Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 151

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 151

Den gældende § 25 i aflønningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019, indeholder regler om nedsættelse af et aflønningsudvalg i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om krav til aflønningsudvalgets sammensætning og opgaver. Overtrædelser af bestemmelsens stk. 1 og stk. 3-6 straffes med bøde i medfør af aflønningsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.

For gruppe 1-forsikringsselskelskaber og forsikringsholdingvirksomheder, som har et gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, gælder desuden Solvens II-forordningens artikel 275, stk. 1, litra f, om nedsættelse af aflønningsudvalg.

Bestemmelsen i aflønningsbekendtgørelsens § 25 foreslås videreført i lovforslagets § 151 for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder med enkelte redaktionelle ændringer. Den foreslåede bestemmelse medfører ingen materielle ændringer.

Det foreslås i stk. 1, at et forsikringsselskab og en forsikringsholdingvirksomhed, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse regulerer, hvornår der skal nedsættes et aflønningsudvalg i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.

Det bemærkes, at etableringen af et aflønningsudvalg ikke ændrer på bestyrelsens kollektive ansvar, men har til formål at styrke bestyrelsens uafhængighed af den daglige ledelse samt at medvirke til en øget effektivitet og mere dybdegående behandling af aflønningsområdet i bestyrelsen. Aflønningsudvalget skal alene være et forberedende udvalg.

I medfør af forslagets § 312, stk. 1, nr. 1, kan overtrædelser af § 151, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede § 6, stk. 1, er forsikringsselskabet og forsikringsholdingvirksomheden. Overtrædelser kan bestå i, at en virksomhed, som i medfør af bestemmelsen er forpligtet til at oprette et aflønningsudvalg, jf. også stk. 2 nedenfor, undlader at oprette et aflønningsudvalg.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at i koncerner med flere virksomheder, som i medfør af stk. 1 har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan der dog nedsættes et fælles aflønningsudvalg for disse virksomheder i koncernen eller en del heraf.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i koncerner kan nedsættes et fælles aflønningsudvalg for de virksomheder i koncernen, der er forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg, jf. stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at aflønningsudvalget organisatorisk skal placeres i en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet, og skal nedsættes i en virksomhed, der er modervirksomhed for de øvrige virksomheder, som udvalget er nedsat for.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fælles aflønningsudvalg for flere virksomheder i en koncern organisatorisk placeres i en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet, der er modervirksomhed for de øvrige virksomheder, som udvalget er nedsat for.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at formanden samt medlemmerne af aflønningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i den virksomhed, som nedsætter aflønningsudvalget, eller af bestyrelsen i virksomheder, der i medfør af stk. 2 har et fælles aflønningsudvalg.

Det foreslåede indebærer, at et aflønningsudvalg skal bestå af bestyrelsesmedlemmer fra forsikringsselskabet. Et fælles aflønningsudvalg for flere virksomheder i koncernen skal bestå af bestyrelsesmedlemmer fra disse virksomheder.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at præcisere, at aflønningsudvalget skal sammensættes således, at medlemmerne har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksomhedens lønpolitik og -praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet, og er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhedens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse med enten artikel 275 i Solvens II-forordningen, § 142, stk. 1-2, §§ 145 og 146 samt regler udstedt i medfør af § 152 for gruppe 1-forsikringsselskaber eller § 143, stk. 1-2, §§ 145 og 146 samt regler udstedt i medfør af § 152 for gruppe 2-forsikringsselskaber.

Bestemmelsen præciserer de kollektive kompetencekrav til aflønningsudvalget, således at formanden og medlemmerne af aflønningsudvalget skal have den fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksomhedens lønpolitik og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter.

Aflønningsudvalget skal være sammensat således, at udvalget kan foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhedens lønpolitik er i overensstemmelse med aflønningsreglerne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Det indebærer eksempelvis, at aflønningsudvalget skal kunne foretage en vurdering af, om aflønningspolitikken fremmer en god og effektiv risikostyring, samt om virksomhedens brug af variabel løn overholder kravene i § 146.

