Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 317

Den gældende § 373, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed fastlægger, at der ved udmåling af bøde efter § 373, stk. 1-7 og 10, lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges i den forbindelse vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet, ligesom der for overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser efter stk. 1-7 og 10 under nogle nærmere fastsatte omstændigheder. Er der opnået en økonomisk fordel ved en overtrædelse, konfiskeres denne efter reglerne i 9. kapitel i straffeloven.

Bestemmelsen foreslås videreført for forsikringsselskaber m.v. med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede § 317 fastsætter, hvilke momenter der bl.a. lægges vægt på ved udmåling af bøder.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

Det betyder, at der altid skal lægges vægt på grovheden af overtrædelsen samt gerningsmandens økonomiske forhold. Dette indebærer dog ikke, at de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel 10 ikke samtidig finder anvendelse. Det er vigtigt, at sanktionsniveauet for overtrædelser af lov om forsikringsvirksomhed er mærkbart for alle omfattede virksomheder. For at dette skal være tilfældet, er det afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil have en pønal og præventiv effekt også for de største virksomheder. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængigt af gerningsmandens økonomiske forhold. Det bør derfor ikke indgå i vurderingen af, om der er tale om en overtrædelse, der er af bagatelagtig karakter, hvor stor virksomhedens årsomsætning var på det tidspunkt, hvor overtrædelsen blev begået. Virksomhedens årsomsætning på tidspunktet, hvor overtrædelsen blev begået, vil derimod kunne indgå i vurderingen af, inden for hvilket interval en bødestraf skal udmåles, men også i vurderingen af, om bødestraffen skal fastsættes i eksempelvis den øvre del af intervallet, som anført nedenfor under det foreslåede 2. pkt.

For rent bagatelagtige overtrædelser, der alene er af formel karakter, og som i det konkrete tilfælde ikke i nævneværdigt omfang har medført en tilsidesættelse af de hensyn til kunder og investorer samt Finanstilsynets kontrol m.v., som den overtrådte regel har til formål at beskytte, foreslås det dog, at der fastsættes et lavt bødeniveau på mellem 10.000 kr. og 50.000 kr., afhængig af hvilken kategori den pågældende virksomhed befinder sig i. Disse bøder gradueres ikke yderligere i forhold til grovheden m.v. Afgørende for, om en overtrædelse skal bedømmes som bagatelagtig, er, om den konkrete overtrædelse er af bagatelagtig karakter, mens det ikke er afgørende, om overtrædelser af den generelle regel i andre sammenhænge vil kunne få stor betydning for virksomhedens kunder, investorer m.v. Bagatelagtige overtrædelser kan efter omstændighederne eksempelvis være fejl i formalia samt fejl i eller manglende interne procedurer og forretningsgange, modeller for beregning af solvens m.v. Som eksempel på en overtrædelse af rent formel karakter kan nævnes det tilfælde, at et forsikringsselskab, som har tilladelse som forsikringsselskab efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og som foreslås videreført i lovforslagets § 14, stk. 1, ikke benytter en betegnelse i navnet, som tydeligt angiver selskabets egenskab af forsikringsselskab, som der er krav om efter § 11, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed, som foreslås videreført i lovforslagets § 38. Selskabet overtræder dermed en strafsanktioneret bestemmelse i loven. Overtrædelsen er egnet til at give omverdenen den fejlagtige opfattelse, at forsikringsselskabet ikke er underlagt det tilsyn og de regler til kapitalkrav, der gælder efter loven.

Som det fremgår nedenfor i det foreslåede bødeskema opdeles forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder i fem kategorier efter deres økonomiske størrelse, og der fastsættes for hver kategori et generelt bødeinterval, der efter lovforslaget skal danne udgangspunkt for bøder til virksomheder i den pågældende kategori. Ved udmålingen af den konkrete bøde inden for et interval vil der herefter både skulle tages hensyn til virksomhedens størrelse i forhold til andre virksomheder i samme kategori og til overtrædelsens grovhed. Det bemærkes, at bødestraffen, uanset de retningslinjer for bødens fastsættelse, der er angivet nedenfor, fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering af sagens omstændigheder i det enkelte tilfælde, og det angivne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildnende omstændigheder, jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

I de tilfælde, hvor en overtrædelse af den finansielle lovgivning udgør en overtrædelse af enslydende krav på markedsføringsområdet, og hvor det traditionelt er overtrædelsen af den finansielle lovgivning, der forfølges, bør der tages hensyn til praksis på markedsføringsområdet ved bødefastsættelsen. Bødefastsættelsen bør i tilfælde med enslydende krav følge den strengere praksis på markedsføringsområdet, således at forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden straffes på lige fod med øvrige virksomheder, hvis overtrædelsen afgøres efter markedsføringslovgivningen.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at der for overtrædelser begået af juridiske personer i den forbindelse lægges vægt på forsikringsselskabets eller forsikringsholdingvirksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet.

Ved fastsættelsen af den konkrete bøde inden for et interval er det forudsat, at der skal lægges vægt på, om virksomheden er blandt de små eller større virksomheder i den pågældende kategori. Hvis en virksomhed har en nettoårsomsætning på eksempelvis 60 mio. kr., ligger den i den nedre del af kategorien af virksomheder med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., hvilket dermed isoleret set (dvs. når der bortses fra overtrædelsens grovhed m.v., jf. ovenfor) taler for at udmåle bøden i den nedre del af det foreslåede interval på mellem 50.000 kr. og 200.000 kr. Dette gælder dog ikke de ovennævnte bøder for bagatelagtige overtrædelser, hvor bødeniveauet ligger fast inden for de enkelte kategorier. For sådanne overtrædelser skal der derfor ikke lægges vægt på, om virksomheden størrelsesmæssigt befinder sig i den nedre eller øvre del af kategorien af virksomheder. Som det fremgår af skemaet, er de foreslåede bødeintervaller for de enkelte kategorier i nogen grad overlappende. Hermed bliver det muligt også at tage højde for eventuelle formildende omstændigheder for de mindste virksomheder i en kategori inden for det fastsatte bødeinterval, ligesom det bliver muligt i relation til de største virksomheder i en kategori at tage højde for eventuelle skærpende omstændigheder.

For forsikringsselskaber defineres nettoomsætning som værdien af præmieindtægter og medlemsbidrag for egen regning (indgående medlemsbidrag og bruttopræmieindtægter modregnet for afgivne genforsikringspræmier samt erstatningsudgifter og pensionsydelser for egen regning). Nettoomsætningen skal opgøres på baggrund af årsregnskabet for det regnskabsår, hvor gerningstidspunktet foreligger. I tilfælde hvor der er tale om en tilstandsforbrydelse, tages der ved bødeudmålingen udgangspunkt i nettoomsætningen på det tidspunkt, hvor den ulovlige tilstand ophører.

Nettoomsætningen for forsikringsholdingvirksomheder opgøres som nettoomsætningen hos den af holdingvirksomhedens finansielle koncernvirksomheder, som har den største omsætning.

For filialer af udenlandske virksomheder foreslås omsætningen fastsat ud fra filialens omsætning. Dette forudsætter dog, at oplysninger om filialens nettoomsætning er umiddelbart tilgængelig for myndighederne, enten i kraft af virksomhedens offentlige regnskab eller en sædvanlig indberetning til Finanstilsynet eller evt. et tilsvarende tilsyn i virksomhedens hjemland eller anden offentlig myndighed. Derudover vil det endvidere være en forudsætning, at filialens omsætning er udtryk for filialens reelle aktivitet her i landet. Er disse forudsætninger derimod ikke opfyldt, foreslås det, at der vil skulle tages udgangspunkt i nettoomsætning for hele den virksomhed, som filialen er en del af. Bøden vil dog, også i tilfælde hvor den udenlandske virksomheds nettoomsætning overstiger den øverste kategori i skemaet, skulle udmåles inden for rammerne af bødeniveauerne i skemaet, dvs. svarende til niveauet i den øverste kategori.

