LOV nr 2098 af 25/11/2021
Beskæftigelsesministeriet
Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v. § 1
En arbejdsgiver kan, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom i medfør af epidemiloven, pålægge en ansat at forevise coronapas, jf. dog regler fastsat i stk. 2, 4 og 5.
Stk. 2. En arbejdsgiver skal skriftligt i overensstemmelse med gældende regler herfor informere den berørte ansatte om, at vedkommende vil blive pålagt forevisning af coronapas, jf. stk. 1, og arbejdsgiverens begrundelse herfor. Informationen skal i overensstemmelse med relevant lovgivning og eventuelle overenskomster og aftaler desuden tilgå de ansatte via tillidsrepræsentanter, repræsentanter i samarbejdsudvalg m.v. eller via en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsgiveren skal i overensstemmelse med gældende regler og aftaler høre samarbejdsudvalget.
Stk. 3. Hvis en ansat for at opfylde et pålæg om forevisning af coronapas skal testes for covid-19, finder §§ 4 og 5 anvendelse i relation til sådanne test.
Stk. 4. Denne lov finder ikke anvendelse, i det omfang der i anden særlig lovgivning eller bestemmelser fastsat med hjemmel heri er fastsat regler om brug af coronapas i ansættelsesforhold.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvad der forstås ved et coronapas, og undtagelser fra krav om coronapas og krav om test for covid-19, jf. stk. 1 og § 2, stk. 1, herunder at de kommunale borgerservicecentre kan udstede dokumentation, der fritager den ansatte for krav om coronapas og krav om test for covid-19.
Forarbejder til Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v. § 1
RetsinformationEfter gældende ret er der ikke lovgivning om arbejdsgivers adgang til at pålægge ansatte at forevise et coronapas. Som nærmere beskrevet ovenfor i de almindelige bemærkninger vedrørende gældende ret er der forskel på reguleringen ansættelsesretligt af de enkelte bestanddele, der indgår i et coronapas, men det er nyt, at coronapas som sådan, herunder adgangen til at give pålæg til ansatte om forevisning heraf, foreslås at blive genstand for dansk ansættelsesretlig lovregulering. Der har hidtil været mulighed for at indgå aftaler kollektivt og individuelt om brug af coronapas på danske arbejdspladser, men lovgivning, så som den tidligere gældende om pålæg om test for covid-19, har alene angået visse af de enkelte elementer i et coronapas.
Det foreslås i lovens § 1, stk. 1, at en arbejdsgiver kan pålægge en ansat at forevise et coronapas, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Det fremgår således af trepartsaftalen om arbejdsgiveres mulighed for at pålægge ansatte at forevise coronapas, der er indgået mellem regeringen, FH og DA af 12. november 2021, at aftaleparterne er enige om, at så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom, er saglighedskravet for at pålægge ansatte at vise coronapas opfyldt. Det er således ikke nødvendigt, at arbejdsgiver i begrundelsen for udstedelsen af et pålæg, jf. stk. 2, angiver andet end, at covid-19 er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom. I en situation, hvor covid-19 ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, er der ikke grundlag for at pålægge ansatte at forevise coronapas i medfør af § 1, stk. 1. Det i relation til et sådant pålæg fastsatte i stk. 2, 3 og 5, er i øvrigt gældende for pålæg efter stk. 1.
Det er den enkelte arbejdsgiver, der kan beslutte, om pålæg efter § 1, stk. 1, skal gives, og bestemmelsen finder anvendelse for både offentlige og private arbejdsgivere. Hvad der nærmere skal forstås ved et coronapas, vil fremgå af de regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren i henhold til den foreslåede bemyndigelse i stk. 5. På tidspunktet for dette lovforslags fremsættelse kan et coronapas udstedes, hvis den pågældende er vaccineret mod covid-19, hvis den pågældende tidligere har haft et sygdomsforløb med covid-19, eller hvis den pågældende for nylig er testet for covid-19 med et negativt testresultat, jf. nærmere nedenfor.
Det er, bortset fra vedrørende test for covid-19, jf. den foreslåede § 2, ikke hensigten med dette lovforslag at ændre på, hvad der er gældende i forhold til arbejdsgivers adgang til oplysning om de enkelte elementer, der indgår i et coronapas. Selve adgangen til at pålægge, at et coronapas forevises, medfører ikke i sig selv en videre adgang til at få oplysning om en ansats tidligere sygdomsforløb med covid-19 eller den ansattes forhold med hensyn til vaccination mod covid-19. Herom henvises der til beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkninger i dette lovforslag, mens der for så vidt angår arbejdsgivers adgang til oplysning om resultatet af tests for covid-19 henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 2 nedenfor.
Det foreslås i lovens § 1, stk. 2, at en arbejdsgiver skriftligt i overensstemmelse med gældende regler herfor skal informere den berørte ansatte om, at der vil blive pålagt forevisning af coronapas, jf. stk. 1, og arbejdsgivers begrundelse herfor. Informationen skal i overensstemmelse med relevant lovgivning og eventuelle overenskomster og aftaler desuden tilgå de ansatte via tillidsrepræsentanter, repræsentanter i samarbejdsudvalg m.v. eller via en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsgiveren skal i overensstemmelse med gældende regler og aftaler høre samarbejdsudvalget. Det følger således princippet i, hvad der tidligere var gældende vedrørende pålæg om test for covid-19, jf. lov om arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere test for covid-19. m.v. af 19. november 2020, og hvad der foreslås at gælde herfor igen, jf. den foreslåede § 3, stk. 2.
