Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 273

Den gældende § 347 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed at lade foretage og afholde udgifterne til, at der foretages en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse.

Bestemmelsen foreslås videreført med den sproglige ændring, at der alene henvises til forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.

Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., kan Finanstilsynet påbyde et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse

Finanstilsynets påbud efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., beror på en konkret vurdering. Der skal være tale om en situation, hvor Finanstilsynet finder det hensigtsmæssigt, at der foretages en sådan uvildig undersøgelse. Det er afgørende, at Finanstilsynet vurderer, at der er tale om et forhold af væsentlig betydning for tilsynet med den pågældende virksomhed. Endelig skal bestemmelsen ikke kunne finde anvendelse på undersøgelser, som er sædvanligt forekommende i Finanstilsynets almindelige tilsynsvirksomhed. Begrænsningen skal medvirke til at sikre, at bestemmelsen alene anvendes i helt særlige situationer, som ikke ligger indenfor Finanstilsynets almindelige virke og kompetenceområde. Det kan bl.a. indgå i vurderingen, om der kræves en særlig indsigt for at tage stilling til det pågældende forhold, og om der er tale om usædvanlige risici, der er særlige for den konkrete virksomhed, eller det er aktuelt for hele branchen.

Det er Finanstilsynet, der antager den eller de sagkyndige til at foretage undersøgelsen. Herved vil den pågældende virksomhed som udgangspunkt have samme retsstilling over for den eller de sagkyndige, som hvis det var Finanstilsynet selv, der forestod undersøgelsen. Dette indebærer eksempelvis, at forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven finder anvendelse. Forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden har dog mulighed for at komme med en indstilling til Finanstilsynet om, hvem der skal udpeges som sagkyndig.

En uvildig undersøgelse kan eksempelvis bestå af sagkyndiges gennemgang af virksomhedens transaktioner med en kvalificeret ejer – f.eks. en fond – med henblik på en vurdering af, om transaktionerne er sket på markedsvilkår.

Endvidere kan der være tilfælde, hvor et forsikringsselskab har påtaget sig nogle usædvanlige risici, som virksomheden måske selv kan have vanskeligt ved at overskue og redegøre for, og som det er væsentligt for Finanstilsynet at få klarlagt. De nævnte eksempler skal ses i sammenhæng med ovennævnte betingelser for at udstede påbuddet – at forholdet er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse.

Bestemmelsen vil således give Finanstilsynet mulighed for, uden omkostninger for tilsynet, at trække på ekspertviden, som ikke ellers er til stede i Finanstilsynet på det pågældende område. En afgørelse om at udstede et påbud om, at en virksomhed skal afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse, vil skulle træffes af Finanstilsynets bestyrelse efter den gældende § 345, stk. 12, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed. Afgørelsen vil ikke blive offentliggjort, og undersøgelsen kan derfor gennemføres på samme måde som Finanstilsynets øvrige undersøgelser uden offentlighedens kendskab.

Det bemærkes i denne forbindelse, at en afgørelse er underlagt de almindelige forvaltningsretlige principper. Dette indebærer bl.a., at den berørte virksomhed forud for afgørelsen vil være blevet hørt i sagen og dermed have haft mulighed for at komme med sine evt. indvendinger mod, at den pågældende undersøgelse iværksættes, samt redegøre for det forhold, som er undersøgelsens genstand. Afgørelsen skal ligeledes overholde proportionalitetsprincippet, således at den byrde, det er for virksomheden at skulle afholde udgifterne til undersøgelsen, skal stå i rimeligt forhold til det mål, der ønskes opnået ved undersøgelsen.

Virksomheden vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet. En anke til Erhvervsankenævnet har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Såfremt virksomheden måtte få medhold ved Erhvervsankenævnet, vil Finanstilsynet skulle dække de udgifter til et rimeligt honorar til de sagkyndige personer, som den finansielle virksomhed måtte have haft.

Derudover følger det af det foreslåede stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet har mulighed for at påbyde et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed at lade foretage en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Dette medfører, at Finanstilsynet ikke er kontrahent, idet kontrakten indgås mellem forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden og de sagkyndige personer. Dette medfører, at undersøgelser i medfør af den foreslåede § 273 ikke skal sendes i udbud eller annonceres.

Baggrunden for dette er blandt andet, at offentliggørelse af oplysninger om virksomheden og indholdet af den uvildige undersøgelse efter de gældende regler sker på et tidspunkt, hvor der ikke foreligger en afgørelse, der konstaterer en overtrædelse af tilsynslovgivningen, men alene en afgørelse om indledning af en undersøgelse. Dette er ikke i overensstemmelse med de øvrige offentliggørelsesregler på tilsynsområdet. Det synes således dårligt stemmende med den tavshedspligt, som Finanstilsynet er underlagt i tilsvarende sager, at der i forbindelse med uvildige undersøgelser skal ske offentliggørelse i forbindelse med opstarten af processen, altså på et meget tidligt tidspunkt. Herudover medfører kravet om offentliggørelse, at processen, indtil undersøgelsen kan igangsættes, forlænges betragteligt. Dette kan være uhensigtsmæssigt på et tidspunkt, hvor Finanstilsynet af hensyn til tilsynsvirksomheden og den finansielle stabilitet ønsker en effektiv undersøgelse igangsat straks. Formålet med den foreslåede bestemmelse er således at sikre en hurtig og effektiv tilsynsvirksomhed.

Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skal den uvildige undersøgelses resultater efter det forslåede stk. 1, 1. pkt. afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge indenfor et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt.

I forbindelse med Finanstilsynets påbud til virksomheden om at lade foretage en uvildig undersøgelse beskriver Finanstilsynet nærmere i afgørelsen, hvori undersøgelsen skal bestå, hvordan undersøgelsen skal gennemføres, og hvornår der skal foreligge en endelig skriftlig rapport fra de sagkyndige personer. Finanstilsynet kan således fastsætte nærmere om indholdet af undersøgelsen, og hvordan den skal forløbe. Finanstilsynet kan f.eks. tage stilling til, hvor stor en stikprøve en dataundersøgelse skal bero på, eller hvilket medie eller format data skal udleveres på til de sagkyndige personer.

Efter det foreslåede stk. 1, 3. pkt., kan Finanstilsynet bestemme, at de sagkyndige personer, jf. den foreslåede § 273, stk. 2-6, løbende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan kræve, at de sagkyndige personer løbende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen. Dette giver Finanstilsynet mulighed for, eksempelvis på ugentlige møder, at modtage nødvendige oplysninger om undersøgelsens stade, foreløbige resultater, fremtidige forløb m.v. Løbende afrapportering til Finanstilsynet kan medvirke til, at Finanstilsynet løbende kan vurdere, om undersøgelsen er på rette spor, og om undersøgelsen eventuelt skal suppleres med andre tilsynsaktiviteter.

Den gældende § 347 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed fastslår, at den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral udpeger de sagkyndige personer indenfor en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.

Det foreslåede stk. 2 viderefører lov om finansiel virksomhed § 347 b, stk. 2, med den sproglige ændring, at der alene henvises til forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.

Ved ”sagkyndige personer” efter bestemmelsen forstås eksempelvis advokater, revisorer eller andre finansielle rådgivere med sagkundskab indenfor det pågældende område.

Efter det foreslåede stk. 2 skal den uvildige undersøgelse efter det foreslåede stk. 1 foretages af en eller flere sagkyndige personer. Forsikringsselsskabet eller forsikringsholdingvirksomheden udpeger de sagkyndige personer indenfor en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan udpege andre sagkyndige personer, hvis de indstillede sagkyndige ikke vurderes egnede og uvildige.

Finanstilsynet anmoder forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden om at indstille en eller flere sagkyndige personer til at forestå den uvildige undersøgelse. Finanstilsynet vil herefter vurdere, om den eller de foreslåede sagkyndige personer kan anses for uvildige samt er i besiddelse af de fornødne kompetencer og dermed kan udpeges som sagkyndig.

Det centrale for Finanstilsynets godkendelse af de sagkyndige er, om den eller de sagkyndige har tilknytning til virksomheden eller datacentralen, eller om der i øvrigt foreligger forhold, som efter Finanstilsynets vurdering gør, at der kan rejses tvivl om de pågældendes uvildighed i forhold til denne. Såfremt Finanstilsynet ikke kan godkende den eller de sagkyndige personer, skal virksomheden hurtigst muligt udpege en ny sagkyndig person. Proceduren gentages, indtil Finanstilsynet kan godkende den eller de udpegede personer. En manglende godkendelse fra Finanstilsynet skal begrundes i forhold til virksomheden m.v.

Det vil ligeledes være Finanstilsynets bestyrelse, der samtidig med afgørelsen om påbuddet tager stilling til, om den eller de sagkyndige personer, som virksomheden har indstillet, kan udpeges, eller om der skal vælges en anden.

Den gældende § 347 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastslår, at den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomheden eller den fælles datacentral, der skal lade foretage en uvildig undersøgelse, skal give de sagkyndige personer, der er udpeget hertil, de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af undersøgelsen.

Det foreslåede stk. 3 viderefører lov om finansiel virksomhed § 347 b, stk. 3, med den sproglige ændring, at der alene henvises til forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i stk. 3, at forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden skal give de sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det er muligt for de sagkyndige personer at få de oplysninger til brug for undersøgelsen af den pågældende virksomhed, som de finder nødvendige.

Virksomhedens videregivelse af fortrolige oplysninger til de sagkyndige vil være berettiget efter den foreslåede § 82, stk. 1. Dette betyder ligeledes, at de sagkyndige personer vil være omfattet af tavshedspligten efter § 82, stk. 2.

Af den gældende § 347 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed fremgår, at de sagkyndige skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen til Finanstilsynet senest samtidig med, at denne udleveres til den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomheden eller den fælles datacentral.

Det foreslås med lovforslagets § 312, stk. 1, at overtrædelse af § 273, stk. 3, kan straffes med bøde, medmindre anden straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet er et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed. Det indebærer, at et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed kan straffes med bøde, hvis det undlader at give en sagkyndig person de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse.

