Til nr. 1

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb i et kalenderår den skattemæssige årsopgørelse for indkomståret 2 år tidligere. Indtægtsgrundlaget opreguleres efter samme regler som ved forskudsopgørelsen for det pågældende år. Hvis pensionistens forhold har ændret sig, eller der er tale om en ny pensionist, er indtægtsgrundlaget dog baseret på oplysninger fra pensionisten om de forventede fremtidige indkomster på årsbasis (ikke kalenderåret), dvs. typisk 12 gange den aktuelle månedlige indtægt.

Det foreslås i § 27 stk. 2 , at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er indtægten i det aktuelle kalenderår, dvs. det kalenderår som pensionsudbetalingen vedrører. Der foreslås ingen ændringer med hensyn til hvilke indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget.

Opgørelsesperioden kan dog være kortere end kalenderåret, hvis der er tale om en ny pensionist, eller pensionen skal omregnes som følge af ændret personlige forhold eller dødsfald. Opgørelsesperioden ændres også, dvs. bliver kortere end kalenderåret, hvis pensionsudbetalingen midlertidig afbrydes og efterfølgende genoptages, fx ved fængselsophold eller opsat pension. Opgørelsesperioden, når pensionsudbetalingen genoptages eller omregnes på grund af personlige forhold, vil være perioden fra det tidpunkt, som pensionen genudbetales eller omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang. Ved omregning som følge af et ændret indtægtsskøn, jf. § 39, stk. 2, nr. 1, ændres opgørelsesperioden ikke.

Det foreslås i § 27, stk. 3, at indtægter, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, forudsættes ligeligt over kalenderåret. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, som fx ved den første beregning af pension til nye pensionister og i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af opsat pension, vil disse indtægter og udgifter indgå i indtægtsgrundlaget med en andel svarende til længden af opgørelsesperioden. Baggrunden herfor er, at det ikke er muligt at foretage en periodeopdeling af indkomster på grundlag af forskuds- eller årsopgørelsen.

Forslaget indebærer, at engangsindkomster, der registreres i indkomstregistret, alene indgår i indkomstgrundlaget i den opgørelsesperiode, hvor indkomsten registreres, mens andre engangsindkomster, som ikke registreres i indkomstregistret, fordeles ligeligt over hele kalenderåret ved opgørelse af indkomstgrundlaget. Udgifter, herunder indbetalinger til pensionsordninger, som ikke registreres i indkomstregistret, og som kan fradrages ved opgørelse af den personlige indkomst, fordeles tilsvarende ligeligt over hele kalenderåret ved opgørelse af indkomstgrundlaget.

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, er det anvendte indtægtsgrundlag som udgangspunkt endeligt, dvs. der sker ikke senere en efterregulering af den udbetalte pension, hvis indtægten senere viser sig at have været anderledes. Ændringer af indtægtsgrundlaget har kun virkning for pensionen fremadrettet. Pensionen omregnes dog med op til 6 måneder bagud fra det tidspunkt, som Udbetaling Danmark har modtaget oplysninger om en ændring af indtægtsgrundlaget, hvis en omregning medfører en højere pension.

I § 27, stk. 4, foreslås, at indtægtsgrundlaget opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen. Pensionisten kan ændre sin forskudsopgørelse i løbet af året. Det er den aktuelle forskudsopgørelse, som skal anvendes ved den månedlige opgørelse af det foreløbige indtægtsgrundlag og beregning af den pension, som skal udbetales i måneden, dvs. forskudsopgørelsen ultimo den foregående måned (måneden før pensionsudbetalingen) eller senere. Hvis opgørelsesperioden er kortere end et kalenderår kan forskudsopgørelsen ikke anvendes. I dette tilfælde foreslås det, at pensionen fastsættes på grundlag af oplysninger fra borgeren om den forventede indkomst i opgørelsesperioden.

I § 32 i bekendtgørelse af 30. maj 2013 om social pension er fastsat, at indtægter ved personligt arbejde, som ikke er skattepligtige her i landet, opgøres på samme måde som indtægterne og fradragene i lovens § 29 (om opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg m.v.). Det er hensigten at fastholde disse regler.

Det foreslås i § 27, stk. 5 , at indtægtsgrundlag i visse tilfælde opgøres på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden. Ved den registrerede indkomst forstås summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster i opgørelsesperioden ifølge enten den aktuelle forskudsopgørelse eller øvrige indkomster i opgørelsesperioden ifølge oplysninger fra pensionisten.

Sidstnævnte er tilfældet, når opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret. Pensionen er i dette tilfælde blevet fastsat på et indtægtsgrundlag, der er baseret på pensionistens oplysninger om forventede indkomster i opgørelsesperioden, som registreres i indkomstregistret, og om forventede øvrige indtægter i kalenderåret, hvoraf en forholdsmæssig andel vil indgå i indkomstgrundlaget.

Indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag af den registrerede indkomst, hvis dette indkomstgrundlag overstiger det hidtidige indkomstgrundlag. Baggrunden for forslaget er, at det hidtil anvendte indkomstgrundlag i dette tilfælde må anses for at være forkert, da det betyder, at de faktiske indkomster ifølge indkomstregistret overstiger de tilsvarende indkomster ifølge forskudsopgørelsen (de indkomster, som ikke registreres i indkomstregistret indgår med samme beløb i begge opgørelser). Udbetaling Danmark skal så vidt muligt i god tid forinden sende borgeren et brev om, at pågældende bør overveje at ændre sin forskudsopgørelse, hvis det på et tidspunkt i året synes klart via oplysninger i indkomstregisteret, at den faktiske indkomst i året må forventes at afvige fra forskudsopgørelsen med et væsentligt beløb.

Til nr. 2

Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal kunne fastsætte regler, der fraviger den foreslåede (jf. forslaget til § 27, stk. 3 ) ligelige fordeling af indtægter og udgifter over kalenderåret, når det drejer sig om selvstændig erhvervsindtægt. Det er hensigten, at fastsætte regler, hvorefter selvstændige, der kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre en anden fordeling af erhvervsindtægten på opgørelsesperioder i kalenderåret, kan få lagt denne fordeling til grund ved pensionsberegningen. Derved tilstræbes en højere grad af ligestilling med lønmodtagere, hvor lønindkomsten kan periodeopdeles på grundlag af indkomstregisteret.

Til nr. 3

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg, den supplerende pensionsydelse (ældrecheck), helbredstillæg og varmetillæg i et kalenderår den skattemæssige årsopgørelse for indkomståret 2 år tidligere. Indtægtsgrundlaget opreguleres efter samme regler som ved forskudsopgørelsen for det pågældende år. Hvis pensionistens forhold har ændret sig, eller der er tale om en ny pensionist, er indtægtsgrundlaget dog baseret på oplysninger fra pensionisten om de forventede fremtidige indkomster på årsbasis (ikke kalenderåret), dvs. typisk 12 gange den aktuelle månedlige indkomst. I indtægtsgrundlaget indgår både pensionistens og en eventuelt ægtefælles eller samlevers indtægter.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 2 , at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er indkomsten i det aktuelle kalenderår. Forslaget svarer til reglerne vedrørende opgørelsesperioden for grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 3, at indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret. Forslaget svarer til reglerne vedrørende opgørelsen af indkomstgrundlaget for grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

I § 29, stk. 1, nr. 4 , foreslås, at indtægtsgrundlaget opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen. Pensionisten kan ændre sin forskudsopgørelse i løbet af året. Det er den aktuelle forskudsopgørelse, som skal anvendes ved den månedlige opgørelse af indtægtsgrundlaget og beregning af pensionen, som skal udbetales i måneden, dvs. forskudsopgørelsen ultimo den foregående måned (måneden før pensionsudbetalingen) eller senere.

I § 33 i bekendtgørelse af 30. maj 2013 om social pension er fastsat, at for indtægter efter lovens § 29, stk. 1 (om indtægtsgrundlaget for pensionstillæg m.v.), og § 32 a, stk. 1 (om indtægtsgrundlaget for førtidspension efter ny ordning - tilkendt efter 1. januar 2003), der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres og beregnes indtægtsgrundlaget på samme måde som i lovens § 29, stk. 1, og § 32 a, stk. 1. Det er hensigten at fastholde disse regler. Udenlandske indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, indgår ikke i forskudsopgørelsen. Det er hensigten at ændre bekendtgørelsen med henblik på at præcisere, at disse indtægter skal tillægges forskudsopgørelsen, når indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag heraf, samt at de skal opregnes til det aktuelle år på samme måde som indtægter, der indgår i forskudsopgørelsen.

Udenlandske indkomster, der ikke er skattepligtige, vil fremover blive registreret særskilt i pensionssystemet, hvilket ikke er tilfældet i dag. Pensionister med bopæl i udlandet vil ved lovens foreslåede ikrafttrædelse 1. januar 2015 få registreret en skattefri udenlandsk indkomst svarende til forskellen mellem forskudsopgørelsen (som ikke omfatter udenlandske skattefrie indkomster) og det hidtidige indtægtsgrundlag (som omfatter oplyste skattefrie udenlandske indkomster). Det indebærer, at pensionen 1. januar 2015 for udenlandske pensionister i første omgang bliver beregnet på det hidtidige indkomstgrundlag, men pensionisten vil i forbindelse med pensionsmeddelelsen for januar 2015 blive bedt om at oplyse eventuelle ændringer til størrelsen af de beregnede skattefrie indkomster.

