Lov om forebyggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte § 9

Kommunalbestyrelserne har efter gældende ret ikke hjemmel til at kræve, at arbejdsgivere genhuser, deres ansatte, hvis påbud om overholdelses af smitteforebyggende tiltag ikke umiddelbart kan efterkommes.

Det foreslås med § 9, at hvis kommunalbestyrelsens påbud efter § 8 ikke umiddelbart kan efterkommes af arbejdsgiveren, og kommunalbestyrelsen vurderer det nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen kræve, at det nødvendige ansatte fraflytter boligen, og arbejdsgiver skal stille en erstatningsbolig til rådighed for det nødvendige antal ansatte. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for fraflytning.

Med bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen kræve, at arbejdsgiver for egen regning genhuser det nødvendige antal ansatte, hvis det i forbindelse med tilsynet er fundet, at betingelserne i § 2, ikke er overholdt, og det udstedte påbud ikke umiddelbart kan efterkommes af arbejdsgiver.

Hvorvidt et påbud kan efterkommes umiddelbart må vurderes efter de pågældende omstændigheder. Det kan ud fra, hvor tidskrævende det vil være at opfylde påbuddet eller hvis det vil være uforholdsmæssigt omkostningsfuldt. Som eksempel vil manglende stregmarkeringer og opsætning af skilte hurtigt kunne gennemføres med relativt små omkostninger, hvorimod manglende toiletadgang ofte vil være vanskeligere at udbedre umiddelbart. Under omstændighederne vil det dog være muligt ved opsætning af en skurvogn eller lignende. Det vil heller ikke umiddelbart kunne udbedres, hvis der bor dobbelt så mange personer i boligen, som der burde. I denne situation må der fx flyttes det antal ansatte beboere, der er nødvendigt for at kunne overholde afstandskravene. Det må i den enkelte situation vurderes, hvor mange af beboerne det er nødvendigt at flytte, for at kravene i § 2 kan overholdes.

Derudover skal kommunalbestyrelsen overveje proportionalitetshensyn og hensynet til lovens formål om at forebygge smittespredning af covid-19, samt at loven gælder frem til og med den 30. juni 2021.

Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for fraflytningen. Fristen skal fastsættes ud fra en vurdering af den konkrete situation. Det skal dermed vurderes, hvor omfattende de påbudte tiltag er, og om det vil være muligt at gennemføre dem umiddelbart. Fristen skal ligeledes fastsættes i forhold til formålet med loven, om at forebygge smittespredning af covid-19. Det vil som udgangspunkt være nødvendigt med en hurtig fraflytning, da spredning af smitte sker inden for ganske kort tid.

Ved vurderingen af om der skal ske fraflytning, skal varigheden af genhusningen vurderes. Varigheden af genhusningen vil afhænge af, hvilke tiltag der er påbudt, og hvilken frist, der er fastsat for gennemførelsen. Det vil fx være nødvendigt med en længere genhusning, hvis den oprindelige bolig ikke indeholder rum eller har plads nok til antallet af beboere. Hvis dette ikke kan udbedres, vil arbejdsgiveren skulle sikre genhusning af de ansatte frem til den 1. juli 2021, hvor loven ophæves.

I vurderingen om krav om genhusning vil lovens virkningsperiode også skulle indgå. Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere den enkelte sag, men som eksempel vil de sandsynligvis ikke være holdbart at kræve genhusning den 28. juni 2021, når loven har virkning til og med den 30. juni 2021.