Der bør være mindst et medlem af bestyrelsen, der har erfaring med risikostyring og kontrol. Endvidere bør medlemmer af aflønningsudvalget besidde den sagkundskab og uafhængighed, der gør dem i stand til at foretage en uafhængig vurdering af lønpolitikkens formålstjenstlighed, herunder af lønpolitikkens betydning for risici og risikostyring. Der er ikke i forslaget krav om, at udvalget skal have et vist antal medlemmer, da dette må afgøres ud fra virksomhedens konkrete behov.

Forslaget har ikke til formål at stille yderligere krav til de enkelte udvalgsmedlemmers kompetencer, men skal sikre, at bestyrelsen ved nedsættelsen af aflønningsudvalget tager højde for, at udvalgsmedlemmerne kollektivt besidder de rette kompetencer til at varetage udvalgets opgaver. Forslaget er således en præcisering af, at også aflønningsudvalget i sin sammensætning skal leve op til det gældende kollektive kompetencekrav for bestyrelsen efter den foreslåede § 107.

I medfør af forslagets § 312, stk. 1, nr. 1, kan overtrædelser af § 151, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede § 151, stk. 3, er forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden. Overtrædelser kan eksempelvis bestå i, at en virksomhed, som er forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg, sammensætter et aflønningsudvalg, hvor der foruden et par medlemmer af bestyrelsen tillige indgår medlemmer af den daglige ledelse.

Det foreslås i stk. 4, at aflønningsudvalget skal forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på virksomhedens risikostyring, og i den forbindelse forestå en række opgaver, som er nærmere fastsat i bestemmelsens nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse fastlægger de konkrete opgaver, som aflønningsudvalget har ansvaret for at fastlægge. Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen kan få et samlet overblik over virksomhedens faktiske aflønningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er bevidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal understreges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har ansvaret for virksomhedens aflønningspolitik og -praksis, men udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde.

Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på virksomhedens lønpolitik og -praksis både i forhold til den aktuelle situation og i forhold til fremtidige beslutninger for virksomheden. Aflønningsudvalget skal derfor danne sig et samlet billede af de risici, som knytter sig til virksomhedens aflønningspolitik og -praksis, hvilket fastslås med den foreslåede bestemmelses nr. 1-6.

Det er aflønningsudvalgets opgave at forestå det forberedende arbejde i forhold til bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning, herunder om lønpolitikken og andre beslutninger herom.

Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en vurdering af, om virksomhedens aflønning overholder reglerne om aflønning i denne lov samt nærmere fastsatte regler i medfør heraf i aflønningsbekendtgørelsen. Endvidere bør det forberedende arbejde bestå af at overvåge effektiviteten af virksomhedens tiltag på lønområdet set i forhold til virksomhedens risikostyring.

Aflønningsudvalget bør i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver efter det foreslåede stk. 4, nr. 1-6, have adgang til alle data og informationer i forhold til bestyrelsens beslutningsproces for så vidt angår udformning, implementering, kontrol og revision af virksomhedens aflønningspolitik og -praksis. Aflønningsudvalget bør ligeledes have tilstrækkelige økonomiske ressourcer og uhindret adgang til alle oplysninger og data fra de uafhængige kontrolfunktioner samt risikostyringsfunktionen til at udføre sine arbejdsopgaver. Aflønningsudvalget bør endvidere samarbejde med andre bestyrelsesudvalg, eksempelvis nominerings-, risiko- og revisionsudvalget, såfremt deres aktiviteter kan have en betydning for udformningen og efterlevelsen af virksomhedens lønpolitik og -praksis.

Det foreslås med stk. 4, nr. 1, at aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om udformning af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse overholdelsen af virksomhedens lønpolitik i praksis og vurdere, om virksomhedens lønpolitik er opdateret, herunder hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer af lønpolitikken.

Det er vigtigt, at virksomhedens lønpolitik er i overensstemmelse med den faktiske situation, som virksomheden befinder sig i, og aflønningsudvalget skal efter det foreslåede nr. 1 også vurdere, om virksomhedens lønpolitik er passende og opdateret på baggrund heraf, og i det omfang det er nødvendigt, komme med forslag til opdateringer af lønpolitikken. Eksempelvis i tilfælde hvor virksomhedens lønpolitik ikke giver mulighed for tildeling af variabel løn til direktionen, og hvor virksomheden ønsker at tildele variabel løn til direktionen, skal udvalget således foreslå, at lønpolitikken opdateres, så den giver mulighed herfor. Opdateres lønpolitikken, skal udvalget endvidere påse, at bestyrelsen forelægger den opdaterede lønpolitik for generalforsamlingen til godkendelse.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne forelagt for det øverste organ om virksomhedens lønpolitik og -praksis samt oplysningerne efter § 146, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.

