Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og skattekontrolloven (Gennemførelse af en del af initiativerne i skattelypakken på erhvervsområdet) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og skattekontrolloven (Gennemførelse af en del af initiativerne i skattelypakken på erhvervsområdet) § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring medfører, at det fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2015 ikke er muligt at udstede nye ihændehaveraktier. Aktier kan således, på lige fod med anparter, kun udstedes på navn. For eksisterende ihændehaveraktier indføres der en række krav til hvornår de økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, som følger med aktierne kan udøves, jf. den foreslåede § 1, nr. 2, om ændring af selskabslovens § 49 og bemærkningerne hertil.

Den ændrede bestemmelse medfører også, at der ikke i eksisterende selskaber, som har udstedt ihændehaveraktier i henhold til de gældende regler, kan udstedes nye ihændehaveraktier.

Ændringen foreslås som følge af at en ihændehaverakties karakter, som udgangspunkt giver besidderen mulighed for at være anonym, f.eks. overfor selskabet og offentlige myndigheder. Der har som følge heraf fra bl.a. OECD været peget på, at ihændehaveraktier kan misbruges til sløring af ejerskab og derigennem til skatteunddragelse, og OECD har således anbefalet, at danske ihændehaveraktier enten afskaffes, eller at aktionærer, der ikke giver sig til kende, mister deres rettigheder. På baggrund af dette foreslås ihændehaveraktier afskaffet. Der foreslås desuden i § 1, nr. 2, en ændring, så manglende registrering af ihændehaveraktier medfører tab af rettigheder.

Udstedte, men endnu ikke udnyttede, konvertible gældsbreve og warrants anses for tegnet og de underliggende aktier anses dermed også for tegnet, hvis der senere sker udnyttelse. Sådanne konvertible gældsbreve og warrants vil derfor efter lovens ikrafttræden fortsat kunne udnyttes.

Hvis et selskab ønsker at foretage en ændring af ihændehaveraktier til navneaktier kan en sådan vedtægtsændring vedtages med almindelig vedtægtsmajoritet, jf. selskabslovens § 106.

For eksisterende ihændehaveraktier foreslås der indført en overgangsordning, jf. den foreslåede § 5, stk. 3. Overgangsordningen medfører, at eksisterende ihændehaveraktier, som er udstedt inden dette lovforslags ikrafttræden, kan vedblive med at eksistere. I den foreslåede § 5, stk. 2, er der en overgangsregel for eksisterende bemyndigelser til udstedelse af ihændehaveraktier. Der henvises til de foreslåede § 5, stk. 2 og 3, og de tilhørende bemærkninger.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 49, stk. 2 , medfører krav om registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis en aktionær med ihændehaveraktier ønsker at kunne udnytte sine forvaltningsmæssige rettigheder, herunder retten til at møde og stemme på generalforsamlingen, og de økonomiske beføjelser, dvs. retten til bl.a. at få udbetalt udbytte og retten til nye kapitalandele ved kapitalforhøjelse.

De skærpede regler gælder både, hvis der er tale om en aktionær med ihændehaveraktier, som udgør under 5 pct. af stemmerne eller kapitalen, og som derfor eventuelt skal være registreret i Ihændehaverregistret (den lukkede del af Det Offentlige Ejerregister), jf. selskabslovens § 57 a, eller en aktionær med ihændehaveraktier på 5 pct. eller mere, der således skal være registreret i Det Offentlige Ejerregister, jf. selskabslovens § 58. Da pligten til at registrere en ihændehaveraktionærers ejerbesiddelser på 5 pct. eller mere påhviler selskabet og ikke aktionæren selv, er det desuden foreslået, at en meddelelse efter selskabslovens § 55 også medfører, at en aktionær kan udnytte sine rettigheder. Når selskabet gennem en meddelelse efter selskabslovens § 55 er blevet gjort bekendt med, at en indehaver besidder en eller flere ihændehaveraktier, som udgør 5 pct. eller mere af stemmerne eller kapitalen i selskabet, så kan selskabet ikke sidde denne viden overhørig og lade det gå ud over aktionæren i forhold til at kunne udnytte sine rettigheder som aktionær.

Hvis der er tale om en ejer af ihændehaveraktier optaget til handel på et reguleret marked, og den pågældende ejer mindre end 5 pct. af stemmerne eller kapitalen, er den pågældendes forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser dog ikke betinget af, at den pågældende har ladet sig registrere i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 57 a, stk. 4, der foreslås ændret som led i dette lovforslag.

I henhold til den foreslåede § 49, stk. 3 , i selskabsloven, skal det enkelte selskab kontrollere, at en erhverver af en eller flere kapitalandele opfylder betingelserne i stk. 1 og 2. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er selskabets centrale ledelsesorgan, som har ansvaret for at sikre, at betingelserne i forhold til kapitalejeres udnyttelse af rettigheder er opfyldt. Der er ikke noget til hinder for, at ledelsen uddelegerer opgaven til andre, sådan som det også er muligt med en række andre pligter i henhold til selskabsloven. Ansvaret vil dog fortsat i sidste ende være det centrale ledelsesorgans.

Den foreslåede pligt for det centrale ledelsesorgan til at sikre overholdelse af betingelserne i selskabslovens § 49, stk. 1 og 2, medfører ikke, at der skal foretages en kontrol af om en kapitalejer i øvrigt har foretaget korrekt registrering i de relevante registre.

Pligten i forhold til stk. 1 er en kodificering af gældende praksis, hvor det hidtil har været antaget, at et selskab skal kontrollere, om en erhverver har ret til at udøve sine forvaltningsmæssige rettigheder, f.eks. ved afgivelse af stemme på selskabets generalforsamling.

