Lov om foranstaltninger til fremme af et brinttransmissionssystem fra Esbjerg til den dansk-tyske landegrænse § 7

Forarbejder til Lov om foranstaltninger til fremme af et brinttransmissionssystem fra Esbjerg til den dansk-tyske landegrænse § 7

Naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven indeholder hver især en række forbud mod tilstandsændringer m.v. og dertil knyttede krav om tilladelser og dispensationer. Lovene indeholder desuden regler om adgangen til at påklage afgørelser herom. Kommunestyrelsesloven fastsætter i tillæg hertil, at Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, i det omfang, der ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den pågældende sag.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at afgørelser vedrørende projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1, som træffes efter lov om naturbeskyttelse, lov om skove eller museumsloven eller regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klageadgangen afskæres i forhold til afgørelser efter de nævnte love og regler, som vedrører projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1. Dette vil gælde, uanset hvilken myndighed der har truffet afgørelsen, f.eks. en kommunalbestyrelse, et fredningsnævn eller en minister. Det foreslåede vil indebære, at reglerne om klageadgang, klagemyndighed, opsættende virkning og forbud mod udnyttelse af en meddelt tilladelse før klagefristudløb m.v. i de nævnte love ikke finder anvendelse.

De omfattede afgørelser vil fortsat kunne indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand. For så vidt angår Energinets klageadgang henvises til bemærkningerne til stk. 2 og 3.

Behandlingen af de omfattede sager vil fortsat være reguleret af naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven og regler udstedt i medfør heraf. De regler, der gælder for f.eks. ansøgninger, tilsyn, straf og fremgangsmåden ved afgørelser, vil således gælde uændret. Tilsvarende gælder de krav og betingelser, der stilles for at opnå tilladelser, dispensationer m.v. efter de respektive love. Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn til en ansøgers, en bygherres eller en samfundsmæssig interesse i et givet projekt, vil hensynet til projektet kunne indgå med betydelig vægt. Det samme vil gælde ved behandlingen af klagesager efter stk. 2 og 3, og hvor klima-, energi- og forsyningsministeren har overtaget afgørelseskompetencen efter stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle afgørelser vedrørende projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1, herunder nødvendige supplerede foranstaltninger i den forbindelse, dvs. foranstaltninger, som ikke udgør en egentlig part af brinttransmissionssystemet, men som Energinet skønner er nødvendige at gennemføre i forbindelse med projekteringen eller etableringen heraf. Dette omfatter f.eks. etablering af adgangsveje og oplagspladser, samt klimarelaterede afværgeforanstaltninger og foranstaltninger til kompensation for projektets eventuelle indgreb i naturtilstanden, herunder hvor sådanne foranstaltninger gennemføres på arealer uden for det egentlige anlægsområde.

Bestemmelsen vil ikke være begrænset til afgørelser direkte rettet mod selve projekterings- eller anlægsarbejdet eller projektområdet, men vil også omfatte andre afgørelser efter naturbeskyttelsesloven, skovloven eller museumsloven eller regler udstedt i medfør heraf, når disse påvirker projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet eller kan medføre forsinkelse, fordyrelser el.lign.

Afskæring af klageadgangen vil, som de følgende foreslåede bestemmelser, alene gælde afgørelser vedrørende projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1. Afgørelser vedrørende den efterfølgende drift af anlægget og eventuelle senere ændringer dertil m.v. vil dermed kunne påklages efter de sædvanlige regler herom. Etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1 anses for afsluttet ved samlet fuld idriftsættelse heraf.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af kommunalbestyrelsen kan påklages af Energinet til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Energinet vil herefter kunne påklage kommunale afgørelser vedrørende projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1 truffet efter de i stk. 1 nævnte love og regler udstedt i medfør heraf, herunder f.eks. afslag på dispensationer eller vilkår for tilladelser, til klima-, energi- og forsyningsministeren som administrativ klageinstans.

Klima-, energi- og forsyningsministerens behandling af disse klagesager vil være reguleret af de i stk. 1 nævnte love og regler. Det vil f.eks. sige, at de krav og betingelser, som gælder for tilladelser og dispensationer m.v. efter disse love og regler, fortsat vil gælde. Ligesom ved kommunalbestyrelsens behandling vil klima-, energi- og forsyningsministeren ved afgørelsen af klagesagen også kunne inddrage og lægge betydelig vægt på hensynet til projektet, hvis bestemmelserne i de i stk. 1 nævnte love og regler indeholder skønsmæssige beføjelser, og der efter disse kan tages hensyn til en ansøgers, en bygherres eller en samfundsmæssig interesse i et givet projekt. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin viden om projektet.

Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser i sager, hvor ministeren er klagemyndighed efter det foreslåede § 7, stk. 2, ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed. Delegeres ministerens beføjelse til at træffe afgørelse i disse klagesager til en anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden myndigheds afgørelser tilsvarende ikke kunne påklages til ministeren eller anden administrativ myndighed.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren, eller af en myndighed til hvilken ministeren har delegeret beføjelser efter denne lov, vil fortsat kunne indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.