Det foreslåede stk. 4 viderefører lov om finansiel virksomhed § 347 b, stk. 4, med den sproglige ændring, at der alene henvises til forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i stk. 4, at de sagkyndige personer skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen til Finanstilsynet, senest samtidig med at rapporten udleveres til forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden.

Selvom det er Finanstilsynet, der efter forslaget til stk. 2 afgør, hvilke personer der skal foretage den uvildige undersøgelse, er det som følge af ordlyden i bestemmelsens stk. 1 virksomheden, som, indenfor rammerne fastsat i Finanstilsynets påbud, indgår kontrakten om gennemførelsen af undersøgelsen med den eller de sagkyndige personer, ligesom det er virksomheden, der afholder udgifterne hertil. Det er derfor også virksomheden, der er den direkte modtager af undersøgelsens resultater. På baggrund heraf er det fundet nødvendigt at indføre en bestemmelse i stk. 4, som forpligter de sagkyndige til at udlevere en kopi af den skriftlige rapport til Finanstilsynet, senest samtidig med at rapporten udleveres til den finansielle virksomhed.

Efter den gældende § 347 b, stk. 5, i lov om Finansiel virksomhed skal de sagkyndige personer straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt oplysningerne er af væsentlig betydning for virksomhedens risikoprofil eller forretningsmodel, som kan medføre en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.

Det foreslåede stk. 5 viderefører lov om finansiel virksomhed § 347 b, stk. 5 uden ændringer.

Det foreslås i stk. 5, at de sagkyndige personer straks skal give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt oplysningerne er af væsentlig betydning for et forsikringsselskabs eller en forsikringsholdingvirksomheds risikoprofil eller forretningsmodel, som kan medføre en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynet bliver orienteret straks, hvis de sagkyndige personer bliver opmærksomme på forhold, som tyder på, at virksomheden kan være på vej ud i økonomiske vanskeligheder, for eksempel på grund af væsentlige tab på virksomhedens største engagementer. I tilfælde af, at de sagkyndige personer får oplysninger om forhold, der tyder på, at virksomheden ikke overholder kapitalkravet efter den foreslåede § 155, skal de sagkyndige derfor straks underrette Finanstilsynet herom. Der kan også være tale om likviditetsmæssige forhold af ikke uvæsentlig betydning, herunder overtrædelser af den finansielle lovgivning.

Den gældende § 347 b, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed fastlægger, at hvis den sagkyndige person på grund af dennes særlige forhold ikke kan videregive oplysningerne i henhold til stk. 4 og 5 til Finanstilsynet, kan underretning af Finanstilsynet ske af andre end den sagkyndige person, herunder af den finansielle virksomhed, den finansielle holdningvirksomhed, forsikringsholdingvirksomheden eller den fælles datacentral.

Det foreslåede stk. 6 viderefører lov om finansiel virksomhed § 347 b, stk. 6, med den sproglige ændring, at der alene henvises til forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås således i stk. 6, at kan den sagkyndige person på grund af dennes særlige forhold ikke videregive oplysningerne i henhold til stk. 4 og 5 til Finanstilsynet, kan underretning af Finanstilsynet ske af andre end den sagkyndige person, herunder af forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden.

Bestemmelsen indebærer, at hvis der hos den sagkyndige person foreligger særlige forhold, der gør, at denne ikke kan videregive oplysningerne i forbindelse med undersøgelsen til Finanstilsynet, kan den sagkyndige i stedet videregive oplysningerne til virksomheden, som derefter skal videregive disse til Finanstilsynet.

Det skal klart fremgå af opdraget, der ligger til grund for den uvildige undersøgelse, at der foreligger særlige forhold, som berettiger den sagkyndige person til at videregive oplysningerne til virksomheden, som herefter forpligtes til at videregive disse til Finanstilsynet. Disse særlige forhold bør samtidig beskrives.

Bestemmelsen indebærer, at den sagkyndige person eksempelvis straks kan videregive oplysninger af væsentlig betydning, jf. stk. 5, som oplysningerne fra den sagkyndige person. Oplysningerne fra den sagkyndige person modtages skriftligt og skal videre gives i uændret form. Hvis virksomheden tilsidesætter denne forpligtelse, eller hvis virksomheden redigerer i oplysningerne, kan virksomheden straffes med bøde.

Med lovforslagets § 312, stk. 1, foreslås det, at overtrædelse af lovforslagets § 273, stk. 6, kan straffes med bøde, medmindre anden straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets § 273, stk. 6, er et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed. Det betyder, at et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed, der ikke videregiver oplysningerne i henhold til det foreslåede stk. 3 og 5 til Finanstilsynet, hvis den sagkyndige person på grund af særlige forhold er forhindret i at underrette Finanstilsynet, kan forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 312, stk. 1.

Forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomhed vil ligeledes kunne straffes med bøde, hvis forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomhed ændrer oplysningerne fra den sagkyndige person inden videregivelse til Finanstilsynet.