Det foreslås i § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse, når 2 eller flere ansatte er indkvarteret i samme bolig, som er stillet til rådighed af en arbejdsgiver.

Såfremt der er flere arbejdsgivere, som indkvarterer ansatte i samme bolig, skal hver enkelt arbejdsgiver sørge for, at kravene efter § 2 er overholdt.

Ved vurderingen af om der er tale om en arbejdsgiver, skal der tages udgangspunkt i arbejdsmiljølovens afgrænsning af, hvorvidt der er tale om arbejde for en arbejdsgiver og praksis i den forbindelse. Det bemærkes i den forbindelse, at vikarbureauer, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v., er omfattet af lovens arbejdsgiverbegreb.

Om der er tale om samme bolig beror på et konkret skøn. Der kan i skønnet tages udgangspunkt i, om de ansatte deler fx badeværelse, køkkenfaciliteter, opholdsrum m.v. Er der tale om indkvartering af enkelte ansatte med familier i selvstændige lejligheder med eget bad, køkken og opholdsrum, vil loven ikke finde anvendelse. Loven finder dermed kun anvendelse, hvis to eller flere ansatte, som ikke er i familie, er indkvarteret i samme bolig.

De med lovforslaget foreslåede regler vil således ikke finde anvendelse, når en arbejdsgiver fx stiller en lejlighed til rådighed for en enkelt ansat, som derved bor alene i boligen.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse for indkvartering af ansatte uden for landets kommunegrænser. Med forslaget vil loven fx ikke finde anvendelse ved indkvartering på skibe, offshoreanlæg samt flere chaufførers overnatning i et styrehus.

Efter de gældende regler er der ikke krav til de boligforhold, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte som led i et ansættelsesforhold. Arbejdsgivere er dermed ikke pålagt generelle pligter i forhold til kvaliteten og indretningen af den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed, og arbejdsgivere er heller ikke pålagt konkrete pligter i forhold til at sikre, at ansatte er indkvarteret på en sådan måde, at smittespredning med covid-19 bedst muligt forebygges. En arbejdsgiver kan således ikke efter de gældende regler gøres ansvarlig for ikke at følge eventuelle anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet om forebyggelse af smittespredning med covid-19.

Det foreslås i § 2, stk. 1, at en arbejdsgiver skal sikre, at en bolig, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for sine ansatte, opfylder en række krav til boligens indretning.

Med den foreslåede bestemmelse vil en arbejdsgiver, der stiller bolig til rådighed for sine ansatte, således være forpligtet til at sikre, at boligen lever op til en række krav, når der er 2 eller flere ansatte indkvarteret i samme bolig, jf. den foreslåede § 1, stk. 2. Kravene tager afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der stilles følgende krav:

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 1, at toilet- og badefaciliteter samt spise- og køkkenfaciliteter skal være til rådighed for beboerne.

Boligen skal indeholde toilet- og badefaciliteter, som skal være til rådighed i tilstrækkeligt omfang for beboerne. Der er ikke krav om et bestemt antal toiletter eller badefaciliteter i forhold til antallet af beboere, men det må afgøres på baggrund af et konkret skøn, om faciliteterne er tilstrækkelige til, at beboerne kan opretholde den tilstrækkelige personlige hygiejne. Desuden skal der være spise- og køkkenfaciliteter til rådighed for beboerne. Køkkenfaciliteter skal indrettes med et tilstrækkeligt antal pladser til, at beboerne kan lave mad og holde mindst 1 meters fysisk afstand til de øvrige beboere. Da spiserum også er et fælles beboelses- og opholdsrum, skal det sikres, at hver beboer har mindst 4 m2 til rådighed, jf. den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 2, at der skal være mulighed for at holde mindst 1 meters afstand mellem beboerne på alle tidspunkter.

Boligen skal være indrettet og disponeret på en måde, så det er muligt at holde mindst 1 meters afstand mellem beboerne på alle tidspunkter.

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 3, at boligen skal være indrettet således, at den enkelte beboer har mindst 4 m2 til rådighed ved ophold i fælles beboelses- og opholdsrum. Boligens indretning skal dermed medføre, at den enkelte beboer har mindst 4 m2 til rådighed ved ophold i fælles beboelses- og opholdsrum. Fælles beboelses- og opholdsrum er bl.a. soverum, rum der benyttes til samvær og rum til spisning f.eks. køkkenet. Fællesrum, som gangarealer og trapper er ikke omfattet af kravet om 4 m2.

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 4, at der skal være synlig skiltning om det maksimale antal personer pr. rum, synlig oversigt med instruks i rengøring og hygiejneregler og stregmarkeringer til afstand.

Boligen skal være indrettet, således at der er synlig skiltning for beboerne om, hvor mange antal personer, der maksimalt må være pr. rum. Ved beregningen af, hvor mange personer, der maksimalt må være pr. rum, skal afstandskravene i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, være overholdt. Som eksempel kan der maksimalt opholde sig 2 personer i et fælles beboelses- eller opholdsrum, som fx en fælles stue, hvis rummet er 8 m2.