Forslaget svarer i øvrigt til reglerne vedrørende opgørelsesperioden for grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

I § 29, stk. 1, nr. 5 , foreslås, at indtægtsgrundlag i visse tilfælde opgøres på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden. Indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag af den registrerede indkomst, hvis dette indkomstgrundlag overstiger indkomstgrundlaget opgjort på grundlag af forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Forslaget svarer til reglerne vedrørende opgørelsesperioden for grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

I § 29, stk. 1, nr. 6, foreslås, at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kan forhøje indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 og 5. Der er tale om en regel, der skal modvirke spekulation i, at helbredstillæg efter forslaget, ikke efterreguleres, jf. forslagets § 1, nr. 12. En betingelse for, at Udbetaling Danmark kan forhøje indtægtsgrundlaget, er, at et beregnet indtægtsgrundlag overstiger indtægtsgrundlaget efter forslagets § 29, stk.1, nr. 4 og 5, med 20 procent. De 20 procent svarer til godt 2 måneders indkomst, når indkomsten er ligelig fordelt over året. Derved er der søgt taget højde for den usikkerhed, der typisk er ved sådanne skøn. Det beregnede indtægtsgrundlag opgøres som den hidtidige indkomst i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret opregnet til hele opgørelsesperioden og tillagt en forholdsmæssig andel – svarende til den aktuelle opgørelsesperiodes længde - af de indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke registreres i indkomstregisteret. Hvis denne betingelse er opfyldt, kan Udbetaling Danmark forhøje indtægtsgrundlaget. Indtægtsgrundlaget efter forhøjelsen kan ikke overstige det beregnede indtægtsgrundlag, men kan godt være mindre, hvis Udbetaling Danmark efter en konkret vurdering ikke finder tilstrækkelig grundlag for at forhøje indtægtsgrundlaget op til det beregnede indkomstgrundlag, fx hvis pensionisten kan sandsynliggøre, at det beregnede indkomstgrundlag er for højt (pågældende har opsagt sit job, en ratepension udløber i kalenderåret etc.) eller andre grunde taler herfor, fx at der må antages at være særlig stor usikkerhed ved det konkrete skøn. Det kunne tænkes i visse situationer for indkomst ved selvstændig virksomhed, kapitalindkomst, aktieindkomster m.v.

Det er ikke efter bestemmelsen et krav, at Udbetaling Danmark løbende kontrollerer alle sager med henblik på at konstatere, om et beregnet indkomstgrundlag overstiger det hidtil anvendte indkomstgrundlag med 20 pct. Der er alene tale om et kriterium for, hvornår Udbetaling Danmark kan forhøje indkomstgrundlaget i sager, som Udbetaling Danmark har valgt at se nærmere på. Årsagen til at se nærmere på en sag kan fx være, at der i tidligere år er konstateret store forskelle mellem det gennem året anvendte foreløbige indkomstgrundlag og den endelige indkomst. Det kan også skyldes, at indtægtsgrundlaget på et tidligt tidspunkt i året overgår til at blive beregnet på grundlag af den registrerede indkomst. Det vil være tilfældet, hvis forskudsopgørelsen er meget lav i forhold til den løbende faktiske indkomst. Ved opgørelsen af den registrerede indkomst indgår ikke fremtidige lønindtægter m.v. Den registrerede indkomst kan derfor i begyndelse af året være væsentlig mindre end den endelige indkomst i kalenderåret, hvis personen fx har en fast månedlig indtægt. I løbet af året vil forskellen gradvis formindskes og være udlignet ved årets udgang, men da helbredstillæg ikke efterreguleres vil dette ikke have betydning for de helbredstillæg, der er udbetalt tidligere i året.

Til nr. 4

Konsekvensrettelse som følge af, at der er indsat nye numre i § 29, stk. 1, og nye stykker i § 27, således at det indkomstgrundlag, der refereres til i § 29, stk. 1, nr. 4, der efter forslaget bliver til nr. 7, nu også kan være opgjort efter de nye numre eller stykker.

Til nr. 5

Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal kunne fastsætte regler, der fraviger den foreslåede (jf. forslaget til § 29, stk. 3 ) ligelige fordeling af indtægter og udgifter over kalenderåret, når det drejer sig om selvstændig erhvervsindtægt. Det er hensigten, at fastsætte regler, hvorefter selvstændige, der kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre en anden fordeling af erhvervsindtægten på opgørelsesperioder i kalenderåret, kan få lagt denne fordeling til grund ved pensionsberegningen. Derved tilstræbes en højre grad af ligestilling med lønmodtagere, hvor lønindkomsten kan periodeopdeles på grundlag af indkomstregisteret.

