LOV nr 2186 af 29/12/2020
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Lov om Den Danske Klimaskovfond § 8
Den Danske Klimaskovfond ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer.
Stk. 2. Formanden og 6 bestyrelsesmedlemmer udpeges af miljøministeren. 1 bestyrelsesmedlem udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer og ekspertise og skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål.
Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på 4 år. Bestyrelsesmedlemmer kan genudpeges én gang.
Stk. 5. Miljøministeren kan tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis bestyrelsesmedlemmet selv anmoder herom, eller hvis forudsætningerne for bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder, eller hvis bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens vegne i strid med fondens formål.
Stk. 6. Miljøministeren fastsætter et honorar til bestyrelsens medlemmer.