Boligen skal desuden indeholde en synlig oversigt med en instruks i rengøring og hygiejneregler i boligen, herunder hvor hyppigt, der skal gøres rent i boligen. Instruksen til beboerne skal bl.a. indeholde krav om, at fællestoiletter skal rengøres dagligt samt ved behov; badefaciliteter skal rengøres hyppigt; beboerne bør ikke bruge fælles håndklæder hverken ved håndvask eller bad. Instruksen i rengøring bør desuden angive, hvordan og hvor hyppigt beboerne skal sikre rengøring af fælles arealer og kontaktpunkter i fællesrum.

De generelle hygiejneråd skal fremgå af skilte og med vejledning om god håndhygiejne og med vejledning om, hvor hyppigt rengøring skal forekomme, og metode til at forebygge smitte via genstande, hænder og ansigt.

Skiltning, oversigt og instruks kan være i form af billeder, tegninger, figurer og/eller med tekst, som er forståelig for beboerne. Desuden skal boligen indeholde markering med streger i forhold til, at beboerne kan holde den nødvendige afstand, jf. kravet om 1 meters afstand i § 2, stk. 1, nr. 2

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 5, at der skal være adgang til håndvask med sæbe og adgang til håndsprit, særligt i fælles beboelses- og opholdsrum. Derudover kan det for at sikre tilstrækkelig personlig hygiejne være afgørende, at der er håndvaske ved alle toiletter og at beboerne ikke benytter fælles håndklæder hverken ved håndvask eller bad.

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 6, at boligens indretning skal sikre gode hygiejniske forhold med mulighed for hyppig, effektiv rengøring samt personlig hygiejne.

Boligens indretning skal sikre gode hygiejniske forhold med mulighed for hyppig, effektiv rengøring samt personlig hygiejne. Som eksempel kan det være afgørende for muligheden for rengøring, at der er vaskbar gulvbelægning, og at boligens inventar er i en forfatning, som muliggør tilstrækkelig rengøring, ligesom der skal være mulighed for god ventilation og udluftning. Udluftning kan være ved åbning af vinduer og døre eller mekanisk ventilationssystem.

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 7, at der skal være mulighed for egen opbevaring af personlige ejendele.

Der skal være mulighed for egen opbevaring af personlige ejendele, fx hvor hver ansat får tildelt eget skab, kommode eller lignende

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 8, at der skal være egen seng for den enkelte beboer. De ansatte kan dermed deles om et værelse, hvis afstandskravene er overholdt, som beskrevet ovenfor, jf. § forslaget til § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, så længe de har hver deres seng.

I forhold til yderligere vejledning i tiltag om smitteforebyggelse henvises der til Sundhedsstyrelsen anbefalinger om smitteforebyggelse. Det bemærkes i forbindelse med smitteforebyggelse af covid-19 ved transport til og fra boligen, at hvis en virksomhed befordrer sine ansatte er der tale om privat kørsel, som ikke kræver tilladelse i henhold til taxiloven, såfremt de ansatte ikke yder nogen form for betaling for kørslen. Hvis de ansatte skal betale for kørslen er der tale om tilladelsespligtig kørsel iht. taxiloven. Såfremt de ansatte kører sammen i en af de ansattes biler, er der tale om samkørsel. Der er krav om mundbind ved benyttelse af kollektiv trafik, herunder taxaer. Det anbefales, at der anvendes mundbind ved samkørsel mellem flere ansatte til og fra boligen, selvom det ikke er et krav.

Efter gældende ret eksisterer der i dag ikke en pligt for en arbejdsgiver, som stiller en bolig til rådighed for sine ansatte, om at udarbejde en plan for, hvordan der sker forebyggelse af smitte med covid-19 blandt de indkvarterede ansatte i boligen.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at en arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for sine ansatte, skal udarbejde en plan for, hvordan der ved ophold i boligen sker forebyggelse af smitte med covid-19 blandt beboerne.

Arbejdstilsynet vil udarbejde en skabelon for planen, som vil være et hjælpeværktøj for arbejdsgivere, som de kan vælge at tage udgangspunkt i, når de skal udarbejde en plan. Skabelonen for en plan vil være let tilgængelig på Arbejdstilsynets hjemmeside. Arbejdsgiveren har metodefrihed i forhold til den konkrete udformning af planen, som skal være skriftlig. Nedenfor følger en række eksempler på, hvordan udvalgte punkter i planen kan opfyldes.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at planen som minimum skal indeholde en række oplysninger om bl.a. kontaktoplysninger, adresse på boligen og boligens størrelse:

Det foreslås i § 3, stk. 2, nr. 1, at kontaktoplysninger på arbejdsgiveren skal fremgå af planen. Det er relevant at det fremgår af planen, hvem der er arbejdsgiver og dermed er ansvarlig for planen og for den bolig, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for de ansatte. Kontaktoplysninger på arbejdsgiveren er dermed relevant i forhold til den videre opfølgning fra Arbejdstilsynet og evt. underretning af bopælskommunen.

Det foreslås i § 3, stk. 2, nr. 2, at planen skal indeholde oplysning om adressen for boligen , hvor de ansatte er indkvarteret. Oplysning om adresse for indkvarteringen en er relevant i forhold til evt. underretning af bopælskommunen.

Det foreslås i § 3, stk. 2, nr. 3, at planen skal indeholde oplysning om boligens størrelse. Oplysningen er relevant i forhold til vurderingen af, om beboerne kan holde den nødvendige afstand, jf. kravene i § 2.

Ved opgørelsen af boligens størrelse, skal opgørelsen angives i kvadratmeter, herunder de indvendige mål, som skal anvendes. Det er afgørende for at kunne overholde afstandskravene i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås i § 3, stk. 2, nr. 4, at planen skal indeholde oplysning om antal beboere i boligen. Oplysning om antallet af beboere i boligen er relevant i forhold til, når kommunen er på tilsyn og skal foretage en vurdering af, om kravene i § 2 er opfyldt, herunder fx krav om afstand mellem beboerne.

Det foreslås i § 3, stk. 2, nr. 5, at det skal fremgå af planen, hvorledes arbejdsgiver generelt har taget højde for forebyggelse af smittespredning med covid-19 ved ophold i boligen. Kravet kan fx opfyldes ved en overordnet beskrivelse af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren har truffet, jf. § 2. Det er afgørende, at arbejdsgiver i planen på betryggende vis redegør for, hvordan arbejdsgiver forholder sig til smitterisikoen, og hvordan arbejdsgiver forebygger smittespredningen. Forpligtelsen om at instruere beboerne i hyppig og effektiv rengøring kan opfyldes ved en overordnet beskrivelse af, hvorledes arbejdsgiver har givet rengøringsinstruks til de ansatte i boligen, jf. § 2.

Det foreslås i § 3 stk. 3, at arbejdsgiver skal informere de indkvarterede ansatte eller en repræsentant for disse om indholdet af planen. Planen skal være til rådighed på arbejdspladsen for de indkvarterede ansatte og Arbejdstilsynet eller kunne fremskaffes inden for rimelig tid under Arbejdstilsynets tilsyn.

I forbindelse med et tilsynsbesøg skal arbejdsgiveren gives mulighed for at fremskaffe planen, fx elektronisk, men oplysningerne skal være Arbejdstilsynet i hænde senest ved afslutningen af tilsynsbesøget. Digital/elektronisk fremsendelse af dokumentation i løbet af tilsynsbesøget accepteres således, medmindre dette medfører en væsentlig forsinkelse af Arbejdstilsynets kontrol.

Det foreslås i § 3, stk. 4, at hvis arbejdsgiveren er et vikarbureau, skal arbejdsgiver sørge for, at planen er tilgængelig på brugervirksomheden.

Bestemmelsen omhandler situationen, hvor en virksomhed bruger vikarer fra et vikarbureau, som sørger for indkvarteringen af vikarerne, og dermed har ansvaret for indkvarteringen samt udarbejdelsen af planen. I den situation skal vikarbureauet sørge for, at planen vedrørende de ansattes indkvartering er til stede på arbejdsstedet, det vil sige på brugervirksomheden, der anvender vikarer, således at planen kan være til rådighed for de ansatte og for Arbejdstilsynet.

Det foreslås i § 3, stk. 4, 2. pkt., at hvis vikarbureauet ikke har sørget for, at planen er tilgængelig på brugervirksomheden senest 3 dage efter, at de indkvarterede ansatte er påbegyndt deres arbejde på brugervirksomheden, skal brugervirksomheden underrette Arbejdstilsynet. Underretningen kan fx ske ved telefonisk henvendelse til Arbejdstilsynets hotline. Arbejdstilsynet kan herefter tage kontakt til vikarbureauet med henblik på at få tilsendt planen.

Arbejdstilsynet har efter gældende ret ikke hjemmel til at anmode om oplysninger om, hvorvidt arbejdsgiver stiller boligforhold til rådighed for sine ansatte som led i ansættelsen. Tilsvarende har Arbejdstilsynet ikke hjemmel til at føre tilsyn med, om en arbejdsgiver, der stiller bolig til rådighed for sine ansatte som led i ansættelsen, har udarbejdet en plan for, hvordan der sker forebyggelse af smitte med covid-19 blandt de indkvarterede ansatte.

Det foreslås i § 4 stk. 1, at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med, om en arbejdsgiver har udarbejdet en plan for, hvordan der sker forebyggelse af smitte med covid-19 blandt de indkvarterede ansatte ved ophold i boligen, og om de øvrige forpligtelser efter § 3 er overholdt.

Arbejdstilsynets tilsyn med, om arbejdsgiveren har udarbejdet en plan vil ske i forbindelse med Arbejdstilsynets almindelige tilsynsvirksomhed, som følger af arbejdsmiljøloven. Arbejdsmiljølovens regler finder således anvendelse ved Arbejdstilsynets tilsyn. Tilsynet vil blive gennemført i overensstemmelse med de gældende regler i arbejdsmiljøloven og retssikkerhedsloven.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at såfremt arbejdsgiveren ikke har udarbejdet en plan for forebyggelse af smitte med covid-19, eller hvis planen er mangelfuld, kan Arbejdstilsynet påbyde arbejdsgiveren straks at udarbejde en plan, som lever op til minimumskravene, jf. § 3, stk. 2.

