Lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v.

Med stk. 1 foreslås det fastsat, at økonomi- og erhvervsministeren beskikker bygningssagkyndige til at udarbejde tilstandsrapporter. Bestemmelsen svarer til reglen i § 4, stk. 1, 1. pkt., i den nugældende bekendtgørelse nr. 1290 af 14. december 2009 om huseftersynsordningen.

Med forslagets stk. 2 gives økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beskikkelsen som bygningssagkyndig, herunder om ansvarsforsikring og andre betingelser for beskikkelsen, om bortfald af beskikkelsen, om gebyr for beskikkelse samt om administration af beskikkelsesordningen. Bestemmelsen er en videreførelse af den nugældende § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Med forslaget ændres ikke grundlæggende på kravene til at opnå beskikkelse som bygningssagkyndig. Der vil således som i dag blive fastsat regler om, at personer for at blive beskikket som bygningssagkyndige skal have en byggeteknisk grunduddannelse som bygningsingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller lignende, have mindst 5 års dokumenteret erhvervserfaring inden for de sidste 10 år med bygningsundersøgelse eller tilsyn med byggeri samt leve op til en række formelle krav vedrørende momsregistrering og ansvarsforsikring m.v. De nærmere regler om kravene for beskikkelse vil blive fastsat administrativt i en bekendtgørelse om beskikkede bygningssagkyndige, der vil komme til at indeholde regler svarende til de gældende regler om beskikkelse i bekendtgørelse om huseftersynsordningen.

Der vil endvidere i medfør af bestemmelsen blive fastsat nærmere administrative regler om fratagelse af beskikkelsen, hvis vilkårene ophører i beskikkelsesperioden, f.eks. fordi den beskikkede bygningssagkyndige ikke længere er dækket af en ansvarsforsikring. Da Erhvervs- og Byggestyrelsen beskikker de bygningssagkyndige, er det også Erhvervs- og Byggestyrelsen, der som ansvarlig forvaltningsmyndighed træffer afgørelse om fratagelse. Fratages en beskikkelse efter regler fastsat i medfør af stk. 2, vil den bygningssagkyndige skulle søge beskikkelse på ny. Hvis den beskikkede bygningssagkyndige i øvrigt udøver en adfærd, der indebærer en overtrædelse af vilkårene for beskikkelsen, f.eks. udarbejder tilstandsrapporter uden at være dækket af en ansvarsforsikring, vil sagen kunne behandles af disciplinær- og klagenævnet i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 3.

Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 4, stk. 5, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og indeholder en henvisning til en række af straffelovens regler om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v., herunder § 144 om uberettiget modtagelse af gave, § 150 om misbrug af offentlig stilling, § 152 om tavshedspligt, § 155 om krænkelse af andres ret, § 156 om manglende opfyldelse af tjenstlige pligter og § 157 om forsømmelse.

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås oprettet et disciplinær- og klagenævn for beskikkede bygningssagkyndige. Der er tale om et offentligretligt reguleret disciplinær- og klagenævn. Oprettelsen af nævnet og hovedprincipperne for nævnets organisation og virksomhed reguleres i lov, mens den nærmere regulering vil blive fastsat i administrative forskrifter.

Nævnet vil i hele sin virksomhed være omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven. Nævnet vil endvidere være underlagt de forvaltningsretlige grundprincipper som f.eks. officialmaksimen og princippet om ligebehandling og proportionalitet. Endvidere vil nævnet være omfattet af de statslige regler for bevilling, budget, regnskab og revision.

Da der er tale om et uafhængigt nævn med særlig procesmåde, sammensætning og faglig kompetence, vil det således ikke være underlagt instruktionsbeføjelser fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Nævnets uvildighed vil dermed være sikret i forhold til behandlingen af den konkrete sag.

Med bestemmelsen i stk. 2 fastsættes det, at Erhvervs- og Byggestyrelsen er sekretariat for nævnet. Sekretariatet vil blive ledet af en sekretariatschef, der ansættes af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Sekretariatet vil herudover skulle bestå af jurister, bygningssagkyndige teknikere, generalister samt administrativt personale. Sekretariatet varetager alene forberedelsen af sager til nævnet, og det er således alene nævnet, som er kompetent til at træffe afgørelse i de konkrete sager, jf. dog det i bemærkningerne til § 4 anførte om delegation af kompetence til nævnets formand.