Det foreslås i § 7, stk. 3, at afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af andre myndigheder end kommunalbestyrelsen kan påklages af Energinet efter bestemmelserne herom i de pågældende love og regler, jf. dog § 11.

Energinet vil herefter kunne påklage f.eks. en statslig myndigheds eller et fredningsnævns afgørelser efter de i stk. 1 nævnte love og regler, herunder f.eks. afslag på dispensationer eller vilkår for tilladelser, efter de sædvanlige regler om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage m.v. i disse love og regler. Hvor der ikke er fastsat særlige klageregler, herunder om afskæring af klageadgang, i de i stk. 1 nævnte love og regler, vil Energinet have sædvanlig ulovbestemt klageadgang. I forhold til afgørelser truffet af andre myndigheder end kommunalbestyrelsen vil Energinet herefter få samme klageadgang som normalt på de pågældende områder. For så vidt angår afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter de foreslåede § 7, stk. 2 og 4, vil det følge af det foreslåede § 11, stk. 1, at Energinet ikke vil kunne påklage disse afgørelser til anden administrativ myndighed efter det foreslåede § 7, stk. 3. Hvis ministeren delegerer beføjelsen til at træffe afgørelse i disse klage- og call-in-sager til en anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden myndigheds afgørelser ikke kunne påklages til ministeren eller anden administrativ myndighed, jf. det foreslåede § 11, stk. 2.

På samme måde som klima-, energi- og forsyningsministerens klagebehandling efter stk. 2, vil klagemyndighedens behandling af disse klagesager også være reguleret af de i stk. 1 nævnte love og regler. Klagemyndigheden vil ligeledes under tilsvarende betingelser kunne inddrage og lægge betydelig vægt på hensynet til projektet.

Det foreslås i § 7, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte at overtage en anden myndigheds beføjelser efter love og regler nævnt i stk. 1 i en nærmere bestemt sag, der vedrører projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1.

Den foreslåede bestemmelse vil alene give ministeren kompetence til at træffe afgørelse i nærmere bestemte enkeltsager (call-in), som efter de i stk. 1 nævnte love og regler verserer hos andre myndigheder, f.eks. en kommunalbestyrelse, et fredningsnævn eller en anden statslig myndighed, herunder også hvor disse ressortmæssigt henhører under en anden minister.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne udnyttes, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn til fremdriften i projektet kræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne for projektet. Bestemmelsen kan endvidere f.eks. være relevant, hvis en anden myndighed ikke træffer afgørelse inden for den nødvendige tidsramme i en sag, der er af væsentlig betydning for fremdriften i projektet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil – ligesom efter det foreslåede stk. 2 – skulle træffe afgørelse efter bestemmelserne i og praksis efter de love og regler, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til projektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse, kan tillægges betydelig vægt, hvis det er muligt efter de pågældende love og regler.

Selv om klima-, energi- og forsyningsministeren måtte beslutte at træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag, vil denne beslutning ikke ændre på de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Ministeren vil dog også kunne beslutte at overtage kompetencen i en tilsynssag.

Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser i sager, hvor ministeren har overtaget beføjelser efter det foreslåede § 7, stk. 4, ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed. Delegeres ministerens beføjelse til at træffe afgørelse i disse call-in-sager til en anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden myndigheds afgørelser tilsvarende ikke kunne påklages til ministeren eller anden administrativ myndighed.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren, eller af en myndighed til hvilken ministeren har delegeret beføjelser efter denne lov, vil fortsat kunne indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.

Klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at overtage en anden myndigheds beføjelser vil alene gælde for sager vedrørende projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1. Sager vedrørende den efterfølgende drift af anlægget og eventuelle senere ændringer dertil m.v. vil derimod ikke kunne hjemtages. Etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1 anses for afsluttet ved samlet fuld idriftsættelse af heraf.

Det foreslås i § 7, stk. 5, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.

For så vidt angår afgørelser, der kan påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren efter det foreslåede stk. 2, følger dette allerede af kommunestyrelseslovens § 48, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer imidlertid samtidig, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter de i stk. 1, nævnte love.

Det foreslås i § 7, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 4 kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres i love og regler nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune. Ministeren kan herunder pålægge, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form.

Bestemmelsen skal sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan få de oplysninger, som kommunalbestyrelsen har – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe – til brug for ministerens behandling af klagesager eller call-in-sager efter stk. 2 og 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i pålæg efter bestemmelsen kunne fastsætte en frist for indsendelsen. Fristen vil skulle fastsættes konkret, bl.a. under hensyn til omfanget af oplysningerne og disses karakter, herunder om oplysningerne er tilgængelige eller skal tilvejebringes, og under hensyn til hvor hastende sagen er.

Den foreslåede beføjelse er en udvidelse i forhold til videregivelsespligten efter forvaltningslovens § 31. Dels fordi bestemmelsen giver adgang til at pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger, dels fordi den foreslåede bestemmelse ikke indeholder en regel svarende til forvaltningslovens § 31, stk. 2, hvorefter der skal ske en afvejning af det merarbejde, der påføres kommunalbestyrelsen op mod den betydning, som oplysningerne har for sagen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.