Arbejdstilsynet får dermed hjemmel til at kunne træffe afgørelse om påbud, hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at arbejdsgiveren ikke har udarbejdet en plan for, hvordan der sker forebyggelse af smitte med covid-19 i den bolig, hvor de indkvarterede ansatte bor, eller hvis planen er mangelfuld. Påbuddet om, at arbejdsgiveren straks skal påbegynde udarbejdelsen af en plan, der lever op til minimumskravene i § 3, stk. 2, vil i praksis blive afgivet som et strakspåbud, da formålet med afgørelsen vil forspildes, hvis der ikke træffes foranstaltninger straks. Der er tale om samme påbudsform, som Arbejdstilsynet afgiver efter arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, hvorefter Arbejdsstilsynet kan påbyde, at forhold bringes i orden inden en nærmere frist. Det foreslås, at Arbejdstilsynets sædvanlige praksis på området følges, således at arbejdsgiver får en 7 dages tilbagemeldingsfrist. På den måde sikres det, at arbejdsgiver udarbejder planen hurtigt, men samtidig får passende tid til at udarbejde planen, idet arbejdsgiver formentlig forinden udarbejdelse af planen skal sætte sig ind i kravene hertil m.v.

Det beror på en konkret vurdering, om en plan, der skal opfylde kravene i § 3, stk. 2, er mangelfuld. Det er dog hensigten, at en plan alene vil blive vurderet som værende mangelfuld, og dermed udløse et påbud, hvis planen indeholder én eller flere væsentlige mangler. Det bør fx ikke være vurderingen, at en plan er mangelfuld, hvis boligens antal kvadratmeter ikke er angivet helt præcist. En væsentlig mangel er fx, hvis det i planen ikke er angivet, hvordan arbejdsgiveren har taget højde for forebyggelse af smitte med covid-19 for de indkvarterede ansatte, herunder hvordan arbejdsgiver har instrueret beboerne i hyppig og effektiv rengøring og hygiejne, jf. § 3, stk. 2, nr. 5, eller hvis samtlige af kravene i § 3, stk. 2, nr. 1-5, er angivet fejlagtigt. Det bemærkes, at Arbejdstilsynet alene fører tilsyn med overholdelsen af de formelle krav til planen, hvorfor Arbejdstilsynet ikke fører tilsyn med selve boligforholdene, som planen er lavet over. Det foreslås i § 4, stk. 3, at Arbejdstilsynet kan underrette den relevante bopælskommune om påbud efter stk. 2, eller hvis Arbejdstilsynet i øvrigt finder grundlag herfor med henblik på, at kommunen kan føre tilsyn med den pågældende bolig. Det kan bl.a. være på baggrund af kvalificerede indberetninger eller henvendelser til Arbejdstilsynet fx fra indkvarterede ansatte om de faktiske boligforhold og om manglende smitteforebyggelse i boligen.

Underretningen til kommunen foreslås, af hensyn til formålet om at forebygge smittespredning med covid-19, at ske sideløbende med Arbejdstilsynets afgivelse af påbud. Det er hensigten, at det i praksis vil ske således, at Arbejdstilsynet, hvis tilsynet konstaterer, at en arbejdsgiver ikke har udarbejdet en plan, eller planen er mangelfuld udarbejdet, afgiver et påbud, som arbejdsgiveren får 7 dage til at imødekomme. I påbuddet vil Arbejdstilsynet anføre, at tilsynet samtidig med påbuddet har underrettet den relevante bopælskommune med henblik på, at kommunen kan føre et boligtilsyn. Underretning til bopælskommunen vil blandt andet indeholde kontaktoplysninger på arbejdsgiveren og de indkvarterede ansatte, således at kommunen kan rette henvendelse til arbejdsgiveren og beboerne med henblik på at kunne varsle og gennemføre et evt. boligtilsyn.

Ved udstedelse af påbud skal Arbejdstilsynet tage højde for, at denne lov kun gælder frem til og med 30. juni 2021. Det skal derfor i forbindelse med påbud vurderes, om det vil være muligt og give mening at udstede et påbud om foranstaltninger, der skal ændres. Som eksempel vil det være usandsynligt, at det giver mening at udstede påbud den 28. juni 2021. Men det er op til Arbejdstilsynet at vurdere i den enkelte sag. Påbud hvis frist ikke er udløbet, bortfalder den 1. juli 2021.

