Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 274

Efter den gældende § 347 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet påbyde en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden i en periode på op til 6 måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold, som giver anledning hertil.

Den gældende § 347 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastslår, at 1 pkt. også gælder for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede stk. 1 viderefører lov om finansiel virksomhed § 347 c, stk. 1, med den sproglige ændring, at der alene henvises til forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.

Af det foreslåede stk. 1, 1. pkt., følger det, at Finanstilsynet kan påbyde et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden i en periode på op til seks måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold, som giver anledning hertil.

Af det foreslåede stk. 1, 2. pkt., følger det, at det samme gælder filialer omfattet af § 3.

Det foreslåede omfatter filialer her i landet af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale samt filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed som nævnt i lovforslagets § 14 i et land indenfor Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt i situationer, hvor Finanstilsynet f.eks. har givet et påbud for utilstrækkelige foranstaltninger til bekæmpelse af finansiel kriminalitet, herunder hvidvask, og hvor Finanstilsynet vurderer, at der er behov for i den forbindelse at følge en virksomheds efterlevelse af det udstedte påbud.

Det forudsættes, at bestemmelsen anvendes i situationer, hvor Finanstilsynet i øvrigt efter en konkret vurdering finder, at der er væsentlige forhold, der giver anledning til at følge den pågældende virksomhed med henblik på varetagelsen af Finanstilsynets virksomhed. Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet således som led i den forebyggende indsats mod f.eks. finansiel kriminalitet, herunder hvidvask og terrorfinansiering, få bedre mulighed for på et tidligere tidspunkt at få et øget indblik i informationer fra finansielle virksomheder for derigennem at kunne afdække mulige risici for overtrædelse af reglerne.

Den foreslåede bestemmelse vil på den baggrund kunne anvendes af Finanstilsynet i alle tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at der er særlig anledning hertil med henblik på varetagelsen af Finanstilsynets virksomhed, og vil bl.a. kunne anvendes samtidig med udstedelse af påbud, påtaler, politianmeldelse, risikooplysning eller et andet reaktionsvalg, som Finanstilsynet udsteder med hjemmel i samtlige regler, der henhører under Finanstilsynets tilsynsområde. Finanstilsynet vil i den forbindelse bl.a. kunne udpege sagkyndige personer til at vurdere kvaliteten af systemer og kontroller og til at verificere oplysninger, der er videregivet fra et forsikringsselskab m.v. til Finanstilsynet. Med lovbestemmelsen kan de sagkyndige foretage selvstændige vurderinger i deres egenskab af sagkyndige, og Finanstilsynet vil kunne inddrage den sagkyndiges vurderinger i den pågældende sag. Den sagkyndiges vurdering vil ikke blive lagt uprøvet til grund i Finanstilsynets behandling af sagen.

Med den foreslåede bestemmelse kan den sagkyndige person udpeges i en periode på op til maksimalt seks måneder. Det forudsættes dog, at udpegningen almindeligvis vil have en længde på mellem seks og otte uger. Der vil dog kunne være behov for, at udpegningen skal vare op mod seks måneder. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis Finanstilsynet har grund til at antage, at der foreligger meget omfattende eller komplekse mangler i den pågældende virksomhed. Det vil eksempelvis også kunne være begrundet i den pågældende virksomheds størrelse eller komplekse organisation.

Det vil være Finanstilsynet, der i forbindelse med udpegningen af de pågældende personer fastsætter, hvor længe de sagkyndige personer vil skulle følge driften af forsikringsselskabet m.v. Ved fastsættelsen af perioden skal Finanstilsynet foretage en proportionalitetsafvejning, der inddrager risikoen for regelovertrædelser og de konstaterede forhold, der begrunder påbuddet. Den sagkyndige person vil kunne genudpeges, og det forudsættes, at der forud for hver genudpegning foretages en selvstændig vurdering af, om kriterierne for udpegning efter stk. 1 fortsat er opfyldt.

Det følger af den gældende § 347 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at en virksomhed, der har modtaget et påbud efter § 347 c, stk. 1, skal give de sagkyndige personer de oplysninger og adgang til møder m.v., der er nødvendige for at kunne følge den daglige drift i virksomheden, herunder bestyrelsesmøder, direktionsmøder og generalforsamlinger, og dens filialer med henblik på indhentelse af oplysninger.

Det foreslåede stk. 2 viderefører § 347 c, stk. 2, uden ændringer.

Det foreslås således i stk. 2, at en virksomhed, der har modtaget et påbud efter stk. 1, skal give de sagkyndige personer de oplysninger og den adgang til møder, der er nødvendige, for at de sagkyndige kan følge den daglige drift i virksomheden, herunder bestyrelsesmøder, direktionsmøder og generalforsamlinger, og dens filialer med henblik på indhentelse af oplysninger.

