Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 1088 af 10/10/2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år § 5a

Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love (Tredje og sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol) d. 30/12/2024

Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i nærmere angivne sager om straf efter § 5, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af loven, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2. Retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har gentagelsesvirkning som en dom.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år § 5a

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2004. I forbindelse med lovens ikrafttræden vil Sundhedsstyrelsen gennemføre en oplysningsindsats målrettet såvel de butiksansatte, der skal håndhæve forbudene, som den brede befolkning.

Efter § 5 ophæves lov nr. 97 af 9. februar 1994 om foranstaltninger mod alkoholmisbrug. Ved den seneste ændring af loven (lov nr. 411 af 26. juni 1998) ophævedes bestemmelserne om nedsættelse af et alkoholpolitisk kontaktudvalg. Loven indeholdt således kun to bestemmelser, nemlig § 2 a om butikssalg af alkohol til børn og § 3 om en ændring af sygehuslovens bestemmelse om ansvaret for alkoholbehandlingen.