Efter gældende ret har arbejdsgiver ikke en forpligtelse til at oplyse Arbejdstilsynet om, hvorvidt arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for sine ansatte i forbindelse med ansættelsen. Efter arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1, skal enhver, der er pålagt pligter efter loven, efter anmodning give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed. Arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1, finder imidlertid ikke anvendelse i relation til nærværende lov, men alene for arbejdsgivere, der er pålagt pligter efter arbejdsmiljøloven.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at en arbejdsgiver, der stiller bolig til rådighed for sine ansatte, efter anmodning fra Arbejdstilsynet skal udlevere alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsyn efter § 4. Arbejdsgiveren skal under tilsynet kunne udlevere kontaktoplysninger på de indkvarterede ansatte. Kontaktoplysninger kunne fx være telefonnummer eller e-mail på de indkvarterede ansatte, således at kommunen kan tage kontakt til dem og varsle et tilsynsbesøg. Det foreslås, at Arbejdstilsynet kan anmode om oplysninger både under og efter tilsynet efter § 4. Der er ikke nogen udtømmende liste af oplysninger, som Arbejdstilsynet kan anmode om, men det kan fx være oplysninger om adressen på boligen og antallet af indkvarterede ansatte, kontaktoplysninger på de indkvarterede ansatte m.v. Det kan dog ikke omfatte udlevering af følsomme personoplysninger, som fx helbredsoplysninger. Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1, der er nævnt ovenfor.

Efter arbejdsmiljølovens § 76, stk. 3, har Arbejdstilsynet uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdspladser, hvis det er påkrævet, for at Arbejdstilsynet kan varetage dets hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Efter arbejdsmiljølovens § 76, stk. 5, kan Arbejdstilsynet som led i tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelige dokumentation udleveret.

Som en tilsvarende bestemmelse foreslås det i § 6, stk. 1, at Arbejdstilsynet uden retskendelse og mod behørig legitimation til enhver tid har adgang til offentlige og private arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at Arbejdstilsynet kan varetage deres hverv i henhold til loven. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Det er afgørende for effektiviteten af Arbejdstilsynets tilsyn efter § 4, at Arbejdstilsynet uhindret og uden forudgående retskendelse til enhver tid kan få adgang til arbejdspladser med henblik på at føre tilsyn med, om arbejdsgivere, der har tilbudt ansatte boliger, også har udarbejdet en plan for forebyggelse af smitte med covid-19 m.v. I modsat fald forspildes hensigten med tilsynet efter § 4.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at Arbejdstilsynet som led i tilsynets udøvelse og uden retskendelse kan kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage fotografiske optagelser og lignende.

Arbejdstilsynets tilsyn skal ske i overensstemmelse med retssikkerhedsloven.

Kommunalbestyrelserne har efter gældende ret ikke hjemmel til at føre tilsyn med at boliger, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver, overholder nærmere krav til smitteforebyggelse af covid-19.

Det foreslås i § 7, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, om de boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for sine ansatte, opfylder de nærmere krav der er fastsat i § 2.

Kravene tager afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer om forebyggelse af smittespredning med ny coronavirus i boliger for tilrejsende arbejdstagere.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen får pligt til at føre tilsyn med, at boliger, der er stillet til rådighed af arbejdsgiver, som en del af ansættelsen, opfylder kravene i § 2, bl.a. med hensyn til boligens areal og indretning, afstandskrav mellem beboerne, instruktion i rengøring af boligen, jf. bemærkninger til den foreslåede § 2.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn, hvis Arbejdstilsynet, på baggrund af et tilsyn på arbejdspladsen og gennemgang af arbejdsgivers plan, jf. § 4, stk. 3, retter henvendelse til kommunen om gennemførelse af tilsyn. Hvis beboerne eller andre parter mener, at arbejdsgiverens plan eller de i § 2 fastsatte krav ikke er overholdt, kan der rettes henvendelse til Arbejdstilsynet, som på baggrund af henvendelsen vil vurdere, om der er anledning til at foretage en underretning af kommunen.

Tilsynet efter stk. 1 omfatter kun boliger, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver til en ansat, som led i ansættelsen, og hvor der på grund af beboerantallet er fare for spredning af smitte med covid-19. Tilsynet gælder for arbejdstageres boliger, der er stillet til rådighed af arbejdsgiver.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at kommunen uden retskendelse og mod fremvisning af behørig legitimation, har adgang til boliger og fællesrum, der er stillet til rådighed af arbejdsgiver, i det omfang det er påkrævet for gennemførelse af tilsyn efter loven.

Ved besigtigelser af boliger efter den foreslåede bestemmelse skal kommunen iagttage reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), herunder reglerne om forudgående skriftlig underretning, jf. nærmere herom i pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forudsættes i den forbindelse, at kommunen i meget betydeligt omfang vil have behov for at fravige hovedreglen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, hvorefter skriftlig underretning om et tilsynsbesøg skal ske senest 14 dage, inden besøget gennemføres, jf. herved retssikkerhedslovens § 5, stk. 4. Dette skal ses i lyset af, at formålet med lovforslaget er at sikre forebyggelse af smitte med covid-19, og at dette formål ville forspildes, hvis kommunen som hovedregel skulle vente 14 dage på at foretage tilsyn. Det forudsættes på den baggrund, at der ofte vil være situationer, hvor forholdene tilsiger, at der kan gives en forudgående skriftlig underretning, som hovedregel vil kunne ske underretning ca. 48 timer inden tilsynsbesøgets gennemførelse, og at der vil være tilfælde, hvor forholdene tilsiger, at kommunen foretager tilsynsbesøg uden forudgående varsel. Det vil være en konkret vurdering, hvornår situationen tilsiger, at der foretages tilsyn uden forudgående varsel, men som eksempel kan det være nødvendigt, hvis de ansatte ikke har adgang til sanitære forhold, eller hvis der er indkvarteret et væsentligt højere antal beboere, end der kvadratmetermæssigt er plads til.

