Lov om Den Danske Klimaskovfond

Det foreslås i § 1, stk. 1, at Den Danske Klimaskovfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.

Den Danske Klimaskovfond vil med forslaget til stk. 1 i enhver retligt henseende være en selvstændig juridisk person med egen formue og vil inden for de grænser, der sættes af lovgivning, kunne optræde som sådan.

Fondens virke vil primært være reguleret af de regler, der foreslås fastsat i nærværende lovforslag. Da fonden foreslås etableret som statslig myndighed, er fonden herudover omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Det gælder navnlig reglerne i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med senere ændringer), offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 med senere ændringer), miljøoplysningsloven, jf. lov nr. 980 af 16. august 2017, og rigsrevisorloven (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Endvidere bliver fonden med forslaget omfattet af retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019), ombudsmandsloven (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013), databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018), databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016), udbuds- og konkurrenceregler og af EU's statsstøtteregler.

Fonden får med forslaget en uafhængig status. Det betyder bl.a., at der ikke er nogen overordnet myndighed i forhold til fonden, hvortil fondens afgørelser ville kunne påklages efter de almindelige regler i dansk ret om administrativ rekurs.

Det bemærkes hertil, at fondens afgørelser vedrørende aktindsigt efter forslaget til § 9, stk. 4, med forslaget kan påklages til en anden offentlig myndighed. Denne rekursmyndighed foreslås at blive Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler klager over afgørelser i det omfang dette specifikt fremgår af lovgivningen, jf. § 1 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. En administrativ klageinstans i forhold til fondens afgørelser om partsaktindsigt, miljøaktindsigt m.v., vil understøtte fondens gennemsigtighed og troværdighed.

Der henvises til lovforslagets § 9, stk. 4 og 5, samt bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at fonden med forslaget vil blive undergivet miljøministerens tilsyn.

Der henvises til lovforslagets § 19, samt bemærkningerne hertil.

Den Danske Klimaskovfond vil ikke være en fond i fondslovenes forstand. Fordi fonden foreslås oprettet ved lov, vil den ikke være omfattet af lov om fonde og visse foreninger, jf. § 1, stk. 4, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012 med senere ændringer, og omfattes heller ikke af § 3, stk. 1, nr. 2, i erhvervsfondsloven, jf. lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde.

Fondens formål foreslås fastlagt i lovforslagets § 1, stk. 2.

Formålsbestemmelsen i stk. 2 afgrænser det treleddede formål, til hvilket fonden kan gøre brug af de disponible fondsmidler, jf. nærmere lovforslagets § 4 om de forskellige støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner.

Det foreslås, i § 1, stk. 2, nr. 1, at fonden for det første har til formål at fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder, primært inden for sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-sektoren), særligt med henblik på at opnå klimaeffekter i form af nettoreduktioner af drivhusgasudledninger.

Ved skovrejsning med etablering af skovbryn forstås, at et areal tilplantes med træer med henblik på at skabe en ny skov. Udtagning af lavbundsjord indebærer, at kulstofrige lavbundsarealer bliver permanent ekstensiveret. På arealerne vil der således i almindelighed ikke kunne ske omlægning eller gødskning. Samtidig vil vandstanden på arealet hæves gennem afbrydelse af dræn etc. Konkret vil vilkårene skulle fastlægges i fondens afgørelser, jf. forslaget til § 5.

Fonden vil med forslaget til § 1, stk. 2, nr. 1, primært i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), have til formål at søge klimaeffekter opnået i form af nettoreduktioner af drivhusgasudledninger via omkostningseffektiv skovrejsnings- eller lavbundsprojekter eller kombinationer heraf, jf. nærmere forslaget til § 4. Ved LULUCF (Land Use, Land-Use Change and Forestry) forstås udledninger og optag af drivhusgasser fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, jf. FN’s klimapanels (IPCC) definition. Nettoudledninger og -optag fra LULUCF-sektoren indberettes som del af den årlige nationale drivhusgasopgørelse til EU og FN,og indgår i Danmarks målsætning om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030 i forhold til niveauet i 1990, jf. § 1 i lov om klima (lov nr. 965 af 26. juni 2020).

Ved omkostningseffektiv skovrejsning eller udtagning af lavbundsjorder menes i dette forslag, at de derved opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledninger (dvs. klimaeffekten) set i forhold til omkostninger er gunstige.

Fondens fremme og finansiering af projekterne, der således særligt skal give klimaeffekter i form af nettoreduktioner af drivhusgasudledninger, forudsættes at skulle ske under inddragelse af et generelt hensyn til natur og biodiversitet.

Fonden kan endvidere inden for formålsbestemmelsen i § 1, stk. 2, nr.1, vælge at prioritere andre hensyn til synergieffekter, som f.eks. friluftsliv, drikkevand, kulturarv m.v. Fonden skal også, jf. forslaget til § 5, stk. 5 og § 14, stk. 5, registrere og monitere art og omfang af sådanne synergieffekter og underrette Miljø- og Fødevareministeriet om de registrerede oplysninger i et af ministeriet fastlagt format.

Der henvises til lovforlagets § 5, stk. 5, og § 14, stk. 6, samt bemærkningerne dertil.

Den type skov, som fonden efter forslaget til formålsbestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 1, og efter forslaget til § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, hovedsageligt skal kunne fremme og finansiere, er skov med mulighed for produktion, med etablering af skovbryn. Det forudsættes, at fonden tilstræber variation.

Når der er etableret skovbryn, følger det af regler i skovloven, at disse skovbryn ikke igen må fjernes. Fondens aktivitet understøtter derved skovloven. Dyrkning af pyntegrønt og juletræer i kort omdrift anses normalt ikke som skovdrift, men som flerårige landbrugsafgrøder. Begrebet omdrift er dels udtryk for at træerne fældes, før de er hugstmodne og dels for selve perioden med rentable indtægtsmuligheder. Fonden skal efter forslaget også kunne støtte skovetablering i eksisterende juletræsplantager, frugtplantager m.v., uanset at det normalt ikke anses for skovdrift. Ved med forslaget at give fonden mulighed for projektstøtte, også til skovrejsning i juletræsplantager, vil arealet således som udgangspunkt kunne bevare sin status som landbrugsareal i landbrugslovens forstand og projektet vil kunne opfylde krav iht. driftsloven.

Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Efter forslaget til § 1, stk. 2, nr. 2, har fonden for det andet til formål at sikre dokumentation for de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledninger, jf. nr. 1.

Ved nettoreduktioner af drivhusgasudledninger forstås en reduceret udledning eller et øget naturligt optag af drivhusgasser i Danmark. Drivhusgas forekommer naturligt i atmosfæren. De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO2), vanddamp (H2O), Metan (CH4) og Ozon (O3). Herudover findes der en række andre betydningsfulde drivhusgasser, blandt andet industrigasser og lattergas. CO2-ækvivalenter kaldes også kuldioxid–ækvivalenter og er omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten. Man har således beregnet, hvor mange ton CO2 der skal til for at skabe den samme effekt som ét ton af en anden gas. Dette tal er så gassens CO2-ækvivalent (forkortes CO2e).

Forslaget har til hensigt at bestemme, at fondens formål også er at sikre dokumentation for den opnåede nettoreduktion af drivhusgasudledning, som følger af de skov- og lavbundsaktiviteter, som fonden fremmer og finansierer i overensstemmelse med lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1. Der stilles derfor også i lovforslagets § 14 krav til fondens beregning, opgørelse og monitering af de støttede projekter, til verifikation ved en uafhængig tredjepart og om oprettelse af et CO2-register m.v.

Der henvises til lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.

I § 1, stk. 2, nr. 3, foreslås det, for det tredje, at fonden har til formål at understøtte opnåelsen af Danmarks klimamål.

Hensigten med bestemmelsen i nr. 3, er at fondens dispositioner i form af støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, som nærmere foreslås fastlagt i § 4, som en del af formålet skal give anledning til en forbedret kulstofbalance i det nationale klimaregnskab, som indrapporteres til EU og FN. Fondens aktiviteter vil efter forslaget generere nettoreduktioner af drivhusgasudledninger i form af CO2-optag eller -reduktioner, som indgår i det nationale CO2-regnskab for jorder og skove til FN (LULUCF), på linje med andre arealbaserede aktiviteter på dansk grund. Den nationale opgørelse baseres på stikprøvemålinger foretaget af Københavns Universitet, og er uafhængig af fondens bogføring af de mængder af hhv. optaget eller reduceret CO2, som er opnået via virksomhedernes frivillige investeringer eller donationer til fonden, ved medfinansiering af konkrete projekter under fonden, og via en borgers eller en offentlig myndigheds køb af fondens CO2-enheder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4

Det foreslås i § 2, stk. 1, at miljøministeren bemyndiges til at foretage kapitalindskud i fonden på 100 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden.

Forslaget bevirker, at miljøministeren bemyndiges til at udmønte i alt 100 mio. kr. som er afsat som bevilling på finansloven for 2020 under § 35 som kapitalindskud i fonden ved dens etablering. Bestemmelsen udelukker ikke eventuelle senere overførsler af midler fra staten til fonden.

Det foreslås, i § 2, stk. 2, at fonden kan markedsføre sig selv og sit formål og modtage donationer ved arv eller gave, øremærkede bidrag og medfinansiering fra kommuner og regioner m.v. samt private aktører til brug for sine aktiviteter, jf. forslaget til§ 1, stk. 2. Donationer, øremærkede bidrag og medfinansiering til fonden kan efter bestemmelsen medgå til dækning af udgifter til fondens administration, herunder udgifter til fondens sekretariat og til dækning af udgifter forbundet med det rådgivende udvalgs mødeafholdelse, jf. forslaget til §§ 12 og 13.

Med bestemmelsens stk. 2, skabes der fornøden hjemmel til, at fonden kan avertere om sin aktivitet i forhold til at tiltrække donationer, modtage midler fra arv eller gave, og at indskud i fonden i form af donationer og øremærkede bidrag samt lodsejerens medfinansiering til aktiviteter og projekter under fonden, kan blive modtaget og indgå i fonden midler, således at disse bidrag udtrykkeligt også vil kunne medgå til dækning af udgifter til fondens administration, herunder til fondens sekretariat og til bestyrelseshonorar.

Fondens løn- og honorarpolitik m.v. følger statens regler.

Det indgår specifikt i forslaget til stk. 2, at fonden bl.a. skal kunne modtage støtte fra kommuner eller regioner m.v. i form af donation, øremærkede bidrag eller som medfinansiering. Medfinansiering er situationen, når myndigheden selv er deltagende lodsejer. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget til § 2, stk. 3, og lovforslagets § 6, stk. 1, hvorefter fondens projekter skal kunne etableres på privatejet areal samt på arealer, der f.eks. ejes af kommuner og regioner m.v. Forkortelsen m.v. refererer her til en gruppe af kommunalt eller regionalt ejede selskabstyper og lignende. Det forudsættes således, at f.eks. almene vandværker, kommunalt og regionalt ejede selskaber, forsyningsselskaber og lignende juridiske personer, der ejer arealer, dels vil kunne søge støtte under fonden som lodsejer, og dels vil kunne deltage som lodsejer og medfinansiere et projekt under fonden, i det omfang dette i øvrigt måtte være i overensstemmelse med de regler og vedtægter m.v., der regulerer den enkelte juridiske persons forhold.

Der henvises til forslaget til § 6, stk. 1, og til forslaget til § 2, stk. 3, og § 21 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at kommuner og regioner kan yde støtte til fonden, jf. forslaget til bestemmelsens stk. 2, samt deltage i projekter, som er omfattet af forslagets § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, og §§ 5 og 6.

Efter kommunalfuldmagtsreglerne kan kommuner i et vist omfang varetage miljøhensyn, herunder klimahensyn. Det er dog ikke afklaret i praksis, i hvilket omfang kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan varetage klimahensyn. Det bemærkes i den forbindelse videre, at udgangspunktet efter kommunalfuldmagtsregler er, at kommuner ikke uden lovhjemmel kan varetage eller yde støtte til erhvervsvirksomhed eller yde tilskud til enkeltpersoner. Hertil kommer, at kommuner som udgangspunkt skal varetage opgaver i overensstemmelse med det såkaldte lokalitetsprincip.

Det antages videre, at kommuner efter kommunalfuldmagtsregler kan støtte en forening, fond eller lignende, som varetager kommunale opgaver. Hvis der tillige varetages ikke-kommunale opgaver, kan kommunen kun yde støtte i det omfang, det er muligt at øremærke støtten til den lovlige kommunale opgave. Det vil derfor kræve hjemmel i den skrevne lovgivning, hvis en kommune skal kunne yde støtte i form af generelle tilskud eller yde projektstøtte m.v. til eksempelvist en fond (juridisk person), som ud over kommunale opgaver tillige varetager ikke-kommunale opgaver, så som landsdækkende opgaver, erhvervsaktiviteter, og som efter sit formål for eksempel støtter enkeltpersoner, med henblik på varetagelse af klimaformål.

Det er en forudsætning for regionernes opgavevaretagelse, at opgavevaretagelsen er hjemlet i sektorlovgivningen. Derudover skal opgaveområdet være beskrevet i § 5, stk. 1, i regionsloven., jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018. Det følger således af bestemmelsen i regionslovens § 5, stk. 1, jf. § 5, stk. 2, at de opgaver, en region skal kunne varetage, skal være hjemlet i og positivt afgrænset i den i regionslovens § 5, stk. 1, nævnte sektorlovgivning.

