Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 739 af 01/06/2015

Erhvervsministeriet

Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og skattekontrolloven (Gennemførelse af en del af initiativerne i skattelypakken på erhvervsområdet) § 6

 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

 Stk. 2. Lovens §§ 1-3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 1. juni 2015

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Henrik Sass Larsen

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og skattekontrolloven (Gennemførelse af en del af initiativerne i skattelypakken på erhvervsområdet) § 6

Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning. I henhold til det foreslåede stk. 1 gælder lovforslaget ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Efter det foreslåede stk. 2 kan lovforslaget helt eller delvist sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det gælder dog ikke lovforslagets § 4 vedrørende skattekontrolloven, da beskatningsområdet er overtaget af Grønlands Selvstyre pr. 1. januar 1980.

De sagsområder, som hører under erhvervs- og vækstministerens ressortområde, er ligeledes omfattet af de sagsområder, som Grønlands Selvstyre kan overtage i medfør af lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre. Selvstyret har dog ikke udnyttet muligheden for at overtage disse sagsområder på nuværende tidspunkt. Derfor foreslås det, at lovforslagets §§ 1-3 kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lovforslaget kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da de færøske myndigheder har overtaget de omhandlede sagsområder.