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at det nye disciplinær- og klagenævn får kompetence til at behandle sager om, hvorvidt en beskikket bygningssagkyndig har tilsidesat de pligter, der følger af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og regler fastsat i medfør heraf samt regler fastsat i medfør af denne lov.

Nævnet skal således behandle de disciplinærsager mod beskikkede bygningssagkyndige som følge af alvorlige eller gentagne fejl i de af disse udarbejdede tilstandsrapporter, der hidtil er behandlet i den tekniske revision, samt disciplinærsager i øvrigt om de bygningssagkyndiges tilsidesættelse af de pligter, der følger af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og regler fastsat i medfør heraf samt regler fastsat i medfør af lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v.

Der er ikke med formuleringen af stk. 1 tiltænkt nogen ændring i forståelse af begrebet alvorlige eller gentagne fejl i relation til de afvigelser mellem den af den bygningssagkyndige udarbejdede tilstandsrapport og de faktiske forhold på ejendommen, som konstateres ved en teknisk revision. Den tekniske revision foregår i praksis ved, at en teknisk revisor foretager en fysisk gennemgang af den konkrete ejendom, hvor den pågældende bygningssagkyndige har udarbejdet den kontrollerede tilstandsrapport. Hele ejendommen gennemgås og det kontrolleres om tilstandsrapporten, herunder karakterer og noter m.v., er retvisende og forståelig.

De nærmere retningslinjer for, hvilke forhold de bygningssagkyndige skal registrere i en tilstandsrapport, herunder hvilke fysiske forhold der betragtes som skader ved bygningen, er beskrevet i Håndbog for Beskikkede Bygningssagkyndige og i en lang række nyhedsbreve om huseftersynsordningen. Der er siden 2006 i Erhvervs- og Byggestyrelsen udviklet en righoldig praksis om, hvilke konkrete byggetekniske forhold der vurderet ud fra de gældende retningslinjer og de konkrete registreringer i de kontrollerede tilstandsrapporter betragtes som alvorlige eller gentagne fejl. Denne praksis er offentliggjort på Fællessekretariat for eftersyns- og mærkningsordningernes (FEM-sekretariatet) hjemmeside www.femsek.dk.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås, at nævnet kan tildele påtale og advarsel. Dette svarer til de sanktioner, som Erhvervs- og Byggestyrelsen i dag kan tildele de bygningssagkyndige i disciplinærsager. Den mildeste sanktion er tildeling af påtale. I gentagelsestilfælde eller ved meget alvorlige fejl i tilstandsrapporterne kan tildeles en strengere sanktion. Herudover foreslås, at nævnet får hjemmel til at pålægge den bygningssagkyndige en bøde på maksimalt 100.000 kr. Der vil f.eks. kunne pålægges en bøde i tilfælde, hvor en sanktion for alvorlige fejl i en opfølgende sanktionssag skal kumuleres med en allerede tildelt sanktion, f.eks. en advarsel, og en proportionalitetsafvejning medfører, at der ikke er grundlag for at frakende retten til at udøve virksomhed som bygningssagkyndig.

Det er vurderingen, at et bødeloft på 100.000 kr. er højt og giver mulighed for at tildele anseelige bøder. Fastsættelse af loftet for bøder er sket ud fra en afvejning af bødernes præventive effekt over for de bygningssagkyndiges forseelser i forbindelse med udarbejdelse af tilstandsrapporter.

Ved forslaget om at fastsætte et loft på 100.000 kr. for bøder til bygningssagkyndige er det på den ene side indgået i vurderingen, at loftet skal sikre mulighed for at pålægge bøder af en sådan størrelse, at disse vil få en reel præventiv effekt for de bygningssagkyndige. Da en ejendomshandel typisk er den væsentligste formueretlige disposition for en forbruger, skal loftet fastsættes så tilstrækkelig højt, at det kan medvirke til at højne kvaliteten af tilstandsrapporterne. På den anden side er det indgået i vurderingen, at loftet bør afspejle, at de bygningssagkyndiges forseelser i forbindelse med udarbejdelse af tilstandsrapporter ikke i samme grad som for ejendomsmæglerne har indflydelse på samtlige elementer af en ejendomshandel.