I forhold til at påse kravene i stk. 2, så er dette en ny bestemmelse, som er nødvendig, da der foreslås en skærpet regel i forhold til at en erhverver af en eller flere ihændehaveraktier skal være registreret i den lukkede del af Det Offentlige Ejerregister for at kunne udøve sine rettigheder. Selskabet skal kontrollere dette forhold inden en aktionær kan udøve forvaltningsmæssige rettigheder, som f.eks. at afgive stemme på generalforsamlingen, eller de økonomiske rettigheder, som f.eks. udbetaling af udbytte. Det er vurderingen, at der også hidtil fra selskabernes side har været foretaget kontrol med ihændehaveraktionærer, som således skulle dokumentere deres ret til at udøve rettighederne knyttet til ihændehaveraktierne gennem den konkrete besiddelse af ihændehaveraktien.

Det er den enkelte ihændehaveraktionær, som har pligten til over for selskabet at dokumentere, at den pågældende er korrekt registreret i forhold til f.eks. at udnytte sine rettigheder på generalforsamlingen. I forbindelse med registrering af ihændehaveraktier i Erhvervsstyrelsens it-system vil aktionæren modtage en kvittering, hvoraf det vil fremgå, hvilke forhold der er registreret i registret. Ledelsens pligt til at kontrollere om en ihændehaveraktionær er korrekt registreret kan således opfyldes ved at kontrollere aktionærens kvittering fra Erhvervsstyrelsens it-system.

Som følge af den foreslåede bestemmelse kan en ihændehaveraktionær eventuelt fortabe sine økonomiske rettigheder, hvilket vil kunne medføre, at selskabet ikke kan udbetale udbytte til aktionæren. Den manglende registrering af ejerskabet til ihændehaveraktierne vil dog ikke medføre, at aktionæren mister sit udbytte, men selskabet er derimod forpligtet til at deponere udbyttet efter de almindelige bestemmelser i deponeringsloven.

Det foreslås med § 1, nr. 5, at overtrædelse af selskabslovens § 49, stk. 3, strafbelægges.

Til nr. 3

Det foreslås at slette henvisningen til ”§ 48, stk. 2, 3. pkt.”, da den bestemmelse foreslås ophævet med dette lovforslags § 1, nr. 1. Der er tale om en henvisning til bestemmelsen, som hidtil har givet hjemmel til at udstede ihændehaveraktier.

Ændringen er en nødvendig tilpasning, som følge af den i § 1, nr. 1, foreslåede ændring og der henvises til denne bestemmelse og de tilhørende bemærkninger.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring medfører, at selskaber, som kun har dele af deres aktier optaget til handel på et reguleret marked, omfattes af registreringspligten, jf. stk. 1 og 3, for den del af selskabets aktier, som ikke er optaget til handel. Bestemmelsens nuværende ordlyd undtager helt selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked desuagtet, at dele af selskabet også har aktier, der ikke er optaget til handel. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at baggrunden for at undtage ihændehaveraktier optaget til handel på et reguleret marked var administrative hensyn, da der er tale om selskaber, hvis aktier handles oftere, samt at handlen foregår på gennemsigtige markeder. Undtagelsen bør således kun omfatte ihændehaveraktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Til nr. 5

Selskabslovens § 367, stk. 1 , fastslår, at overtrædelse af de opregnede bestemmelser straffes med bøde.

Bestemmelsen foreslås affattet på ny, da der ved en fejl er foretaget ændringer i forbindelse med ikrafttræden af bestemmelserne om Det Offentlige Ejerregister, som er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1322 af 10. december 2014. Ved den bekendtgørelse er den oprindelige strafbestemmelse i § 367, stk. 1, fra lov nr. 470 af 12. juni 2009, og den ændring, som blev foretaget med lov nr. 477 af 30. maj 2012, vedrørende ihændehaveraktier, blevet sat i kraft.

Den oprindelige strafbestemmelse fra lov nr. 470/2009 er dog tidligere sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 135 af 22. februar 2011, jf. § 1, stk. 1. Den kan således ikke sættes i kraft igen, hvorfor ikrafttræden ved bekendtgørelse nr. 1322 af 10. december 2014 betragtes som en nullitet.

Den med lov nr. nr. 477 af 30. maj 2012 foreslåede ændring af strafbestemmelsen (indsættelse af § 57 a, stk. 1-3) vedrørende ihændehaveraktier er dog foreslået indført ved lov nr. 616 af 12. juni 2013. Da henvisningen til § 57 a, stk. 1-3 af den grund står to gange i loven foreslås bestemmelsen affattet på ny.

I forhold til den seneste strafbestemmelse, som affattet ved lov nr. 616 af 12. juni 2013, er der alene foretaget en enkelt materiel ændring i bestemmelsen, da det foreslås at den med dette lovforslag foreslåede § 49, stk. 3, strafbelægges.

Den foreslåede ændring medfører, at det enkelte selskabs øverste centrale ledelsesorgan skal kontrollere, om en kapitalejer har ret til at udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder, og selskabets ledelse kan straffes med bøde, hvis en kapitalejer tillades at udøve sine rettigheder i strid med bestemmelsen.

En overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kunne eksempelvis være udbetaling af udbytte til en ihændehaveraktionær på trods af, at den pågældende ikke opfylder betingelserne i selskabslovens § 49, stk. 2. Hvis erhververen vidste eller burde vide, at den pågældende ikke opfyldte betingelserne for at udnytte sine rettigheder som kapitalejer, kan selskabet eventuelt i henhold til de almindelige danske erstatningsregler anlægge sag om erstatning mod den pågældende.