Nettoomsætningen skal opgøres på baggrund af årsregnskabet for det regnskabsår, hvor gerningstidspunktet foreligger. I tilfælde hvor der er tale om en tilstandsforbrydelse, tages der ved bødeudmålingen udgangspunkt i nettoomsætningen på det tidspunkt, hvor den ulovlige tilstand ophører. Fremgår posten nettoomsætning ikke af den enkelte type virksomheds regnskab, bør der ved beregning af nettoomsætningen tages udgangspunkt i de poster i virksomhedens regnskab, der viser virksomhedens hovedindtægter og udgifter.

For overtrædelser, der begås af udenlandske virksomheder, der her i landet udøver grænseoverskridende virksomhed omfattet af lov om kapitalmarkeder, foreslås det, at bøden udregnes ud fra hele den udenlandske virksomheds nettoomsætning.

I relation til forsikringsselskaber skal der i bødeudmålingen tages hensyn til, at bødens størrelse ikke må føre til, at virksomheden bliver nødlidende, eller komme til at forværre økonomien hos et i forvejen nødlidende forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed. Begrundelsen for dette er, at de finansielle virksomheder har en særlig samfundsmæssig betydning. Det skal i denne forbindelse præciseres, at det anførte dog ikke er til hinder for, at der idømmes en bøde selv i tilfælde, hvor virksomheden allerede er nødlidende. På samme måde kan en bøde under alle omstændigheder ikke i medfør af det anførte princip nedsættes til et lavere beløb end dét, der i givet fald følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., om forhøjede bøder, i tilfælde af at overtrædelsen har medført en fortjeneste/besparelse, og et sådant beløb ikke kan konfiskeres. Den forhøjede bøde fastsættes efter stk. 3, 2. pkt. ved at lægge den skønnede fortjeneste eller besparelse oven i den bøde, der bliver resultatet ved udmålingen af bøden efter dette stykke.

Skema: Bøder til juridiske personer
	Bødeniveau for virksomheder i omsætningskategori 1	Bødeniveau for virksomheder i omsætningskategori 2	Bødeniveau for virksomheder i omsætningskategori 3	Bødeniveau for virksomheder i omsætningskategori 4	Bødeniveau for virksomheder i omsætningskategori 5
Nettoomsætning	- 50. mio. kr.	+ 50 mio. kr. – 100 mio. kr.	+ 100 mio. kr. – 1 mia. kr.	+ 1 mia. kr. – 10 mia. kr.	+ 10 mia. kr.-100 mia. kr.
Bøde for bagatelovertrædelser for virksomheder	10.000 kr.	20.000 kr.	30.000 kr.	40.000 kr.	50.000 kr.
Generelt niveau for virksomhedsbøder*	25.000 kr. – 100.000 kr.	50.000 kr. – 200.000 kr.	150.000 kr. – 600.000 kr.	500.000 kr. – 2 mio. kr.	1,5 mio. kr. – 5 mio. kr.
Skærpet niveau for virksomhedsbøde*	500.000 kr. – 1 mio. kr.	750.000 kr. – 2 mio. kr.	1,5 mio. kr. – 5 mio. kr.	4 mio. kr. – 15 mio. kr.	9 mio.kr. – 50 mio. kr.

*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/sparede udgifter som følge af overtrædelsen, hvis dette ikke kan ske efter reglerne om konfiskation i straffeloven, jf. den foreslåede § 317, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at der for overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet.

Det forudsættes herved, at der ved udmålingen af bødens størrelse tages udgangspunkt i den pågældendes nettomånedsløn. Denne opgøres i overensstemmelse med praksis for færdselslovsovertrædelser i medfør af §§ 117 og 117 b i færdselsloven. Det indebærer, at nettomånedslønnen beregnes som 1/25 af den pågældendes bruttoindtægt i henhold til årsopgørelsen/R75 for det pågældende år og dermed inkl. variable løndele m.v., der er skattepligtige i det pågældende år. Hvis årsindkomsten for det pågældende år på tidspunktet for bødens udstedelse eller vedtagelse senere er blevet nedsat efter genoptagelse af den pågældendes skatteansættelse, tages der højde herfor ved udmålingen af bøden.