Det er tilsvarende indgået i vurderingen, at den bygningssagkyndiges indtjening pr. udarbejdet tilstandsrapport er lav sammenholdt med en ejendomsmægler eller advokats salær. Det er herudover indgået i vurderingen, at mange bygningssagkyndige ikke er fuldtidsbeskæftigede, men alene udøver hvervet som bygningssagkyndig som en bibeskæftigelse.

Bødeloftet er den maksimale ramme for, hvor store bøder der kan tildeles. Det er nævnet, der inden for denne ramme tager stilling til bødens størrelse i den konkrete sag, og det er derfor nævnet, som fastlægger praksis for bødeniveauet. Disciplinær- og klagenævnet for bygningssagkyndige, der er sammensat af en formand, som skal være landsdommer, og erhvervs- og forbrugerrepræsentanter samt uafhængige eksperter, skal i hver enkelt sag foretage en samlet afvejning af den konkrete situation og på baggrund heraf fastlægge bødeniveauet i den aktuelle sag.

Fastsættelsen af bødesanktionen skal foretages i relation til lovens formål. Der skal således lægges vægt på, om den bygningssagkyndige har tilsidesat sine pligter på en sådan måde, at forbrugerens stilling forringes.

Der vil i hver enkelt sag skulle foretages en proportionalitetsafvejning, hvor der ses på forsømmelsens grovhed og skadevirkning overfor forbrugerne. Endvidere vil den mulige fortjeneste ved manglende overholdelse af reglerne for den sagkyndige og firmaet indgå i vurderingen, ligesom indklagedes betalingsevne vil have betydning. Endvidere skal der lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, antallet af overtrædelserog den mulige vinding ved overtrædelsen.

Herudover skal der tages hensyn til omsætningen, idet bødeudmålingen efter de ovenfor anførte principper om grovhed og antallet af overtrædelser kan medføre, at en bygningssagkyndig med en beskeden omsætning pålægges en uforholdsmæssig høj bøde - eller omvendt at en bygningssagkyndig med en betydelig omsætning pålægges en uforholdsmæssig lav bøde. Den bøde, som er fremkommet ved en vurdering af overtrædelsens grovhed og hyppighed, vil derfor - hvor det skønnes nødvendigt - kunne reguleres i opadgående eller nedadgående retning afhængigt af den bygningssagkyndiges omsætning.

Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at nævnet ved den bygningssagkyndiges grove og oftere gentagne overtrædelser af sine pligter kan frakende den bygningssagkyndige retten til at udøve sin virksomhed som bygningssagkyndig. Bestemmelsen svarer til den kompetence, disciplinærnævnet for ejendomsmæglere har til at frakende en ejendomsmægler retten til at drive sin virksomhed i medfør af § 29 b, stk. 2, i lov om omsætning af fast ejendom. Der er ikke med formuleringen af bestemmelsen i stk. 3 tilsigtet nogen ændring i forhold til den adgang for inddragelse af beskikkelsen som bygningssagkyndig på grund af alvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporterne, som findes i den nugældende § 4, stk. 2, 3. pkt., i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Det foreslås, at frakendelsen kan ske i et tidsrum fra 6 måneder til 3 år eller indtil videre. Efter de gældende regler er der ikke fastsat regler om varigheden af en inddragelse, men det er fast antaget, at der vil kunne ske beskikkelse på ny efter 3 år fra meddelelse af inddragelsen af beskikkelsen.

Bestemmelserne i stk. 4 og 5 svarer til regler for disciplinærnævnet for ejendomsmæglere i lov om omsætning af fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at disciplinærsagerne vil kunne rejses af egen drift på baggrund af den tekniske revision, der fremover vil ske i regi af disciplinær- og klagenævnet.

