LBK nr 1105 af 10/09/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber § 4
En forsikringstager kan, indtil Fondens formue udgør 600 mio. kr., ikke opsige en forsikringsaftale på grund af en forhøjelse af præmien, som alene anvendes til betaling af bidrag til Fonden.
Stk. 2. Hvis erhvervsministeren udnytter hjemmelen til at stille krav om en større formue i Fonden end 600 mio. kr., finder stk.1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. En forsikringstager kan med øjeblikkeligt varsel opsige en forsikringsaftale i et forsikringsselskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, og stk. 2, nr. 2 eller 3, hvis Finanstilsynet forbyder forsikringsselskabet at udøve virksomhed i Danmark, jf. § 14, stk. 3. Forsikringsselskabet må ved en opsigelse efter 1. pkt. ikke opkræve et gebyr hos forsikringstageren.