Til nr. 6

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, sker den første beregning af folkepension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt på årsbasis (ikke kalenderåret) efter overgang til pension. Det foreslås, at § 30 ophæves. Bestemmelsen er overflødig, da opgørelsen af indtægtsgrundlaget, når opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, fremgår af forslaget til §§ 27 og 29.

Til nr. 7

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension den samme som ved folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg m.v. En evt. ægtefælles eller samlevers indtægter indgår i indtægtsgrundlaget. Det foreslås, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension fremover er det aktuelle kalenderår, svarende til det, der foreslås for folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1 og 3.

Til nr. 8

Konsekvensrettelse som følge af, at der er indsat nye numre i § 32 a, stk. 1, og nye stykker i § 27, således at de indkomstgrundlag, der refereres til i § 32, a, stk. 1, nr. 4, der efter forslaget bliver til nr. 6, nu også kan være opgjort efter de nye numre eller stykker.

Til nr. 9

Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal kunne fastsætte regler, der fraviger den foreslåede (jf. forslaget til § 32 a, stk. 1, nr. 3 ) ligelige fordeling af indtægter og udgifter over kalenderåret, når det drejer sig om selvstændig erhvervsindtægt. Det er hensigten, at fastsætte regler, hvorefter selvstændige, der kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre en anden fordeling af erhvervsindtægten på opgørelsesperioder i kalenderåret, kan få lagt denne fordeling til grund ved pensionsberegningen. Derved tilstræbes en højre grad af ligestilling med lønmodtagere, hvor lønindkomsten kan periodeopdeles på grundlag af indkomstregisteret.

Til nr. 10

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, sker den første beregning af førtidspension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt på årsbasis (ikke kalenderåret) efter overgang til pension. Det foreslås, at § 32 b ophæves. Bestemmelsen er overflødig, da opgørelsen af indtægtsgrundlaget, når opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, fremgår af forslaget til § 32 a.

Til nr. 11

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, omregnes pensionen i løbet af året: 1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indkomst fører til en ændring af pensionens størrelse, eller 2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, herunder 3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.

Efter forslaget til § 39, stk. 2, præciseres, at det er pensionen i kalenderåret, dvs. det aktuelle år, der omregnes. Hvis en ændring, der medfører omregning af pensionen i det aktuelle kalenderår, er indtruffet allerede i et tidligere kalenderår, kan virkningen af ændringen i tidligere kalenderår kun få betydning for pensionen via den årlige efterregulering af pension for det foregående kalenderår.

Efter forslaget til § 39, stk. 2, nr. 1 skal pensionen omregnes: 1) hvis det månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag og en beregning på grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring af pensionens størrelse. En indkomstændring vil kun kunne medføre en omregning, hvis pensionisten ændrer sin forskudsopgørelse, eller hvis den registrerede indkomst (dvs. summen af indkomsten ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelsen) overstiger det hidtidige indtægtsgrundlag, eller hvis pensionisten modtager helbredstillæg, og ændringen giver anledning til, at Udbetaling Danmark fastsætter et skønnet indkomstgrundlag. Hvis pensionen er fastsat ud fra pensionistens oplysninger om forventet indkomst i opgørelsesperioden (førstegangsberegning m.v.) kan pensionisten dog meddele indkomstændringer til Udbetaling Danmark. Forslaget til § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, svarer til gældende regler, jf. lov om social pension.

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, omregnes pensionen med virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om ændrede indkomstforhold eller personlige forhold. Ved omregning på grund af pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald omregnes med virkning fra dagen efter dødsfaldet. I forslagets § 39, stk. 3, foreslås en ændring af disse regler, når det drejer sig om indkomstændringer. Ved en indkomstændring omregnes pensionen efter forslaget for hele opgørelsesperioden, typisk kalenderåret. Et ændret indtægtsgrundlag ændrer ikke opgørelsesperioden. For så vidt angår helbredstillæg foreslås dog, at dette alene omregnes med fremadrettet virkning, dvs. fra den førstkommende måned, hvor det nye indtægtsgrundlag er lagt til grund for beregningen af pensionen.