Nævnet skal varetage den tekniske revision af beskikkede bygningssagkyndige. Konkret betyder det, at nævnssekretariatet skal behandle de omkring 320 revisionssager, som hvert år behandles i det eksisterende system. Revisionssystemet skal som i dag fokusere på risiko og væsentlighed. De konkrete tilstandsrapporter skal dermed udvælges på baggrund af en række risikomomenter såsom tidsforbrug, typen af karakterer etc. Hertil kommer en række rapporter som udtages på baggrund af, at den sagkyndige tidligere har fået en sanktion, ligesom en mængde rapporter udtrækkes tilfældigt.

Det skal som i dag tilstræbes, at hver bygningssagkyndig skal gennemgå en teknisk revision mindst én gang i løbet af sin 3-årige beskikkelsesperiode.

Det er ikke hensigten, at selve nævnet skal foretage en egentlig vurdering af samtlige revisionssager. Det forudsættes, at nævnets sekretariat selvstændigt kan vurdere og afslutte de ca. 70 pct. af revisionssagerne, som i dag afsluttes uden videre sagsbehandling i Erhvervs- og Byggestyrelsen. De resterende ca. 30 pct. af revisionssagerne, som kræver en nærmere sagsbehandling, forudsættes til dels behandlet og afsluttet af selve nævnet og til dels af formanden for nævnet i samarbejde med nævnssekretariatet. De sager, der behandles af formanden for nævnet i samarbejde med nævnssekretariatet, behandles efter bemyndigelse fra nævnet til at træffe afgørelse i ukomplicerede sager, hvor der ikke er tvivl om sagernes udfald. Der fastsættes administrativt nærmere bestemmelser herom.

Herudover vil nævnet i øvrigt af egen drift kunne rejse en disciplinærsag, hvis nævnet under behandlingen af en klagesag konstaterer, at den bygningssagkyndige har tilsidesat de pligter, der følger af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og regler fastsat i medfør heraf samt regler fastsat i medfør af denne lov.

Disciplinærsager vil endvidere kunne rejses på baggrund af en klage fra enhver fysisk eller juridisk person med retlig interesse i sagen. Hermed tænkes i første omgang på køber og sælger af en fast ejendom, men også andre fysiske og juridiske personer der kunne tænkes at have en tilstrækkelig grad af retlig interesse i sagens afgørelse, eksempelvis Erhvervs- og Byggestyrelsen, den sagkyndiges ansvarsforsikringsselskab og det forsikringsselskab, som har indgået aftale om ejerskifteforsikringen. Det er nævnet, der vurderer, om en klager har en retlig interesse i at indbringe sagen for nævnet.

Ved at give mulighed for at rejse en disciplinærsag ved klage sikres, at nævnet f.eks. i en forbrugerklagesag udover at behandle spørgsmålet om eventuel erstatning også vil kunne tildele den bygningssagkyndige en sanktion for faglige fejl, der måtte være begået af den pågældende sagkyndige. Tilsvarende vil der i en klagesag kunne tildeles en sanktion for faglige fejl i en tilstandsrapport, selvom de erstatningsretlige betingelser for tildeling af erstatning ikke er opfyldt.

Bestemmelsen svarer til § 29 e i lov om omsætning af fast ejendom, hvorefter disciplinærnævnet for ejendomsmæglere til enhver tid kan ophæve en frakendelse af retten til at udøve virksomhed som ejendomsmægler. Er frakendelsen sket indtil videre og afslår disciplinærnævnet for ejendomsmæglere at ophæve frakendelsen, kan den pågældende forlange afgørelsen herom indbragt for retten, hvis der er forløbet 5 år fra frakendelsen. Af retssikkerhedsmæssige grunde foreslås en tilsvarende bestemmelse medtaget for disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, dog med den ændring at et afslag på ophævelse af frakendelse af retten til at virke som beskikket bygningssagkyndig kan forlanges indbragt for retten, hvis der er forløbet 3 år efter frakendelsen.

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at det nye disciplinær- og klagenævn endvidere får hjemmel til at behandle forbrugerklager over tilstandsrapporter udfærdiget af bygningssagkyndige beskikket til at udarbejde tilstandsrapporter efter denne lov.

Dette indebærer, at nævnet skal behandle de klagesager, som i dag behandles i Ankenævnet for Huseftersyn, der blev oprettet i 2000 i medfør af den tidligere § 12 i lov om forbrugerklagenævnet. Ankenævnet for Huseftersyn er oprettet i samarbejde mellem By- og Boligministeriet (der administrerede ordningen før administrationen blev henlagt til Erhvervs- og Byggestyrelsen), Forbrugerrådet, de bygningssagkyndiges organisationer samt Forsikring og Pension.