I de situationer, hvor der kan gives forudgående underretning, skal denne gives til både de ansatte, der bor i den pågældende bolig, og til arbejdsgiveren, idet arbejdsgiveren også skal have mulighed for at deltage i besigtigelsen eller fx sende en repræsentant.

Det foreslås også, at politiet i fornødent omfang yder kommunen bistand til at opnå en i henhold til loven hjemlet adgang til en ejendom. Kommunen kan dermed få støtte fra politiet, hvis det er nødvendigt for at få adgang til boliger, stillet til rådighed af arbejdsgiver, for at kunne føre tilsyn efter stk. 1.

Det forslås i § 7, stk. 3, at en arbejdsgiver, der stiller bolig til rådighed for sine ansatte, efter anmodning fra den relevante bopælskommune skal udlevere alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsyn efter stk. 1.

Efter gældende ret har kommunalbestyrelsen ikke hjemmel til at udstede påbud om overholdelse af smitteforebyggende tiltag i boliger, stillet til rådighed af en arbejdsgiver.

Det foreslås i den nye § 8, stk. 1, at hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at boligforholdene ikke er i overensstemmelse med kravene i § 2, kan kommunalbestyrelsen meddele arbejdsgiveren påbud om at bringe boligforholdene i overensstemmelse med kravene. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for gennemførelse af påbuddet.

Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen få mulighed for at påbyde arbejdsgiver at få bragt boligforholdene for de ansatte, hvor arbejdsgiver har stillet en bolig til rådighed, i overensstemmelse med kravene i § 2, og påbuddet udstedes til arbejdsgiver, der har ansvaret for at sikre overholdelse af kravene. Kommunalbestyrelsen skal ud fra sagens omstændigheder vurdere om en mindre indgribende foranstaltning end påbud kan anvendes til at få bragt forholdene i overensstemmelse med kravene. Det må således i den enkelte situation afvejes, om der er mindre indgribende midler, der kan være tilstrækkeligt til at få bragt boligforholdene i orden.

Kommunalbestyrelsen kan påbyde overholdelse af samtlige af de i § 2, nævnte forhold. Det er ikke muligt at påbyde arbejdsgiver at opføre nybygninger eller tilbygninger til bade-, toilet- eller køkkenfaciliteter, og der må i disse tilfælde ske genhusning efter den foreslåede § 9. Det vil dog under omstændighederne være muligt at påbyde arbejdsgiver at opsætte en ekstra container eller skurvogn med bade-, toilet eller køkkenforhold, hvis dette kan gennemføres inden for rimelig tid og inden for rimelige omkostninger.

I vurderingen af om der skal udstedes påbud kan indgå om der er flere forhold, der ikke er overholdt, eller blot et enkelt. Det vil også være væsentligt, hvilke forhold, der ikke er overholdt, da afstandsmuligheden og mulighed for hygiejne er de mest smitteforebyggende.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en rimelig frist for gennemførelse af påbuddet. Fristen skal fastsætte under hensyn til, at der skal være rimelig tid til at efterkomme påbuddet, og få gennemført de nødvendige ændringer, og under hensyn til lovens formål om at undgå smittespredning med covid-19.

Det foreslås i § 8, stk. 2, at hvis påbud efter stk. 1 ikke er efterkommet inden for den fastsatte frist kan kommunalbestyrelsen lade de påbudte tiltag udføre for arbejdsgivers regning.

Med den foreslåede bestemmelse får kommunalbestyrelsen mulighed for at gennemføre de påbudte tiltag for arbejdsgivers regning, hvis arbejdsgiveren ikke har udført de påbudte tiltag, der skal sikre overholdes af de i § 2, nævnte krav. Kommunalbestyrelsen må inddrive evt. kommunale udlæg fra arbejdsgiveren efter almindelige gældende ret.

Ved udstedelse af påbud skal kommunalbestyrelsen tage højde for, at denne lov kun gælder frem til 30. juni 2021. Det skal derfor i forbindelse med påbud vurderes om det vil være muligt og give mening at udstede et påbud om foranstaltninger, der skal ændres. Som eksempel vil det være usandsynligt, at det giver mening at udstede påbud den 28. juni 2021. Men det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere i den enkelte sag.

Kommunalbestyrelserne har efter gældende ret ikke hjemmel til at kræve, at arbejdsgivere genhuser, deres ansatte, hvis påbud om overholdelses af smitteforebyggende tiltag ikke umiddelbart kan efterkommes.

Det foreslås med § 9, at hvis kommunalbestyrelsens påbud efter § 8 ikke umiddelbart kan efterkommes af arbejdsgiveren, og kommunalbestyrelsen vurderer det nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen kræve, at det nødvendige ansatte fraflytter boligen, og arbejdsgiver skal stille en erstatningsbolig til rådighed for det nødvendige antal ansatte. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for fraflytning.