Ved ændringer af personlige forhold, jf. forslagets § 39, stk. 4, foreslås, at pensionen omregnes med virkning fra den 1. i måneden efter ændringen. Omregningen kan dog nu tidligst ske med virkning fra den 1. januar i det aktuelle år, jf. forslaget til § 39, stk. 2 , der præciserer, at det alene er pensionen i kalenderåret, der omregnes. § 39, stk. 3 og 4 sikrer, at pensionisten får så korrekt en pension som muligt i kalenderåret i lyset af de faktiske indkomstforhold og personlige forhold. Hvis ændringen er sket med virkning fra det foregående år, vil virkningen heraf eventuelt kunne indgå i efterreguleringen af pensionen for det foregående år. Hvis udbetaling Danmark modtager oplysning om ændrede forhold så sent i kalenderåret, at en omregning ikke kan nå at få betydning for den udbetalte pension i kalenderåret, vil virkningen af ændringen indgå ved den årlige efterregulering af pensionen i kalenderåret.

Social pension udbetales månedligt. Hvis der ved en omregning allerede er udbetalt pension i opgørelsesperioden, vil den månedlige pension i resten af opgørelsesperioden blive beregnet på grundlag af forskellen mellem pensionen i opgørelsesperioden, som nu beregnet efter omregningen, fratrukket den pension, som allerede er udbetalt i opgørelsesperioden. Den månedlige pension i resten af opgørelsesperioden fremkommer ved at dividere denne forskel med det antal udbetalingsmåneder, der resterer af opgørelsesperioden. Derved sikres det, at den faktisk udbetalte pension i opgørelsesperioden kommer til at svare til den ved omregningen beregnede samlede pension for opgørelsesperioden. Denne beregning foretages for førtidspensionen, folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og supplerende pensionsydelse (hvor et ændret indtægtsgrundlag dog først kan få betydning for den udbetalte pension i forbindelse med den årlige efterregulering), dvs. for de indtægtsafhængige pensionsdele, som er foreløbigt fastsat, bortset fra helbredstillæg. Størrelsen af de enkelte forskelsbeløb kan aldrig blive mindre end 0. Det indebærer, at en eventuel for meget udbetalt pension i første del af året eventuelt ikke kan nå at blive udlignet ved kalenderåret udgang. En resterende difference indgår i efterreguleringen.

Efter gældende regler (jf. lovens § 39, stk. 4) skal pensionen omregnes med tilbagevirkende kraft fra tidpunktet for en ændring, der medfører en forhøjelse af pensionen, dog højst for en periode på 6 måneder tilbage fra det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om ændringen. Denne bestemmelse er foreslået ophævet. Som følge af forslaget til § 39, stk. 3-4, og ny § 39 b (efterregulering) anses denne bestemmelse for overflødig. En indkomstændring i kalenderåret vil som følge af forslaget om efterregulering altid blive medregnet fuldt ud ved den endelige fastsættelse af pensionen for kalenderåret. Det gælder dog ikke helbredstillægget, som efter forslaget ikke omegnes med tilbagevirkende kraft, jf. forslaget til § 39, stk. 3 , og ikke efterreguleres, jf. forslaget til § 39 b, stk. 4. Om baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger.

Forslaget til § 39, stk. 5 , svarer til de gældende regler, jf. lov om social pension, om omregning af pension ved pensionistens ægtefælles eller samleverens dødsfald.

I forslaget til § 39, stk. 6 , er fastsat, at hvis pensionen omregnes efter § 39, stk. 4-5, om ændringer af personlige forhold og dødsfald, ændres opgørelsesperioden. Opgørelsesperioden er normalt kalenderåret, men hvis der sker ændringer af personlige forhold, herunder dødsfald, ændres opgørelsesperioden, der opdeles i en periode før og efter omregningen. Det betyder, at det kun er indkomstforholdene i perioden efter ændringen af de personlige forhold m.v., der bestemmer den foreløbige og den endelige pension i den resterende del af kalenderåret (opgørelsesperioden).

I forslaget til § 39, stk. 7 , foreslås, at formueoplysninger, der modtages inden 6 måneder efter udgangen af januar, kan medføre udbetaling af den supplerende pensionsydelse, for samme år. Det svarer til gældende regler, jf. lov om social pension, for så vidt angår formueændringer, jf. lovens § 39, stk. 4. Som anført ovenfor foreslås lovens § 39, stk. 4, ophævet under henvisning til, at pensionen efter forslaget vil blive efterreguleret. Pensionen foreslås dog ikke efterreguleret for så vidt angår formueændringer.

Til nr. 12

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, efterreguleres pensionen ikke efter udløbet af kalenderåret, dvs. der foretages ikke en efterberegning af pensionen for kalenderåret på grundlag af de nu kendte indkomster m.v. i året.

