Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om betalingskonti og basale erhvervskonti § 8
Forslaget til § 8 regulerer det tilfælde, hvor en forbruger ønsker at åbne en betalingskonto hos en betalingstjenesteudbyder, der er etableret i et andet EU/EØS-land, og som ikke har oprettet en filial i Danmark. Forslaget gennemfører artikel 11 i betalingskontodirektivet.
I medfør af forslaget er en betalingstjenesteudbyder, der af en forbruger får oplyst, at kunden ønsker at åbne en betalingskonto i et andet land, forpligtet til at foretage samtlige de foranstaltninger, der fremgår af forslaget til stk. 1.
Det følger således af det foreslåede stk. 1, nr. 1, at en betalingstjenesteudbyder vederlagsfrit er forpligtet til at stille en liste til rådighed for forbrugeren, der viser stående ordrer og direkte debiteringer initieret af kreditor, dvs. forbrugerens betalingsforpligtelser, som er gennemført inden for de seneste 13 måneder. I forhold til definitionen på begreberne stående ordrer og direkte debiteringer henvises til forslagene til henholdsvis § 2, nr. 14 og 12.
Kravet om, at en betalingstjenesteudbyder skal stille en liste til rådighed for forbrugeren kan eksempelvis opfyldes ved, at den pågældende liste sendes til brugeren i dennes netbank eller e-boks. På baggrund af listen kan forbrugeren herefter rette henvendelse til sin nye betalingstjenesteudbyder i det andet medlemsland og anmode om, at disse transaktioner gennemføres fra den nye konto. Den modtagne liste forpligter dog ikke den nye betalingstjenesteudbyder til at etablere tjenester, som denne ikke allerede leverer.
De enkelte opgaver, der er opregnet i § 8, stk. 1, skal udføres i det omfang, forbrugeren anmoder herom. Forbrugeren har eksempelvis derfor mulighed for kun at anmode om at modtage en liste, jf. stk. 1, nr. 1, men derudover opretholde sin konto hos betalingstjenesteudbyderen.
Det følger af stk. 1, nr. 1, at den nævnte liste skal udleveres vederlagsfrit. Herudover indeholder § 8 ingen regulering af adgangen til at opkræve gebyrer for den bistand, som forbrugerens betalingstjenesteudbyder i Danmark skal udføre. Spørgsmålet om adgang til at opkræve gebyrer for opsigelse af en aftale om betalingskonto er imidlertid omfattet af § 51 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.
I henhold til § 51, stk. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge må der ikke opkræves gebyr af brugeren for at opsige en rammeaftale, hvis rammeaftalen er indgået for en tidsbegrænset periode på mere end 6 måneder eller på ubestemt tid, og rammeaftalen opsiges efter udløbet af de første 6 måneder. Hertil kommer, at et gebyr, jf. § 51, stk. 4, skal stå i rimeligt forhold til omkostningerne. Det følger endelig af § 51, stk. 5, at i det omfang, der opkræves løbende gebyr for en betalingstjeneste, kan udbyderen af en betalingstjeneste kun opkræve gebyr for perioden frem til rammeaftalens ophør. Forudbetalte gebyrer skal tilbagebetales forholdsmæssigt.
Med forslaget til stk. 1, nr. 2, skal betalingstjenesteudbyderen overføre en eventuel resterende positiv saldo på forbrugerens betalingskonto til den betalingskonto, som forbrugeren åbner eller allerede har åbnet hos den nye betalingstjenesteudbyder. Dette forudsætter dog, at forbrugeren har udleveret oplysninger til betalingstjenesteudbyderen, der gør det muligt for denne at identificere den nye betalingstjenesteudbyder og den nye betalingskonto.
Med forslaget til stk. 1, nr. 3, skal betalingstjenesteudbyderen sørge for at lukke forbrugerens konto, såfremt forbrugeren ønsker dette.
Med forslaget til stk. 2 fastsættes en frist for betalingstjenesteudbyderen til at gennemføre de i stk. 1 nævnte foranstaltninger. Det fremgår således, af stk. 2, 1. pkt., at betalingstjenesteudbyderen skal gennemføre foranstaltningerne på den af forbrugeren fastsatte dato, som i henhold til stk. 2, 2. pkt., skal ligge mindst 6 arbejdsdage efter, at forbrugeren har oplyst betalingstjenesteudbyderen, at vedkommende ønsker at åbne en betalingskonto, jf. stk. 1. Fristen på 6 arbejdsdage begynder at løbe fra dagen efter den dag, hvor en anmodning er modtaget, hvorimod lørdage, søndage og helligdage heller ikke skal medregnes. Fristen gælder dog kun i det tilfælde, hvor forbrugeren ikke har udestående forpligtelser på sin betalingskonto, f.eks. hvis der er sket reservation af beløb på et betalingskort knyttet til kontoen.
Det er dog muligt at aftale en længere frist med forbrugeren, jf. dog § 51, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, hvoraf fremgår, at en opsigelsesfrist for brugeren af betalingskonto ikke må overstige 1 måned. Det fremgår således af henvisningen til § 51, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, at § 8 ikke griber ind i en eventuel aftalt opsigelsesfrist, der dog ikke må overstige en måned. Hvis en forbruger udelukkende ønsker at modtage en liste, jf. stk. 1, nr. 1, vil der imidlertid næppe kunne forekomme tilfælde, hvor udestående forpligtelser kan udskyde fristen for leveringen af den pågældende liste.
Udbyderen af betalingstjenester underretter straks forbrugeren, hvis udestående forpligtelser er til hindrer for, at betalingskontoen kan lukkes.
