LOV nr 377 af 27/04/2016
Justitsministeriet
Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Overførsel af kompetence fra Justitsministeriets departement til anklagemyndigheden i sager om udlevering og fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser m.v.) § 3
I lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 18. juli 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 428 af 1. maj 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, § 6, 2. pkt., og § 10, stk. 1, indsættes efter »justitsministeren«: »eller den, ministeren bemyndiger dertil«.
2. I § 3, stk. 3, 1. pkt., og § 10, stk. 3, indsættes efter »Justitsministeren«: »eller den, ministeren bemyndiger dertil,«.
3. I § 10, stk. 4, indsættes efter »justitsministeren«: »eller den, ministeren bemyndiger dertil,«.
4. Efter § 12 a indsættes i kapitel 5:
»§ 12 b. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter denne lov, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«
Forarbejder til Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Overførsel af kompetence fra Justitsministeriets departement til anklagemyndigheden i sager om udlevering og fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser m.v.) § 3
Til nr. 1
Lov om international fuldbyrdelse af straf mv. indeholder i dag en række bestemmelser, hvorved kompetencen til at træffe afgørelser i medfør af loven tillægges justitsministeren.
Der foreslås i § 2, stk. 2 , indsat en bemyndigelse til, at kompetencen til at træffe afgørelse om samtykke til overførsel i henhold til konventionen om overførsel af domfældte kan overføres fra Justitsministeriets departement til anden administrativ myndighed. Dette gælder både i sager, hvor Danmark er domsland, og i sager hvor Danmark er fuldbyrdelsesland.
Desuden foreslås der i § 6, 2. pkt., indsat en bemyndigelse til, at kompetencen til at bestemme ved hvilken byret sager, der efter loven skal afgøres af en domstol, skal behandles, i de tilfælde hvor den pågældende ikke har bopæl her i landet, kan overføres fra Justitsministeriets departement til anden administrativ myndighed.
Endelig foreslås der i § 10, stk. 1 , indsat en bemyndigelse til, at kompetencen til i konkrete tilfælde at beslutte, at straf mv., som er pålagt i en anden stat, kan fuldbyrdes her i landet, selv om der ikke gælder en konvention eller overenskomst mellem Danmark og den pågældende stat, kan overføres fra Justitsministeriets departement til anden administrativ myndighed.
Bemyndigelserne påtænkes i første omgang udnyttet til at overføre kompetencen efter bestemmelserne fra Justitsministeriets departement til Rigsadvokaten. Det kan imidlertid på længere sigt vise sig hensigtsmæssigt, at beføjelserne placeres hos anden administrativ myndighed, f.eks. hos statsadvokaterne. Kompetencen efter § 2, stk. 2, i sager om overførsel af domfældte fra Danmark til afsoning i en anden stat (dvs. hvor Danmark er domsland) påtænkes dog ikke henlagt til Rigsadvokaten.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.1.2. og 2.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Lov om international fuldbyrdelse af straf mv. indeholder i dag en række bestemmelser, hvorved kompetencen til at træffe afgørelser i medfør af loven tillægges justitsministeren.
Der foreslås i § 3, stk. 3, 1. pkt., indsat en bemyndigelse til, at kompetencen til at bestemme, at fuldbyrdelse af en udenlandsk afgørelse om frihedsstraf skal ske efter konventionens regler om fortsat fuldbyrdelse og ikke reglerne om omsætning, jf. § 3, stk. 2, kan overføres fra Justitsministeriets departement til anden administrativ myndighed.
Desuden foreslås i § 10, stk. 3 , indsat en bemyndigelse til, at kompetencen til at bestemme, i hvilket omfang lovens kapitler 2 og 4 eller 3-4 og de heri nævnte konventioner skal fraviges i forbindelse med konkrete aftaler om overførsel af domfældte efter § 10, stk. 1, kan overføres fra Justitsministeriets departement til anden administrativ myndighed.
Bemyndigelserne påtænkes i første omgang udnyttet til at overføre kompetencen efter bestemmelserne fra Justitsministeriets departement til Rigsadvokaten. Det kan imidlertid på længere sigt vise sig hensigtsmæssigt, at beføjelserne placeres hos anden administrativ myndighed, f.eks. hos statsadvokaterne.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.1.2. og 2.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 10, stk. 4, at justitsministeren i nødvendigt omfang i forbindelse med en aftale som nævnt i § 10, stk. 1, kan indgå på, at der på tilsvarende betingelser kan ske fuldbyrdelse i en anden stat af straf mv., der er fastsat her i landet vedrørende personer, der er hjemmehørende i den anden stat.
Der foreslås i § 10, stk. 4, indsat en bemyndigelse til, at denne kompetence kan overføres fra Justitsministeriets departement til anden administrativ myndighed.
Bemyndigelsen påtænkes i første omgang udnyttet til at overføre kompetencen efter bestemmelsen fra Justitsministeriets departement til Rigsadvokaten. Det kan imidlertid på længere sigt vise sig hensigtsmæssigt, at beføjelserne placeres hos anden administrativ myndighed, f.eks. hos statsadvokaterne.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.1.2. og 2.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Der foreslås i en ny § 12 b indsat en bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet efter loven i henhold til de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, jf. lovforslagets § 3, nr. 1-3. Bestemmelsen giver bl.a. mulighed for at afskære klageadgang over sådanne afgørelser.
Bestemmelsen påtænkes i første omgang udnyttet til at afskære adgangen til at påklage afgørelser efter loven til Justitsministeriets departement i forbindelse med, at afgørelseskompetencen overføres til Rigsadvokaten. Det er således hensigten, at retsplejelovens § 98, stk. 4, hvorefter afgørelser, der træffes af rigsadvokaten som 1. instans, kan påklages til justitsministeren, ikke skal finde anvendelse i denne type sager. Den foreslåede bestemmelse tilsigter således at fravige den generelle ordning i retsplejelovens § 98, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.