Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 156

Den gældende § 126 fastsætter regler for gruppe 2-forsikringsselskabers tilstrækkelige basiskapital og selskabernes fastsættelse af det individuelle solvensbehov.

Den foreslåede § 156 viderefører § 126 i lov om finansiel virksomhed uden ændringer.

Den foreslåede § 156, stk. 2, nr. 1-4, indeholder nedre grænser for minimumskapitalkravet for gruppe 2-forsikringsselskaber, der er enslydende med de grænser, der foreslås ved forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, kreditaftaleloven, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og forskellige andre love (Indgreb over for kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.). Lovforslaget blev fremsat for folketinget den 15. marts 2023 og forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.

Det følger af artikel 300 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12, at de beløb, der er udtrykt i euro i direktivet, revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks. Der anvendes i Solvens II-direktivet bl.a. beløbsgrænser til afgrænsning af direktivets anvendelsesområde og som absolutte og beløbsmæssigt fastlagte minimumsgrænser for forsikringsselskabers kapitalkrav. For at tage højde for inflation bør disse beløb således kunne justeres, hvilket sker ved, at Kommissionen meddeler de reviderede beløb. Solvens II-direktivet har fundet anvendelse siden 1. januar 2016, og den første femårige periode gik fra 31. december 2015 til 31. december 2020. Beløbene blev derfor revideret af Kommissionen i 2021.

Gruppe 2-forsikringsselskaber er ikke omfattet af de mere omfattende kapitalkrav for gruppe 1-forsikringsselskaber. Dette skyldes, at gruppe 2-forsikringsselskaber, på grund af deres begrænsede størrelse og aktivitetsområde, ikke er omfattet af Solvens II-direktivet, og at det af samme grund vurderes tilstrækkeligt med enklere solvensregler. Gruppe 2-forsikringsselskabers opgørelse af det individuelle solvensbehov skal følge de regler, der er udstedt i medfør af lovforslagets § 157.

Det foreslås i stk. 1, at gruppe 2-forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet har en tilstrækkelig basiskapital til at dække selskabets risici.

Der er tale om en forpligtelse, som er pålagt bestyrelsen og direktionen i gruppe 2-forsikringsselskabet. De overvejelser, som bestyrelsen og direktionen skal gøre sig i denne henseende, skal udmønte sig i et individuelt solvensbehov, jf. det foreslåede stk. 4.

Den tilstrækkelige basiskapital er den kapital, som skal dække et selskabs individuelle solvensbehov. Ved vurderingen af selskabets tilstrækkelige basiskapital skal bestyrelsen og direktionen alene tage hensyn til selskabets risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som selskabet driver sine forretninger under. Samfundsmæssige forhold kan eksempelvis være det aktuelle renteniveau. Det er ikke i sig selv afgørende, hvor store risici gruppe 2-forsikringsselskabet har i forhold til andre selskaber, og gruppe 2-forsikringsselskabet kan således ikke undlade at kapitaldække betydelige risici, fordi andre selskaber har tilsvarende risici, der ikke er kapitaldækkede.

Med lovforslagets § 312, stk. 2, foreslås det, at overtrædelse af den foreslåede stk. 1 kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et gruppe 2-forsikringsselskab. Det betyder, at medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i et gruppe 2-forsikringsselskab kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, hvis de ikke sikrer, at selskabet til enhver tid har en tilstrækkelig basiskapital til at dække virksomhedens risici. Den strafbare handling kan bestå i at undlade at træffe nødvendige og/eller tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre, at selskabet har en tilstrækkelig basiskapital som krævet i henhold til bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 2, at gruppe 2-forsikringsselskaber skal have en minimumsbasiskapital, der svarer til det største af det for selskabet relevante beløb i nr. 1-4.

Kravet til minimumsbasiskapitalen udgør den mindste ansvarlige kapital, som en forsikringsvirksomhed til enhver tid skal opfylde. De angivne beløb afhænger af den virksomhed, som gruppe 2-forsikringsselskabet udøver, og vil løbende via lovændringer blive reguleret for at tage højde for inflation. For at sikre en ensartet beskyttelse af forsikringstagerne vil beløbsgrænserne blive reguleret sideløbende med beløbsgrænserne i forslagets § 155, stk. 5. Det følger af Solvens II-direktivet, at beløbsgrænserne hvert femte år inflationsreguleres, og at Kommissionen offentliggør de reviderede beløb i EU-Tidende.

Det foreslåede nr. 1 angiver, at kravet til minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber er 4 mio. euro for selskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2.

Det foreslåede nr. 2 angiver, at kravet til minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber er 2,5 mio. euro for selskaber, der udøver virksomhed indenfor forsikringsklasserne 1-8, 16 og 18, jf. bilag 1.

Lovforslagets bilag 1 dækker over forsikringsklasse 1 (ulykke), 2 (sygdom), 3 (kaskoforsikring for landkøretøjer), 4 (kaskoforsikring for jernbanekøretøjer), 5 (kaskoforsikring for luftfartøjer), 6 (kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder), 7 (godstransport), 8 (brand og naturkræfter), 9 (andre skader på ejendom), 16 (diverse økonomiske tab), 17 (retshjælpsforsikring) eller 18 (assistance).

Det foreslåede nr. 3 angiver, at kravet til minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber er 3,9 mio. euro for selskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed.

