Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 266

Den gældende § 345 i lov om finansiel virksomhed fastlægger kravene til Finanstilsynets bestyrelse, hvilke opgaver bestyrelsen varetager, hvorledes bestyrelsen træffer afgørelse m.v.

Det foreslås i § 266, stk. 1, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med forsikringsselskaber og forsikringsholdningvirksomheder efter § 259, stk. 1, § 260, stk. 1 og 2., §§ 261, 262, 267 og 268 med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.

Af de foreslåede bestemmelser i §§ 259-262 følger, hvilke regler Finanstilsynet påser overholdelsen af. Det gælder bl.a. overholdelsen af lov om forsikringsvirksomhed, regler udstedt i medfør af loven og en række forordninger oplistet i den foreslåede § 259. Af den forslåede § 262 følger, at Finanstilsynet foretager regnskabskontrol og bl.a. kontrollerer, at forsikringsselskaber overholder regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter.

Den foreslåede § 266, stk. 1, viderefører den gældende retstilstand for Finanstilsynets kompetence på forsikringsområdet, så bestyrelsen for Finanstilsynet fortsat skal træffe beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige følger m.v.

Ved ”reaktioner” forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risikooplysninger m.v. Finanstilsynets bestyrelse vil eksempelvis have kompetence til at træffe beslutning om en reaktion, som retter sig mod en konkret virksomhed, men bestyrelsen vil også have kompetence til at træffe beslutning om reaktioner i principielle sager vedrørende lovfortolkning og lovanvendelse, herunder ændring af Finanstilsynets praksis, hvor det ikke nødvendigvis er en konkret virksomhed, som reaktionen retter sig mod.

En sag har et principielt indhold, når der er tvivl af en vis betydning om fortolkningen af en bestemmelse, eller en hidtidig fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestemmelse, der ikke har været anvendt før, gør ikke i sig selv sagen principiel. Videregående betydelige følger for en eller flere virksomheder eller hele branchen kan f.eks. være afgørelser, der påbyder, at en bestemt praksis skal følges, hvilket vil medføre anvendelse af betydelige ressourcer for virksomhederne.

Den gældende § 345, stk. 16, i lov om finansiel virksomhed fastslår, at tavshedspligten efter § 354, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksomhed finder anvendelse for bl.a. medlemmer af bestyrelsen, observatøren, medlemmer af ekspertpanelet og Forbrugerombudsmanden.

Det foreslås i § 266, stk. 2, at den foreslåede § 285, stk. 1, gælder for medlemmer af bestyrelsen, observatøren og medlemmer af ekspertpanelet.

Bestemmelsen indebærer, at medlemmer af bestyrelsen, observatøren og medlemmer af ekspertpanelet, er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som de får kendskab til gennem deres hverv som hhv. bestyrelsesmedlem, observatør eller medlem af ekspertpanelet.

Det bemærkes, at tavshedspligten for Forbrugerombudsmanden i sager om forsikringsselskaber m.v. foreslås videreført i § 285, stk. 3.