Det foreslås i § 39 b, at pensionen fremover efterreguleres efter udløbet af kalenderåret. Den gældende bestemmelse (§ 39, stk. 4) om omregning med tilbagevirkende kraft, hvis dette medfører en forhøjelse af pensionen, men højst for en periode på 6 måneder fra Udbetaling Danmark eller kommunalbestyrelsen har modtaget oplysningerne, ophæves som følge heraf, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11. Der foreslås dog indsat en bestemmelse om efterbetaling af pensionen svarende til den gældende § 39, stk. 4, for så vidt angår formueopgørelsen pr. 1. januar, der har betydning for udbetaling af den supplerende pensionsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 11 (§ 39, stk. 7). Efter forslaget sker der ikke efterregulering for så vidt angår formueændringer. Hvis det efterfølgende viser sig, at pensionisten har modtaget helbredstillæg eller den supplerende pensionsydelse, selvom formuen var over formuegrænsen, kan der dog blive tale om at kræve disse tilbage, hvis pensionisten i ond tro ikke har overholdt sin oplysningspligt vedrørende væsentlige formueændringer.

I stk. 1 foreslås, at Udbetaling Danmark en gang årlig foretager en endelig efterregulering af pensionen for foregående kalenderår på grundlag af oplysningerne i indkomstregisteret og årsopgørelsen for kalenderåret, jf. dog stk. 4. Oplysningerne i indkomstregistret er nødvendige, hvis der skal foretages en periodisering, dvs. hvis pensionen i kalenderåret skal beregnes på grundlag af flere opgørelsesperioder. Udenlandske indkomster, som ikke er skattepligtige, og som medregnes i indkomstgrundlaget, vil indgå i efterreguleringen med det beløb, som på dette tidspunkt er registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår. Pensionisten har efter forslaget fortsat oplysningspligt ved ændringer af disse indkomster. Pensionisten vil årligt i forbindelse med den årlige pensionsmeddelelse blive bedt om at meddele eventuelle ændringer til indkomstgrundlaget for så vidt angår disse indkomster. Afgørelse om efterregulering kan ikke genoptages som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.

I stk. 2 foreslås, at hvis pensionisten oplyser til Udbetaling Danmark, at afgørelse om årsopgørelse er påklaget, kan endelig afgørelse om efterregulering ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.

Tilbagebetalingskravet eller efterbetaling kan som udgangspunkt ikke fremsættes, før der foreligger en endelig afgørelse over den påklagede afgørelse over årsopgørelsen. Udbetaling Danmark har dog mulighed for på grund af en foreløbig årsopgørelse at kræve tilbagebetaling eller at efterbetale. Det er dog en forudsætning, at kravet er til en vis grad er sandsynliggjort, samt at der samtidig tages forbehold for senere regulering.

Hvis pensionen har været eller skulle have været omregnet i løbet af året på grund af ændringer af personlige forhold, herunder dødsfald, skal der foretages en periodeopdelt efterregulering.

Efterregulering sker på grundlag af årsopgørelse. Dette indebærer, at hvis der ikke er en årsopgørelse som følge af f.eks. dødsfald, vil der ikke ske efterregulering. Er der en årsopgørelse for en efterlevende ægtefælle eller samlever, skal der foretages ske en efterregulering.

I stk. 3 foreslås, at en afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelse medfører en ændring af pensionistens eller denne ægtefælles eller samlevers årsindkomst på mindst 25.000 kr. Der henvises til de almindelige bemærkninger om baggrunden herfor.

I stk. 4 foreslås, at helbredstillæg ikke efterreguleres. Der henvises til de almindelige bemærkninger om baggrunden herfor.

I stk. 5 foreslås, at personer, der ifølge efterreguleringen, har fået for lidt i pension i det foregående kalenderår, skal havde dette beløb udbetalt, mens personer, som har fået for meget pension, skal tilbagebetale det for meget modtagne pension. Der vil efter forslaget ikke ske en ny efterregulering, hvis årsopgørelsen senere skulle blive ændret.

I stk. 6 foreslås, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve tilbagebetaling efter stk. 5, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.

Til nr. 13 og 14

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, har pensionisten oplysningspligt med hensyn ændringer i forhold, herunder af indkomstforholdene, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen.

Det foreslås at ophæve denne oplysningspligt for så vidt angår indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Under hensyn til, at indtægtsgrundlaget og pensionsberegningen knyttets til forskudsopgørelsen og indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregisteret, og til at der foretages en årsopgørelse med efterregulering af pensionen, skønnes der ikke behov for at opretholde oplysningspligten for indkomstændringer i opgørelsesperioden, som er skattepligtige i Danmark. Ved ansøgning om pension eller ved ændringer af personlige forhold eller dødsfald, jf. § 39, i løbet af året, som medfører, at pensionen skal omregnes med virkning for en ny opgørelsesperiode, kan Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever indkomstoplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen, jf. lovens 41, stk. 2. Pensionisten har fortsat oplysningspligt om udenlandske indkomster, som indgår i indtægtsgrundlaget, men ikke er skattepligtige i Danmark.