Klage over tilstandsrapporten kan indbringes af køberen eller sælgeren af den ejendom, tilstandsrapporten vedrører.

Der vil blive fastsat administrative regler om, at nævnet ligesom det eksisterende ankenævn skal benytte sig af en mindsteværdigrænse i forbindelse med behandlingen af forbrugerklager. Dette medfører, at nævnet kan afvise at behandle sager, hvis det skønnes, at udbedringen af de omhandlede forhold vil koste mindre end 5-8.000 kr.

Efter bestemmelsen i stk. 2 skal nævnets kompetence omfatte muligheden for at tilkende en erstatning til en forbruger, hvis de almindelige erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt.

Efter bestemmelsen i stk. 3 skal der ved indgivelse af klagen til nævnet opkræves et mindre gebyr, som det er tilfældet i dag ved indgivelse af klage over en tilstandsrapport til Ankenævnet for Huseftersyn, hvor der opkræves et gebyr på 275 kr., der tilbagebetales, hvis klagen ikke tages under behandling eller hvis ankenævnet giver klageren helt eller delvist medhold i klagen. Gebyret har til hensigt at sikre, at der ikke indgives ubegrundede klager.

Med bestemmelsen foreslås det, at reglerne i §§ 4-4h i lov om forbrugerklager finder anvendelse på nævnets afgørelser i forbrugerklagesager. Dette betyder blandt andet, at nævnet skal forkynde en afgørelse for den bygningssagkyndige, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Hvis den bygningssagkyndige ikke ønsker at være bundet af den trufne afgørelse, skal denne skriftligt meddele dette til nævnet inden 30 dage fra forkyndelse af afgørelsen. Endvidere vil afgørelser kunne tvangsfuldbyrdes i forhold til den bygningssagkyndige, medmindre denne indenfor en frist på 30 dage fra forkyndelsen af afgørelsen har meddelt nævnet, at den pågældende ikke ønsker at være bundet af afgørelsen. Herudover indeholder bestemmelserne regler om indbringelse af sager for domstolene, herunder regler om omkostningsdækning, hvis klageren ikke har en retshjælpsforsikring, eller godtgørelse fra statskassen for den del af omkostningerne, der overstiger en eventuel forsikrings maksimum, såfremt sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt kan begrunde, at omkostninger ikke kan afholdes indenfor forsikringens maksimum.

Med bestemmelsen foreslås, at nævnet kan offentliggøre sine afgørelser og navne på og oplysninger om firmatilknytning for bygningssagkyndige, der har fået tildelt en advarsel, pålagt en bøde eller er frakendt retten til at udøve virksomhed som bygningssagkyndig.

Reglen om offentliggørelse af nævnets afgørelser svarer til de regler, der gælder i dag for offentliggørelse af afgørelser i klagesager fra Ankenævnet for Huseftersyn. Der vil blive tale om en anonymiseret offentliggørelse af nævnets afgørelser. Samtidig vil nævnet i forbrugerklagesager kunne offentliggøre navn og firmatilknytning på de bygningssagkyndige, som ikke efterkommer nævnets afgørelser og ikke har meddelt dette til nævnet indenfor en nærmere angiven frist.

Reglen om offentliggørelse af navne på og oplysninger om firmatilknytning for bygningssagkyndige, der i disciplinærsager har fået tildelt en advarsel, pålagt en bøde eller er frakendt retten til at udøve virksomhed som bygningssagkyndig, er en videreførelse af § 4, stk. 2, 3. pkt., i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Udover at afgørelsen om advarsel, bøde eller frakendelse af retten til at udøve virksomhed som bygningssagkyndig fremover vil blive truffet af det nye disciplinær- og klagenævn, vil der ikke ske nogen ændring i forhold til den gældende ordning for offentliggørelse.