Det foreslås herefter, at bøder til fysiske personer for overtrædelse af lov om forsikringsvirksomhed som udgangspunkt skal udmåles i et interval fra 10.000 kr. og indtil en nettomånedsløn. Fastsættelsen af den konkrete bøde vil herefter bl.a. bero på grovheden af den konkrete overtrædelse samt andre forhold, der i henhold til straffelovens almindelige regler taler i skærpende eller formildende retning. I den forbindelse vil der efter omstændighederne bl.a. kunne lægges vægt på, om den pågældende på afgørelsestidspunktet – eksempelvis som følge af afskedigelse – har fået en væsentligt forringet økonomi i forhold til situationen på gerningstidspunktet, og om der f.eks. er sket rettighedsfrakendelse, jf. § 82, nr. 12, i straffeloven.

Det forudsættes, at der skal ske en forhøjelse af bøderne i de tilfælde, hvor der ved overtrædelsen er opnået en økonomisk fordel, herunder en fortjeneste eller sparede udgifter, men hvor denne fordel ikke kan konfiskeres efter straffelovens almindelige regler om konfiskation. Det foreslås i denne forbindelse, at den forhøjede bøde fastsættes ved at lægge den skønnede fortjeneste eller besparelse oven i bøden. Det gælder, uanset om der er tale om en fysisk eller juridisk person. Det følger af det foreslåede stk. 3.

Skema: Bøder til fysiske personer
Bøde for bagatelovertrædelser for fysiske personer	5.000 kr.
Generelt bødeniveau for fysiske personer*	10.000 kr. - 1 nettomånedsløn.
Skærpet bøde for fysiske personer*	1 - 2 nettomånedslønninger.

*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/sparede udgifter som følge af overtrædelsen, hvis dette ikke kan ske efter reglerne om konfiskation i straffeloven, jf. den foreslåede § 317, stk. 3, 2. pkt.

Det følger af den gældende nr. 1, at der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser, der indebærer en risiko for virksomhedens fortsatte drift.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser, der indebærer en risiko for et forsikringsselskabs eller en forsikringsholdingvirksomheds fortsatte drift.

Baggrunden for bestemmelsen er, at sådanne overtrædelser indebærer en sådan risiko for en bred kreds af investorer, forbrugere og andre kunder, at de er egnede til at påføre betydelige skader på det omkringliggende samfund.

Forslaget indebærer, at der skal udmåles en større bøde for overtrædelser, der kan betyde fare for, at et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed går konkurs.

Det forudsættes, at vurderingen af, om en overtrædelse konkret skal anses for omfattet af bestemmelsen, sker efter en generel vurdering af, om overtrædelsen medfører en (ulovlig) økonomisk risiko for virksomhedens fortsatte drift. Om dette er tilfældet afhænger i første omgang af, om virksomheden som led i overtrædelsen påtager sig en økonomisk risiko af en sådan størrelse, at virksomheden, hvis risikoen bliver realiseret, ikke længere kan overholde de gældende solvenskrav.

I den forbindelse bør der lægges afgørende vægt på den økonomiske størrelse af risikoen sammenholdt med virksomhedens økonomiske forhold på tidspunktet for overtrædelsen. Hvis virksomheden allerede på gerningstidspunktet var i en situation, hvor den ikke kunne overholde solvenskravene, vil enhver overtrædelse, der indebærer en større økonomisk risiko for dens fortsatte drift, være omfattet af bestemmelsen.

Som eksempel kan nævnes et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed, der ikke overholder et berettiget givet påbud om at mitigere risici ved en generel høj eksponering mod et risikofyldt marked. Her kan manglende overholdelse af påbuddet indebære en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.