Oplysningerne i det foreslåede nr. 2 er tilstrækkelige, når they giver et retvisende billede af virksomhedens aflønningspraksis. Det vil sige, at oplysningerne skal beskrive den faktiske aflønning i virksomheden.

Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt for generalforsamlingen, eksempelvis virksomhedens lønpolitik, lønnoter til årsrapporten samt aflønningsrapporter, og oplysninger, der forelægges mundtligt for generalforsamlingen, som eksempelvis indgår i formandens beretning. Efter det foreslåede nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplysningerne vedrørende forsikringsselskabets indstilling til at fastsætte et højere maksimalt loft for væsentlige risikotageres variable løndele, som forelægges for generalforsamlingen efter det foreslåede § 146, stk. 1, nr. 3 litra a og b, er tilstrækkelige til, at generalforsamlingen kan tage en velinformeret beslutning.

Det foreslås i stk. 4, nr. 3, at aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens processer og systemer er tilstrækkelige og tager højde for virksomhedens risici, herunder risici forbundet med forvaltning af kapital og likviditet, i forhold til virksomhedens aflønningsstruktur, samt sikre, at virksomhedens lønpolitik og -praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.

Udvalget skal i den forbindelse inddrage relevante afdelinger og forretningsenheder og i øvrigt have de fornødne ressourcer til rådighed som beskrevet indledningsvis i bemærkningerne til forslaget.

Virksomhedens interne processer og systemer er tilstrækkelige, når virksomhedens oplysninger om bestyrelsens, direktionens og øvrige ansattes aflønning kan konfigureres korrekt, herunder skal relevante personer i virksomheden kunne indsamle data fra virksomhedens systemer til brug for eksempelvis indberetning af kvantitative data til Finanstilsynet og offentliggørelse af kvalitative og kvantitative data om aflønning i medfør af aflønningsbekendtgørelsen. Virksomhedens interne processer er tilstrækkelige, når de bidrager til at sikre, at virksomhedens lønpolitik og -praksis understøtter en sund og effektiv risikostyring i virksomheden.

Udvalget skal endvidere i medfør af det foreslåede nr. 3 sikre, at virksomhedens lønpolitik og -praksis er i overensstemmelse med og fremmer en god og effektiv risikostyring, herunder sikre, at disse er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser. Kravet om, at lønpolitikken skal være i overensstemmelse med og fremme en god og effektiv risikostyring, medfører, at virksomheden skal fastlægge rammerne for virksomhedens faktiske aflønning, herunder fastlægge, om virksomheden vil anvende variabel løn. Virksomhedens aflønningsordninger og -strukturer bør være i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser. Udvalget bør vurdere, om virksomheden har omsat lovgivningens krav til aflønning til en lønpolitik, der fastlægger rammerne for aflønning af virksomhedens ansatte set i forhold til virksomhedens forretningsmodel og -strategi samt de risici, der er forbundet hermed. Udvalget bør endvidere vurdere, om der er elementer i virksomhedens lønpolitik og -praksis, der kan stride mod risikostyringshensyn. Det er vigtigt, at udvalget i denne forbindelse har de fornødne ressourcer til rådighed, som er nærmere beskrevet indledningsvis i bemærkningerne til forslaget.

Det foreslås i stk. 4, nr. 4, at aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og forretningsenhedernes samlede resultater og sikre, at direktionen har evalueret de resultatkriterier, der har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhedens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. § 146, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udvalget skal gennemgå virksomhedens og forretningsenhedernes samlede årlige resultater på et overordnet niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udvalget gennemgår resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.

