. pkt., i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyning ændres ”Energitilsynet” til ”Forsyningstilsynet”. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 1.1 og 2.1.

Til nr. 1

Bestemmelsens nr. 1 er en konsekvens af, at Energitilsynet skifter navn til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017. Navneændringen skal også gennemføres i sektorlovgivningen, hvor Energitilsynet er nævnt. Det foreslås derfor, at i § 15, stk. 1, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., i lov om kommunal udligning ændres ”Energitilsynet” til ”Forsyningstilsynet”. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 1.1 og 2.1.

Til nr. 1 og 2

Bestemmelsens nr. 1 og 2 er konsekvenser af, at Energitilsynet skifter navn til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017. Navneændringen skal også gennemføres i sektorlovgivningen, hvor Energitilsynet er nævnt. Det foreslås derfor, at i § 18, stk. 2 og 3, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget ændres ”Energitilsynet” til ”Forsyningstilsynet” og i § 18, stk. 3 og 4, ”Energitilsynets” og ”Forsyningstilsynets”. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 1.1 og 2.1.

Loven skal ikke gælde Færøerne og Grønland.

Den sektorlovgivning, som Forsyningstilsynet overtager administrationen af, gælder tilsvarende ikke for Færøerne og Grønland.