LOV nr 1387 af 05/10/2022
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger § 25
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og § 1 i lov nr. 573 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:
-
I § 20, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansieringsudgifter ved fremmedkapital«: », herunder ved et statsfinansieret lån,«.
-
I § 20, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »områdeafgrænsningen«: », afvikling af over- eller underdækning, herunder tidsperioder for afvikling,«.
-
I § 20 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om varsling af ændringer af pris og betingelser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1.«
Forarbejder til Lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger § 25
RetsinformationTil nr. 1
Priserne på opvarmet vand fastsættes som udgangspunkt efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det følger af denne bestemmelse, at de virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningsloven, i priserne for levering til det indenlandske marked af bl.a. opvarmet vand med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand alene kan indregne nødvendige udgifter. Det drejer sig bl.a. om nødvendige finansieringsudgifter ved fremmedkapital. Det er som udgangspunkt ikke afgørende, hvem kreditor er.
Det følger af den foreslåede indsættelse i § 20, stk. 1, 1. pkt., at der efter finansieringsudgifter ved fremmedkapital indsættes ”herunder ved et statsfinansieret lån”.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere, at et statsfinansieret lån er at betragte som fremmedkapital, og at varmeforsyningsvirksomheder derfor vil kunne indregne finansieringsudgifter forbundet med et statsfinansieret lån i sine varmepriser.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at varmeforsyningsvirksomheder vil kunne indregne finansieringsudgifter forbundet med et statsfinansieret lån i de tilfælde, hvor staten yder et lån til varmeforsyningsvirksomhederne.
Det drejer sig i første omgang om de udgifter til et statsfinansieret lån, som staten yder varmeforsyningsvirksomhederne med henblik på husstandes og virksomhedernes indefrysning.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at varmeforsyningsvirksomhederne som udgangspunkt vil kunne indregne renter og andre sædvanlige finansieringsomkostninger, herunder gebyrer m.v., forbundet med det statsfinansierede lån i sine varmepriser. Varmeforsyningsvirksomhederne vil som hidtil ikke kunne indregne afdrag på lån sine varmepriser i medfør af denne bestemmelse. Varmeforsyningsvirksomheder får likviditet til gældsafvikling ved anvendelse af varmeforsyningslovens afskrivningsregler, jf. § 20, stk. 2.
Det vil fortsat være Forsyningstilsynet, der i en eventuel sag om prisfastsættelsen på varme, vil kunne tage stilling til, om en konkret omkostning er nødvendig, og dermed vil kunne indregnes i priserne, jf. § 20, stk. 1, og § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven.
Til nr. 2
Priserne på opvarmet vand fastsættes som udgangspunkt efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det følger af denne bestemmelse, at de virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningsloven, i priserne for levering til det indenlandske marked af bl.a. opvarmet vand med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand alene kan indregne nødvendige udgifter.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse i varmeforsyningsloven, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om varmeforsyningsvirksomhedernes afvikling af overdækninger eller underdækninger, herunder regler for på hvilken måde og over hvor lang en periode, afviklingen vil kunne foretages.
Det følger af den foreslåede indsættelse i § 20, stk. 2, 2. pkt., at der efter områdeafgrænsningen indsættes ”afvikling af over- eller underdækning, herunder tidsperioder for afvikling. ”
Formålet med den foreslåede indsættelse er at udvide klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til ved bekendtgørelse at kunne fastsætte nærmere regler om varmeforsyningsvirksomhedernes afvikling af over- eller underdækning, de såkaldte driftsmæssige ubalancer.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om en eller flere perioder for afvikling af en overdækning eller en underdækning, herunder også forskellige perioder afhængig af hvilken omkostningsart, jf. § 20, stk. 1, der er årsag til overdækningen eller underdækningen.
Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte administrative regler om, at en underdækning vil kunne afvikles over en længere periode end sædvanligt, f.eks. hvis en varmeforsyningsvirksomheds udgifter til energi er højere end sædvanligt.
Til nr. 3
Det følger af § 20 d, stk. 2, i varmeforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelsesvarsel og bindingsperiode med henblik på at forpligte varmedistributionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af ydelser omfattet af § 20, stk. 1, mellem forbrugerne og disse virksomheder.
Bestemmelsen indeholder ikke en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om varmedistributionsvirksomheders varsling af pris- og leveringsændringer over for sine varmeaftagere.
Det følger af den foreslåede indsættelse i § 20 d, stk. 2, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om varsling af ændringer af pris og betingelser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.
Formålet med den foreslåede ændring er at indføre en hjemmel for ministeren til at kunne fastsætte nærmere regler for varmedistributionsvirksomheders varsling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvornår og på hvilken måde, varmedistributionsvirksomhederne vil skulle varsle ændringer i priser og betingelser over for deres varmeaftagere.
Det er hensigten, at ministeren i første omgang vil kunne udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler, der vil kunne bidrage til at afbøde konsekvenserne for varmeforsyningsvirksomhederne ved, at de stigende priser på bl.a. energi vil kunne opkræves på et tidligere tidspunkt hos varmeaftagerne og ikke først efter en forudgående varsling på tre måneder af hensyn til varmeforsyningsvirksomhedernes økonomi.
Ministerens bemyndigelse er imidlertid ikke begrænset hertil. Ministeren vil således kunne udnytte sin bemyndigelse til på et senere tidspunkt at fastsætte regler om varsling, hvis det vurderes hensigtsmæssigt og nødvendigt.