Bestemmelsen tilvejebringer en klar og gennemsigtig hjemmel til at hhv. kommuner og regioner kan varetage opgaver vedrørende fonden. Dels i form af støtte til fonden, dels i form af støtte til og deltagelse i projekter m.v. under fonden, jf. herved tillige forudsætningen herom i forslaget til bestemmelsens stk. 2, og bemærkningerne hertil.

At yde støtte til fonden efter bestemmelsen i forslaget til stk. 3, indebærer, for det første, at kommuner og regioner skal kunne donere til fonden. Donation til fonden indebærer en adgang til at give et generelt tilskud (dvs. støtten er ikke øremærket) til fondens principielt landsdækkende aktivitet, som efter fondens formål er at opnå nettoreduktioner af drivhusgasudledninger og bidrage til understøttelse af opnåelse af Danmarks klimamål, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3.

For det andet indebærer adgangen til at støtte efter forslaget til stk. 3, en mulighed for, at f.eks. en kommune eller en region kan bidrage ved at investere i et konkret projekt under fonden, dvs. et projekt, der kan støttes efter reglerne i lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 2, efter regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, og efter forslagets §§ 5 og 6. Dette forudsætter, at kommunen eller regionen ikke selv er ejer af projektarealet og ikke samtidig er ansøger under fonden. Kommunen eller regionen kan her bl.a. som investor have medindflydelse og præferencer, f.eks. med hensyn til geografisk placering af projektet.

For det tredje indebærer det at yde støtte, efter bestemmelsen i forslaget til stk. 3, en adgang til at medfinansiere et projekt under fonden, hvor kommunen eller regionen, som den ansøgende lodsejer, jf. forslaget til § 6, stk. 1, stiller sit areal til rådighed for et projekt, som kan opnå projektstøtte under fonden efter reglerne i lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, og §§ 5 og 6.

Reglerne i lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, vedrører fondens dispositionsmuligheder i form af støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner. Reglen i § 4, stk. 2, er en bemyndigelse hvorefter miljøministeren på forslag fra bestyrelsen kan fastsætte regler om andre lignende og formålstjenlige former for støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner, som ligger ud over de støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner, der nævnes i bestemmelsens stk. 1. Forslaget til § 5 indeholder forslaget til regler om ansøgning, tildeling, vilkår, herunder om rådighedsbegrænsninger m.m. Forslaget til § 6, stk. 1, indeholder bestemmelser om at projekter under fonden kan etableres på arealer, der er privatejet, samt på arealer, der ejes af kommuner eller regioner m.v. Forslaget til § 21 angår ændring af regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6.

Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, § 4, stk. 2, §§ 5 og 6, samt § 21 og bemærkningerne hertil.

Om en kommune, en region eller andre offentlige, herunder statslige institutioner, styrelser m.v. lovligt kan købe CO2-enheder fra fonden, eller købe lignende produkter hos en anden sammenlignelig institution, fond m.v., er ikke reguleret i lovforslaget. At yde støtte til fonden efter forslaget til bestemmelsen i § 2, stk. 3, dækker således ikke kommuners og regioners eventuelle køb af CO2-enheder hos fonden. Hvorvidt kommuner og regioner har hjemmel til indkøb af CO2-enheder vil således bero på, om der er hjemmel hertil i anden lovgivning, samt på om sådanne indkøb konkret lever op til de forvaltningsretlige grundsætninger hhv. om at handle økonomisk forsvarligt og om at handle ens over for leverandører.

Forslaget til stk. 3, betyder samlet set, at kommuner, og regioner, som noget nyt får udtrykkelig hjemmel i loven til at varetage klimahensyn i form af en adgang til at yde støtte til fonden, hvis formål og opgavevaretagelse er landsdækkende, jf. forslaget til § 1.

Bestemmelsen giver således kommuner og regioner hjemmel til at donere generelle tilskud til fonden, at yde projektrelateret støtte bl.a. til fordel for enkeltpersoner (ansøgende lodsejere, der ønsker at stille arealer til rådighed for fonden), at de som myndighed og lodsejer, jf. forslagets § 6, stk. 1, selv kan medfinansiere et projekt under fonden, stille eget areal frivilligt til rådighed samt drive projektet på arealet, samt at de har en adgang til at yde støtte til erhvervsvirksomhed (kommerciel skovdrift) som led i et projekt, der støttes af fonden, uanset hvor i landet fondens projekter måtte blive lokaliseret.

Med forslaget til bestemmelsens stk. 3, sikres kommuner og regioner således den fornødne sektorbaserede hjemmel til at yde støtte til fonden.

For regionernes vedkommende suppleres bestemmelsen i forslaget til § 2, stk. 3, af et forslag til en ændring i regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 21.

Der henvises til lovforslagets § 21 og bemærkningerne dertil.

Der henvises også til pkt. 2.1., pkt. 2.3.2.3. og pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets pkt. 4 om lovforslagets økonomiske konsekvenser.

Det foreslås i § 3, at fondens bestyrelse årligt beslutter de nærmere temaer og strategier inden for de i forslagets § 1, stk. 2, nævnte formål, som fonden skal virke og disponere inden for.

Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen én gang om året overordnet fastlægger retningen for fondens virke f.eks. i en strategiplan, et årshjul eller lignende, som et centralt styringsredskab. Bestyrelsen vil bl.a. kunne indhente bidrag til fastlæggelsen af årets tema og strategier fra det rådgivende udvalg, jf. forslaget til § 13, fra potentielle investorer, offentlige myndigheder m.fl.

Der foreslås generelt fastsat regler for udpegning af bestyrelse, bestyrelsessammensætning og bestyrelsens virke m.v. i lovforslagets kapitel 3 (§§ 8-11 i lovforslaget).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 13 og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.2.2.1. og 2.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4 har til formål at fastslå de måder, hvorpå fonden kan finansiere indsatser og generere indtægter i overensstemmelse med fondens formål.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at fonden for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2, og som tillæg til tilsvarende statslige indsatser, kan anvende følgende former for støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, herunder kombinationer heraf:

1. Iværksættelse af, deltagelse i og finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjord.

2. Etablering af demonstrationsprojekter, projektering og facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand dertil, jf. nr.1.

3. Betaling af engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtagning af lavbundsjord, jf. nr. 1, dækning af lodsejeres udgifter forbundet med tinglysning af byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., der som projektstøttevilkår skal tinglyses på deres ejendom, samt betaling til leverandører, entreprenører m.fl. for disse aktøres ydelser i de projekter, som støttes af fonden, jf. nr. 1 og 2.

4. Salg af CO2-enheder.

Hensigten med forslaget til § 4, stk. 1, nr. 1-4, er at bestemme, at fonden for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2, og som tillæg til tilsvarende statslige indsatser, kan anvende en række forskellige støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, jf. den foreslåedes bestemmelses nr. 1-4, herunder kombinationer heraf. Den foreslåede bestemmelse har således overordnet til formål at sikre mulighed for, at fonden i forbindelse med samme projekt kan gøre brug af flere af de omfattede støtteforanstaltninger og finansieringsformer, såfremt bestyrelsen vurderer, at det er hensigtsmæssigt og forretningsmæssigt forsvarligt.

Fonden får med forslaget til bestemmelsen en fleksibel værktøjskasse. Fonden vil med forslaget ikke være forpligtet til at afkræve ansøgere vederlag eller i øvrigt modydelser for finansiering af en indsats, udover hvad der følger af lovforslagets § 5 om f.eks. krav om obligatorisk tinglysning af byrder, rådighedsbegrænsninger m.v. på arealet, som ønskes støttet.

Fonden skal efter bestemmelsen sikre, at der er tale om et tillæg til tilsvarende statslige aktiviteter. Dette betyder, at den skal sikre sine projekters additionalitet. Støtten skal således være additionel. Det vil sige den ikke overlapper med eller helt erstatter projektinitiativer, som har opnået tilskud eller anden form for statslig støtte. Der vil heller ikke kunne ydes støtte til aktiviteter, der er pligt til at foretage efter anden lovgivning (f.eks. skovloven) eller efter tinglyste servitutter, f.eks. fredning, skovlovsaftale eller hvis arealet omfattes af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Heri ligger også, at fonden, som led i dens opgavevaretagelse, aktivt skal sikre fornøden koordination med de aktiviteter og arealindsatser, der løbende pågår på Miljø- og Fødevareministeriets ressort. Derudover skal fonden løbende orientere sig om andre beslægtede indsatser. Det forventes konkret, at projektarealerne (arealpolygonerne for fondens projekter) vil kunne registreres elektronisk som GIS-data, og at fonden løbende vil videresende sine oplysninger herom til Miljø- og Fødevareministeriet med henblik på publicering. Myndighederne forventes i øvrigt gensidigt at videregive sådanne typer af oplysninger indbyrdes, der er af betydning for de respektive myndighedsafgørelser, jf. forvaltningslovens § 28 og § 31, stk. 1. Fonden vil således skulle danne sig overblik over hvilke projekter, der arbejdes med i Miljø- og Fødevareministeriet. En fast forankret koordination og samarbejdsrelation ift. de relevante offentlige myndigheder er forventet.

Der henvises til lovforslagets § 14, stk. 5, og bemærkningerne hertil.

Forslaget til bestemmelsens stk. 1, nr. 1, angår fondens iværksættelse af, deltagelse i og finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjord.

Ved skovrejsning med etablering af skovbryn forstås, at et areal tilplantes med træer med henblik på at skabe en ny skov, og at der i den forbindelse etableres en særlig tilplantningszone i områdets ydre kant med særlige skovbrynsarter, både træer og buske, der medvirker til skovens stabilitet og værdifuld biodiversitet i overgangszonen mellem skoven og det åbne land. Den nye skov vil være omfattet af skovlovens regler.

Ved udtagning af lavbundsjorder forstås, at man, typisk på et landbrugsareal med højt kulstofindhold i jorden, ophører med intensiv drift, og at der gennemføres en vandstandshævning på arealet, ved f.eks. at afbryde dræn og tilstoppe grøfter i området.

Fonden vil ved sin afgørelse om iværksættelse, deltagelse og finansiering af et skov- eller lavbundsprojekt, eventuelt i kombination og ved et mix af arealtyper, kunne fastsætte nærmere vilkår om, at der skal tinglyses fredskovpligt på matriklerne, samt om at efterfølgende jordbearbejdning, sprøjtning og gødning på arealerne (ved lavbund), ikke må foretages, hvilket også kan tinglyses på matriklerne. Arealet vil dermed overgå til en lysåben naturtilstand. Lysåben natur er betegnelsen for eng, hede, mose, overdrev, strandeng og klitter.

Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.

Forslaget har den virkning, at fonden vederlagsfrit kan finansiere rejsning af skov med skovbryn på lodsejers areal, eller hævning af vandstand på kulstofrig jordbund (lavbundsaktiviteter). Både landbrugspligtig jord og andre typer af arealer vil således kunne indgå i projekter.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 1, nr. 2, at fonden som støtteforanstaltning eller forretningsdisposition skal kunne foranstalte eller disponere i form af etablering af demonstrationsprojekter, projektering og facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand dertil, jf. forslaget til bestemmelsens nr. 1.

Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, kan fonden for det første etablere egne demonstrationsprojekter, vedrørende skovrejsningsprojekter eller udtagning af lavbundsjorder – eventuelt i kombination og ved et mix af arealtyper, bl.a. for at kunne markedsføre sin virksomhed konkret, jf. forslaget til § 2, stk. 2, og udvikle sin metodik m.v. i forhold til klimabogføringen, jf. lovforslagets § 14. Ved demonstrationsprojekter forstås i denne lov de første projekter, som fonden gennemfører for at kunne vise skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder, som fonden arbejder med, frem for interesserede donorer og lodsejere. Projekterne vil følge fondens almindelige produkttyper, men for at fremme besøg på arealerne, kan fonden efter forslaget til § 6, stk. 2, midlertidigt erhverve arealer til etableringen og bevare ejerskabet til disse i en årrække, så længe demonstrationsprojekter vurderes nødvendige for fondens videre arbejde. Det forudsættes, at fonden på sigt vil skulle afhænde arealerne til andre, for dermed at genanvende den anbragte kapital i nye projekter.

Med bestemmelsens stk. 1, nr. 2, kan fonden dernæst stå for projektering, herunder projektplanlægning, projektledelse m.v. vedrørende skovrejsningsprojekter eller udtagning af lavbundsjorder, eventuelt i kombination og ved et mix af arealtyper. Projektering indebærer tilvejebringelse af tilplantnings-, drifts- og pleje-planer for de projekter, som fonden vælger at fremme. Projektering, udarbejdelse af projektbeskrivelsen, projektering m.v. kan efter forslaget ske i samarbejde med en investor, en donor og den eller de lodsejere, der ansøger. Det forudsættes, at fonden bl.a. fastlægger varigheden af sine projekter og den dertil relaterede moniterings- og kontrolperiode, og at fonden på ansøgers anmodning skal indhente de nødvendige myndighedsafgørelser, for at projektet under fonden lovligt kan realiseres. Bestemmelsen skal således ses i nær sammenhæng med forslaget til § 5, stk. 2, hvorefter fonden på ansøgers anmodning kan udarbejde eller indhente en projektbeskrivelse med tilhørende tilplantnings-, drifts- og plejeplan eller tilsvarende grundlag (f.eks. en hydrologisk beskrivelse og vurdering), der redegør for, hvilken nettoreduktion af drivhusgasudledning projektet konkret forventes at bidrage med, om der er relevante synergieffekter, og hvordan projektets effekter kan planlægges valideret, det kan være enten på projektniveau eller som typeprojekt, samt hvordan projektet skal moniteres af fonden og senere verificeres af uafhængig tredjepart, lovforslagets § 14, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

Med forslaget til bestemmelsens stk. 1, nr. 2, kan fonden endelig, som en støtteforanstaltning eller forretningsdisposition, stå for facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand dertil, vedrørende skovrejsningsprojekter eller udtagning af lavbundsjorder – eventuelt i kombination og ved et mix af arealtyper.