Den gældende regel om offentliggørelse af navne på og firmatilknytningsforhold for bygningssagkyndige, der har fået tildelt en advarsel eller fået beskikkelsen inddraget, blev indsat i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom ved lov nr. 453 af 22. maj 2006. Formålet med bestemmelsen var at styrke forbrugeroplysningen, forbedre rapporternes kvalitet og sikre lige konkurrencevilkår blandt de bygningssagkyndige.

Med lovforslaget sker der alene en overførelse af de gældende regler om offentliggørelse af navne på og firmatilknytningsforhold for bygningssagkyndige, der har fået tildelt en advarsel eller fået beskikkelsen inddraget fra lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. til den nye lov om beskikkede bygningssagkyndige, som konsekvens af at reguleringen af erhvervet som bygningssagkyndig udskilles i sin egen lov.

Med stk. 1 foreslås det, at nævnet vil bestå af en formand, som skal være landsdommer udpeget efter retsplejelovens regler herom. Det følger af retsplejelovens § 47 a, stk. 2, at hverv som medlem af et offentligt nævn kun må varetages af landsdommere, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet, at hvervet skal varetages af en sådan dommer. Da nævnet kommer til at træffe principielle afgørelser om de bygningssagkyndiges virke, som vil have stor betydning også for sælgere og købere af fast ejendom, og da afgørelserne har væsentlig offentlig interesse, ligesom afgørelserne om frakendelse af retten til at udøve virksomhed som bygningssagkyndig vil have meget stor betydning for den enkeltes erhvervsudøvelse, anses det for hensigtsmæssigt at sikre, at hvervet som formand for nævnet fremover kan tildeles en landsdommer fra en overordnet ret.

Nævnet vil derudover bestå af ligelig repræsentation af en række forbruger- og erhvervsrepræsentanter samt uafhængige eksperter, som for eksempel undervisere ved de højere læreanstalter, advokater med særlig kendskab til handel med fast ejendom og dermed huseftersynsordningen, eller ejendomsmæglere. Det er hensigten at videreføre den fordeling af forbruger- og erhvervsrepræsentanter, som findes i Ankenævn for Huseftersyn, i det nye nævn. Nævnet vil på erhvervssiden derfor skulle bestå af repræsentanter for de bygningssagkyndiges organisationer henholdsvis forsikringsselskaberne.

Nævnets sammensætning og behandling af den konkrete sag vil afhænge af, om nævnet behandler en forbrugerklagesag eller en disciplinærsag. I disciplinærsager træffes en myndighedsafgørelse overfor en borger, hvorimod der ved forbrugerklager er tale om en afgørelse af en tvist mellem to parter. Der vil blive fastsat nærmere administrative regler for behandling af de forskellige sager, herunder om at de uafhængige eksperter altid deltager ved behandlingen af de disciplinære sager, som behandles og afsluttes af selve nævnet, men kun deltager i behandlingen af forbrugerklager, hvis disse er særligt komplicerede.

Medlemmer af nævnet skal leve op til almindelige habilitetskrav.

Nævnet vil blive sekretariatsbetjent af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Sekretariatet skal bestå af jurister, teknikere, generalister samt administrativt personale. Det forudsættes, at den erfaring og sagkundskab, der i dag findes i henholdsvis Ankenævnet for huseftersyn og Erhvervs- og Byggestyrelsen, forankres i det nye sekretariat.

Efter stk. 2 udpeges nævnets medlemmer med undtagelse af formanden af økonomi- og erhvervsministeren. Nævnets formand udpeges efter retsplejelovens § 47 a, stk. 3, hvorefter udpegning af en dommer som medlem af et offentligt eller et privat råd eller nævn, som medlem af en voldgiftsret eller til anden tvistløsning uden for domstolene foretages af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil. Udpegningen sker for en periode på indtil 4 år. Genudpegning ud over de 4 år vil kunne finde sted.

Da der er tale om et uafhængigt nævn med særlig procesmåde, sammensætning og faglig kompetence, vil nævnet ikke være underlagt instruktionsbeføjelser fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Nævnets afgørelser vil derfor ikke kunne påklages til vedkommende ressortministerium eller i øvrigt til anden administrativ myndighed.