Det foreslåede nr. 4 angiver, at kravet til minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber er 1,3 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.

Der henvises til forslagets § 9, stk. 1, nr. 17, samt de tilhørende bemærkninger for en definition af captivegenforsikringsselskaber.

Det foreslås i stk. 3, at for gensidige gruppe 2-forskringsselskaber omfattet af stk. 2, nr. 2, hvor vedtægterne giver selskabet mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne, udgør kravet til minimumskapital, hvad der følger af nr. 1-2.

Det foreslåede nr. 1 angiver, at kravet til minimumskapitalen er 0,225 mio. euro for gensidige gruppe 2-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed indenfor forsikringsklasserne 1-8, 16 og 18, jf. bilag 1.

Det foreslåede nr. 2 angiver, at kravet til minimumskapitalen er 0,15 mio. euro for gensidige gruppe 2-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed indenfor forsikringsklasserne 9 og 19, jf. bilag 1.

Det foreslås i stk. 4, at et gruppe 2-forsikringsselskabs direktion og bestyrelse opgør det individuelle solvensbehov.

Det individuelle solvensbehov er den basiskapital, der er nødvendig for at sikre, at der kun er en meget lille sandsynlighed for, at forsikringstagerne lider tab som følge af forsikringsselskabets insolvens. Kravene til opgørelsen af det individuelle solvensbehov fremgår af bekendtgørelse nr. 356 af 8. april 2015 om driftsplaner, planer for genoprettelse, finansieringsplaner og individuelt solvensbehov for forsikringsselskaber, og opgørelsen skal følge disse krav, hvorefter det individuelle solvensbehov skal opgøres som det beløb, der er resultatet af forsikringsselskabets risikovurdering.

Et gruppe 2-forsikringsselskabs risikovurdering er en vurdering af alle væsentlige risici, som forsikringsselskabet er eller kan blive mødt med i dets strategiske planlægningsperiode, og foretages med udgangspunkt i gruppe 2-forsikringsselskabets forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerancegrænser. Risikovurderingen skal som minimum indeholde en kvalitativ beskrivelse af forsikringsselskabets væsentligste risici, en vurdering af, hvilke risici der imødegås med kapital, og hvilke risici der imødegås med risikobegrænsende foranstaltninger eller lignende, samt en kvantificering af forsikringsselskabets væsentligste risici.

Overvejelserne omkring det individuelle solvensbehov skal have et fremadrettet perspektiv og foretages ud fra en going concern-forudsætning både på kort og lang sigt. Vurderingen skal således udtrykke gruppe 2-forsikringsselskabets mulighed for at overholde kapitalkravene både indenfor en tidshorisont på ét år og indenfor gruppe 2-forsikringsselskabets strategiske planlægningsperiode. Det er op til gruppe 2-forsikringsselskabet at bestemme, hvilke metoder, forudsætninger, parametre m.v. der skal anvendes ved fremskrivningerne, som lægges til grund for den langsigtede vurdering.

Væsentlige ændringer i gruppe 2-forsikringsselskabets strategi, forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerancegrænser skal medføre nye overvejelser omkring det individuelle solvensbehov.

Med lovforslagets § 312, stk. 2, foreslås det, at overtrædelse af det foreslåede stk. 4 kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et gruppe 2-forsikringsselskab. Det betyder, at medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i et gruppe 2-forsikringsselskab kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, hvis de på baggrund af det foreslåede stk. 1 ikke opgør virksomhedens individuelle solvensbehov. Den strafbare handling kan bestå i at undlade at opgøre virksomhedens individuelle solvensbehov eller at foretage opgørelsen af virksomhedens individuelle solvensbehov på en måde, der er utilstrækkelig til dække virksomhedens risici.

Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet kan fastsætte et individuelt solvensbehov, der er højere end det, som selskabet har opgjort efter stk. 4.

Finanstilsynet påbyder det pågældende gruppe 2-forsikringsselskab et højere individuelt solvensbehov, hvis Finanstilsynet finder, at det af bestyrelsen og direktionen opgjorte individuelle solvensbehov efter stk. 4 ikke er tilstrækkeligt. Det individuelle solvensbehov kan ikke være mindre end kravet til minimumsbasiskapitalen efter stk. 2 og 3. Fastsætter Finanstilsynet et højere individuelt solvensbehov, end det af selskabet opgjorte, skal forsikringsselskabets individuelle solvensbehov som minimum svare hertil.

De forhold, som Finanstilsynet vil lægge vægt på ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov, vil være de samme forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge til grund for vurderingen efter stk. 4. I Finanstilsynets vurdering vil også kunne indgå en vurdering af ledelsen, herunder dens kompetence og risikovillighed. Finder Finanstilsynet, at det opgjorte individuelle solvensbehov er for lavt, vil Finanstilsynet gå i dialog med det pågældende selskab, før en eventuel fastsættelse af et højere individuelt solvensbehov. I dialogen vil elementerne i gruppe 2-forsikringsselskabets individuelt opgjorte solvensbehov være udgangspunktet.

Fastsætter Finanstilsynet et individuelt solvensbehov, der er højere end den basiskapital, gruppe 2-forsikringsselskabet har på tidspunktet for fastsættelsen af solvensbehovet, vil selskabet få en frist til at opfylde dette. Fristen vil blive fastsat individuelt i det konkrete tilfælde.