LOV nr 1532 af 21/12/2010
Erhvervsministeriet
Lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v. § 18
Nævnet evalueres senest 3 år efter lovens ikrafttræden.
Forarbejder til Lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v. § 18
Retsinformation(lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.)
Til nr. 1 (§ 4, stk. 1)
Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, indebærer, at tilstandsrapporten for at have de i § 2 nævnte retsvirkninger skal være udarbejdet af en bygningssagkyndig, der er beskikket efter lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v., jf. lovforslagets § 1, stk. 1.
Til nr. 2 (§ 4, stk. 2)
Den gældende § 4, stk. 2, indeholder en række ministerbemyndigelser. Bestemmelsen foreslås nyaffattet som en konsekvens af forslaget til en ny lov om bygningssagkyndige m.v.
I den foreslåede § 4, stk. 2, videreføres økonomi- og erhvervsministerens bemyndigelse i den gældende § 4, stk. 2, 2. pkt. I medfør af bemyndigelsen er der i bekendtgørelse nr. 1290 af 14. december 2009 om huseftersynsordningen fastsat nærmere regler virksomheden som bygningssagkyndig, herunder om den bygningssagkyndiges undersøgelse til brug for udarbejdelsen af tilstandsrapporten, samt regler om den bygningssagkyndiges vederlag.
Til nr. 3 (§ 4, stk. 3, 2. pkt.)
Det foreslås, at § 4, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
Forslaget er en konsekvens af, at økonomi- og erhvervsministerens bemyndigelse i den gældende § 4, stk. 2, 1. pkt., til at fastsætte regler om godkendelse som bygningssagkyndig, foreslås videreført i lov om bygningssagkyndige m.v., jf. lovforslagets § 1, stk. 2.
Til nr. 4 (§ 4, stk. 5)
Det foreslås, at § 4, stk. 5, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelsen om, at straffelovens §§ 144, 150, 152 og 155-157 finder tilsvarende anvendelse på godkendte bygningssagkyndige, foreslås indsat i lov om bygningssagkyndige m.v., jf. lovforslagets § 1, stk. 3.