Forarbejder til Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. § 3

Den gældende § 1, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed fastlægger, i hvilket omfang loven finder anvendelse på udenlandske filialer her i landet. § 1, stk. 3, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om virksomhedens indretning for filialer, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, herunder regler om kapitalforhold m.v. § 1, stk. 3, 3. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, at filialer omfattet af 1. pkt. skal udøve deres aktiviteter i et datterselskab.

Bemyndigelsen i § 1, stk. 3, 2. pkt., er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1018 af 25. august 2015 om filialer af tredjelandsforsikringsselskaber, der indeholder regler om tilladelse, ophør, kapitalkrav, regnskab, revision og ledelse, da disse forhold relaterer sig til virksomhedens indretning.

Den foreslåede § 3 viderefører dele af lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 3 og 4, i en ny selvstændig bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke materielle ændringer for filialer af forsikringsselskaber.

Det foreslås i stk. 1, at for filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 14-18 nævnte virksomhed i et land indenfor Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 49-51, 55-59, 67, 69, 71-76, 174, 259, 260, 269, § 270, stk. 1 og 3, §§ 271-272, 274-275, 281, 283, 291, 294-296, 299, 302, 305-307 og 312-319 anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til international aftale.

Stk. 1 fastlægger, hvilke af lovens bestemmelser der finder anvendelse på filialer her i landet af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land indenfor Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

For virksomheder etableret indenfor EU, der i form af filialer udøver finansielle grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, gælder som udgangspunkt, at de er underlagt tilsyn i det land, hvor den finansielle virksomhed har hjemsted (hjemlandstilsyn). I hvilket omfang danske regler finder anvendelse på disse virksomheder, reguleres efter EU-retlige procedureregler, samt hvad der er fastsat i de enkelte direktivbestemmelser, suppleret med indgåede aftaler, eksempelvis i form af protokoller og »Memoranda of Understanding« (MoU'er). På forsikringsområdet er der indgået en egentlig forsikringsprotokol (Siena-protocol), der fastlægger proceduren for samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder indenfor EU/EØS-området om benyttelsen af direktiver om forsikringsselskaber.

Aftaler indgået med hjemmel i proceduren i artikel 218 i Traktaten for den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) vil være omfattet af formuleringen »lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«. Det fremgår af forarbejderne til § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at formuleringen »lande, som Fællesskabet [nu Unionen] har indgået aftale med på det finansielle område« skal fortolkes således, at den i princippet omfatter en hvilken som helst aftale, som EU indgår med et tredjeland, og som omfatter finansielle tjenesteydelser, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 176, side 118. Hvis der er tale om en aftale, som Unionen har indgået på det finansielle område, finder reglerne anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til international aftale. På forsikringsområdet har Unionen med hjemmel i artikel 218 i TEUF bl.a. i 2017 indgået en samarbejdsaftale (Solvens II-aftalen) mellem tilsynsmyndighederne i EU og USA.

Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse på filialer her i landet af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om filialer omfattet af stk. 2, herunder regler om kapitalforhold m.v., samt regler om at filialer omfattet af stk. 2 skal udøve deres aktiviteter i et datterselskab.

Finanstilsynet bemyndiges i stk. 3, til at fastsætte nærmere regler for filialer her i landet af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale.

Bestemmelsen fastsætter, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om virksomhedens indretning for filialer af virksomheder fra tredjelande, herunder regler om kapitalforhold m.v.

Bestemmelsen er en konsekvens af, at centrale regler for finansielle virksomheder i stigende grad bliver reguleret i forordninger, der er direkte gældende for virksomheder, som har tilladelse i Danmark. Forordninger er ikke direkte gældende for filialer af virksomheder fra tredjelande, som etableres indenfor EU.

Med bestemmelsen har Finanstilsynet en generel bemyndigelse til at fastsætte regler om virksomhedens indretning. Med denne bemyndigelse kan Finanstilsynet sætte regler i kraft for filialer af virksomheder fra tredjelande, som er direkte gældende for danske virksomheder gennem forordninger. Bemyndigelsen sikrer dermed lige vilkår for danske virksomheder, filialer af virksomheder med tilladelse indenfor EU og filialer af virksomheder fra tredjelande.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes over for filialer af virksomheder, der er hjemmehørende i et tredjeland, og hvor virksomheden er undergivet tilsvarende lovgivning og tilsyn som finansielle virksomheder med hjemsted i et land indenfor EU eller i et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område.

Bestemmelsen i stk. 3 medfører endvidere, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, at filialer omfattet af stk. 2 skal udøve aktiviteter i et datterselskab. Det betyder, at filialer af virksomheder fra tredjelande af en vis størrelse skal udøve deres aktiviteter i et datterselskab.

Bemyndigelsen vil gøre det muligt at fastsætte regler om, at filialer af virksomheder fra tredjelande skal udøve deres aktiviteter i et datterselskab. Det er hensigten med bemyndigelsen, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte regler, der beskriver, hvilke kriterier der vil kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt en filial har en størrelse, der kan begrunde et krav om, at aktiviteterne skal udøves i et datterselskab frem for en filial. Det kan f.eks. være relevant at se på filialens størrelse, herunder størrelsen af selskabet både set i forhold til andre forsikringsselskaber, men også filialens størrelse i forhold til hovedselskabet.

Dernæst kan det være relevant at inddrage forsikringsselskabets kompleksitet og forbundenhed med den øvrige finansielle sektor. Dette kriterium vil kunne opdeles, hvorefter filialens kritiske funktioner vil udgøre et element, og filialens aktiviteter, herunder komplicerede finansielle transaktioner, vil udgøre et andet. Med forretningens kritiske funktioner menes aktiviteter, hvis ophør vil kunne forstyrre ydelser, der er af afgørende betydning for realøkonomien, eller forstyrre den finansielle stabilitet.

Det foreslås i stk. 4, at selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 2 nævnte filialer.

Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 2 nævnte filialer. Dette følger af, at filialer af udenlandske aktieselskaber er omfattet af anvendelsesområdet i selskabsloven.