Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 139

Det følger af den gældende § 108 i lov om finansiel virksomhed, at direktionen i forsikringsselskaber skal drage omsorg for, at forsikringsselskabet råder over tilstrækkelig sagkundskab til beregning af forsikringsmæssige hensættelser til solvens, og at bestyrelsen i forsikringsselskaber, der driver livsforsikringsvirksomhed, skal ansætte en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af direktionen eller bestyrelsen i forsikringsselskabet.

Den foreslåede bestemmelse i § 139 viderefører den gældende § 108 i lov om finansiel virksomhed med en enkelt materiel ændring og en række sproglige ændringer.

Den gældende § 108, stk. 3, om bestyrelsens og den ansvarshavende aktuars redegørelser til Finanstilsynet ved afskedigelse eller fratrædelse af den ansvarshavende aktuar foreslås ikke videreført i dette lovforslag. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte regler i det foreslåede stk. 5 vil blive benyttet til at udstede en bekendtgørelse om den ansvarshavende aktuar, der som i dag vil indeholde krav om en sådan redegørelse i forbindelse med fratrædelse. Der findes derfor ikke behov for en enslydende bestemmelse i den foreslåede bestemmelse i § 139. Der er i øvrigt ikke tiltænkt materielle ændringer.

Det foreslås i stk. 1, at direktionen skal drage omsorg for, at et forsikringsselskab råder over tilstrækkelig sagkundskab til beregning af forsikringsmæssige hensættelser til regnskab og solvens.

Bestemmelsen stiller krav til, at forsikringsselskabet har tilstrækkelig med viden og erfaring til at kunne beregne virksomhedens forsikringsmæssige hensættelser til regnskab og solvens. Bestemmelsen finder anvendelse på både forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livforsikringvirksomhed, og forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed.

I forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, forpligtes bestyrelsen tillige til at ansætte en ansvarshavende aktuar, jf. stk. 2, hvorimod dette krav ikke gælder for forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed,. I forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, vil det derfor bero på en konkret vurdering, hvilken sagkundskab der er nødvendig. Der skal med udgangspunkt i selskabets forretningsomgang og karakter foretages en vurdering af, om der er ansat den nødvendige forsikringstekniske ekspertise, eller om selskabets direktion eller andre selv besidder tilstrækkelig ekspertise til at opfylde kravet. I større forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, vil kravet i stk. 1 i udgangspunktet ikke være opfyldt, medmindre der er etableret et skadesaktuariat.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 1 foreslås strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 312. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 1 er direktionen i det pågældende forsikringsselskab. Den strafbare handling består i ikke at sikre, at forsikringsselskabet råder over tilstrækkelig sagkundskab til beregning af forsikringsmæssige hensættelser til regnskab og solvens. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, at en direktør, som ikke selv besidder tilstrækkelig forsikringsteknisk ekspertise, undlader at ansætte medarbejdere, der har tilstrækkelig sagkundskab til beregning af forsikringsmæssige hensættelser til regnskab og solvens.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at bestyrelsen i forsikringsselskaber med tilladelse til livsforsikringsvirksomhed skal ansætte en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at stillingen som aktuar ikke kan forenes med stillingen som medlem af direktionen eller bestyrelsen i forsikringsselskabet.

Benævnelsen »ansvarshavende aktuar« relaterer sig til den aktuar, som bestyrelsen har ansat, og som skal opfylde de betingelser, Finanstilsynet fastsætter. At bestyrelsen skal ansætte den ansvarshavende aktuar indebærer, at den ansvarshavende aktuar refererer til bestyrelsen (og ikke direktionen), og at kun bestyrelsen har kompetence til at ansætte og afskedige den ansvarshavende aktuar.

Den ansvarshavende aktuar kan ansættes på deltid, og samme person kan være ansvarshavende aktuar i flere selskaber, under forudsætning af at vedkommende har tilstrækkelig tid til at kunne varetage den eller de pågældende stillinger forsvarligt.

Rollen som ansvarshavende aktuar kan efter bestyrelsens konkrete vurdering kombineres med rollen som nøgleperson for aktuarfunktionen. Dette forudsætter, at bestyrelsen har taget behørigt stilling til interessekonflikter og håndteringen heraf.

Bestemmelsen omfatter både tegning af direkte og indirekte livsforsikringsvirksomhed. Genforsikringsselskaber, der genforsikrer livsforsikringsvirksomhed, skal derfor tillige ansætte en ansvarshavende aktuar.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 2 foreslås strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 312, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 2 er bestyrelsen i forsikringsselskabet. Den strafbare handling består i undladelse af at ansætte en ansvarshavende aktuar. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, at bestyrelsen, i tilfælde af afskedigelse af den hidtidige ansvarshavende aktuar, undlader at ansætte en ny ansvarshavende aktuar.

Det foreslås i stk. 3, at den ansvarshavende aktuar skal påse, at forsikringsselskabet overholder sit tekniske grundlag m.v. Aktuaren skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i forsikringsselskabets aktiviteter og materiale og påse, at det tekniske grundlag m.v., jf. § 29, til enhver tid er i overensstemmelse med de krav, der gælder i § 30, stk. 1-6.

Det »aktuarmæssige indhold« omfatter alle vilkår, som har relation til selskabets beregningsgrundlag samt forhold, som efter lovforslagets § 29 er omfattet af selskabets anmeldelsespligt. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets §§ 29 og 30.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 3 foreslås strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 312. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 3 er den pågældende ansvarshavende aktuar. Den strafbare handling består i ikke at påse, at forsikringsselskabet overholder sit tekniske grundlag m.v. Den strafbare handling består også i ikke at gennemgå det aktuarmæssige indhold i forsikringsselskabets aktiviteter og materiale. Den strafbare handling består endelig i ikke at påse, at det tekniske grundlag m.v., jf. § 29, til enhver tid er i overensstemmelse med de krav, der gælder i § 30, stk. 1-5. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, at den ansvarshavende aktuar undlader at påse, om forsikringsselskabet overholder dets tekniske grundlag, f.eks.ved ikke at følge dets regler om overskudsdeling. Et andet eksempel herpå er, at den ansvarshavende aktuar undlader at påse, om præmierne for nytegnede forsikringer er tilstrækkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, således at der ikke vil være behov for systematisk og permanent tilførsel af andre midler, jf. § 30, stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at den ansvarshavende aktuar omgående skal indberette enhver tilsidesættelse af de forhold, der er nævnt i stk. 3, til Finanstilsynet.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finanstilsynet omgående får kendskab til enhver tilsidesættelse af forsikringsselskabernes tekniske grundlag, således at Finanstilsynet tidligt kan vurdere, om det skal gå ind i sagen. Bestemmelsen skal ligeledes ses i sammenhæng med forslagets § 30, stk. 7, hvorefter Finanstilsynet har pligt til at påbyde et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, at foretage de fornødne ændringer, såfremt selskabet ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1-4, eller i regler udstedt i medfør af denne lov.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at aktuaren kan henvende sig til Finanstilsynet uden at underrette selskabets direktion herom, men bestemmelsen indebærer ikke, at aktuaren kan tilsidesætte sin loyale oplysningsforpligtelse over for forsikringsselskabets ledelse.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 4, 1. pkt., foreslås strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 312. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 4, 1. pkt., er den ansvarshavende aktuar. Den strafbare handling består i ikke omgående at indberette enhver tilsidesættelse af de forhold, der er nævnt i stk. 3, til Finanstilsynet. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, at den ansvarshavende først indberetter en tilsidesættelse af de forhold, der er nævnt i stk. 3, til Finanstilsynet en uge efter, at den ansvarshavende aktuar har opdaget tilsidesættelsen.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at den ansvarshavende aktuar har ret til af direktionen at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Den ansvarshavende aktuar har således mulighed for at få information i samme omfang som selskabets bestyrelse. Aktuaren har således også ret til at få forelagt materiale til brug for bestyrelsesmøder. Direktionen i et forsikringsselskab, som har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, kan ikke lovligt nægte at besvare spørgsmål fra aktuaren, hvis spørgsmålet efter aktuarens skøn er af betydning for en vurdering af selskabets økonomiske stilling m.v.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 4, 2. pkt., foreslås strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 312. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 4, 2. pkt., er de medlemmer af direktionen, der efter anmodning fra den ansvarshavende aktuar undlader at udlevere alle oplysninger, som er nødvendige for, at den ansvarshavende aktuar kan udføre sit hverv. Den strafbare handling består i at undlade at udlevere alle oplysninger til den ansvarshavende aktuar, som er nødvendige for, at den ansvarshavende aktuar kan udføre sit hverv. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, at en administrerede direktør i et forsikringsselskab nægter at udlevere oplysninger om præmieniveauet for nytegnede forsikringer.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at Finanstilsynet kan kræve alle de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelsen af forsikringsselskabets økonomiske stilling.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 4, 3. pkt., foreslås strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 312. Ansvarssubjektet for overtrædelse af det foreslåede stk. 4, 3. pkt., er den ansvarshavende aktuar. Den strafbare handling består i ikke at udlevere alle de oplysninger, som Finanstilsynet vurderer er nødvendige til bedømmelsen af forsikringsselskabets økonomiske stilling. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, at den ansvarshavende aktuar nægter at udlevere oplysninger om beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser til regnskab.

Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de forhold, der er nævnt i stk. 2-4, herunder om de krav, en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne benyttes til at fastsætte nærmere bestemmelser om de forhold, der er nævnt i stk. 2-4. Dette vil bl.a. omfatte regler om uddannelses- og erfaringskrav for den ansvarshavende aktuar, rapporteringskrav til Finanstilsynet ved afskedigelse eller fratrædelse af den ansvarshavende aktuar og den ansvarshavende aktuars rapportering til bestyrelsen. Der vil også kunne fastsættes nærmere regler om den ansvarshavende aktuars pligt til at påse, at det tekniske grundlag m.v. overholder kravene i lovforslagets §§ 29 og 30.

Bemyndigelsen viderefører den gældende § 108, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, der er er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1305 af 28. november 2017 om ansvarshavende aktuar.