Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og skattekontrolloven (Gennemførelse af en del af initiativerne i skattelypakken på erhvervsområdet) § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ændring medfører, at Erhvervsstyrelsen fremover får mulighed for at foretage uanmeldte kontrolbesøg i forhold til samtlige de virksomheder og personer, der er underlagt Erhvervsstyrelsens tilsyn efter hvidvaskloven.

Efter de gældende regler i hvidvaskloven kan Erhvervsstyrelsen alene foretage uanmeldte kontrolbesøg overfor vekselkontorer. Kontrolbesøg hos de øvrige virksomheder og personer, der er underlagt Erhvervsstyrelsens tilsyn skal således varsles, dvs. at Erhvervsstyrelsen skal foretage en forudgående underretning af den virksomhed eller person, som styrelsen ønsker at aflægge et kontrolbesøg.

Denne begrænsning i adgangen til at foretage uanmeldte kontrolbesøg indebærer imidlertid en risiko for, at ny dokumentation kan fabrikeres eller belastende dokumentation kan bortskaffes forinden Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg hos en person eller virksomhed og at formålet med kontrolbesøget dermed forspildes.

Med den foreslåede ændring imødegås denne risiko, idet ændringen medfører, at Erhvervsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse kan få adgang til personer og virksomheder, der erhvervsmæssigt udøver virksomhed med valutaveksling, statsautoriserede og godkendte revisorer, ejendomsmæglere, skatterådgivere og eksterne bogholdere m.v. samt udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, herunder bl.a. selskabsfabrikanter og kontorhoteller.

Muligheden for at foretage uanmeldte kontrolbesøg uden forudgående varsling hos de personer og virksomheder, der er nævnt i hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 15-18, skal alene anvendes af Erhvervsstyrelsen i tilfælde, hvor det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at formålet med kontrolbesøget ville blive forspildt, hvis kontrolbesøget blev varslet. Dette vil eksempelvis være tilfældet når styrelsen vurderer, at der foreligger en risiko for, at ny dokumentation kan fabrikeres eller at belastende dokumentation kan bortskaffes, forinden besøget. Erhvervsstyrelsen skal således forsat varsle kontrolbesøg, i det omfang, at det er muligt.

I tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering anses for nødvendigt at foretage uanmeldte kontrolbesøg hos de af lovforslaget omfattede personer eller virksomheder, vil kontrolbesøget blive foretaget under iagttagelse af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Det forudsættes i den forbindelse, at Erhvervsstyrelsen ikke har en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af lovgivningen, idet sagen i sådanne tilfælde, skal behandles efter retsplejelovens regler om strafferetspleje. Det er således vurderingen at lovforslaget kun i begrænset omfang, vil indebære en ændring i forhold til den nuværende retstilstand, hvor kontrolbesøg hos de af lovforslaget omfattede virksomheder altid skal varsles.

Det bemærkes, at de gældende regler gennemfører artikel 37(3) i direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdirektiv). Den nævnte direktivbestemmelse kræver, at de kompetente myndigheder blandt andet for så vidt angår vekselkontorer, har udvidede kontrolbeføjelser, herunder eksempelvis mulighed for at gennemføre inspektioner på stedet. Med den foreslåede ændring af hvidvaskloven gives Erhvervsstyrelsen udvidede beføjelser i forhold til kravet i 3. hvidvaskdirektiv. Idet 3. hvidvaskdirektiv er et minimumsdirektiv vil en sådan udvidelse af Erhvervsstyrelsens beføjelser imidlertid kunne fastsættes nationalt, uanset at der ikke er fastsat krav herom i direktivet. For yderligere at styrke Erhvervsstyrelsens muligheder for at føre et effektivt hvidvasktilsyn er det fundet nødvendigt, at fastsætte sådanne videregående regler i dansk lovgivning.