Det sikres herved, at ansatte, der bliver pålagt at forevise coronapas, skriftligt og i overensstemmelse med den på virksomheden gældende regulering oplyses herom og om årsagen hertil. Den information, der tilgår de ansatte, skal være så fyldestgørende som muligt. Eventuelle forudgående aftaler om forevisning af coronapas berøres ikke af dette lovforslag, og det samme gælder øvrig regulering om eksempelvis drøftelser i samarbejdsudvalg eller inddragelse af arbejdsmiljørepræsentanter.
Det foreslås i lovens § 1, stk. 3, at hvis pålægget om forevisning af coronapas indebærer, at den ansatte skal testes for covid-19, finder de foreslåede §§ 4-5 anvendelse. Bestemmelserne om, at test så vidt muligt skal gennemføres i den ansattes sædvanlige arbejdstid, og at test skal foregå på betryggende måde er således også gældende i forhold til tests, der er nødvendige for, at lønmodtageren kan efterkomme et pålæg om forevisning af et coronapas. Dette indebærer, at arbejdsgiveren ved pålæg om forevisning af et coronapas må afvente, at test gennemføres og testresultatet foreligger, før pålægget kan efterkommes.
Den foreslåede § 3 finder derimod ikke anvendelse og arbejdsgiveren, der pålægger en ansat at forevise coronapas, skal således ikke leve op til det i denne bestemmelse fastsatte saglighedskrav, men kan nøjes med at henvise til, at covid-19 udgør en samfundskritisk sygdom. Arbejdsgiveren skal heller ikke informere og høre i overensstemmelse med det i den foreslåede § 3, stk. 2, fastsatte, men skal i stedet informere og høre i henhold til denne bestemmelses stk. 2.
Det foreslås i lovens § 1, stk. 4, at lovforslaget ikke finder anvendelse, i det omfang der i anden særlig lovgivning eller bestemmelser fastsat med hjemmel heri er fastsat regler om brug af coronapas i ansættelsesforhold.
Denne formulering svarer til, hvad der er fastsat i helbredsoplysningslovens § 1, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at der for at begrænse udbredelsen af smitte med covid-19 kan opstå behov for yderligere regulering af brug af coronapas i ansættelsesforhold eller test af ansatte for covid-19, herunder eksempelvis regulering om test af ansatte straks og umiddelbar videreformidling af testresultatet. Sådanne bestemmelser vil i givet fald skulle følges uanset det i den foreslåede § 4 fastsatte om, hvornår en af arbejdsgiver pålagt test skal gennemføres. Lovforslaget vil dog fortsat finde anvendelse i det omfang, anden særlig lovgivning eller bestemmelser fastsat med hjemmel heri ikke er til hinder herfor, idet eksempelvis det i lovens § 5 fastsatte om, at test skal foregå på betryggende måde, fortsat vil kunne finde anvendelse, uanset regulering om test af ansatte straks som nævnt ovenfor.
Det foreslås i lovens § 1, stk. 5, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvad der forstås ved et coronapas samt undtagelser til krav om coronapas og krav om test for covid-19, herunder at de kommunale borgerservicecentre kan udstede dokumentation, der fritager den ansatte for krav om coronapas og krav om test for covid-19. Der er på nuværende tidspunkt udstedt en række bekendtgørelser i medfør af epidemiloven, der fastsætter krav om coronapas en række steder, hvortil offentligheden har adgang. Reglerne fastsætter alene krav for kunder, besøgende m.v., og ikke ansatte de pågældende steder.
Det er forventningen, at definitionen på et coronapas efter den foreslåede bemyndigelse skal følge den til enhver tid gældende definition i de nugældende regler om coronapas, som er udstedt i medfør af epidemiloven. På nuværende tidspunkt forstås et coronapas som dokumentation for 1) et negativt resultat af en PCR-test, der er højst 96 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget, en antigentest, der er højst 72 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget, 2) et positivt resultat af en PCR-test, der er mindst 14 dage og højst 180 dage gammelt regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget, og 3) et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19 eller et påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19. Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 to eller flere doser, anses det for gennemført umiddelbart efter den afsluttende dosis. Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 alene én dosis, anses det for gennemført 14 dage efter denne ene dosis. Et vaccinationsforløb mod covid-19 anses for påbegyndt mindst 14 dage og højst 42 dage efter den første dosis.
Efter de gældende regler udstedt i medfør af epidemiloven kan dokumentationen både foreligge i papirformat, elektronisk eller ved fremvisning af sundhedsmyndighedernes app ”Coronapas”, hvor skærmen viser ”Gyldigt i Danmark” kombineret med bevægelige elementer og aktuelt klokkeslæt på skærmen eller ved verifikation i form af scanning af QR-koden i appen, hvor skærmen viser ”Gyldigt i Danmark”.
Det foreslås endvidere i stk. 5, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om undtagelser til krav om coronapas, herunder at de kommunale borgerservicecentre kan udstede dokumentation, der fritager den ansatte for krav om coronapas. Det følger af de gældende undtagelser til kravet om coronapas, at det ikke omfatter personer under 15 år. Derudover følger det af de gældende regler om coronapas, at de kommunale borgerservicecentre udsteder dokumentation til personer, der sammen med et medbragt pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort, indleverer en erklæring på tro og love om, at personen af medicinske årsager eller som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19-test. Sundhedsministeriet stiller den erklæring på tro og love der anvendes til rådighed. Erklæringen indeholder en udtømmende oplistning af de årsager, der kan føre til undtagelse for covid-19-test. Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en covid-19-test, er undtaget fra kravet om coronapas.
Det forudsættes, at beskæftigelsesministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse fastsætter regler, der følger ovennævnte undtagelser til de til enhver tid gældende regler om coronapas samt regler om dokumentation for fritagelse for test for covid-19.