Det bemærkes, at de sagkyndige personer vil være omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen i lovforslagets § 285, stk. 1, 2. pkt. Den sagkyndige person vil således kunne få adgang til samtlige informationer og data fra virksomheden, som vedkommende vurderer er relevant for opgavevaretagelsen i henhold til Finanstilsynets påbud, ligesom personen kan overvære alle møder og øvrige relevante beslutningsfora i virksomheden.

De sagkyndige personer vil skulle følge den daglige drift på vegne af Finanstilsynet og vil i den forbindelse skulle opfylde de krav til offentlig forvaltning, der følger af bl.a. retssikkerhedsloven, herunder forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10. Hvis den sagkyndige således får en konkret mistanke om, at virksomheden eller en enkeltperson i virksomheden har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder oplysningspligten efter lovforslagets § 269, stk. 2, ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Retssikkerhedsloven vil ikke være til hinder for, at ansatte m.v. i en virksomhed frivilligt meddeler oplysninger til den sagkyndige om forhold, der vedrører en konkret mistanke om, at virksomheden som sådan har begået et strafbart forhold. Den sagkyndige vil desuden efter omstændighederne også skulle vejlede den mistænkte om, at den pågældende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det er Finanstilsynet, der i forbindelse med udpegningen vil skulle fastsætte vilkårene for, hvordan de sagkyndige personer vil skulle følge den ”daglige drift” af virksomheden. Med udtrykket den ”daglige drift” sigtes til alle dele af forsikringsvirksomheden m.v., som er underlagt Finanstilsynets tilsynskompetence. Det forudsættes i den forbindelse, at Finanstilsynet og de sagkyndige personer har en bred skønsbeføjelse til at fastlægge, hvad der i den konkrete situation forstås ved daglig drift. I sager, hvor en virksomhed påbydes, at en sagkyndig person skal følge virksomhedens daglige drift som følge af et andet påbud, forudsættes de sagkyndige personers opgavevaretagelse afgrænset med udgangspunkt i det udstedte påbuds indhold og formål. Det vil således være afgrænsede dele af f.eks. en virksomheds forretningsområder eller driftsområder, der vil være genstand for en sagkyndigs observatørarbejde.

Det forudsættes, at de sagkyndige personer i selskabsretlig henseende alene fungerer som observatører. Det indebærer, at de sagkyndige personer ikke vil være omfattet af reglerne om ledelses- og erstatningsansvar efter selskabslovens regler m.v., og de vil derfor ikke kunne pådrage sig et ansvar for de beslutninger, der træffes på f.eks. den finansielle virksomheds bestyrelsesmøder m.v., ligesom den pågældende ikke vil kunne pålægges erstatningsansvar for beslutninger, der træffes af ledelsen i virksomheden. Modsat vil virksomheden også være beskyttet af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Det vil bl.a. betyde, at en sagkyndig ikke vil kunne tiltvinge sig adgang til aflåste rum.

Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes ingen ændringer af ledelsens og bestyrelsens ansvar. De sagkyndige personer har alene til formål at følge virksomheden med henblik på at foretage observationer og indhente oplysninger til Finanstilsynet. Det forhold, at de sagkyndige personer deltager i møder på vegne af Finanstilsynet, vil således ikke kunne indebære en accept eller anden tilkendegivelse vedrørende bestyrelsens beslutninger eller fremgangsmåde. De sagkyndige personers deltagelse vil ligeledes ikke kunne tillægges betydning ved Finanstilsynets valg af reaktionsmuligheder over for virksomheden m.v. eller på anden vis have virkning i forhold til muligheden for at pålægge strafansvar for virksomheden eller dens ledelse m.v.

Overtrædelse af lovforslagets § 274, stk. 2, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 312, stk. 1.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets § 274, stk. 2, er et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis er et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed, der har modtaget et påbud efter det foreslåede stk. 1, ikke giver de sagkyndige personer de oplysninger og den adgang til møder, der er nødvendige, for at de sagkyndige personer kan følge den daglige drift i er forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden, herunder bestyrelsesmøder, direktionsmøder og generalforsamlinger, samt dens filialer med henblik på indhentelse af oplysninger, kan forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 312, stk. 1.

Den gældende § 347 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at de sagkyndige personer i forbindelse med observationen af den daglige drift i virksomheden skal orientere Finanstilsynet om forhold af væsentlig betydning for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan fastsætte vilkår for orienteringen.

Det foreslåede stk. 3 viderefører § 347 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed uden ændringer.

Det foreslås således i stk. 3, at de sagkyndige personer i forbindelse med observationen af den daglige drift i virksomheden skal orientere Finanstilsynet om forhold af væsentlig betydning for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan fastsætte vilkår for orienteringen.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at Finanstilsynet bliver orienteret, hvis den sagkyndige person bliver opmærksom på forhold, som indikerer mulige risici for overtrædelse af den finansielle lovgivning. Formålet er, at Finanstilsynet får mulighed for hurtigere at reagere på oplysninger om den finansielle virksomheds tilstand som et supplement til de indgrebsmuligheder, som Finanstilsynet er tildelt efter gældende ret, f.eks. ved udstedelse af påbud.

