Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 1105 af 10/09/2025

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber § 1

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) er en selvejende institution.

Stk. 2. Fonden skal yde dækning til forsikringstagere og de sikrede i henhold til § 5 jf. dog stk. 3, for forsikringer i forsikringsselskaber omfattet af § 3, stk. 1 og 2, når

  1. erstatningskrav udspringer af en forsikringsaftale med et skadesforsikringsselskab, som bliver erklæret konkurs, eller

  2. et livs- eller skadesforsikringsselskab får tilbagekaldt sin tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af Fonden, jf. § 200, stk. 3, § 205 eller § 264, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 3. Fonden skal yde dækning til skadelidte, der er bosat i Danmark, for tingsskade og personskade forvoldt af et køretøj, som er dækket af en motoransvarsforsikring i et forsikringsselskab, som har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, eller som har fået tilsvarende tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fra det tidspunkt, hvor

  1. forsikringsselskabet bliver taget under konkursbehandling eller

  2. forsikringsselskabet træder i likvidation.

Stk. 4. Lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven finder ikke anvendelse for Fonden.

Stk. 5. Ved ophør af Fonden træffer erhvervsministeren med finansministerens godkendelse beslutning om anvendelse af Fondens formue. Beslutning om anvendelse af Fondens formue træffes efter høring af de forsikringsselskaber, der er nævnt i § 3, stk. 1.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Fondens administration.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber § 1

Fonden foreslås oprettet som en privat selvejende institution i lighed med den eksisterende garantifond for indskydere og investorer. Det har ved udformningen af ordningen været et tungtvejende hensyn at undgå etablering af en egentlig offentlig, administrativ organisation. Samtidig er ordningen tilrettelagt således, at den i perioder, hvor den ikke træder i funktion, blot kræver et minimum af administration i fondsregi.

Stk. 2 fastlægger, hvilke forsikringsselskabers konkurs der omfattes af Fondens virke. Fonden skal dække direkte tegnende (modsat genforsikring) skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.. Dette omfatter selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet og filialer her i landet af udenlandske skadesforsikringsselskaber fra såkaldte tredjelande, dvs. udenfor EU- og EØS - området. Det er således alene de selskaber, som efter EU-reglerne skal have en dansk tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, der skal være medlem af garantifonden. Filialer i Danmark af forsikringsselskaber i andre EU-lande vil således ikke være omfattet af garantifonden. Årsagen hertil er, at Finanstilsynet efter EU-reglerne ikke fører tilsyn med sådanne filialer. Det er overladt til hjemlandets tilsynsmyndigheder. Det er derfor ikke anset for hensigtsmæssigt at lade sådanne filialer eller selskaber, der tilbyder forsikringsydelser i Danmark uden at være etableret her, være omfattet af ordningen.