Størrelsen af den økonomiske risiko, som forsikringsselskabet eller en forsikringsholdingvirksomheden påtager sig som led i overtrædelsen, er afgørende. Derimod er spørgsmålet om, hvor nærliggende denne risiko er, uden betydning for, om overtrædelsen omfattes af bestemmelsen. Dette spørgsmål kan imidlertid være af betydning ved vurderingen af den konkrete grovhed af overtrædelsen – og dermed for den konkrete størrelse af bøden inden for det foreslåede interval.

Overtrædelser, der ikke direkte berører en så stor økonomisk andel af den samlede virksomhed, kan alene eller sammen med andre overtrædelser udgøre en mere indirekte risiko for den fortsatte drift. De vil også være omfattet af bestemmelsen. Det forudsættes, at dette er tilfældet, hvis virksomheden på gerningstidspunktet befandt sig i en objektiv konstaterbar økonomisk sårbar situation, og der samtidig er tale om en grov overtrædelse af regler, der har til formål at skærme finansielle virksomheder mod betydelige, generelle økonomiske risici.

For gruppe 1-selskaber vil en økonomisk sårbar situation være, hvor et selskab er under solvenskapitalkravet, jf. lovforslagets § 154, stk. 2, og for gruppe 2-selskaber vil det være, hvor et selskab er under det individuelle solvensbehov, jf. lovforslagets § 156, stk. 4. Fælles for disse situationer er, at Finanstilsynet vil kunne gribe ind og stille særlige krav til virksomhedernes drift.

Hvis en finansiel virksomhed befinder sig i en sådan økonomisk sårbar situation, vil grove overtrædelser af regler, der har til formål at skærme finansielle virksomheder mod betydelige, generelle risici, skulle sanktioneres med en skærpet bøde. Som eksempler på sådanne regler kan nævnes:

Lovforslagets § 95, stk. 1, nr. 2 og 3, der fastsætter, at bestyrelsen for et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed skal identificere og kvantificere virksomhedens væsentlige risici og fastlægge virksomhedens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor store risici virksomheden må påtage sig, og fastlægge politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem disse.

Lovforslagets § 95, stk. 4, der fastsætter, at bestyrelsen for et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed løbende skal vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktionen, og at bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Lovforslagets § 132, stk. 1, nr. 4, der fastsætter, at en finansiel virksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser, der indebærer drift af et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed uden lovpligtig tilladelse.

Drift af finansiel virksomhed uden den fornødne tilladelse indebærer en grundlæggende tilsidesættelse af Finanstilsynets mulighed for at føre tilsyn med en virksomhed. Bestemmelsen indebærer, at der for sådanne overtrædelser fastsættes et skærpet bødeniveau med henblik på at markere alvorligheden af drift af virksomhed uden lovpligtig tilladelse. Kravet om tilladelse er en grundlæggende forudsætning for, at der kan føres tilsyn med virksomhederne.

Kravet om tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed følger af den foreslåede § 14. Efter denne bestemmelse kræver det tilladelse at udøve de aktiviteter, som følger af lovforslagets bilag 1 og 2.

Om der er sket udøvelse af forsikringsvirksomhed uden lovpligtig tilladelse afgøres efter lovforslagets kapitel 3 i lov om forsikringsvirksomhed om tilladelse, eneret m.v., og lovforslagets kapitel 6 om grænseoverskridende virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed i et land inden for EU/EØS, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial.

Det foreslås i stk. 2 nr. 3, at der udmåles skærpet bøde for grov eller gentagen tilsidesættelse af virksomheders oplysningspligter i forhold til Finanstilsynet under skærpende omstændigheder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der udmåles skærpet bøde for grove eller gentagne overtrædelser af et forsikringsselskabs eller en forsikringsholdingvirksomheds lovfæstede pligt til at give Finanstilsynet oplysninger under skærpende omstændigheder.

