LBK nr 169 af 16/02/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 141
Et forsikringsselskab skal desuden offentliggøre oplysninger om, hvordan forsikringsselskabet lever op til kravene i §§ 142-144, 146 og 151, i det omfang de pågældende krav finder anvendelse på forsikringsselskabet.
Stk. 2. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der har en hjemmeside, skal offentliggøre oplysninger om, hvordan virksomheden lever op til kravene i artikel 258, stk. 1, litra l, og artikel 275, stk. 1, litra a og b, og stk. 2, litra b, d-f og h, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 skal ske på forsikringsselskabets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 141
Det følger af den gældende § 28 i aflønningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019, at et forsikringsselskab skal offentliggøre oplysninger om, hvordan virksomheden lever op til en række af bekendtgørelsens og/eller Solvens II-forordningens bestemmelser. Disse oplysninger skal ligeledes offentliggøres på den pågældende virksomheds hjemmeside, på et sted hvor de naturligt hører hjemme. Overtrædelse af bestemmelsens stk. 1 og 2 straffes med bøde, jf. aflønningsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, at et forsikringsselskab desuden skal offentliggøre oplysninger om, hvordan forsikringsselskabet lever op til kravene i §§ 142, 143 og 144, 146 og 151, i det omfang de pågældende krav finder anvendelse på forsikringsselskabet.
Overtrædelser af det foreslåede stk. 1 straffes med bøde efter forslagets § 312, stk. 1, nr. 1. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af den foreslåede § 141, stk. 1, er forsikringsselskabet. Den strafbare handling består i, at et forsikringsselskab, der har en hjemmeside, undlader at offentliggøre oplysninger om selskabets efterlevelse af de nævnte bestemmelser i forslagets stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der har en hjemmeside, skal offentliggøre oplysninger om, hvordan virksomheden lever op til kravene i artikel 258, stk. 1, litra l, og artikel 275, stk. 1, litra a og b, og stk. 2, litra b, litra d-f og litra h, i Solvens II-forordningen.
Overtrædelser af det foreslåede stk. 2 straffes med bøde efter forslagets § 312, stk. 1, nr. 1. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af den foreslåede § 141, stk. 2, er forsikringsselskabet. Den strafbare handling består i, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der har en hjemmeside, undlader at offentliggøre oplysninger om selskabets efterlevelse af de ovenfor nævnte artikler i Solvens II-forordningen.
Det foreslås i stk. 3, at offentliggørelse efter stk. 1 og 2 skal ske på forsikringsselskabets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme.