Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 574 af 10/06/2014

Beskæftigelsesministeriet

Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v.) § 2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1232 af 29. oktober 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 336 af 2. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 25, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.

  1. Indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret.

  2. Indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog nr. 5. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf. dog nr. 5.

  3. Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden.

  4. Det beregnede indtægtsgrundlag er summen af den hidtidige indkomst i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret opregnet til hele opgørelsesperioden og en forholdsmæssig andel af de indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke registreres i indkomstregisteret. Udbetaling Danmark kan efter et konkret skøn forhøje indtægtsgrundlaget, jf. nr. 4 og 5, hvis pensionisten modtager helbredstillæg, jf. § 18, og det beregnede indtægtsgrundlag overstiger indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 eller 5 med 20 pct. Det skønnede indtægtsgrundlag kan ikke overstige det beregnede indtægtsgrundlag.«

2. I § 25 indsættes som stk. 6:

 »Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 1, nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.«

3. I § 26, stk. 1, 3. pkt., ændres »nr. 4,« til: »nr. 7,«.

4. § 28 ophæves.

5. § 38, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:

 »Stk. 2. Pensionen i kalenderåret omregnes i løbet af året, hvis

  1. det månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag og en beregning på grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring af pensionens størrelse eller

  2. der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, eller

  3. pensionistens ægtefælle eller samlever dør.

 Stk. 3. Omregning efter stk. 2, nr. 1, sker med virkning for hele opgørelsesperioden. Helbredstillæg omregnes dog kun med virkning fra den 1. i førstkommende måned, hvor pensionen i øvrigt beregnes på grundlag af det nye indtægtsgrundlag.

 Stk. 4. Omregning efter stk. 2, nr. 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede forhold.

 Stk. 5. Omregning efter stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 47.

 Stk. 6. Ved omregning af pension efter stk. 2, nr. 2 og 3, ændres opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget til perioden fra det tidspunkt, som pensionen omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

6. Efter § 38 indsættes:

 »§ 38 a. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 4. Efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af pensionen genoptages ikke, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen er genoptaget, jf. dog stk. 3.

 Stk. 2. Oplyser pensionisten til Udbetaling Danmark, at årsopgørelsen er påklaget, kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om efterregulering af pensionen ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.

 Stk. 3. Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers årsindkomst på mindst 25.000 kr.

 Stk. 4. Helbredstillæg, jf. § 18, efterreguleres ikke.

 Stk. 5. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for lidt udbetalt i pension, efterbetaler Udbetaling Danmark den resterende pension. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 6.

 Stk. 6. Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 5, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.«

7. I § 41, stk. 1, indsættes efter »forhold«: », jf. dog stk. 2«.

8. I § 41 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

 »Stk. 2. Pensionisten skal ikke oplyse om ændringer i indkomstforhold i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

9. I § 48, stk. 1, indsættes efter »Ved fastsættelse af pension«: »for kalenderåret«.

10. I § 48 indsættes som stk. 6:

 »Stk. 6. De i stk. 1 anførte beløb nedsættes forholdsmæssigt, hvis opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret.«

11. § 53, stk. 2 og 3, ophæves.