Forslaget skal ses i lyset af, at det er af afgørende betydning, at myndighederne får korrekte og fyldestgørende oplysninger fra selskaberne. Grov eller gentagen tilsidesættelse af forsikringsselskabernes oplysningspligter indebærer en fare for, at Finanstilsynet ikke har mulighed for at føre kontrol. Forsikringsselskaber har en særlig samfundsmæssig betydning. Derfor er det vigtigt, at tilliden til forsikringsselskaberne opretholdes. Dette kan kun gøres, hvis myndighederne kan stole på, at de får alle oplysninger fra forsikringsselskaberne.

Som eksempel på oplysningspligter kan det nævnes, at virksomheder har en generel pligt til at give Finanstilsynet alle oplysninger, som er nødvendige for at føre tilsyn med virksomheden. Det følger af den foreslåede § 269. Derudover har virksomhederne også specifikke pligter. Som eksempel kan nævnes, at et gruppe 1-forsikringsselskab uden unødigt ophold skal underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner. Det følger af den foreslåede § 127, stk. 2.

Overtrædelsen skal have sådan en karakter, at den kan sidestilles med at drive en virksomhed uden tilladelse. Om dette er tilfældet beror på en konkret vurdering af de samlede omstændigheder. Et eksempel kan være, at virksomheden ikke oplyser om forhold, der er af afgørende betydning for virksomhedens fortsatte drift, jf. lovforslagets § 138. Et andet eksempel kan være, at virksomheden forsætligt foretager indberetninger, der er forkerte, og at formålet er at skjule for myndighederne, at virksomheden ikke lever op til tilladelseskravene, eller at virksomheden har opdaget, at en eller flere kunder har udnyttet virksomheden til at begå betydelig økonomisk kriminalitet, som f.eks. hvidvask eller terrorfinansiering.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en økonomisk fordel, der er opnået ved en overtrædelse, konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal ske konfiskation efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, hvis der er opnået en økonomisk fordel ved en overtrædelse.

Bestemmelsen skal sikre, at gerningsmanden fratages en eventuel økonomisk fordel ved overtrædelsen, således at en overtrædelse af lov om forsikringsvirksomhed ikke skal kunne betale sig. Dette medfører, at der ved fastsættelsen af bøden skal tages særskilt hensyn til en ved overtrædelsen opnået økonomisk fordel, hvis denne ikke kan konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at der ved udmåling af en bøde, tages særskilt hensyn til, hvis der ikke kan ske konfiskation.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at i de tilfælde, hvor en overtrædelse har medført en fortjeneste eller en besparelse, der ikke kan konfiskeres efter straffelovens regler herom, skal der fastsættes en forhøjet bøde. Den forhøjede bøde fastsættes herefter ved at lægge den skønnede fortjeneste eller besparelse oven i den bøde, der er blevet udmålt for overtrædelsen. Det gælder uanset, om der er tale om en fysisk eller juridisk person.

I det omfang, der ved en begået overtrædelse alene er tilsigtet – men ikke opnået – en fortjeneste eller besparelse, udmåles der ikke en forhøjet bøde efter den foreslåede bestemmelse. Det samme gælder, såfremt en eventuel fortjeneste eller besparelse ikke er kommet gerningsmanden til gode. Da en tilsigtet fortjeneste eller besparelse eller en tilsvarende fortjeneste eller besparelse for tredjemand imidlertid efter straffelovens almindelige regler er af betydning for vurderingen af overtrædelsens grovhed, vil der i sådanne tilfælde kunne lægges vægt herpå ved udmålingen af bøden.

Bestemmelsen skal sikre, at gerningsmanden fratages en eventuel økonomisk fordel ved overtrædelsen, således at en overtrædelse af lov om finansiel virksomhed ikke skal kunne betale sig. Dette medfører, at der ved fastsættelsen af bøden skal tages særskilt hensyn til en ved overtrædelsen opnået økonomisk fordel, der er opnået ved overtrædelsen, hvis denne ikke kan konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.