Det foreslås i stk. 4, nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelserne i § 146, stk. 4, er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udvalget skal sikre, at direktionen har lavet evalueringer (i praksis benævnt “backtesting”) af variabel løn til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. lovforslagets § 146, stk. 4. Udvalget skal således kontrollere, at direktionen har lavet evalueringerne efter det foreslåede § 146, stk. 4. Udvalget skal endvidere lave en stikprøvekontrol af udvalgte evalueringer foretaget af direktionen for at sikre, at dette er sket korrekt. Stikprøvekontrollen bør efter en konkret vurdering tage udgangspunkt i de evalueringer, som har medført de største nedjusteringer eller uregelmæssigheder i forhold til den på beregningstidspunktet beregnede variable løndel.

Det foreslås i stk. 4, nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages, i det omfang det er nødvendigt for gennemførelsen af opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang det er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at de uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner, eksempelvis compliancefunktionen, inddrages, i det omfang det er nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de foreslåede bestemmelsers nr. 1-5, og i det omfang det er nødvendigt, bør søge ekstern rådgivning.

Ekstern rådgivning vil eksempelvis kunne være fra personer, der har erfaring med aflønningsreglerne for den finansielle sektor.

Efter forslagets indledende bemærkninger bør aflønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern rådgivning, såfremt dette er nødvendigt.

I medfør af lovforslagets § 312, stk. 1, nr. 1, foreslås lovforslagets § 151, stk. 4, strafbelagt med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede § 151, stk. 4, er forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden. Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i medfør af det foreslåede stk. 4, og som er relevante for den pågældende virksomhed, vil forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden kunne straffes med bøde.

Det foreslås i stk. 5, at aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde varetage virksomhedens langsigtede interesser, herunder også i forhold til investorer, og offentlighedens interesse.

Udvalget skal i forbindelse med dets arbejde fokusere på virksomhedens langsigtede interesser. Det vil sige, at aflønningsudvalget skal overveje, hvilke konsekvenser en virksomheds aflønning kan have på længere sigt. Hvad der skal forstås ved “langsigtet”, afhænger af en konkret vurdering i forhold til eksempelvis den pågældende virksomhed, dennes forretningsmodel og dennes lønpolitik.

Andre opgaver kan eksempelvis være i forhold til inddragelse af eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en konkret sag om aflønning i virksomheden eller i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens lønpolitik, bonusprogrammer m.v. Direktionen bør her overveje, om det er nødvendigt, at udvalget orienteres herom med henblik på at kontrollere, om konsulenterne har den nødvendige ekspertise om aflønning indenfor den finansielle sektor.

Udvalget kan eksempelvis også komme med anbefalinger til bestyrelsen om størrelsen på samt sammensætningen af aflønningen til den risikoansvarlige, den complianceansvarlige og eventuelt den interne revision. En sådan anbefaling kan være baseret på markedsstandarder for medarbejderkategorierne. Anbefalingerne skal iagttage kravene i aflønningsreglerne.

I medfør af forslagets § 312, stk. 1, nr. 1, kan overtrædelser af § 151, stk. 5, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede § 151, stk. 5, er forsikringsselskabet og forsikringsholdingvirksomheden. En overtrædelse af bestemmelsen kan f.eks. være, at aflønningsudvalget ikke i det forberedende arbejde varetager virksomhedens langsigtede interesser.

Det foreslås i stk. 6, at i virksomheder, der er omfattet af stk. 1, og hvor der er medarbejderrepræsentation i bestyrelsen i medfør af reglerne i kapitel 8 i selskabsloven, skal mindst en af disse repræsentanter være medlem af aflønningsudvalget nedsat i medfør af stk. 1 eller 2.

Da aflønning er et centralt emne med betydning for alle ansatte i eksempelvis et forsikringsselskab, er det vigtigt, at medarbejderne er sikret indflydelse på bestyrelsens arbejde med at fastlægge virksomhedens lønpolitik. Det foreslås derfor, at i virksomheder, der er omfattet af stk. 1, og hvor der er medarbejderrepræsentation i bestyrelsen i medfør af reglerne i selskabslovens kapitel 8, skal mindst en af disse repræsentanter være medlem af aflønningsudvalget nedsat i medfør af stk. 1 eller 2. Ved at stille krav om, at mindst et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem skal deltage i aflønningsudvalget, sikres det, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer får indflydelse på udarbejdelsen af virksomhedens lønpolitik i udvalget og også ved behandling af andre aflønningsspørgsmål i udvalget. Det er den samlede bestyrelse, der udpeger medlemmer af aflønningsudvalget, herunder mindst et eventuelt medarbejdervalgt medlem.

Den foreslåede bestemmelse i § 151, stk. 2, giver muligheder for at etablere et fælles aflønningsudvalg, hvis der er flere virksomheder indenfor samme koncern, som har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg i medfør af stk. 1. Dette vil kunne medføre, at der nedsættes et fælles aflønningsudvalg i en finansiel virksomhed, som er omfattet af pligten til at nedsætte et aflønningsudvalg, men som ikke er omfattet af reglerne om medarbejderrepræsentation i selskabslovens kapitel 8. Hvis der etableres et fælles aflønningsudvalg i medfør af § 151, stk. 2, 1. pkt., og en eller flere af de omfattede virksomheder har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i medfør af reglerne herom i selskabsloven, skal et eller flere af disse bestyrelsesmedlemmer være medlem af det fælles aflønningsudvalg.

De almindelige habilitetsregler finder anvendelse på bestyrelsens, herunder udvalgets, arbejde, og et bestyrelsesmedlem vil derfor ikke kunne deltage i behandlingen af aflønningsspørgsmål, hvor den pågældende har en personlig og/eller økonomisk interesse i resultatet.

Bestyrelsen skal fastlægge en lønpolitik for bestyrelsen, direktionen og ansatte, hvis aktiviteter har indflydelse på virksomhedens risikoprofil (væsentlige risikotagere). Uanset at lønpolitikken skal omfatte bestyrelsens egne forhold, anses bestyrelsen ikke som inhabil i den sammenhæng.

For så vidt angår medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vil disse i kraft af deres bestyrelsespost automatisk anses for at være væsentlige risikotagere. Men ud over bestyrelsesposten vil disse medarbejdere kunne være udpeget som væsentlige risikotagere i kraft af deres daglige job i virksomheden.

Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, der også er udpeget som væsentlig risikotager i kraft af dennes daglige job i virksomheden, vil kun kunne være omfattet af inhabilitetskravene, hvis beslutninger, der tages i aflønningsudvalget, vedrører den ansatte selv, dvs. hvis den ansatte er udpeget som væsentlige risikotager, og den pågældende beslutning vil gælde for alle væsentlige risikotagere. Hvis beslutningen alene vedrører visse ansatte, eksempelvis ansatte i en specifik afdeling, og den pågældende arbejder i en anden afdeling, vil beslutningen i almindelighed ikke påvirke den ansattes habilitet. Der kan dog også forekomme andre situationer, hvor den ansatte er inhabil, uden at beslutningen vedrører vedkommende selv. Hvis beslutningen eksempelvis vedrører et nærtstående familiemedlem, må den ansatte anses for at være inhabil i forhold hertil.

Hvis beslutningen vedrører den ansatte, må det vurderes, om den ansatte har en så åbenbar og væsentlig interesse i beslutningen, at det kan være i strid med virksomhedens interesse.

Der må foretages en konkret vurdering af, om beslutningen vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgsmål vedrørende en større gruppe af ansatte, som ikke vil føre til inhabilitet, eller om beslutningen særligt angår den enkelte ansatte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan føre til inhabilitet. Det vil være afgørende, om indholdet af beslutningen er af så åbenbar og væsentlig betydning for den pågældende, at det må betragtes som tvivlsomt, om den pågældende vil kunne agere uden at lade sig påvirke af sin særlige egeninteresse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den pågældende er den eneste væsentlige risikotager i virksomheden, eller hvis den pågældende er den eneste, der vil blive berørt af den trufne beslutning.

I medfør af lovforslagets § 312, stk. 1, nr. 1, foreslås overtrædelser af § 151, stk. 6, strafbelagt med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede § 151, stk. 6, er forsikringsselskabet og forsikringsholdingvirksomheden. En overtrædelse af bestemmelsen kan være, at et forsikringsselskab, der har medarbejderepræsentation i bestyrelsen i medfør af reglerne i kapitel 8 i selskabsloven, ikke udpeger mindst en af disse medarbejderepræsentanter til at være medlem af aflønningsudvalget nedsat i medfør af det foreslåede stk. 1 og 2.