Med bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen kræve, at arbejdsgiver for egen regning genhuser det nødvendige antal ansatte, hvis det i forbindelse med tilsynet er fundet, at betingelserne i § 2, ikke er overholdt, og det udstedte påbud ikke umiddelbart kan efterkommes af arbejdsgiver.

Hvorvidt et påbud kan efterkommes umiddelbart må vurderes efter de pågældende omstændigheder. Det kan ud fra, hvor tidskrævende det vil være at opfylde påbuddet eller hvis det vil være uforholdsmæssigt omkostningsfuldt. Som eksempel vil manglende stregmarkeringer og opsætning af skilte hurtigt kunne gennemføres med relativt små omkostninger, hvorimod manglende toiletadgang ofte vil være vanskeligere at udbedre umiddelbart. Under omstændighederne vil det dog være muligt ved opsætning af en skurvogn eller lignende. Det vil heller ikke umiddelbart kunne udbedres, hvis der bor dobbelt så mange personer i boligen, som der burde. I denne situation må der fx flyttes det antal ansatte beboere, der er nødvendigt for at kunne overholde afstandskravene. Det må i den enkelte situation vurderes, hvor mange af beboerne det er nødvendigt at flytte, for at kravene i § 2 kan overholdes.

Derudover skal kommunalbestyrelsen overveje proportionalitetshensyn og hensynet til lovens formål om at forebygge smittespredning af covid-19, samt at loven gælder frem til og med den 30. juni 2021.

Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for fraflytningen. Fristen skal fastsættes ud fra en vurdering af den konkrete situation. Det skal dermed vurderes, hvor omfattende de påbudte tiltag er, og om det vil være muligt at gennemføre dem umiddelbart. Fristen skal ligeledes fastsættes i forhold til formålet med loven, om at forebygge smittespredning af covid-19. Det vil som udgangspunkt være nødvendigt med en hurtig fraflytning, da spredning af smitte sker inden for ganske kort tid.

Ved vurderingen af om der skal ske fraflytning, skal varigheden af genhusningen vurderes. Varigheden af genhusningen vil afhænge af, hvilke tiltag der er påbudt, og hvilken frist, der er fastsat for gennemførelsen. Det vil fx være nødvendigt med en længere genhusning, hvis den oprindelige bolig ikke indeholder rum eller har plads nok til antallet af beboere. Hvis dette ikke kan udbedres, vil arbejdsgiveren skulle sikre genhusning af de ansatte frem til den 1. juli 2021, hvor loven ophæves.

I vurderingen om krav om genhusning vil lovens virkningsperiode også skulle indgå. Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere den enkelte sag, men som eksempel vil de sandsynligvis ikke være holdbart at kræve genhusning den 28. juni 2021, når loven har virkning til og med den 30. juni 2021.

Det foreslås med § 10, at erstatningsboligen efter § 9, skal overholde kravene i den foreslåede § 2.

Med den foreslåede bestemmelse skal kravene i § 2 til bl.a. fysisk afstand og rengøring være overholdt i erstatningsboligen. Arbejdsgiver kan anvise de omfattede ansatte ophold på hotel eller lignende som erstatningsbolig. Men det er valgfrit for arbejdsgiver, hvilken type bolig der anvises til.

Det foreslås i § 10, stk. 2, at hvis der ikke er sket fraflytning inden den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist, jf. § 9, kan kommunalbestyrelsen midlertidigt anvise en erstatningsbolig på arbejdsgivers regning. Som erstatningsbolig kan anvises ophold på hotel eller lignende. Kommunalbestyrelsens genhusning af de ansatte vil være midlertidig, og vare frem til de påbudte tiltag er udbedret, og de ansatte kan flytte tilbage til boligen eller arbejdsgiver har fundet anden passende bolig for de ansatte. Derudover vil genhusningsforpligtelsen ophøre, når loven ophæves den 1. juli 2021.

Kommunalbestyrelsen vil kunne anvise de samme midlertidige boliger, som arbejdsgiver, herunder hotel og lignende. Det er valgfrit for kommunalbestyrelsen, hvilken type bolig, der anvises til, men kommunalbestyrelsen skal vælge den mindst omkostningsfulde mulighed, da genhusningen gennemføres på arbejdsgivers regning. Kommunalbestyrelsen må inddrive evt. kommunale udlæg fra arbejdsgiveren efter almindelige gældende ret.

Det foreslås i § 11, at Arbejdstilsynets og kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Med bestemmelsen vil det derfor ikke være muligt for arbejdsgiver at påklage et påbud fra Arbejdstilsynet til Arbejdsmiljøklagenævnet. Det vurderes mest hensigtsmæssigt ikke at give klagemulighed til Arbejdsmiljøklagenævnet, da der er tale om boligforhold og ikke arbejdsmiljø. I forhold til påbud fra kommunen, vil det ikke være muligt for arbejdsgivere at påklage udstedte påbud eller krav om genhusning til anden administrativ myndighed. Det vil heller ikke være muligt at påklage kommunens udgifter på arbejdsgivers vegne, hvis kommunen gennemfører påbud eller genhusning på arbejdsgivers regning, for anden administrativ myndighed.

Det betyder i praksis, at arbejdsgivere kan påklage Arbejdstilsynets afgørelser til Arbejdstilsynet, og arbejdsgivere kan påklage kommunens afgørelser til kommunen og ellers kan arbejdsgivere indbringe sagen for de almindelige domstole.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at en arbejdsgiver, der undlader at efterkomme et påbud fra Arbejdstilsynet efter § 4, stk. 2, om at udarbejde en plan for, hvordan der sker forebyggelse af smitte med covid-19 blandt de indkvarterede ansatte, eller § 8 om at bringe boligforholdene i overensstemmelse med kravene i § 2, kan straffes med bøde.

En arbejdsgiver kan efter bestemmelsen alene blive pålagt straf i det omfang arbejdsgiveren ikke har efterkommet et påbud fra Arbejdstilsynet. Pligten til at udarbejde en plan efter § 3, stk. 1 og stk. 2, er således ikke direkte strafbelagt, og en bøde forudsætter, at Arbejdstilsynet har afgivet et påbud til virksomheden, og at dette påbud ikke efterkommes.

Med den foreslåede bestemmelse vil arbejdsgiveren kunne ifalde bødestraf, hvis arbejdsgiveren ikke efterkommer et af kommunalbestyrelsen udstedt påbud efter § 8.

I § 12, stk. 2, foreslås det, at en brugervirksomhed der undlader at underrette Arbejdstilsynet, jf. § 3, stk. 4, kan straffes med bøde.

I § 12, stk. 3, foreslås det, at der kan pålægges bødestraf over for arbejdsgivere, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. Dette indebærer, at ansvaret for arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder ligestilles med ansvaret for arbejdsgivere, der udgør selskaber m.v. (juridiske personer).

I den foreslåede § 12, stk. 4, fastsættes det, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Det forudsættes vejledende, at bødeniveauet ved strafudmålingen i sager om manglende efterkommelse af påbud i normaltilfælde er 10.000 kr.

Det bemærkes, at det i øvrigt tilkommer domstolene ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder at fastsætte bøden i den enkelte sag, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås i § 13, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at lovforslaget stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse bemærkes, at det stigende behov for tiltag for at bremse udviklingen i covid-19 tilfælde gør det påkrævet, at lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt.

Det forudsættes, at Arbejdstilsynets tilsyn efter § 4 og underretning af kommunerne først iværksættes 14 dage efter lovens ikrafttræden, således at arbejdsgiverne har en kortere periode til at indrette sig på de nye regler. I den mellemliggende periode vil Arbejdstilsynet og kommunerne alene vejlede om den nye lovgivning.

Efter den gældende § 5, stk. 1, i udstationeringsloven, finder følgende regler anvendelse, når en virksomhed udstationerer en lønmodtager i Danmark, uanset hvilket lands ret der i øvrigt regulerer ansættelsesforholdet:

1. Lov om arbejdsmiljø, offshoresikkerhedslov og kapitel 4 A i lov om luftfart.

2. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., bortset fra de bestemmelser i denne lovs kapitel 3, der vedrører ret til fravær for andre end gravide kvinder eller kvinder, der lige har født.

3. Lov om lige løn til mænd og kvinder.

4. Funktionærlovens § 7 og § 9, stk. 1, for så vidt den pågældende opfylder betingelserne i funktionærlovens § 1.

5. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

6. Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.

7. Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v.

8. §§ 5 og 6 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v., for så vidt den pågældende lønmodtager opfylder betingelserne i § 1 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.

9. Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v.

For at sikre, at der også kan stilles krav til og føres tilsyn med corona-sikre boligforhold, når en udstationerende virksomhed stiller bolig til rådighed for udstationerede lønmodtagere i Danmark, foreslås det i § 14, at der indsættes et nyt nr. 10 i udstationeringslovens § 5, hvorefter lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte også finder anvendelse, når en virksomhed udstationerer en lønmodtager i Danmark, uanset hvilket lands ret der i øvrigt regulerer ansættelsesforholdet.

Dermed skal udstationerende virksomheder, som stiller bolig til rådighed for udstationerede lønmodtagere i forbindelse med levering af tjenesteydelser i Danmark, også opfylde de krav til boligens indretning og udarbejdelse af plan om smitteforebyggelse, som fremgår af denne lov.

Det foreslås i § 15, stk. 1 at loven ophæves den 1. juli 2021.

Det foreslås i § 15, stk. 2, at § 5, nr. 10, i lov om udstationering af lønmodtagere m.v. som affattet ved denne lovs § 15 ophæves den 1. juli 2021.

Bestemmelserne indebærer, at de regler, der gennemføres med lovforslaget, automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedsperiode.

Med lovens ophævelse ophører igangværende sager om påbud og genhusning efter lovens §§ 4, 8, 9 og 10, stk. 2. Det betyder, at genhusninger maksimalt kan løbe frem til lovens ophævelse, og at udstedte påbud efter loven, der ikke er efterkommet ved lovens ophævelse, bortfalder.

Det foreslås i § 16, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det bemærkes i denne forbindelse, at de områder, der reguleres med dette lovforslag, er overtaget.