Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 1543 af 18/11/2025

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling § 34

Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af bestemmelserne i denne lov, bortset fra sager omfattet af kapitel 2, § 13, § 14 og § 15 og kapitel 6 og 7.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en virksomhed, der overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed som forsikringsformidler eller genforsikringsformidler uden tilladelse, jf. § 3, eller overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed som accessorisk forsikringsformidler uden registrering, jf. § 4.

Stk. 3. Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 9, stk. 1, nr. 1, i det omfang der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling § 34

§ 49 b i den gældende lov om forsikringsformidling omhandler Finanstilsynets pligt til at orientere offentligheden om sager, som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af de bestemmelser i loven, der vedrører forbrugerbeskyttelse.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med sproglige ændringer § 49 b i loven, dog således at den foreslåede bestemmelse er ændret i forhold til bestemmelserne i lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 32, stk. 1, i forsikringsdistributionsdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af bestemmelserne i denne lov bortset fra forslagets kapitel 2, §§ 13-15 og 17-21.

Kapitel 2 omhandler betingelserne for at opnå tilladelse som forsikrings- og genforsikringsformidler og de krav, der gælder for at blive registreret som accessorisk forsikringsformidler. § 13 vedrører krav til aflønning af virksomhedens ansatte, og § 14 vedrører effektive procedurer for godkendelse af nye produkter, væsentlige ændringer i eksisterende produkter samt distribution af disse. § 15 vedrørende virksomhederne og deres ansattes forbud mod videregivelse af fortrolige oplysninger. §§ 17 og 18 vedrører whistleblowerordning, og §§ 19-21 vedrører regler for grænseoverskridende virksomhed.

Det vil som udgangspunkt kun kunne komme på tale at offentliggøre virksomhedens navn i sager, der udtrykker en generel adfærd hos virksomheden. En række af de klager, som Finanstilsynet modtager, vedrører enkeltstående tvister mellem en kunde og en virksomhed. I disse sager foreligger der derfor typisk ikke den fornødne offentlige interesse til, at der kan ske offentliggørelse. Ved enkeltstående overtrædelser kan det dog komme på tale at præcisere forståelsen af de bagvedliggende regler. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor der er tale om nye regler, som Finanstilsynet ønsker at udbrede kendskabet til. Men det vil også kunne være tilfældet, hvis virksomheder gør brug af en ny praksis, som er reguleret af det eksisterende regelsæt. I disse tilfælde, vil der typisk ske en offentliggørelse af Finanstilsynets afgørelse.

Hensynet til den almene interesse vil i de fleste tilfælde medføre, at der ikke er behov for at nævne den involverede virksomheds navn. Baggrunden for at orientere offentligheden om sager vil således typisk være ønsket om at forhindre lignende sager ved at udbrede kendskabet til tilsynets praksis. Derimod kan der være grund til at offentliggøre virksomhedens navn i de sager, hvor der er behov for at advare kunderne mod at handle med virksomheden, eller hvor virksomhedens praksis har medført, at kunderne vil kunne have et erstatningskrav mod virksomheden.

Orientering om Finanstilsynets sager skal efter den foreslåede bestemmelse ske, når Finanstilsynet har truffet afgørelse i en sag. For sager, der ikke er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, jf. forslagets § 29, vil Finanstilsynet kunne orientere offentligheden om en sag, inden der er truffet afgørelse. Bestemmelsen gør det også muligt at offentliggøre Finanstilsynets afgørelse i en sag, hvor Finanstilsynet har fundet, at en virksomhed har handlet i overensstemmelse med loven. Særligt i tilfælde, hvor sagen har været omtalt i pressen med oplysning om virksomhedens navn, vil det kunne være nærliggende at offentliggøre navnet.

Når Finanstilsynet udsender en pressemeddelelse om udfaldet af en sag, men uden at offentliggøre virksomhedens navn, vil Finanstilsynet også fremover orientere den relevante brancheforening. Påtænker Finanstilsynet at offentliggøre en virksomheds navn, vil den berørte virksomhed blive orienteret, inden Finanstilsynet udsender en pressemeddelelse. For så vidt angår en række af de bestemmelser, som er omfattet af Finanstilsynets adgang til at foretage offentliggørelse, er overtrædelse heraf sanktioneret med straf. Det foreslåede stk. 1 forhindrer ikke, at Finanstilsynet offentliggør, at en virksomhed vil blive anmeldt til politiet for overtrædelse af en strafbar bestemmelse. En offentliggørelse kan imidlertid have indgribende betydning for den berørte virksomhed. Der skal derfor ved vurderingen af, om der skal ske offentliggørelse, foretages en afvejning af behovet for at offentliggøre en politianmeldelse over for de betænkeligheder, herunder af retssikkerhedsmæssig karakter, som offentliggørelsen kan give anledning til. Der kan ikke i medfør af bestemmelsen ske offentliggørelse af enkeltpersoners strafbare forhold.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere skal orientere offentligheden om navnet på en virksomhed, der overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed som forsikringsformidler eller genforsikringsformidler uden tilladelse, jf. § 3, eller overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed som accessorisk forsikringsformidler uden registrering jf. § 4.