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at afgørelser om påtale, advarsel eller bøde efter den foreslåede § 3, stk. 2, kan indbringes for retten af den bygningssagkyndige ved dennes egen foranstaltning. Der er tale om en videreførelse af den hidtil gældende retstilstand. Forslaget er endvidere i overensstemmelse med den ordning, der gælder for sanktioner i form af påtale, advarsel eller bøde fra disciplinærnævnet for ejendomsmæglere.

Der foreslås ikke fastsat særlige regler om opsættende virkning. Det følger dermed af de generelle regler herom, at indbringelse for retten ikke har opsættende virkning for afgørelsen, medmindre retten bestemmer dette. Dette svarer til den hidtil gældende retstilstand på området.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås fastsat en frist for indbringelse af sagen på 4 uger fra meddelelse af nævnets afgørelse til den pågældende.

Efter stk. 3 skal sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former ved den retskreds, hvor den bygningssagkyndige har sit forretningssted.

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at afgørelser om frakendelse af retten til at udøve virksomhed som bygningssagkyndig af den bygningssagkyndige kan forlanges indbragt for retten. Der er tale om en videreførelse af den hidtil gældende retstilstand for indbringelse af afgørelser om inddragelse af beskikkelsen. Forslaget er endvidere i overensstemmelse med den ordning, der gælder for indbringelse af sanktioner i form af rettighedsfrakendelse fra disciplinærnævnet for ejendomsmæglere for retten.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den gældende ordning for indbringelse af afgørelser om inddragelse af beskikkelsen og svarer i øvrigt til den ordning, der gælder for indbringelse af sanktioner i form af rettighedsfrakendelse fra disciplinærnævnet for ejendomsmæglere for retten.

Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås, at indbringelse af en afgørelse om rettighedsfrakendelse for retten som udgangspunkt har opsættende virkning, men at retten ved kendelse kan udelukke den bygningssagkyndige fra at udøve sin virksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort.

Efter § 3, stk. 2, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. mister den, som vil påberåbe sig, at en fejl burde have været omtalt i tilstandsrapporten, men ikke har givet den bygningssagkyndige meddelelse herom inden 5 år fra den overtagelsesdag, som er aftalt mellem køberen og sælgeren, dog senest 6 år fra rapportens datering, retten til at påberåbe sig, at fejlen burde have været omtalt i tilstandsrapporten. Dette gælder dog ikke, hvis den bygningssagkyndige har ydet en garanti for et længere tidsrum eller har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt.

Med den foreslåede bestemmelse sikres parallelitet mellem forældelsesfristen for at påberåbe sig fejl i tilstandsrapporter og adgangen for at indbringe sager for disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige.

Det er hensigten, at økonomi- og erhvervsministeren udsteder en bekendtgørelse om disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, hvor der fastsættes nærmere regler om nævnets virksomhed.

Der vil således blive fastsat nærmere administrative regler om nævnets kompetence og organisation, herunder hvordan nævnet sammensættes ved behandling af forskellige sager og regler om medlemmernes habilitet. Endvidere vil der blive fastsat nærmere regler, der udmønter reglerne om klageadgang i §§ 4 og 6 samt reglen om gebyr i § 6, stk. 3, i lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v. Herudover vil der blandt andet blive fastsat nærmere administrative regler om sagernes forberedelse og afgørelse samt regler, der udmønter reglen om offentliggørelse af nævnets afgørelser i § 8 i lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 kan økonomi- og erhvervsministeren henlægge sine beføjelser til Erhvervs- og Byggestyrelsen, ligesom der gives hjemmel til at overlade opgaver i forbindelse med administrationen af godkendelsesordningen til private. Bestemmelserne er en videreførelse af den gældende § 4, stk. 3, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan der fastsættes regler om klageadgang, herunder om afskæring af klageadgang. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 4, stk. 4, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Det er hensigten ved bekendtgørelse at fastsætte regler om ordningens forvaltning, der svarer til de gældende regler i bekendtgørelsen om huseftersynsordningen. Således forventes den overordnende administration at blive henlagt til Erhvervs- og Byggestyrelsen, mens opgaverne med forberedelse af sager om beskikkelse af bygningssagkyndige, uddannelse af de bygningssagkyndige, information om ordningen og drift af IT-systemer som i dag forventes henlagt til private aktører under fornøden iagttagen af regler om udbud og konkurrenceudsættelse.

