LOV nr 377 af 27/04/2016
Justitsministeriet
Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Overførsel af kompetence fra Justitsministeriets departement til anklagemyndigheden i sager om udlevering og fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser m.v.) § 1
I lov om udlevering af lovovertrædere, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 428 af 1. maj 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 1, udgår »eller den, ministeren bemyndiger dertil,«.
2. Efter § 21 c indsættes:
»§ 21 d. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at rigsadvokaten, statsadvokaterne eller politidirektørerne kan udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt justitsministeren.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 eller i medfør af § 18 h, stk. 4, 1. pkt., herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«
Forarbejder til Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Overførsel af kompetence fra Justitsministeriets departement til anklagemyndigheden i sager om udlevering og fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser m.v.) § 1
Til nr. 1
Det følger af udleveringslovens § 21, stk. 1, at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at en person, der udleveres fra en fremmed stat til en anden, føres gennem riget, såfremt bestemmelserne i § 2 og § 2 a eller §§ 4-6 ikke ville være til hinder for, at der skete udlevering her fra landet for den pågældende handling.
Det foreslås, at den i bestemmelsen indeholdte adgang til bemyndigelse udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der foreslås indsat en generel bemyndigelsesbestemmelse, som omfatter alle beføjelser, der efter loven er tillagt justitsministeren, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Det er i dag justitsministeren, der træffer afgørelse i sager om udlevering til andre lande end de nordiske lande.
Der foreslås med stk. 1 indført en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om, at de beføjelser, der i loven er tillagt justitsministeren, kan udøves af Rigsadvokaten, statsadvokaterne eller politidirektørerne.
Bemyndigelsen påtænkes i første omgang udnyttet til administrativt at overføre kompetencen til at træffe afgørelse i sager om udlevering mv. fra Justitsministeriets departement til Rigsadvokaten. Da det imidlertid på længere sigt kan vise sig hensigtsmæssigt, at beføjelserne placeres hos andre dele af anklagemyndigheden, f.eks. hos statsadvokaterne, giver den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse tillige mulighed herfor.
I stk. 2 foreslås indsat en bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 eller i medfør af udleveringslovens § 18 h, stk. 4, 1. pkt. (om afgørelser om udlevering truffet af politidirektøren på grundlag af en nordisk arrestordre). Bestemmelsen giver bl.a. mulighed for at afskære klageadgang over sådanne afgørelser.
Bestemmelsen påtænkes i første omgang udnyttet til at afskære adgangen til at påklage afgørelser efter udleveringsloven til Justitsministeriets departement i forbindelse med, at afgørelseskompetencen overføres til Rigsadvokaten. Det er således hensigten, at retsplejelovens § 98, stk. 4, hvorefter afgørelser, der træffes af Rigsadvokaten som 1. instans, kan påklages til justitsministeren, ikke skal finde anvendelse i sager, der behandles efter udleveringsloven. Den foreslåede bestemmelse tilsigter således at fravige den generelle ordning i retsplejelovens § 98, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2.1. og 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.