Ved fondens facilitering og bistand til samarbejder mellem investorer og lodsejere forstås bl.a., at fonden efter forslaget skal kunne bringe lodsejere og investorer i indbyrdes dialog samt vejlede disse om fondens formål, produkter, støttemuligheder, ansøgningsprocedurer m.m. Sekretariatet kan ligeledes facilitere, at interesserede aktører, herunder kommuner og regioner m.v., civilsamfundsorganisationer og almennyttige fonde kan mødes og udvikle ideer, der kan støttes af fonden. Der henvises til lovforslagets § 12, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det er hensigten med forslaget til bestemmelsens stk. 1. nr. 3, at fonden for det første skal kunne betale kompensation for tabt indtægt for lodsejerne.

Kompensationen vil følge de tilskudsniveauer, der anvendes i vådområde og lavbundsprojekter. Disse udgør aktuelt op til 70.000 kr./ha afhængig af forudgående arealanvendelse udbetalt over 20 år. Under sin aktivitet forventes fonden at kunne tilbyde betalingen som engangskompensation, dvs. udbetalt på én gang (tilbagediskonteret). For skovrejsning ydes ikke kompensation for tabt indtægt. For begge aktiviteter forudsættes, at der som udgangspunkt skal kunne opretholdes modtagelse af grundbetaling til projektarealerne på samme vilkår som i dag.

Det er for det andet hensigten med forslaget til stk. 1, nr. 3, at fonden skal kunne dække udgifter ved tinglysning, herunder betalingen af tinglysningsafgift, forbundet med de byrder, rådighedsindskrænkninger m.v., herunder anvendelsesvilkår, der fastsættes i fondens afgørelse om støtte m.v. til skov- og lavbundsinitiativer.

Med forslaget til § 4, stk. 1, nr. 3, vil fonden for det tredje på markedsvilkår kunne hyre og betale for eksterne leverandører og entreprenørers løsning af opgaver forbundet med etablering af demonstrationsprojekter, projektering, facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand dertil, når det er forbundet med fondens iværksættelse af, deltagelse i og finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjord. Herunder vil fonden kunne afholde udgifter til betalingen til en uafhængig uvildig og kompetent tredjeparts (aktørs) verifikation af klimaregnskabet forbundet med aktiviteterne og klimaeffekterne i projektet, der bl.a. er en forudsætning for fondens salg af CO2-enheder, jf. lovforslagets § 14, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at det forudsættes, at fonden inden for rammerne af forslaget til § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, kan træffe alle former for nødvendige accessoriske delafgørelser og procesledende beslutninger som leder frem mod en endelig støtteafgørelse fra fonden, jf. forslaget til § 5. Fonden vil således med bestemmelsen kunne anvende fondens midler hertil. Det betyder, at der i fonden kan allokeres midler til de nødvendige forberedelser og undersøgelser m.v., frem mod den endelige støttetildeling, og at udgifter til aktiviteterne i fonden i forhold til ansøgninger om støtte, som fonden beslutter at fremme, således som udgangspunkt er tilladt efter forslaget til § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, også såfremt disse ikke munder ud i en imødekommelse af lodsejerens ansøgning. Med forslaget til bestemmelsens stk. 3, kan miljøministeren om nødvendigt fastlægge nogle nærmere regler herom.

Fondens aktivitet og disponering af fondsmidlerne skal efter forslaget kunne påbegyndes med det samme fonden er stiftet, og forventes i kraft af muligheden for at offentligheden løbende kan medfinansiere fondens aktiviteter via donationer, øremærkede bidrag (investeringer) via medfinansieringer og køb af CO2-enheder, at få en klimamæssig effekt allerede i løbet af 2021.

Fonden skal efter forslaget til bestemmelsens stk. 1, nr. 4, kunne sælge CO2-enheder.

En CO2-enhed defineres som 1 ton optag eller reduceret udledning af CO2- ækvivalenter. CO2-ækvivalenter kaldes også kuldioxid-ækvivalenter og er omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten. Man har således beregnet, hvor mange ton CO2 der skal til for at skabe den samme effekt som ét ton af en anden gas. Dette tal er så gassens CO2-ækvivalent (forkortes CO2e).

For at sikre finansiering til længerevarende projekter får fonden efter den foreslåede bestemmelse mulighed for, for så vidt den finder det hensigtsmæssigt, at sælge ex ante-enheder, dvs. CO2-enheder, som genereres før CO2-optaget har fundet sted. Dette sikrer, at fonden kan være operationel med det samme. Med kvittering for køb af CO2-enheder, opnår køberen et bevis for, et af fonden forventet, fremtidigt nettooptag. Modtagere af dette bevis for købte CO2-enheder kan f.eks. lade det indgå i sine egne frivillige klimaregnskaber, men anvendelsen reguleres ikke. Det forudsættes, at fonden vejleder købere om sit produkt, formålet med salg af CO2-enhederne og om anvendelsesmuligheder m.v.

CO2-enhederne giver bevis for et forventet fremtidigt optag. Når optaget er verificeret, overgår ex ante-enheden til at være en ex post-enhed i fondens CO2-register, jf. om registret i lovforslagets § 14, stk. 5. Der kan være risiko for diskrepans mellem det forventede og faktiske optag og dermed mellem antallet af ex ante- og ex post-enheder. Dette kan fonden imødekomme ved at tilbageholde en vis andel CO2-enheder i en særlig pulje, indtil verifikationsfasen, som herefter kan sælges som ex post-enheder.

Fondens kommercielle aktivitet i form af salg af CO2-enheder efter forslaget til bestemmelsen i § 4, stk.1, nr. 4, foreslås at skulle ske ved føring af et særskilt regnskab og fast prissætning. Aktiviteten (forretningsdispositionen) er udtryk for offentlig erhvervsaktivitet og fonden vil derfor skulle sikre, at aktiviteterne ikke er eller bliver konkurrencebegrænsende, men foregår på sædvanlige markedsvilkår, dvs. på fair og lige vilkår i forhold til private aktørers salg og markedsføring af sammenlignelige salg af CO2-enheder. Der kan her henvises til den gældende vejledning om prisfastsættelse – Økonomistyrelsen, maj 2006, som retningsgivende for administrationen,

Hensigten med fondens salg af CO2-enheder er således navnlig ikke, at fonden skal udkonkurrere de private aktører på markedet, som måtte have udviklet eventuelle sammenlignelige produkter, men at fondens aktivitet skal være et godt tilbud blandt flere. Ved revisionen og gennemgangen af fondens regnskaber, herunder af regnskabet for salg af CO2-enheder, skal der testes for eventuel krydssubsidiering, af hensyn til fondens overholdelse af konkurrencereglerne.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at miljøministeren på forslag fra bestyrelsen kan fastsætte regler om andre lignende og formålstjenlige former for støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner, jf. forslaget til bestemmelsens stk. 1.

Formålet med denne bemyndigelse til miljøministeren er, at gøre det muligt at fremtidssikre fondens aktivitet, eftersom dens virkefelt er ganske nyt og udviklingen på feltet for klimaforbedrende initiativer og viden herom, kan gøre efterfølgende tilpasninger relevante. Nye muligheder for støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner og behov for en bindende regulering heraf vil bero på et motiveret forslag fra bestyrelsen, for også her at understrege fondens uafhængighed og armslængden til det politiske niveau.

Med forslaget forventes der ikke umiddelbart at blive tale om støtte til etablering af urørt skov, da andre aktører, f.eks. staten selv, den Danske Naturfond, og andre ordninger, dækker dette felt af. Med forslaget til bestemmelsen i stk. 2, er der dog åbnet for at, f.eks. urørt skov eller tilskud til ændret anvendelse af eksisterende skov på et tidspunkt kan blive aktuelt, forudsat projekterne har en god klimaeffekt.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 3, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om fondens dispositioner, herunder om evaluering af effekt af støttede projekter og om fremgangsmåde ved behov for statsstøttenotifikation af nye eller forlængede støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, jf. forslaget til § 4, stk. 1, og 2.

Det forventes, at miljøministeren efter bestemmelsen vil kunne fastsætte nærmere regler om fondens administration af støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, herunder regler om evaluering af effekten af de støttede projekter og regler om fondens fremgangsmåde i forhold til statsstøttenotifikation under EU's rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug, hvor notifikationerne af støtteforanstaltningerne følger programperioden for Landdistriktsprogrammet og således med jævne mellemrum vil kræve fornyet statsstøttegodkendelse fra EU-kommissionen.

Bestemmelsen i lovforslagets § 5 har til hensigt at normere rammer og indhold for fondens dispositioner, herunder den foreslåede projektstøtteordning.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at tildeling af støtte fra fonden skal ske igennem en eller flere årlige ansøgningsrunder, hvor lodsejere kan søge om støtte fra fonden. Fonden offentliggør samtidig med ansøgningsrunden information om fondens udvælgelsesprocedure samt de kriterier, som vil indgå i fondens vurdering af ansøgningerne.

Fonden fastsætter i overensstemmelse med forslaget selvstændigt sine ansøgningsrunder ud fra de nærmere temaer og strategier, som fonden skal virke og disponere inden for, jf. forslaget til § 1, stk. 3, og fonden vil endvidere skulle offentliggøre både ansøgningsrunderne og de kriterier, fonden skal benytte til sin vurdering af ansøgningerne, f.eks. over sin hjemmeside eller ved almindelig annoncering.

Fonden skal efter forslaget vurdere ansøgningerne efter kriterier, der fastsættes af bestyrelsen i fondens forretningsorden, jf. hertil forslaget til § 11, hvorefter det er hensigten, at bestyrelsen bl.a. i forretningsordenen fastsætter kriterier for fondens afgørelser, samt rammen for fondens monitering og klimabogføring, og for verifikation ved en uafhængig tredjepart efter miljøministerens godkendelse. Reglen forudsætter, at fonden har foretaget en indledende vurdering og prioritering af de indkomne ansøgninger i forbindelse med ansøgningsrunden på baggrund af fondens kriterier og tema, jf. forslaget til § 3 og § 11, og at projektet på arealet i øvrigt umiddelbart findes at kunne fremmes. Fonden kan således afslå at udarbejde eller indhente projektbeskrivelser, når der er sagligt belæg herfor.

Der henvises til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at fonden på ansøgers anmodning kan udarbejde eller indhente en projektbeskrivelse med tilhørende tilplantningsdrifts- og plejeplan eller tilsvarende grundlag, der redegør for, hvilken nettoreduktion af drivhusgasudledning projektet konkret forventes at bidrage med, om der er relevante synergieffekter, og hvordan projektets effekter kan planlægges valideret, moniteret af fonden og verificeret af uafhængig tredjepart, § 14, stk. 1. Udarbejdelse af projektbeskrivelsen, projektering m.v. kan ske i samarbejde med en investor, en donor og den eller de lodsejere, der ansøger.

For lavbundsprojekter skal der foretages en hydrologisk vurdering som led i projekteringen. En hydrologisk vurdering er en undersøgelse af en række forhold relateret til de specifikke vandforhold på projektstedet før og efter et projekt. Hydrologi, er en videnskabsgren, som beskæftiger sig med vandet på og i jorden, dets forekomst, cirkulation og fordeling. Desuden beskæftiger den sig med vandets kemiske og fysiske egenskaber og dets reaktion med omgivelserne.

For skovrejsningsprojekter skal projektbeskrivelsen indeholde en angivelse af, i hvilket omfang, der anvendes dybdegående jordbearbejdning (jordbearbejdning, der er dybere end landbrugets eksisterende pløjelag) i projektet. Baggrunden herfor er, at fonden skal sikre hensynet til eventuel kulturarv på stedet.

Udarbejdelse af projektbeskrivelsen, projektering m.v. kan ske i samarbejde med en investor, en donor og den eller de lodsejere, der ansøger. Det bemærkes, at lodsejer efter forslaget forbliver ejer af arealerne.

Projektbeskrivelsen med tilhørende tilplantnings-, drifts- eller plejeplan er en opgave for fonden, når fonden beslutter at en konkret ansøgning skal fremmes. Det samme gælder for de eventuelle hydrologiske vurderinger og for et eventuelt andet tilsvarende grundlag. Fonden kan efter forslaget vælge selv at udarbejde projektbeskrivelsen, eller den kan indhente (rekvirere) en eksternt udarbejdet projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen skal efter forslaget indeholde oplysninger om den klimaeffekt, som projektet forventes at ville bidrage med og om hvilke konkrete planer for arealanvendelsen i form af tilplantning-, drifts- og plejeplaner eller lignende planer, der vil kunne understøtte opnåelsen af klimaeffekten. Projektbeskrivelsen vil også kunne indeholde oplysninger om de mulige synergieffekter, som er væsentlige og relevante ved projektet og en plan for at kunne tilvejebringe og vedligeholde disse synergieffekter, som f.eks. kan være forbedret biodiversitet, friluftsliv og lignende. Projektbeskrivelsen vil endelig med forslaget skulle omfatte en beskrivelse af, hvordan planen for fondens monitering (den systematiske overvågning) af projektet er tilrettelagt i hele projektets forventede levetid, og hvordan der skal foregå en uafhængig CO2-verifikation af den løbende monitering.

Projektbeskrivelsen vil således kunne indeholde en række elementer, som skal kunne overholdes af lodsejeren. Elementerne vil som vilkår kunne indgå i den afgørelse fonden træffer.

Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 1 og 4, og bemærkningerne hertil.

Lodsejer, samt dennes eventuelle rettighedshavere, panthavere, forpagtere og eventuelle investorer og donorer til projektet, forventes i praksis og i overensstemmelse med forslaget at skulle indgå aftaler om et projekt på et bestemt areal. Disse aktører forventes derfor alle at skulle kunne tiltræde projektbeskrivelsen i sin helhed. Det bemærkes, at det derfor efter forslaget bl.a. kan være et lovligt tildelingskriterie for fonden, jf. bestemmelsens stk. 1, at tage hensyn til en donors eller investors ønsker om en bestemt geografisk placering eller til særlige synergieffekter, f.eks. at sikre udvidet offentlig adgang til lokaliteterne af hensyn til friluftsliv. Omvendt vil en ansøgende lodsejer kunne trække sin ansøgning tilbage, hvis ikke donors eller investors betingelser kan accepteres af ansøger. Det forudsættes, at fonden selv i afgørelserne fastlægger varigheden af sine projekter og den dertil relaterede moniterings- og kontrolperiode.

Det er hensigten med forslaget til bestemmelsen, stk. 3, at fonden på ansøgers anmodning skal indhente de nødvendige myndighedsafgørelser for en lovlig realisering af projektet, som søges støttet. Det forudsættes, at fonden kun vil skulle indhente tilladelser i forbindelse med de projektstøtteansøgninger, som fonden beslutter at fremme.

Bestemmelsen i stk. 3, indebærer, at fonden skal indhente fuldmagt fra ansøger for at kunne repræsentere denne i sager om de myndighedsafgørelser, f.eks. dispensationer, habitatvurderinger m.fl., som er nødvendige for at ansøgningssagen er fuldt oplyst og projektet kan realiseres.

Hvis en sådan nødvendig myndighedsafgørelse kræver erlæggelse af gebyr (brugerbetaling), afholdes udgiften til gebyret af ansøger.

Ansøger (lodsejeren) forudsættes efter forslaget at skulle anmode fonden, således at fonden derved kan få fornøden fuldmagt til at ansøge om de nødvendige myndighedsafgørelser på lodsejerens vegne. Fonden er således ikke selv adressat herfor. De relevante myndighedsafgørelser kan f.eks. være en screeningsafgørelse hos en kommune ift. VVM-reglerne, Landbrugsstyrelsens dispensation fra bestemmelserne om landbrugspligt eller Miljøstyrelsens stillingtagen efter skovloven til etablering af fredskovpligt på arealet, en habitatvurdering eller lignende.

Påklages en for projektet nødvendig myndighedsafgørelse, kan fonden vurdere, at fondens afgørelse i ansøgningssagen skal afvente den endelige afgørelse af i det administrative system.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at fonden som vilkår for tildeling af støtte skal fastsætte krav om tinglysning på ejendommen af servitutter om tilplantnings-, drifts- og plejeplaner m.v., om adgang til monitering og verifikation ved uafhængig tredjepart, om at projektets CO2-enheder tilkommer fonden, om fredskovpligt ved skovrejsningsprojekter og om ny varig naturtilstand ved lavbundsprojekter.

Efter forslaget til bestemmelsen i § 5, stk. 4, skal fonden som vilkår for tildeling af støtte (dvs. som afgørelsesvilkår) fastsætte krav om tinglysning på ejendommen af en række obligatoriske servitutter. Støtten fra fonden kan eksempelvis efter lovforslaget gå til skovrejsning ved udtagning af eksisterende landbrugsjord og efterfølgende tilplantning, eller til konvertering af eksisterende frugt- eller juletræsplantager, der ønskes omdannet til varig skov. Fælles for indsatserne, under fonden for så vidt angår skovrejsning, vil, ifølge forslaget til bestemmelsens stk. 4, altid være en basisforventning om, at de samlet vil kunne bidrage med et, efter lokalitetens beskaffenhed, stort løbende optag af CO2 og stor langsigtet lagring af CO2 (som kulstofforbindelser i skove og høstede træprodukter). Det foreslås derfor med bestemmelsen, at fonden skal stille et obligatorisk vilkår om planer for tilplantning, drift, pleje m.v. eller et tilsvarende grundlag, som sikrer et minimumsoptag af CO2. Ved tilplantnings-, drift- og plejeplan forstås dokumenter, som udarbejdes i forbindelse med planlægning af etablering af de enkelte skovrejsningsprojekter og som indeholder projektspecifikke oplysninger om, hvordan arealerne skal forberedes og tilplantes, herunder med hvilke træarter og hvordan arealet efter etableringen skal plejes for at kunne blive til skov.

Drifts- og plejeplanen vil redegøre for hvilken nettoreduktion af drivhusgasudledning projektet konkret forventes at bidrage med, om der er relevante synergieffekter, og hvordan projektets effekter kan planlægges valideret, moniteret af fonden og verificeret af uafhængig tredjepart. Endelig indeholder en driftsplan også bestemmelser om, hvordan skoven kan drives fremover f.eks. gennem hugstudtag, hvilket også kan have betydning for projektets nettoreduktion af drivhusgasudledning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

På de af projektarealerne, som tilplantes, foreslås ejendommen konkret pålagt fredskovspligt, hvormed arealerne varigt sikres som skov og skal drives efter skovlovens regler om bæredygtig drift. Dette muliggør hugst af træ i skovene i fremtiden, hvilket muliggør en yderligere klimaeffekt i form af lagring af træ gennem byggeri. På de lavbundsarealer, der efter forslaget skal kunne tages ud af drift med støtte fra fonden, foreslås det, at fonden skal stille vilkår om tinglysning af rådighedsbegrænsninger i form af servitutter om ny varig naturtilstand, der ikke må tilbageføres (i lighed med nuværende vådområdeprojekter under Miljø- og Fødevareministeriet). Hensigten hermed er, at der søges fastlagt en garanti for varigheden af projekterne. Varighed af den etablerede skovrejsning eller af det pågældende lavbundsareal skal således efter bestemmelsen i forslagets § 5, stk. 4, sikres obligatorisk gennem tinglyste servitutter på de berørte matrikler.

Med skovrejsning menes i forslaget anlæg og pleje af ny skov. Dette indebærer forberedelse af arealet, tilplantning med planter, som opfylder herkomstbestemmelserne vedrørende skovfrø og -planter, evt. opsætning af hegn samt efterfølgende forstlig pleje af det tilplantede areal de første 2-4 år. Forudgående dybdegående jordbearbejdning (dvs. jordbearbejdning, der er dybere end landbrugets eksisterende pløje-lag) bør begrænses til lokaliteter, hvor det af fonden vurderes at være afgørende for at sikre klimaeffekten. Det konkrete træartsvalg vil afhænge af lokalitet samt ønsker fra en bidragyder (investor) eller lodsejer til mulige synergieffekter. Fonden bør dog i træartsvalget og i opbygningen af bevoksningerne tilstræbe, at der etableres robuste, stabile og modstandsdygtige skove, så klimaeffekten og investeringens robusthed sikres bedst muligt. Hurtigvoksende træarter kan med fordel anvendes for at sikre en hurtig tilvækst på arealet (ammetræer). Forstlig pleje af det tilplantede areal har til formål at sikre gode vækstbetingelser, og fonden kan sikre renholdelse og efterbedring efter behov. Fonden bør tilstræbe at undgå brug af sprøjtemidler, men det kan være afgørende i konkrete tilfælde for at sikre klimaeffekten.

Skovene skal efter forslaget anlægges med ydre skovbryn, der bør tilstræbes overvejende at bestå af løvtræer og -buske (hjemmehørende træarter). Støder skoven direkte op til eksisterende skovbevokset fredskovsareal kan kravet om skovbryn fraviges for den del af projektarealet, som støder op til et sådant areal. Evt. suppleringsplantninger i eksisterende bevoksninger eller evt. holme i forbindelse med naturlig tilgroning kan af fonden etableres efter samme principper som ovenstående, idet hele arealet til naturlig tilgroning kan hegnes.

Ved udtagning af lavbundsjorder menes, at arealer udtages af intensiv landbrugsmæssig drift og at den naturlig vandstand på arealet genskabes i videst mulige omfang under hensyntagen til f.eks. konsekvenser for omgivende arealer, en såkaldt aktiv udtagning. Metoden til vandstandshævning kan f.eks. være lukning af grøfter og dræn, men vil bero på de konkrete forhold på det enkelte areal. Den nærmere udformning af et projekt fastlægges efter gennemførte forundersøgelser, hvor konsekvenser af et projekt med udtagning af lavbundsjorder analyseres. Det kan i den forbindelse være nødvendigt med vilkår om afværgeforanstaltninger, f.eks. i forhold til vejen og tekniske anlæg som følge af en forhøjet vandstand.

Bestemmelsen indebærer også, at fonden som støttevilkår skal fastsætte krav om tinglysning på lodsejerens ejendom (projektarealet) af fondens adgang til monitering (systematisk overvågning) og til verifikation ved uafhængig tredjepart i projektperioden. Fonden og en bemyndiget uafhængig tredjepart skal således ifølge lovforslagets § 14 og § 16 hhv. kunne kontrollere, monitere og verificere, at de tinglyste vilkår overholdes og at projekterne har en klimaeffekt. Kontrol, monitering og verifikation understøtter således projektets gennemsigtighed og troværdighed.

Bestemmelsen indebærer ydermere, at fonden som støttevilkår skal stille krav om tinglysning af servitutter om at CO2-enheder, som hidrører fra projektet, tilkommer fonden. Ved tinglysningen, af at CO2-enheder fra projektet bliver fondens ejendom, bliver det tilkendegivet klart både for lodsejer og offentligheden, at lodsejer ikke selv kan sælge CO2-enheder hidrørende fra projektet. Forslaget til bestemmelsen skal forhindre potentielle misforståelser og situationer med dobbeltsalg af projekternes CO2-enheder. Hensigten er samtidig, at servitutten skal understøtte fondens opbygning af et retvisende CO2-register, jf. forslaget til § 14, stk. 5.

Bestemmelsen indebærer videre, at fonden som støttevilkår skal stille krav om tinglysning af fredskovpligt ved skovrejsningsprojekterne. Arealer, hvor der med fondsstøtte skal rejses skov, skal således efter forslaget til bestemmelsen pålægges en tinglyst fredskovspligt. Arealerne reguleres dermed efterfølgende efter skovloven og dennes formålsbestemmelser.

Bestemmelsen indebærer endelig også, at fonden som obligatorisk støttevilkår skal stille krav om ny varig naturtilstand på arealet i forbindelse med udtagning af lavbundsjorder. Dette sker gennem en tinglyst servitut om diverse restriktioner for driften af arealet.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at fonden som vilkår for tildeling af støtte kan fastsætte supplerende krav om tinglysning af andre byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., blandt andet for arealets videre begrænsede anvendelse, herunder til varetagelse af visse synergieffekter i forhold til natur, biodiversitet, miljø, friluftsliv, kulturarv m.v., ud over af projektets forventede klimaeffekt.

Forslaget indebærer, at fonden som vilkår for tildeling af støtte kan fastsætte supplerende (dvs. ikke obligatoriske) krav om tinglysning af andre byrder, rådighedsbegrænsninger m.v. bl.a. for arealets videre begrænsede anvendelse, herunder til varetagelse af visse synergieffekter ud over af projektets forventede klimaeffekt.

Efter forslaget til bestemmelsens stk. 5, vil fonden i nogle af sine forventede produktpakker for skovrejsning, ud over hensynet til opnåelse af en nettoreduktion i udledningen af drivhusgasser, samt det generelle hensyn til natur og biodiversitet, kunne prioritere hensyntagen til synergieffekter. Der tænkes på hensyn, der varetages under skovloven, samt bl.a. synergieffekter i form af hensyn til: natur, biodiversitet, friluftsliv, kulturarv, forbedring af vandmiljøet, beskyttelse af drikkevand, miljø, ønsker til geografisk placering, klimatilpasning, udvidet offentlig adgang, synergieffekter, der er relevante i forhold til opnåelsen af andre nationale, internationale og EU målsætninger navnlig på kvælstof, ammoniak m.fl. For at sikre robuste, stabile og modstandsdygtige skove og hensyn til biodiversitet kan fonden, f.eks. stille vilkår om en udbredt brug af træartsblandinger, om brug af hjemmehørende løvtræarter m.v. og om at dette vilkår skal tinglyses. Dette kan medvirke til nedbringe risikoen for stormfald, tørke og brand og angreb af sygdomme og skadegørende insekter m.v. Et andet eksempel på et vilkår, som fonden kan stille som et vilkår, der kan ønskes tinglyst, kan være udvidet offentlig adgang til arealet.

Fonden forventes i særlig grad i forbindelse med skovrejsning at skulle sikre hensyn til mulig kulturarv på de arealer, der arbejdes med. Dette kan gøres ved, at fonden sikrer kontakt til lokale museer i forbindelse med fondens arbejde på arealer, således at der sker en screening af mulig kulturarv i og over jorden inden fysiske aktiviteter igangsættes, og at anlæg gennemføres uden at skade eventuelle kulturarvsspor. Dette er særligt vigtigt, hvor der anvendes dybdegående jordbearbejdning, dvs. jordbearbejdning, der er dybere end landbrugets eksisterende pløjelag.

Det forventes, at samtlige byrder, rådighedsbegrænsninger m.v. (servitutter), som skal tinglyses på projektarealet efter bestemmelserne i hhv. lovforslagets § 5, stk. 4, og 5, skal fremgå af fondens endelige afgørelse om projektstøtten, og at deklarationen (servitutten) også vil kunne indeholde specifikke beføjelser for fonden forbundet med lodsejers eventuelle manglende overholdelse af servituttens bestemmelser i projektperioden.

Det forventes endelig, at de tinglyste vilkår skal opretholdes i hele kontrolperioden, og at de varige tinglysninger skal forblive varige, også efter kontrolperiodens ophør. Ud over fredskovspligten kan projekterne således pålægges yderligere servitutter, som er permanente.

Samlet til forslaget til § 5 bemærkes, at behandlingen af ansøgningen og afgørelse om støtte fra fonden bl.a. vil forudsætte en række nødvendige, accessoriske delafgørelser og procesledende beslutninger m.v., som alle leder frem mod udstedelse af en endelig støtteafgørelse fra fondens side, inden for rammerne af forslaget om de mulige støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner i § 4 og regler udstedt i medfør heraf og § 5. Det bemærkes, at disse afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. forslaget til § 9, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

§ 6

Det foreslås, i § 6, stk. 1, at projekter, som fonden ved afgørelse tildeler støtte, jf. lovforslagets § 5, kan etableres på privatejet areal samt på arealer, der ejes af kommuner eller regioner m.v.

Hensigten bag forslaget til bestemmelsens stk. 1, er at fastslå, hvem der kan optræde som lodsejer, herunder kommuner og regioner m.v. Bestemmelsen skal således ses i nær sammenhæng med lovforslagets § 2, stk. 3, og § 21.

Fonden skal kunne rejse skov eller udtage lavbundsarealer (produktiv landbrugsjord) for lodsejerne, men den skal ikke selv eje eller drive disse skovarealer, lavbundsområder osv., som fortsat efter forslaget udgør privatejet grund, eller arealer ejet af en kommune eller en region m.v. Det forudsættes i den forbindelse, at f.eks. almene vandværker, kommunale fællesskaber, kommunalt eller regionalt ejede selskaber, forsyningsselskaber og lignende juridiske personer, der ejer arealer, dels vil kunne søge støtte under fonden, som lodsejer, hvis selskabet m.v. ejer arealer, der frivilligt ønskes stillet til rådighed for et projekt hos fonden, dels at disse selskaber m.v. ( dvs. juridiske personer) vil kunne deltage som lodsejer og medfinansiere et projekt under fonden, alt sammen i det omfang dette i øvrigt måtte være i overensstemmelse med de regler og vedtægter m.v., der regulerer selskabets (eller den enkelte juridiske persons) forhold.

Af forslaget til § 2, stk. 3, og til § 21 fremgår, at det parallelt hermed er hensigten med lovforslaget at tilvejebringe en ændring af regionslovens § 5, stk.1, nr. 6, således at der med de her nævnte bestemmelser åbnes for, at både kommuner og regionerne kan støtte fonden og dens klimaformål via donationer, investeringer eller via projektdeltagelse samt medfinansiering af konkrete projekter.

Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 3, og § 21 og bemærkningerne hertil samt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1. og 2.10.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at fonden midlertidigt kan erhverve og forvalte arealer, eksempelvis med henblik på demonstrationsprojekter, jordfordeling, mageskifte eller lignende.

Virkningen af bestemmelsen er, at fonden kun kan udøve et aktivt og rent midlertidigt ejerskab af arealer i en begrænset årrække. Blandt andet hvis dette er hensigtsmæssigt i forbindelse med et demonstrationsprojekt, privat såvel som offentlig jordfordeling, som foretages efter reglerne i jordfordelingsloven, herunder i forbindelse med multifunktionel jordfordeling. Formålet er at undgå, at fonden køber jord og herved bliver arealforvalter, som f.eks. Den Danske Naturfond eller Naturstyrelsen er i dag. Arealforvaltning er en særlig disciplin, der forudsætter og kræver en omfattende administration.

Der henvises vedrørende demonstrationsprojekter til § 4, stk. 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 7, at fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til miljøministeren. Redegørelsen oversendes til Folketinget.

Det forventes, at fondens årlige redegørelse skal omfatte fondens aktiviteter og resultater, herunder, at der ud over den centrale omtale af opnåelsen af klimaformålet i det pågældende regnskabsår, jf. forslaget til § 1, stk. 2, også indgår en rapportering om de realiserede synergieffekter på f.eks. natur, biodiversitet og næringsstoffer, kulturarv m.v., samt bestyrelsens kvalitative beskrivelse af eventuelle konfronterede risici forbundet med lækageeffekter.

Fondens eventuelle samarbejde og koordinerende initiativer m.v. i.f.t. andre offentlige og private instanser forventes ligeledes at kunne indgå i fondens redegørelse.

Bestemmelsen i lovforslagets § 8 omhandler udpegning og afskedigelse af bestyrelsen for Den Danske Klimaskovfond. Den indgår i lovforslagets kapitel 3.

Det foreslås, i bestemmelsens stk. 1, at Den Danske Klimaskovfond ledes af en bestyrelse bestående af en formand og syv andre medlemmer.

Bestyrelsen er efter forslaget fondens ledende organ.

Bestyrelsen vil især skulle træffe beslutning om anvendelsen af fondens midler til de formålsbestemte aktiviteter.

I bestemmelsens stk. 2, foreslås, at formanden og seks bestyrelsesmedlemmer udpeges af miljøministeren. Et bestyrelsesmedlem udpeges af klima, energi- og forsyningsministeren.

Virkningen heraf er, at bestyrelsen efter forslaget vil bestå af i alt 8 bestyrelsesmedlemmer.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at bestyrelsesmedlemmer udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer og ekspertise og skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål.

Det forudsættes, at ingen medlemmer af bestyrelsen samtidig med sin udpegelse til bestyrelsen kan være ansat som embedsmand i statsadministrationen. Dette aspekt skal understøtte princippet om armslængde for fonden i forholdet til det politiske niveau. Kommunalbestyrelsesmedlemmer, regionsrådsmedlemmer samt ansatte i kommuner og regioner vil kunne udpeges til fondsbestyrelsen, fordi fonden overordnet set skal virke på landsplan. Dog forudsat, at udpegningen af de pågældende ikke sker som led i deres respektive hverv, men alene på baggrund af de personlige kvalifikationer og kompetencer.

Bestyrelsens formand forventes i øvrigt ideelt at have erfaring med bestyrelsesarbejde på højt niveau, bred samfundsmæssig og politisk indsigt, kendskab til civilsamfundet, et godt kendskab til landbrug og skovbrug, større danske virksomheder og fonde og andre mulige donorer samt forståelse for de klimamæssige udfordringer i forhold til klimadagsordenen. Formanden skal desuden være en dygtig og synlig kommunikatør.

Udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal ske inden for rammerne af lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013 med senere ændringer. Af denne lov fremgår i § 11, stk. 1, at bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder inden for den offentlige forvaltning bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på fire år. Bestyrelsesmedlemmer kan genudpeges én gang.

Bestemmelsen er sædvanlig i forhold til sammenlignelige organer.

Lovforslagets § 20, stk. 3, om den første udnævnelse af bestyrelsens medlemmer, indeholder en undtagelse til bestemmelsen.

Der henvises til lovforslagets § 20, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at miljøministeren kan tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis bestyrelsesmedlemmet selv anmoder herom, hvis forudsætningerne for bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder, eller hvis bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens vegne i strid med fondens formål.

Baggrunden for bestemmelsen i stk. 5 er, at regeringen på den ene side ønsker Den Danske Klimaskovfond oprettet som en ny uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning, som kan disponere frit inden for fondens lovbestemte formål. På den anden side er der behov for en mekanisme, som styrer afskedigelse for det tilfælde at et bestyrelsesmedlem har medvirket til at træffe beslutninger eller disponeret uden for sit mandat. Det forudsættes her, at miljøministeren kan benytte muligheden for at tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis der er tale om et forhold af alvorlig karakter, f.eks. hvis det med sikkerhed kan godtgøres, at bestyrelsesmedlemmet bevidst har medvirket til at disponere betydelige fondsmidler i modstrid med de med lovforslaget fastsatte formål og rammer, eller hvis det godtgøres, at bestyrelsesmedlemmet har medvirket eller selvstændigt har disponeret på en måde, som er i bestyrelsesmedlemmets personlige interesse (f.eks. økonomisk).

Det vil herudover kunne komme på tale at tilbagekalde en bestyrelsesformands udnævnelse, hvis personen i grove eller gentagne tilfælde forsømmer sin pligt til at underrette miljøministeren om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi eller aktiviteter.

Det er en forudsætning, at det pågældende bestyrelsesmedlem partshøres skriftligt, over både regelgrundlag og de faktiske forhold i sagen, inden beslutningen om eventuel tilbagekaldelse af udnævnelsen træffes.

Det foreslås i bestemmelsen i stk. 6, at miljøministeren fastsætter et honorar til bestyrelsens medlemmer.

Honoraret vil blive fastsat i overensstemmelse med den i staten gældende praksis for fastsættelse af honorar for bestyrelsesmedlemmer med sammenlignelige kompetencer. Det er ambitionen, at niveauet muliggør tiltrækning af relevante kompetencer, herunder profiler fra det private erhvervsliv, dog uden at være lønførende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I lovforslagets § 9, stk. 1, 1. pkt. bestemmes det, at bestyrelsen leder fonden og disponerer over fondens midler i overensstemmelse med denne lov.

Virkningen af bestemmelsen er, at bestyrelsen er fondens centrale ledelsesorgan og har det kollektive ansvar for anvendelse og disponering af fondsmidlerne.

Efter forslaget til bestemmelsens 2. pkt., vil beslutninger om disponering af fondens midler skulle træffes med simpelt flertal i bestyrelsen.

Virkningen af bestemmelsen er, at alle beslutninger om brug af fondens midler, herunder navnlig afgørelser om støttetildelinger, jf. forslaget til § 5, altid skal træffes i bestyrelsen. Hvad angår øvrige typer af beslutninger, delafgørelser m.v., som bestyrelsen også skal kunne træffe, som led i administrationen og fondens aktiviteter m.v., forudsættes det, at bestyrelsen vil fastsætte nærmere regler i sin forretningsorden, jf. forslaget til § 11. Ligesom det forudsættes, at reglerne i forretningsordenen vil skulle tilpasses de regler, der måtte blive fastlagt administrativt i medfør af forslaget til bemyndigelser til miljøministeren, jf. § 4, stk. 2 og 3. Disponering over fondens midler vil således i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med de foreslåede regler i lovforslaget, herunder bl.a. reglerne om fondens formål, jf. lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, og de disponeringsformer, nærmere betegnet støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, der foreslås i lovforslagets § 4, samt i øvrigt de eventuelle supplerende procedurer, herunder for beslutningstagning m.v., der fastsættes i bestyrelsens forretningsorden, jf. lovforslagets § 11, eller ved regler udstedt af miljøministeren i medfør af bemyndigelserne indeholdt i lovforslagets § 4, stk. 2 og 3.

Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, § 4, stk. 2 og 3, og § 11 samt bemærkningerne hertil.

I forslaget til bestemmelsens 3. pkt., bestemmes at i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Bestemmelsen i 3. pkt. er nødvendig, idet der i lovforslagets § 8, stk. 1, lægges op til, at bestyrelsen består af i alt 8 medlemmer, hvorfor der vil kunne forekomme stemmelighed, når bestyrelsen tager stilling til hvordan fondens midler skal disponeres.

Der kan herudover henvises til lovforslagets § 10, hvorefter fonden tegnes af bestyrelsesformanden.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at bestyrelsen er ansvarlig for bogføringen, regnskabsføring og forvaltningen af fondens midler.

Virkningen heraf er, at den faktiske forvaltning i form af bogføring, regnskabsføring og formueforvaltning er bestyrelsens overordnede ansvar. Hvis opgaverne uddelegeres, f.eks. til ansatte i sekretariatet, følger det af reglen, at delegationen er under bestyrelsens overordnede ansvar og at opgaverne således løses på vegne af den samlede bestyrelse.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at fondens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, dog bortset fra fondens aktindsigtsafgørelser, jf. forslaget til bestemmelsens stk. 4.

Baggrunden for at fondens afgørelser, dog bortset fra aktindsigtsafgørelser, ikke efter forslaget kan påklages, er at fonden er uafhængig og således ikke er underordnet en anden (overordnet) myndighed, hvortil der ville kunne være klageadgang efter reglerne om rekurs.

Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 1, og § 5 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at fondens afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger samt regler fastsat i medfør heraf kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet behandler klage over fondens afgørelser om aktindsigt i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Virkningen af forslaget til bestemmelsens stk. 4, er at klageinstansen ved klage over fondens afslag på aktindsigt er Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at afgørelserne fra fonden om aktindsigt efter de tre nævnte love dermed ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Nævnet behandler efter § 1 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet kun afgørelser i det omfang dette følger af lovgivningen. Bestemmelsen i stk. 4, tilvejebringer den fornødne hjemmel.

Fondens aktindsigtsafgørelser forudsættes truffet efter reglerne i de respektive love (forvaltningslov, offentlighedslov eller miljøoplysningslov). Der forefindes relevant vejledning om håndtering m.v. af klager over aktindsigt til nævnet på klageportalen, som drives af klagenævnssekretariatet i Nævnenes Hus https://naevneneshus.dk/

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at fondens regnskabsår er kalenderåret.

Bestemmelsen er sædvanlig for en fond og harmonerer med forslaget til bestemmelsens stk. 6, om at regnskabet aflægges efter årsregnskabsloven.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at årsregnskabet for fonden skal aflægges årligt efter årsregnskabslovens regler.

Bestemmelsen sætter en enkel ramme for regnskabsaflæggelsen for en selvstændig juridisk person med selvstændig økonomi som fonden. Det bemærkes, at virksomheden (fonden) efter forslaget vil være omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revision af statens regnskaber m.m.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 2.4.

Det foreslås, at fonden tegnes af bestyrelsesformanden, jf. lovforslagets § 10.

Den foreslåede tegningsregel betyder, at det vil være bestyrelsesformanden, som har ret til at forpligte fonden juridisk ved retshandler m.v. i forhold til andre parter. Bestemmelsen er ikke en hindring for, at fonden selv bestemmer sin interne forretnings- og arbejdsgang i forhold til, hvornår bestyrelsesformanden skal tegne fonden, dens afgørelser og beslutninger m.v. i forhold til omverdenen. I sin forretningsorden kan fonden således selv fastsætte nærmere regler om beslutningskraft m.v.

Der henvises til forslaget til § 11 og bemærkningerne hertil.

Det skal bemærkes, at fonden vil være forpligtet retligt af aftaler, mundtligt meddelte afgørelser og retshandler i øvrigt, som bestyrelsesformanden indgår i sin egenskab af tegningsberettiget, uanset om bestyrelsesformanden i den forbindelse har overtrådt de interne regler for bestyrelsens arbejde (f.eks. i forretningsordenen), med mindre bestyrelsesformanden har overtrådt sine beføjelser i henhold til lovgivningen. Det kunne f.eks. ske, hvis bestyrelsesformanden har givet et tilsagn om midler til et projekt, der falder uden for fondens formålsbeskrivelse, jf. lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, eller uden for de foreslåede dispositionsformer i lovforslagets § 4, jf. § 5. Tilsvarende gælder, hvis der ikke er et flertal i bestyrelsen for bestyrelsesformandens disposition.

Hvis det godtgøres, at bestyrelsesformanden har overtrådt rammerne for sin bemyndigelse eller misbrugt sin tegningsret, vil det efter omstændighederne kunne udløse en tilbagekaldelse af bestyrelsesformandens udnævnelse.

Der henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 11, at bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden. Miljøministeren skal godkende bestyrelsens fastsættelse af kriterier omfattet af § 5, stk. 1, og rammerne for fondens monitering, klimabogføring og for verifikation ved uafhængig tredjepart, jf. § 14, stk. 1.

Virkningen af bestemmelsen er, at fondsbestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden. Bestyrelsens forretningsorden vil f.eks. kunne indeholde bestemmelser om mødefrekvens i bestyrelsen, stemmeregler og beslutningsdygtighed og lignende. Dog vil forretningsordenen skulle udformes, så den stemmer overens med de rammer for fondens arbejde, som foreslås fastsat i lovforslaget samt regler, der udstedes i medfør af heraf, jf. forslaget til § 4, stk. 2 og 3.

Det er en yderligere konsekvens af forslaget, at miljøministeren skal kunne godkende bestyrelsens fastsættelse af kriterierne for støtte og rammerne for fondens monitering, klimabogføring og verifikation ved en uafhængig tredjepart og for fondens antagelse af denne uafhængige tredjepart (aktør). Dette forslag skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§14 og 16 og den store betydning de nævnte elementer har for fondens virke og formål.

Det forudsættes, at bestyrelsen forelægger ministeren sit udkast til forretningsorden med henblik på godkendelse, herunder at ministeren får forelagt eventuelle ændringer til forretningsordenen.

Det bemærkes, at kredsen af lovlige kriterier for fonden i forbindelse med dens vurdering af ansøgninger kan blive forholdsvis bred. Kriterierne vil bl.a. afspejle de krav og standarder, der opstilles af fonden, dens produktpakker m.v. Eksempelvis vil hovedkriterier for tildeling, så som omkostningseffektiv skovrejsning, et minimumsnettooptag af CO2-ækvivvalenter, at projektet skal kunne moniteres og verificeres, samt at en investors ønsker til geografisk placering kan spille en styrende rolle skulle indgå. Hertil kan f.eks. hensynet til lodsejerens økonomi ved at indgå i projektet have en effekt, synergieffekter, og herunder disses omfang, at der skal kunne tinglyses varige rådighedsindskrænkninger på ejendommen, at fonden i nogle projekttyper lovligt skal kunne lægge vægt på at udvælge de bedst egnede arealer, herunder foretage prioritering af sårbare jorder til skovrejsning, f.eks. med udgangspunkt i jordtypeklassificeringer (JB-klassificeringer) eller i GIS-kort over jordenes bonitet osv.

Det bemærkes videre, at skovrejsning i Danmark kan risikere at medføre, at en del af landbrugsproduktionen flytter til udlandet, hvor klimaeffektiviteten muligvis kan være dårligere, pr. produceret enhed. Denne problemstilling om lækageeffekter gælder i mindre grad for lavbundsprojekterne, da det ved ophør af dyrkning på arealerne ikke forventes at produktionen forskubbes til andre tilsvarende tørveholdige arealer med stor negativ klimaeffekt. Der kan også være en modsatrettet lækageeffekt ved at ny skov i Danmark på sigt nedbringer behovet for import af træ fra udlandet.

Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 2, §§ 4-6 og §§ 16-18, samt bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at det er et lovligt kriterium, at projektstøtten skal overholde EU's statsstøtteregler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I § 12 i lovforslaget reguleres fondens sekretariat.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at bestyrelsen antager den fornødne sekretariatsbistand.

Virkningen af bestemmelsen er, at bestyrelsen selvstændigt og uafhængigt antager den fornødne sekretariatsbistand. Det er således mest hensigtsmæssigt og bedst stemmende med bestyrelsens uafhængige status, at bestyrelsen efter forslaget selv antager sin sekretariatsbistand i lyset af de nævnte sekretariatsopgaver, herunder dels bedst selv vurderer, hvilken faglig baggrund, der er brug for, både på kort og på længere sigt. Sekretariatet er efter forslaget underlagt bestyrelsens instruktionsbeføjelse. Hvis bestyrelsen anser det for hensigtsmæssigt, kan bestyrelsen, efter at have ansat sekretariatets leder, overlade det til denne person at ansætte resten af sekretariatet.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at sekretariatet skal understøtte fondens aktiviteter og bl.a. yde bistand og rådgivning til fondens bestyrelse i forhold til aktiviteter, rammevilkår og lovgivning.

Opgaven for sekretariatet bliver således efter forslaget, at understøtte fondens aktiviteter, bl.a. ved at stå til rådighed for og yde bistand og rådgivning til fondens bestyrelse i forhold til fondens projekter, rammevilkår, lovgivning og navnlig i forhold til fondens afgørelsesvirksomhed (herunder aktindsigtssager).

Det forudsættes, at sekretariatet skal kunne bidrage professionelt til at yde bistand og rådgivning til bestyrelsen i forhold til fondens aktiviteter, så som eksempelvis håndteringen af runder af udbud eller tilbud om skovrejsning m.v., håndteringen af konkrete ansøgninger til fonden, sagsbehandling forud for udstedelsen af fondens forvaltningsafgørelser, aktindsigtshenvendelser og eventuelle klager, spørgsmål om fondens beføjelser ved manglende overholdelse af vilkår samt i det hele generel sekretariatsbetjening m.v.

Udgifterne til sekretariatet afholdes af fonden.

Efter lovforslagets § 20, stk. 2, varetager Miljø- og Fødevareministeriet fondens sekretariatsfunktioner, indtil bestyrelsen er udpeget, og fondens bestyrelse således selvstændigt har antaget den fornødne sekretariatsbistand.

Der henvises til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i bestemmelsen i stk. 1, at der etableres et rådgivende udvalg bestående af op til 15 medlemmer med henblik på at rådgive fonden om dens aktiviteter.

Det forudsættes, at det rådgivende udvalg skal rådgive fondens bestyrelse.

Det rådgivende udvalg kan ikke træffe beslutning om fondens arbejde. Det rådgivende udvalg vil have til opgave at rådgive fondens bestyrelse og bidrage med indsigt om, hvordan fonden kan forme sine aktiviteter, så de får størst mulig effekt i forhold til fondens formål.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at miljøministeren udpeger medlemmerne af det rådgivende udvalg. Medlemmerne udpeges for en periode på fire år. Medlemmer af det rådgivende udvalg kan genudpeges én gang.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at medlemmerne af det rådgivende udvalg skal repræsentere relevante aktører, herunder især fagpersoner fra landsdækkende foreninger, interesse- og erhvervsorganisationer, som varetager interesser angående klima, nettoreduktion af drivhusgasudledning, bæredygtig grøn omstilling, arealanvendelse, gartneri- og landbrug, skovbrug, naturbeskyttelse, biodiversitet, miljø, drikkevand, vandmiljø, friluftsliv, forbrugerinteresser samt forskningsmiljøer og universiteter, som bidrager fagligt og videnskabeligt underbygget til disse former for interessevaretagelse.

Virkningen af bestemmelsen er, at op til 15 personer kan rådgive fonden.

For at fonden kan opnå sit formål kræver det således, at de aktører, som ministeren udpeger hertil efter forslaget til bestemmelsens stk. 2, som er aktører fra disse mange forskellige sektorer, er indstillet på at indgå i samarbejde med fonden. De nævnte aktører fra en række forskellige sektorer og vidensområder forudsættes efter forslaget til bestemmelsen at skulle rådgive bestyrelsen om fondens aktiviteter ud fra forskellige faglige perspektiver, således at bestyrelsen kan agere på det bedst mulige grundlag. De pågældende personer skal således ikke repræsentere organisationsmæssige interesser, men de må kunne bidrage med viden og faglighed af relevans for fondens opgavefelt. Således kan det rådgivende udvalg bl.a. bidrage med indsigt om, hvordan fonden kan forme sine aktiviteter, så de får størst mulig effekt i forhold til fondens formål.

Den foreslåede bestemmelse sætter rammen for, hvilke faglige profiler, miljøministeren kan udpege til udvalget. Dog gælder ligebehandlingsloven parallelt hermed, således at der ved udpegningen bør tilsikres en ligelig kønsfordeling blandt udvalgets medlemmer.

Det bemærkes, at ansatte i ministerier og styrelser ikke kan udpeges til udvalget. Repræsentanter fra offentligt udpegede råd og udvalg, som ikke er ansatte i ministerier og styrelser, vil kunne deltage. Kommunalbestyrelsesmedlemmer, regionsrådsmedlemmer og ansatte i kommuner eller regioner vil også kunne udpeges. Dog er det forudsat, at udpegningen af de pågældende alene sker på baggrund af de personlige kvalifikationer og kompetencer, og ikke som led i deres respektive hverv eller stilling.

Hvervet som medlem af udvalget er efter forslaget ulønnet.

Udgifter til møder i det rådgivende udvalg og til dækning af rejseomkostninger for medlemmerne af det rådgivende udvalg kan dog afholdes af fondens midler efter statens regler herfor. Fondens sekretariat kan indkalde det rådgivende udvalg til møde. Udvalget vælger selv en eventuel formand eller fælles talsperson.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forslaget til § 14 har til formål at stille minimumskrav til fondens klimabogføring, til uafhængig verifikation og administration m.v. Bestemmelsen indgår i forslagets kapitel 6.

Det foreslås, med bestemmelsens stk. 1, at fonden skal beregne, opgøre og monitere klimaeffekten af de støttede projekter. Moniteringen af klimaeffekten skal verificeres ved en uafhængig tredjepart, som er bemyndiget hertil af fonden.

Det forudsættes, at fonden selv fastlægger sin metodologi i forhold til klimabogføring. Monitering er fondens egen løbende (kontrol) overvågning af projekternes fremgang, ved at den kvantificerer og dokumenterer klimaeffekten, (dvs. fremskridt med nettoreduktion af drivhusgasudledning), samt sikrer, at projektet fortsat lever op til fondens krav. Fonden skal i forbindelse med sin monitering udarbejde moniteringsrapporter baseret på de nærmere af fonden fastlagte opgørelsesmetoder (metodologi), ligesom fondens projekter og moniteringen heraf løbende bør evalueres, og de rapporterede nettoreduktioner af drivhusgasser (moniteringsrapporterne) skal efter forslaget kunne verificeres af en uafhængig tredjepart, der således efterkontrollerer fondens moniteringsarbejde.

Verifikationen ved en uafhængig tredjepart er helt afgørende for understøttelsen af fondens troværdighed og legitimitet, og skal understøtte fondens CO2-register, jf. forslaget til bestemmelsens stk. 5. Dette er grunden til at adgangen til tredjepartens verifikation, i samme omfang som fondens adgang til monitering, bør være effektiv. Og det er også grunden til, at adgang til de støttede projektarealer, de eventuelle tilknyttede lokaliteter, støttemodtagerens dokumenter m.v. efter forslaget til bestemmelsens stk. 2 og 3, skal kunne foretages uden retskendelse og mod forevisning af legitimation. F.eks. kan der opstå en situation, hvor tredjeparten skal kunne verificere oplysninger fra fonden, som kræver adgang til et lokale, hvor en støttemodtager opbevarer hugst fra et af fondens skovprojekter, driftsregnskaber m.v. En sådan adgang for en privat aktør, som ikke er en del af den offentlige forvaltning til et privat område, fordrer af retssikkerhedsmæssige årsager en klar hjemmel i lovgivningen.

Fonden bestemmer længden af kontrolperioden i sin støtteafgørelse, jf. forslaget til § 5. Det bemærkes, at fonden og den uafhængige tredjepart i hele kontrolperioden skal have adgang til arealerne for at hhv. at monitorere og verificere klimaeffekterne.

Den uafhængige tredjepart er en privat aktør (fysisk person), som er konsulent eller rådgiver inden for klimaområdet. Fonden forventes derfor i sin bemyndigelse af den pågældende private aktør, at følge de almindelige, forvaltningsretlige principper for delegation til private på ulovbestemt grundlag, hvorefter de almindelige offentligretlige regler m.v. bl.a. skal iagttages af aktøren. Herunder forventes fonden at skulle pålægge aktøren tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, jf. § 27, stk. 6, i forvaltningsloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers pkt. 2.5.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at den uafhængige tredjepart, jf. forslaget til bestemmelsens stk. 1, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af støttemodtagere eller lodsejere, for at varetage hvervet med verifikation af klimaeffekten af de støttede projekter efter loven, eller regler, som er fastsat i medfør af loven. På tilsvarende måde har den uafhængige tredjepart efter forslaget til bestemmelsen adgang til lodsejernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for verifikationsopgaver forbundet med det støttede projekt.

Om behovet for adgangsbeføjelsen bemærkes indledningsvis, at en enkel og effektiv verifikationsadgang (efterkontrol) skal medvirke til at understøtte gennemsigtighed og troværdighed ved fondens projekter og opbygning af et retvisende CO2-register. Verifikationen ved en uafhængig tredjepart er helt afgørende for understøttelsen af fondens troværdighed og legitimitet. Verifikationen understøtter fondens CO2-register m.v., jf. forslaget til bestemmelsens stk. 5.

De offentlige og private ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af støttemodtagere eller lodsejere, og hvor der foretages hhv. monitering og verifikation, er de konkrete projektarealer, forretningssteder, kontorlokaler, driftsbygninger m.v. Bestemmelsen i stk. 2 tillægger den uafhængige tredjepart beføjelse til selvstændigt at kunne anvende tvangsindgreb, f.eks. i form af uanmeldt besøg i verifikationsøjemed på stedet for et støttet projekt mod legitimation og uden en retskendelse. Og på tilsvarende måde får tredjeparten med bestemmelsen adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder materiale der opbevares elektronisk, for at tilvejebringe oplysninger til brug for verifikationsopgaven.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Denne lov indeholder bl.a. regler om myndighedernes pligt til at give underretning til vedkommende borger eller virksomhed forud for et tvangsindgrebs gennemførelse, samt om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge ved iværksættelse af et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen (kontrolbesøg m.v.).

Bestemmelsen i forslaget til § 14, stk. 2, skal endvidere ses i tæt sammenhæng med forslaget til bestemmelsens stk. 4, hvorefter det foreslås, at miljøministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætter regler om, at lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter skal gælde ved den uafhængige tredjeparts anvendelse af tvangsindgreb efter lovforslagets § 14, stk. 2.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at en støttemodtager eller lodsejer, samt de personer, der er beskæftiget med projektet, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved verifikationens gennemførelse, og det i stk. 2 nævnte materiale skal udleveres efter begæring til den uafhængige tredjepart.

Reglen betyder, at støttemodtager eller den, der er lodsejer for det støttede projekt og de personer, der er beskæftiget hermed, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved den uafhængige tredjeparts gennemførelse af verifikationsopgaven, og at støttemodtagernes og lodsejerens regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, skal udleveres efter den uafhængige tredjeparts begæring.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at miljøministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætter regler om, at lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter skal gælde ved den uafhængige tredjeparts anvendelse af tvangsindgreb efter bestemmelsen i forslaget til § 14, stk. 2.

Det følger af § 1, stk. 4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019, at vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at loven helt eller delvist skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., der ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, i det omfang disse ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at anvende tvangsindgreb eller oplysningspligter som nævnt i stk. 1-3. Bestemmelsen vil ifølge forarbejderne til bestemmelsen inden for de anførte rammer også kunne finde anvendelse i forhold til private enkeltpersoner, som ved eller i henhold til lov måtte være tillagt beføjelser til at anvende tvangsindgreb eller oplysningspligter.

Den uafhængige tredjepart er en privat enkeltperson, som efter forslaget til bestemmelsens stk. 2, tillægges beføjelser til tvangsindgreb. Det er derfor hensigten med forslaget til bestemmelsens stk. 4, at miljøministeren i medfør af § 1, stk. 4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019, - efter forhandling med justitsministeren - fastsætter regler om, at retssikkerhedsloven finder anvendelse ved den uafhængige tredjeparts anvendelse af tvangsindgreb efter forslagets § 14, stk. 2. Bestemmelsen i stk. 4, er nødvendig for nærmere at kunne bestemme, at den uafhængige tredjepart skal følge reglerne i retssikkerhedsloven for tvangsindgreb (kontrolbesøg) uden retskendelse i verifikationsøjemed, herunder i hvilke situationer og tilfælde relateret til den pågældende bemyndigede og uafhængige persons udførelse af verifikationsopgaver.

Det bemærkes, at den pågældende uafhængige tredjepart efter forslaget vil være en af fonden bemyndiget, men fagligt og funktionelt set uafhængig privat aktør, som er konsulent eller rådgiver inden for klimaområdet. Det forudsættes også, at den uafhængige tredjepart så vidt muligt altid vil skulle varsle alle besøg i det nævnte verifikationsøjemed hos støttemodtager eller lodsejer, da uanmeldte besøg normalt ikke vil være relevante eller proportionale. Besøget bør varsles over for støttemodtageren, når støttemodtageren er ejer af projektarealet. Hvis arealet eventuelt har skiftet ejer, varsles besøget over for den til enhver tid værende lodsejer.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at fonden skal oprette og føre et register over de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledningen forbundet med fondens projekter. Registeret er efter forslaget grundlaget for administration af fondens solgte CO2-enheder. Registeret foreslås offentliggjort på fondens hjemmeside.

Virkningen af bestemmelsen er, at fonden har pligt til at oprette og føre et CO2-register, hvorigennem den skal redegøre for de igangværende projekter og de verificerede optag af drivhusgas. Registeret er et administrationsgrundlag for fonden. Og det er overordnet et led i opfyldelsen af fondens formål, jf. forslaget til § 1, stk. 2, nr. 2, hvorefter fonden skal sikre dokumentation for de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledninger. Registeret over de opnåede nettoreduktioner understøtter derved gennemsigtigheden i fondens aktiviteter og fondens troværdighed. Registeret skal af samme grund offentliggøres.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 6, at fonden skal registrere og monitere art og omfang af de realiserede synergieffekter. Fonden underretter løbende Miljø- og Fødevareministeriet om de registrerede oplysninger i et af ministeriet fastlagt format.

Virkningen af bestemmelsen i stk. 6, er, at alle fondens registreringer af de realiserede synergieffekter, f.eks. af synergieffekter, der er relevante i forhold til opnåelsen af andre nationale, internationale og EU målsætninger navnlig på kvælstof, ammoniak, natur og biodiversitet, efter forslaget løbende skal videreformidles til ressortministeriet, som er Miljø- og Fødevareministeriet. Ministeriet fastlægger efter forslaget formatet for fondens underretning. Udgangspunktet er, at det især vil være kortbaserede informationer (GIS-data). Oplysningerne vil, jf. lovforslagets § 7, også skulle fremgå af fondens årlige redegørelse om virksomheden.

Der henvises til lovforslagets § 7 og til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forslaget til § 15 indgår i lovforslagets kapitel 7.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at støttemodtagere eller lodsejere i hele støtteperioden på forlangende af fonden skal afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for den modtagne støtte fortsat opfyldes.

Bestemmelsen om erklæringspligt anses for sædvanlige i tilskudslovgivning under Miljø- og Fødevareministeriet. Den understøtter formålet med fonden og vigtigheden af fondens kontrol med sine projekter og de fastsatte afgørelsesvilkår m.v., jf. forslaget til § 16 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at støttemodtagere eller lodsejere i hele støtteperioden skal underrette fonden, hvis betingelserne for at modtage støtten ikke længere opfyldes.

Bestemmelsen om underretningspligt anses for sædvanlige i tilskudslovgivning under Miljø- og Fødevareministeriet. Den understøtter formålet med fonden og vigtigheden af fondens kontrol med sine projekter og de fastsatte afgørelsesvilkår, jf. forslaget til § 16 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Det foreslås i § 16, stk. 1, at fonden fører kontrol med projekter efter loven.

Det er hensigten med forslaget til § 16, stk. 1, at fonden fører kontrol med projekterne og disses overholdelse af loven, herunder afgørelsesvilkår, tinglyste servitutter m.v. Bestemmelsen er sædvanlig for myndigheder på Miljø- og Fødevareministeriets område, der efter ansøgning yder eller udbetaler støtte.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at fonden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af støttemodtagere eller lodsejere, for at varetage hvervet med kontrol af de støttede projekter efter loven eller regler, som er fastsat i medfør af loven. På tilsvarende måde har fonden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, adgang til lodsejernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver forbundet med det støttede projekt.

Virkningen af bestemmelsen er, at fonden og personer, som er særligt bemyndiget hertil af fonden, med forslaget får adgang, mod at vise behørig legitimation og uden retskendelse, til de i forbindelse med projektet benyttede ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af de støttemodtagere eller lodsejere, som har og driver et projekt, der er støttet af fonden. Effektiv kontrol forudsætter samtidig, at fonden eller personer, som er særligt bemyndiget hertil, har ret til at gøre sig bekendt med støttemodtagerens eller lodsejerens (virksomhedens) skriftlige materiale i form af regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven, eller regler udstedt i henhold til loven.

Det er centralt, at fonden på en enkel og effektiv måde skal have adgang til kontrol af projekterne, for at konstatere om disse lever op til fondens og lovens krav. Kontrol (herunder løbende monitering) skal medvirke til at understøtte gennemsigtighed og troværdighed ved fondens projekter og opbygningen af et retvisende CO2-register.

Med udtrykket ”personer, der er særligt bemyndiget hertil” gives der mulighed for at fonden i nødvendigt omfang kan inddrage personer med en særligt fagkundskab i kontrollen. Eksempelvist personer med viden om biodiversitet, fortidsminder, skovregulering osv. Det bemærkes, at den særligt bemyndigede fagperson kun forudsættes at skulle medvirke ved fondens kontrol. Personen kan således ikke foretage kontrol på projektstedet m.v. på egen hånd.

Bestemmelsen giver fonden og personer, som er særligt bemyndigede, hjemmel til at foretage uanmeldt kontrol, der kan ske uden retskendelse. Den foreslåedes bestemmelse skal således ses i sammenhæng med bestemmelserne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Formålet med retssikkerhedsloven er at sikre borgernes og virksomhedernes rettigheder, når myndigheder anvender tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Loven øger virksomhedernes retssikkerhed ved bl.a. at stille krav i forhold til varsel, bistand, repræsentation og skriftlig information. Kontrollen, som fonden fører, evt. sammen en person (fagperson), som fonden bemyndiger, kan således efter bestemmelsen ske uden retskendelse og skal gennemføres i overensstemmelse med retssikkerhedsloven. Retssikkerhedslovens kapitel 2 og 3 finder efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består af husundersøgelse eller undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer. Alle borgere og private virksomheder er beskyttet af retssikkerhedsloven. Offentlige virksomheder, lokaler på private virksomheder med fuld offentlig adgang (f.eks. butikslokaler) samt kontrol, der alene foretages i det fri eller på marker, er ikke omfattet af alle bestemmelser i loven.

Retten til adgang uden retskendelse vil omfatte de offentlige og private ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af støttemodtagere eller lodsejere, er nærmere bestemt de konkrete forretningssteder, projektarealer, kontorlokaler, driftsbygninger m.v. Fonden og den bemyndigede person (fagperson) vil have ret til at gøre sig bekendt med alt skriftligt materiale, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, i det omfang det skønnes nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevaringssted. Det bemærkes, at kontrollen vil kunne gennemføres på lokaliteter, hvor en opdeling i en privat og en forretningsmæssig del ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del. Den foreslåede adgang til diverse skriftligt materiale hos støttemodtager eller lodsejer må således gælde uanset, hvor materialet opbevares.

Kontrolbesøget skal efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1 og 2, som udgangspunkt varsles og begrundes over for borgeren mindst 14 dage før kontroltidspunktet. Begrundelsen skal forklare lovhjemlen og den konkrete anledning til den forestående kontrol. Kontrollen skal varsles over for støttemodtageren, når støttemodtageren er ejer af projektarealet. Hvis arealet eventuelt har skiftet ejer, varsles besøget over for den til enhver tid værende lodsejer. Det er hensigten, at fonden så vidt muligt varsler alle kontrolbesøg hos støttemodtager eller lodsejer, da uanmeldte besøg normalt ikke vil være relevante eller proportionale.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at støttemodtager eller lodsejer, samt de personer, der er beskæftiget med projektet, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 2 til bestemmelsen nævnte materiale skal udleveres efter begæring til fonden eller til en af fonden særligt bemyndiget person.

Reglen betyder, at støttemodtager eller den, der er lodsejer for det støttede projekt og de personer, der er beskæftiget hermed, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og at virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, skal udleveres efter begæring henholdsvis til fonden eller til den person, som er særligt bemyndiget hertil.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at fonden kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, momsafregning m.v.