Det foreslås, at der indføres en bemyndigelse for økonomi- og erhvervsministeren til brug for fremtidig implementering af EU-direktiver, der medfører krav om ændring i de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om beskikkede bygningssagkyndige. Med bemyndigelsen sikres, at der for så vidt angår beskikkede bygningssagkyndige er hjemmel til at implementere de til enhver tid gældende EU-retlige krav vedrørende adgangen til udøvelse af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne. Samtidig videreføres hjemmelsgrundlaget for eksisterende administrativt fastsatte bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (EU-Tidende 2006 nr. L 255, s. 22) om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, s. 36).

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar 2011. Med det valgte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det lovgivningsmæssige grundlag for den fremtidige administration af huseftersynsordningen, når den eksisterende administrative ordning ophører med udgangen af 2010.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås en overgangsordning for disciplinærsager vedrørende beskikkede bygningssagkyndige, der er udtaget til teknisk revision før lovens ikrafttræden, og klager over tilstandsrapporter, der er indgivet til Ankenævnet for Huseftersyn før lovens ikrafttræden.

Den nye lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v. vil efter den foreslåede bestemmelse først have virkning for sager udtaget til teknisk revision og klager over tilstandsrapporter indgivet til disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fra og med den 1. januar 2011.

Sager, der er udtaget til teknisk revision til og med den 31. december 2010, vil blive behandlet af Erhvervs- og Byggestyrelsen efter de hidtil gældende regler.

Det eksisterende Ankenævn for Huseftersyn er et privat ankenævn, som er godkendt af økonomi- og erhvervsministeren efter lov om forbrugerklager. Erhvervs- og Byggestyrelsen finansierer ankenævnets drift gennem indgåelse af årlige resultatkontrakter. Erhvervs- og Byggestyrelsen har meddelt bestyrelsen for Ankenævnet for Huseftersyn, at der ikke vil blive indgået en resultatkontrakt for 2011, men i stedet aftalt en overgangordning på 3 måneder til afvikling af ankenævnets aktiviteter hvor blandt andet klager over tilstandsrapporter, der er indgivet til Ankenævn for Huseftersyn til og med den 31. december 2010, vil blive færdigbehandlet af Ankenævnet for Huseftersyn efter de hidtil gældende regler.

(lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.)

Til nr. 1 (§ 4, stk. 1)

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, indebærer, at tilstandsrapporten for at have de i § 2 nævnte retsvirkninger skal være udarbejdet af en bygningssagkyndig, der er beskikket efter lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v., jf. lovforslagets § 1, stk. 1.

Til nr. 2 (§ 4, stk. 2)

Den gældende § 4, stk. 2, indeholder en række ministerbemyndigelser. Bestemmelsen foreslås nyaffattet som en konsekvens af forslaget til en ny lov om bygningssagkyndige m.v.

I den foreslåede § 4, stk. 2, videreføres økonomi- og erhvervsministerens bemyndigelse i den gældende § 4, stk. 2, 2. pkt. I medfør af bemyndigelsen er der i bekendtgørelse nr. 1290 af 14. december 2009 om huseftersynsordningen fastsat nærmere regler virksomheden som bygningssagkyndig, herunder om den bygningssagkyndiges undersøgelse til brug for udarbejdelsen af tilstandsrapporten, samt regler om den bygningssagkyndiges vederlag.

Til nr. 3 (§ 4, stk. 3, 2. pkt.)

Det foreslås, at § 4, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at økonomi- og erhvervsministerens bemyndigelse i den gældende § 4, stk. 2, 1. pkt., til at fastsætte regler om godkendelse som bygningssagkyndig, foreslås videreført i lov om bygningssagkyndige m.v., jf. lovforslagets § 1, stk. 2.

Til nr. 4 (§ 4, stk. 5)

Det foreslås, at § 4, stk. 5, ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelsen om, at straffelovens §§ 144, 150, 152 og 155-157 finder tilsvarende anvendelse på godkendte bygningssagkyndige, foreslås indsat i lov om bygningssagkyndige m.v., jf. lovforslagets § 1, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse af lovens territoriale gyldighed angiver, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

1. Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. december 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, s. 36).