Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 1088 af 10/10/2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år § 5

For overtrædelse af § 1, § 2 eller § 2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, straffes butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren, den, der erhvervsmæssigt markedsfører ved fjernsalg, m.v. med bøde. Det skal ved straffens udmåling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen af § 1, § 2 eller § 2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, er af grov eller gentagen karakter. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse.

Stk. 2. Ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af §§ 1 og 2 a fratages retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i en periode.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2004. I forbindelse med lovens ikrafttræden vil Sundhedsstyrelsen gennemføre en oplysningsindsats målrettet såvel de butiksansatte, der skal håndhæve forbudene, som den brede befolkning.

Efter § 5 ophæves lov nr. 97 af 9. februar 1994 om foranstaltninger mod alkoholmisbrug. Ved den seneste ændring af loven (lov nr. 411 af 26. juni 1998) ophævedes bestemmelserne om nedsættelse af et alkoholpolitisk kontaktudvalg. Loven indeholdt således kun to bestemmelser, nemlig § 2 a om butikssalg af alkohol til børn og § 3 om en ændring af sygehuslovens bestemmelse om ansvaret for alkoholbehandlingen.