Hensigten med bestemmelses stk. 4, er at sikre fondens mulighed for effektiv kontrol med de oplysninger, der indhentes hos støttemodtagere og lodsejere i konsekvens af forslaget til § 16, stk. 2 og 3. De indhentede oplysninger anvendes bl.a. til kontrol af overholdelse af de konkrete afgørelsesvilkår om f.eks. tilplantnings-, drifts - og plejeplaner, tinglyste servitutter m.v., jf. forslaget til § 5. Oplysningerne, som skal kunne indhentes efter forslaget til bestemmelsen, er centrale for opfyldelse af fondens formål, jf. forslagets § 1, stk. 2. Det bemærkes, at det efter databeskyttelsesforordningen ikke er et udtrykkeligt krav, at der skal være en direkte lovhjemmel til samkøring i kontroløjemed. Samkøring vil således om nødvendigt kunne foretages i kontroløjemed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Bestemmelsen i § 17 indgår i lovens kapitel 8.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at fonden kan bestemme, at en afgørelse om støtte kan tilbagekaldes, og at støtte efter loven bortfalder helt eller delvist, hvis støttemodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, støttemodtageren eller lodsejeren, som ejer projektarealet, tilsidesætter sine pligter efter lovforslagets § 14, stk. 3, § 15 eller § 16, stk. 3, vilkårene for tildeling af støtte, herunder tinglyste krav m.v., ikke opfyldes.

Det forudsættes, at fonden kan stille krav om tilbagebetaling af støtte i hele kontrolperioden. Dette gælder også ved eventuelt ejerskifte af projektarealet. Fonden fastsætter selv kontrolperiodens længde i forbindelse med støtteafgørelsen.

Det forudsættes endvidere overladt til fonden og dens sekretariat at tilrettelægge fondens samlede reaktion ved tilfælde omfattet af forslagets stk. 1. Fonden har adgang til at anlægge søgsmål med krav om kompensation eller erstatning for tab efter dansk rets almindelige regler, når et ikke ubetydeligt tab er opstået, f.eks. i forbindelse med afgørelsens bortfald eller ved tilbagekaldelse af afgørelse om støtte, og når dette er begrundet på støtteansøgerens forhold.

Det foreslås i stk. 2, at fonden i de i forslaget til bestemmelsens stk. 1, nævnte tilfælde kan bestemme, at støtte fra fonden helt eller delvist skal tilbagebetales. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, kan fonden tillægge beløbet renter efter forfaldsdagen med den rente der er fastsat i § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Bestemmelserne i forslaget til § 17, stk. 1 og 2, svarer i hovedsagen til lignende bestemmelser om helt eller delvist bortfald af støttetilsagn eller tilskud i ordninger under Miljø- og Fødevareministeriet, f.eks. indgår lignende regler i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram og lov om Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrationsprogram. Imidlertid adskiller Den Danske Klimaskovfond fra de nævnte loves ordninger ved at fonden ved lovforslaget oprettes som en selvstændig juridisk person med egen formue og som en uafhængig forvaltningsenhed, som miljøministeren fører et sædvanligt fondstilsyn med.

Fonden skal dermed efter forslaget selv være garanten for, at fondsmidlerne (projektstøtten) medgår til formålet, og at projekternes klimaeffekter kontrolleres, moniteres betryggende under bestyrelsens ansvar og kan verificeres af en uafhængig tredjepart. Der er ingen sædvanlig, overordnet tilsynsmyndighed til at understøtte dette, f.eks. ved udgående tilsyn m.v.

Der henvises til forslagets §§ 11, 14 og 16 samt bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 vedrører miljøministerens tilsyn med fonden. Bestemmelsen indgår i lovforslagets kapitel 9.

Det foreslås i § 18, stk. 1, at miljøministeren fører tilsyn med fonden.

En integreret del i dette tilsyn er at holde øje med at fonden efterlever bestemmelserne i den foreslåede lov om Den Danske Klimaskovfond.

Der vil som led i tilsynet kunne aftales orienteringsmøder ligesom ad hoc møder vil kunne afholdes på begge parters initiativ.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., at miljøministeren kan afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse. Tilsynet er et legalitetsmæssigt tilsyn.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, 2. pkt. at ministeren til enhver tid skal have adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt.

Bestemmelsen betyder, at miljøministeren til enhver tid kan opnå fuld indsigt og kan kræve alle oplysninger af relevans for tilsynsudøvelsen fremlagt.

Det bemærkes, at virksomheden (fonden) med forslaget vil være omfattet af rigsrevisionens revision i henhold til rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revision af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012).

Det er således hensigten, at ministeren kan anvende regnskabet og resultatet af revisionen som grundlag for sit tilsyn med fondens virke.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at bestyrelsesformanden holder miljøministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi.

Reglen vil understøtte, at miljøministeren kan føre tilsyn på et oplyst grundlag og kan varetage de nødvendige foranstaltninger, såfremt der måtte være anledning dertil.

Hvis bestyrelsesformanden i grove tilfælde forsømmer at leve op til sin underretningspligt, vil det efter omstændighederne kunne føre til, at udnævnelsen af formanden tilbagekaldes.

Generelt forudsættes det, at miljøministerens tilsyn udøves med respekt for fondens uafhængige status og bestyrelsens selvstændige kompetence. Ledelsen er både formelt og faktisk overladt til bestyrelsen som selvstændig og uafhængigt kollektivt ledelsesorgan for fonden. Derved er der en klar ansvarsfordeling mellem bestyrelsen og tilsynsmyndigheden. Dette forventes at give ledelsesmæssigt fokus til den forretningsmæssige drift og på værdiskabelsen i fonden.

Der er ingen instruktionsbeføjelse for ministeren i forhold til fonden, hverken i faglige eller økonomiske spørgsmål.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med lovforslagets § 19, stk. 1, foreslås det, at fonden kan opløses ved lov.

En sådan bestemmelse er sædvanlig ved fonde, der oprettes ved lov og står uden for fondslovene.

Efter forslaget til bestemmelsen stk. 2, skal det gælde, at såfremt opløsning af fonden bliver aktuel, jf. stk. 1, skal staten overtage fondens formue og anvende den inden for fondens formål. Staten (ved miljøministeren) indtræder i øvrigt efter lovforslaget i fondens rettigheder og forpligtelser.

Den særlige forvaltningsopgave som fonden (den juridiske person) er oprettet til at løse, vil med forslaget til stk. 2, kunne afsluttes mest formålstjenligt. Tilbagefaldsklausulen i forslaget til stk. 2, skal ikke gælde for øremærkede bidrag eller midler, der er indgået til fonden som led i planlagt medfinansiering af igangværende fondsaktiviteter eller uafsluttede projekter m.v. under fonden. Sådanne indestående beløb hos fonden vil staten af egen drift og i videst mulige omfang tilbageføre til den relevante aktør i forbindelse med opløsningen af fonden.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at ved opløsning indtræder miljøministeren, eller den ministeren bemyndiger dertil, i fondens sted som påtaleberettiget for tinglyste servitutter og rådighedsbegrænsninger m.v.

Virkningen er, at man på denne måde vil kunne videreføre de pågældende tinglyste byrder på arealerne m.v. også efter fondens opløsning, hvilket stemmer overens med formålet med fonden, jf. forslaget til § 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.9.

Bestemmelsen i § 20 indeholder bl.a. lovforslagets ordning af lovens ikrafttrædelsestidspunkt og overgangsbestemmelser. Den indgår i lovforslagets kapitel 11.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven træder i kraft den 31. december 2020.

Miljøministeren vil således kunne indskyde midler i fonden, jf. lovforslagets § 2, fra dette tidspunkt, og fonden er så klar primo 2021 til at indlede sit arbejde.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at Miljø- og Fødevareministeriet varetager fondens sekretariatsfunktioner, indtil bestyrelsen er udpeget, og den har antaget den fornødne sekretariatsbistand.

Bestemmelsen betyder, at ministeriets departement vil udføre sekretariatsopgaver i en vis periode efter at loven er vedtaget og trådt i kraft, og at udgifterne for ministeriet hertil afholdes inden for ministeriets (departementets) driftsbevillingsramme.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at ved den første udnævnelse af medlemmer af bestyrelsen, jf. forslaget til lovens § 8, udpeges fire af medlemmerne for en periode på op til to år med mulighed for genudnævnelse i fire år. De øvrige fire medlemmer, herunder formanden, udpeges for en periode på op til fire år med mulighed for genudnævnelse i fire år.

Reglen foreslås indført af hensyn til kontinuitet i fondsbestyrelsens arbejde. Samtidig sikrer reglen en vis fleksibilitet med hensyn til længden af udpegningsperioden.

Der henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen indeholdt i forslaget til § 21 angår ændringer til § 5, stk. 1, nr. 6, i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018. Forslaget indgår i lovforslagets kapitel 12.

Det følger af regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, som henhører under social- og indenrigsministeren, at regionsrådet i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder, skal varetage en række regionale opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning. Det følger endvidere af § 5, stk. 2, at regionsrådet ikke kan varetage andre opgaver end de i stk. 1 nævnte. Opgaverne er således udtømmende og detaljeret beskrevet i regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, litra a) - c) for så vidt angår varetagelsen af opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning.

For at muliggøre at regionerne kan varetage en række opgaver i tilknytning til Den Danske Klimaskovfond i form af ydelse af støtte til fonden og deltagelse som lodsejer i projekter, foreslås det i lovforslagets § 21, at der indsættes et nyt litra d) i regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, således at visse opgaver vedrørende klimahensyn tilføjes til de opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning, som regionsrådet i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder, skal varetage.

Det bemærkes, at der ikke med forslaget om tilføjelse af det foreslåede litra d til regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, i øvrigt tilsigtes ændringer eller udvidelse af de hensyn, regionsrådet skal varetage i forhold til de opgaver, der efter gældende ret er tillagt regionsrådet på natur- og miljøområdet og området for fysisk planlægning. Den foreslåede udvidelse af regionlovens § 5, stk. 1, nr. 6, vil således alene berøre de opgaver vedrørende visse klimahensyn, der fremadrettet henlægges efter sektorlovgivningen til regionsrådet.

Til nr. 1

Det foreslås med ændringen af § 5, stk. 1, nr. 6, at klima indsættes i bestemmelsen, således at regionsrådet, ud over opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning, som dette nærmere fremgår beskrevet i bestemmelsens litra a, b og c, også skal varetage visse opgaver vedrørende klima, således som dette nærmere er beskrevet i forslaget til et § 5, stk. 1, litra d. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 21, nr. 4.

Til nr. 2

Det foreslås, at ” hertil samt” ændres til ”hertil,” i § 5, stk. 1, nr. 6, litra b. Den foreslåede ændring er en lovteknisk konsekvens af indsættelsen af et nyt litra d i § 5, stk. 1, nr. 6, hvorefter det nuværende litra c ikke længere er det sidste litra i § 5, stk. 1, nr. 6.

Til nr. 3

Det foreslås, at ”råstofplaner. ” ændres til ”råstofplaner samt” i § 5, stk. 1, nr. 6, litra c. Den foreslåedes ændring er en lovteknisk konsekvens af indsættelsen af et nyt litra d i § 5, stk. 1, nr. 6, hvorefter litra c ikke længere er det sidste litra i § 5, stk. 1, nr. 6.

Til nr. 4

Den foreslåede indsættelse af et litra d i regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, indebærer, at regionsrådet skal varetage visse opgaver vedrørende klimahensyn. Det foreslåede litra d indeholder en overordnet beskrivelse af opgaveområdet, bl.a. for derved at fremtidssikre bestemmelsen og undgå hyppige ændringer heraf. Det skal hertil bemærkes, at regionsloven ikke er en hjemmelslov. Regionslovens § 5, stk. 1, giver således ikke hjemmel til regionsrådets varetagelse af opgaver, men indeholder udelukkende en oversigt over de opgaver, der i anden lovgivning er henlagt til regionsrådet. Regionslovens § 5, stk. 1, indeholder heller ikke selvstændige fortolkningsbidrag til sektorlovgivningens fastlæggelse af regionsrådenes opgaver. Et regionsråd kan således ikke varetage opgaver, uden at det er fastsat i sektorlovgivningen. Dette sker med forslaget til § 2, stk. 3, i lov om Den Danske Klimaskovfond.

Forslaget om indsættelse af et nyt litra d i regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, betyder sammenholdt med lovforslagets § 2, stk. 3, at der herved skabes udtrykkelig lovhjemmel for regionsrådet til at varetage visse opgaver vedrørende visse klimahensyn i tilknytning til Den Danske Klimaskovfond, som er landsdækkende og har klima som sit hovedformål, jf. forslaget til § 1, i form af ydelse af støtte til fonden som donation, øremærket bidrag eller medfinansiering og deltagelse i konkrete projekter under fonden, jf. således forslaget til § 2, stk. 3, § 5, stk. 1, og § 6, stk.1. Hjemlen i § 2, stk. 3, i forslaget til Den Danske Klimaskovfond giver således bl.a. regionsrådet kompetence til at varetage visse opgaver vedrørende klimahensyn, således, at regionsrådet efter bestemmelsen kan beslutte at donere ved generelle tilskud til fonden, at regionsrådet kan yde et øremærket bidrag (projektrelateret støtte) til fordel for enkeltpersoner (ansøgende lodsejere, der ønsker at stille arealer til rådighed for fonden), at regionsrådet som myndighed og lodsejer, jf. forslagets § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1, kan medfinansiere et projekt under fonden, stille eget areal frivilligt til rådighed samt drive projektet på arealet, som en for en region lovlig opgave, samt at regionsrådet efter bestemmelsen har adgang til at yde støtte til erhvervsvirksomhed (kommerciel skovdrift som led i et projekt under fonden), alt uanset hvor i landet fondens projekter måtte blive lokaliseret.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1. og pkt. 2.2.2.2. og pkt. 2.10. samt til forslaget til § 2, stk. 3, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen i forslaget til § 22 fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde. Forslaget indgår i lovforslagets kapitel 13.

Det foreslås, at loven ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi Den Danske Klimaskovfond efter sit formål, jf. forslagets § 1, stk. 2, skal understøtte opnåelse af Danmarks klimamål, jf. § 1 i lov om klima (lov nr. 965 af 26. juni 2020).