Til nr. 15 og 16

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, beregnes den månedlige pension på grundlag af en indkomst opgjort på årsbasis. De pensionssatser og fradragsbeløb, der indgår i beregningen er også på årsbasis. Der beregnes på dette grundlag en pension på årsbasis. Den månedlige pension, der kommer til udbetaling, findes ved at dividere den beregnede pension på årsbasis med 12. Ved nye pensionister (førstegangsberegning) eller hvis pensionen omregnes på grund af ændrede indtægtsforhold m.v. er det den forventede indtægt opgjort på årsbasis, der anvendes ved beregningen. Denne vil typisk blive beregnet som den månedlige indkomst efter overgang til pension eller efter ændringen af indkomstforholdene m.v. multipliceret med 12.

Det foreslås i § 49, stk. 1, at de anføre beløb, som pensionen beregnes ud fra, skal forstås som kalenderårs beløb, dvs. at de vedrører en bestemt periode.

Det foreslås i § 49, stk. 6, at i de tilfælde, hvor pensionen beregnes for en kortere periode end et kalenderår, dvs. opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, som fx ved førstegangsberegning af pension, skal pensionssatser og fradragsbeløb reduceres forholdsmæssigt, således at den andel de udgør af kalenderårsbeløbene svarer til forholdet mellem længden af opgørelsesperioden og kalenderåret.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Efter den nuværende bestemmelse opgøres indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, og § 32 a, stk. 1, af told- og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.

Efter forslaget, jf. § 1 nr. 1, opgøres indtægtsgrundlaget af Udbetaling Danmark på grundlag af forskudsopgørelsen. Klager over forskudsopgørelsen skal ske efter reglerne i skattelovgivningen. Borgeren har dog adgang til selv at foretage en ændring af sin forskudsopgørelse. Klager over indtægtsgrundlaget skal ske efter lovens regler. Det foreslås derfor, at § 57, stk. 2 og 3 ophæves.

Til nr. 18

Der er tale om en teknisk korrektion. Den supplerende pensionsydelse foreslås som hidtil nedsat afhængig af den personlige tillægsprocent, som også anvendes ved nedsættelse af varmetillæg og helbredstillæg. Beregning af den personlige tillægsprocent, herunder opgørelse af indtægtsgrundlaget, fremgår af lovens § 31, stk. 3. Den nuværende § 72 d, nr. 3, om opgørelse af indtægtsgrundlaget har ikke betydning for fastsættelse af den personlige tillægsprocent og er derfor overflødig. Det foreslås derfor, at der henvises til § 31, stk. 3, og at den nuværende § 72 d, nr. 3, om opgørelse af indtægtsgrundlaget for den supplerende pensionsydelse udgår.

Til nr. 1

Efter gældende regler, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af grundbeløb, pensionstillæg, helbredstillæg og varmetillæg i et kalenderår den skattemæssige årsopgørelse for indkomståret 2 år tidligere. Indtægtsgrundlaget opreguleres efter samme regler som ved forskudsopgørelsen for det pågældende år. Hvis pensionistens forhold har ændret sig, eller der er tale om en ny pensionist, er indtægtsgrundlaget dog baseret på oplysninger fra pensionisten om de forventede fremtidige indkomster på årsbasis (ikke kalenderåret), dvs. typisk 12 gange den aktuelle månedlige indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår både pensionistens og en eventuelt ægtefælles eller samlevers indkomster.

Det foreslås, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er indtægten i det aktuelle kalenderår, og at der månedligt opgøres et foreløbigt indtægtsgrundlag, som pensionen beregnes på grundlag af. De foreslåede regler svarer til forslaget til beregning af folke- og førtidspension efter forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal kunne fastsætte regler, der fraviger den foreslåede (jf. forslaget til § 25, stk.1, nr. 3 ) ligelige fordeling af indtægter og udgifter over kalenderåret, når det drejer sig om selvstændig erhvervsindtægt. Det er hensigten, at fastsætte regler, hvorefter selvstændige, der kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre en anden fordeling af erhvervsindtægten på opgørelsesperioder i kalenderåret, kan få lagt denne fordeling til grund ved pensionsberegningen. Derved tilstræbes en højre grad af ligestilling med lønmodtagere, hvor lønindkomsten kan periodeopdeles på grundlag af indkomstregisteret.

Til nr. 3

Konsekvensrettelse som følge af, at § 29, stk. 1, nr. 4, i lov om social pension efter forslagets § 1, nu bliver nr. 7.

Til nr. 4

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, sker den første beregning af førtidspension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt på årsbasis (ikke kalenderåret) efter overgang til pension. Det foreslås, at § 28 ophæves. Bestemmelsen er overflødig, da opgørelsen af indtægtsgrundlaget, når opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, fremgår af forslaget til § 25.

