Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne § 12

Forarbejder til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne § 12

Det foreslås i § 12, stk. 1, at ejendomskreditgivere og forbrugere omfattet af denne lov skal betale en samlet garantiprovision til staten.

Den opkrævede garantiprovision udgør betaling for garantistillelsen. Garantiprovisionen skal anvendes til at dække forventede omkostninger og tab ved statsgarantiordningen og dermed være med til at finansiere ordningen. Risikoen for tab til staten er indregnet i garantiprovisionen.

Den samlede garantiprovision består dels af en garantiprovision fra forbrugeren, jf. stk. 2, og dels af en garantiprovision fra ejendomskreditgiveren, jf. stk. 3.

Størrelsen på garantiprovisionerne fra henholdsvis forbrugeren og ejendomskreditgiveren fastsættes i de forslåede § 12, stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 12, stk. 2, 1. pkt., at garantiprovisionen, der skal betales af forbrugeren, skal udgøre en årlig procentsats af restgælden på den statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen.

Garantiprovisionen forventes i udgangspunktet årligt at udgøre 1 pct., og den skal beregnes ud fra restgælden på det samlede garanterede beløb under ejendomskreditaftalen. I takt med at forbrugeren afdrager på lånet, vil det garanterede beløb falde, og forbrugeren vil dermed tilsvarende skulle betale en lavere garantiprovision. Procentsatsen vil blive fastsat i bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af stk. 5, men forventes i udgangspunktet at være i niveauet 1 pct.

Det foreslås i § 12, stk. 2, 2. pkt., at garantiprovisionen fra forbrugeren skal opkræves af ejendomskreditgiveren på vegne af staten.

Ejendomskreditgiveren er dermed ansvarlig for, at garantiprovisionen fra forbrugeren videresendes fra ejendomskreditgiveren til staten som en del af den samlede garantiprovision, der betales i overensstemmelse med den foreslåede § 12, stk. 4. Det vil være Finansiel Stabilitet som administrator af ordningen på vegne af staten, der modtager garantiprovisionen fra ejendomskreditgiver.

Ved forbrugerens manglende betaling af garantiprovisionen efter § 12, stk. 2, vil det skyldige beløb blive forsøgt inddrevet. I modsætning til hvad der gælder for restancer med ejendomskreditgiverens garantiprovision, jf. § 22, stk. 2, er det ikke hensigten, at restance fra forbrugeren skal medføre, at statsgarantien pr. automatik bortfalder. I vilkårsaftalen efter lovforslagets § 11, stk. 1, kan Finansiel Stabilitet fastsætte vilkår om, hvordan forbrugerens manglende betaling skal håndteres.

Det foreslås i § 12, stk. 3, 1. pkt., at garantiprovisionen, der skal betales af ejendomskreditgiver, afhænger af den underliggende risiko opgjort ved belåningsomfang i forhold til boligejendommens værdi.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at ejendomskreditgiverens betaling for statsgarantien vil være afhængig af risikoen for staten og ejendomskreditgiveren. Det lægges således til grund, at ejendomskreditgiver, uden hensyntagen til statsgarantien, vil have en højere risikomargin, når belåningsomfanget af boligejendommen er højere målt i forhold til boligejendommens værdi. På den baggrund vil garantiprovisionen, med hjemmel i det forslåede stk. 5, blive fastsat som en trappeordning, hvor ejendomskreditgiveren betaler den højeste garantiprovision for belåning i intervallet 80 til 90 pct. af boligejendommens værdi. For lavere intervaller betales en mindre garantiprovision.

Ejendomskreditgiverens garantiprovision skal derudover afspejle den risiko, som staten fjerner fra ejendomskreditgiveren. Statsgarantien er efter den foreslåede § 9, begrænset til 90 pct. af det garanterede beløb. Ved fastsættelse af ejendomskreditgiverens garantiprovision skal der derfor tages hensyn til, at ejendomskreditgiverens tabsrisiko vil udgøre 10 pct. af det garanterede beløb.

Det foreslås i § 12, stk. 3, 2. pkt., at ved belåning af ejendom med statsgaranti fastsættes garantiprovisionen ud fra en gennemsnitlig garantiprovision for belåning i intervallet mellem 60 pct. og 90 pct. af ejendommens kontantværdi.

Den gennemsnitlige garantiprovision forventes i udgangspunktet at udgøre i niveauet 1,25 pct. af det garanterede beløb. Garantiprovisionen skal beregnes ud fra restgælden på lånet. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der kun foretages belåning med statsgaranti i intervallet mellem 80 pct. og 90 pct., vil garantiprovisionen være højere end det gennemsnitlige niveau og tilsvarende, at hvis belåning er i intervallet mellem 60 pct. og 70 pct. vil garantiprovisionen være lavere end det gennemsnitlige niveau.

Det foreslås i § 12, stk. 4, at den samlede garantiprovision skal betales kvartalsvis af ejendomskreditgiveren til Finansiel Stabilitet. Garantiprovisionen tilfalder statskassen efter omkostninger er afholdt, jf. det foreslåede § 20, stk. 1. Med bestemmelsen foreslås det desuden, at der for ejendomskreditaftaler, der indfries i løbet af terminsperioden, alene beregnes en forholdsmæssig garantiprovision. Endelig foreslås det, at garantiprovisionen forfalder den 10. i måneden efter terminsperiodens udløb.

Det vil være Finansiel Stabilitet, der som administrator af ordningen på vegne af staten, modtager garantiprovisionen fra ejendomskreditgiver.

Det foreslås i § 12, stk. 5, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om garantiprovision, herunder regler om beregningen og betalingen af garantiprovisionen.

Med bemyndigelsen vil de nærmere principper for beregningen og betalingen af garantiprovision blive fastsat i bekendtgørelsen. Dette kan blandt andet omfatte principper for beregning af garantiprovision på forskellige lånetyper, i forskellige belåningsintervaller og for forskellige ejendomskreditgivere.

Det kan derudover være bestemmelser om opgørelse af garantiprovision ved ophør af statsgarantien, for eksempel i forbindelse med indfrielse af det statsgaranterede lån.