Det forudsættes med bestemmelsen, at Finanstilsynet fortsat vil tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed i overensstemmelse med den foreslåede § 260, hvilket bl.a. indebærer, at tilrettelæggelsen vil skulle ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger, jf. § 344, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet vil som ved behandlingen af øvrige tilsynssager skulle foretage en sædvanlig prioritering af tilsynsindsatsen ud fra en risikobaseret tilgang, bl.a. under hensyntagen til øvrige tilsynssager under behandling af Finanstilsynet. Det forhold, at Finanstilsynet udpeger en sagkyndig person til at følge virksomhedens daglige drift, påvirker således ikke Finanstilsynets mulighed for på et senere tidspunkt at træffe afgørelse vedrørende forhold, som blev konstateret eller kunne være konstateret i forbindelse med den sagkyndiges observationer.

Den gældende § 347 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at de sagkyndige personer udpeges af Finanstilsynet, og udgifterne til de sagkyndige personer kan foreløbigt udredes af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af virksomheden. Finanstilsynet kan kræve forudgående eller løbende betaling eller sikkerhedsstillelse fra virksomheden.

Det foreslåede stk. 4 viderefører § 347 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed uden ændringer.

Det foreslås således i stk. 4, 1. pkt., at de sagkyndige personer udpeges af Finanstilsynet.

Ved ”sagkyndig person” forstås, at den pågældende har sagkundskab indenfor det område, som har givet anledning til at udpege vedkommende. Opgavevaretagelsen vil typisk kunne udføres af en advokat, revisor eller anden ekstern finansiel rådgiver. Herudover vil Finanstilsynet kunne udpege en medarbejder i Finanstilsynet.

Bestemmelsen indebærer, at det er Finanstilsynet, der afgør, om en sagkyndig er egnet til at varetage opgaven og har den fornødne sagkundskab og uvildighed. Det indebærer bl.a., at Finanstilsynet i forbindelse med udpegningen påser, at den sagkyndige person opfylder kravene til habilitet i forvaltningslovens kapitel 2. Det indebærer bl.a., at den pågældende ikke må have en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, og at der i øvrigt ikke må foreligge omstændigheder, som er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Bestemmelsen har til formål at sikre, at der ikke foreligger omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl om personers fuldstændige upartiskhed fra virksomheden og loyalitet til Finanstilsynet som opdragsgiver.

Finanstilsynet vil på ethvert tidspunkt kunne bestemme, at den sagkyndige person skal ophøre med at følge virksomheden, herunder hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke længere opfylder de fastsatte krav til sagkundskab og uvildighed, eller fordi formålet med udpegningen ikke længere er til stede.

At det er Finanstilsynet, der udpeger og antager den eller de pågældende personer, indebærer endvidere, at det vil være Finanstilsynet, der er den eller de sagkyndiges umiddelbare kontraktpart, og ikke den finansielle virksomhed. Der vil på den baggrund ikke opstå et ”klientforhold” mellem de sagkyndige og den finansielle virksomhed.

De sagkyndige personer vil skulle følge den daglige drift på vegne af Finanstilsynet og vil dermed skulle opfylde de krav, der stilles til den offentlige forvaltning, der – ud over retssikkerhedsloven der er nærmere omtalt ovenfor – bl.a. omfatter forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Det foreslås således i stk. 4, 2. pkt., at udgifterne til de sagkyndige personer foreløbigt kan udredes af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af virksomheden.

Finanstilsynet vil efter det forslåede stk. 4, 2. pkt., foreløbigt kunne udrede udgifterne til de uvildige sagkyndige personer. Bestemmelsen indebærer, at udgifterne til de sagkyndiges virke dog i sidste ende vil skulle afholdes af forsikringsselskabet.

Finanstilsynet vil efter det foreslåede stk. 4, 3. pkt., kunne kræve forudgående eller løbende betaling eller sikkerhedsstillelse fra virksomheden.

Det forudsættes, at afregning sker på timebasis og beregnes på baggrund af en fast timesats inklusiv et tillæg for eventuelle yderligere omkostninger forbundet med den eller de sagkyndiges udførelse af funktionen, f.eks. for den pågældendes rejseudgifter, udlæg m.v.

Et påbud om at lade en eller flere sagkyndige personer følge en virksomhed i en nærmere fastsat periode vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. den foreslåede § 309, stk. 1.

Den gældende § 347 c, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed indeholder en bemyndigelse til, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de sagkyndige personer, herunder om udpegning og honorering. Reglerne skal i nærmere omfang tilrettelægge processen for udpegning af de sagkyndige personer, som tilrettelægges indenfor gældende ret om udbud. Endvidere fastsættes de nærmere vilkår for honorering af de sagkyndige.

Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet.

Bemyndigelsen foreslås videreført uden ændringer.

Det foreslås således i stk. 5, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de sagkyndige personer, herunder om udpegning og honorering.