Til nr. 5

Efter gældende regler, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., omregnes pensionen i løbet af året ved en ændring af indtægtsgrundlaget, hvis dette ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse.

Efter forslaget omregnes pensionen, hvis det månedligt opgjorte foreløbige indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse. En indtægtsændring vil således kun kunne medføre en omregning, hvis pensionisten ændrer sin forskudsopgørelse, eller hvis den registrerede indkomst (dvs. summen af indkomsten ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelsen) overstiger det hidtidige indtægtsgrundlag. Herudover kan Udbetaling Danmark i særlige tilfælde, når pensionisten modtager helbredstillæg efter en konkret vurdering forhøje indtægtsgrundlaget og omregne pensionen på dette grundlag. Hvis pensionen er fastsat ud fra pensionistens oplysninger om forventes indkomst i opgørelsesperioden (første gangs beregning m.v.) kan pensionisten dog meddele indkomstændringer til Udbetaling Danmark.

De foreslåede regler svarer til forslaget til omregning af folke- og førtidspension efter forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Efter gældende regler, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., efterreguleres pensionen ikke efter udløbet af kalenderåret, dvs. der foretages ikke en efterberegning af pensionen for kalenderåret på grundlag af de nu kendte indkomster m.v. i året.

Det foreslås, at pensionen fremover efterreguleres efter udløbet af kalenderåret. Helbredstillæg efterreguleres dog ikke. Den gældende bestemmelse (§ 38, stk. 4) om omregning med tilbagevirkende kraft, hvis dette medfører en forhøjelse af pensionen, men højest for en periode på 6 måneder fra Udbetaling Danmark eller kommunalbestyrelsen har modtaget oplysningerne, ophæves som følge heraf. De foreslåede regler svarer til forslaget til efterregulering af folke- og førtidspension efter forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 7 og 8

Efter gældende regler, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., har pensionisten oplysningspligt med hensyn forandringer i forhold, herunder af indkomstforholdene, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen.

Det foreslås at ophæve denne oplysningspligt for så vidt angår indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed. De foreslåede regler svarer til forslaget til ændring af oplysningspligten for så vidt angår folke- og førtidspension efter forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 9 og 10

Efter gældende regler, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., beregnes den månedlige pension på grundlag af en indkomst opgjort på årsbasis. De pensionssatser og fradragsbeløb, der indgår i beregningen er også på årsbasis. Der beregnes på dette grundlag en pension på årsbasis. Den månedlige pension, der kommer til udbetaling, findes ved at dividere den beregnede pension på årsbasis med 12.

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor pensionen beregnes for en kortere periode end et kalenderår, skal pensionssatser og fradragsbeløb reduceres forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget og 12 måneder. De foreslåede regler svarer til forslaget til beregning af folke- og førtidspension efter forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Efter den nuværende bestemmelse opgøres indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1, af told- og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.

Efter forslaget opgøres indtægtsgrundlaget af Udbetaling Danmark på grundlag af forskudsopgørelsen. Klager over forskudsopgørelsen skal ske efter reglerne i skattelovgivningen. Borgeren har dog adgang til selv at foretage en ændring af sin forskudsopgørelse. Klager over indtægtsgrundlaget skal ske efter lovens regler. Det foreslås derfor, at § 53, stk. 2 og 3 ophæves.

Til nr. 1

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte opgøres hustandsindkomsten som summen af ansøgerens og denne husstandsmedlemmer hver for sig opgjorte indkomster.

Med de nye foreslåede regler i § 8 b opdeles husstandsindkomsten i indkomst, der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret. Det foreslås derfor, at der vedrørende husstandsindkomst henvises til § 8 b . Det foreslås endvidere, at det præciseres, at husstandsindkomsten opgøres per måned.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 3, og til afsnit 2.3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter gældende regler kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler for opgørelse af den forventede indkomst. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om opgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte, hvor der bl.a. er fastsat regler om opgørelse af den forventet indkomst på ansøgningstidspunktet og ved årsomregningen.

Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiges til at fastsætte regler for opgørelse af den aktuelle indkomst og dokumentation for husstandsindkomst.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes til at fastsætte uddybende regler om indkomstbegrebet, opgørelsen, genberegning og justeringen som fastsat i de foreslåede §§ 8 b-d, og at borgeren i forhold til oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret ikke skal indgive anden dokumentation, såsom lønsedler og lignende. Det kan ligeledes fastsættes, at borgeren ved ansøgning skal oplyse om indkomst, der indberettes i indkomstregisteret, på tro- og love, og at borgerens egne oplysninger således som udgangspunkt lægges til grund for de første beregninger af boligstøtte. Oplysninger bliver herefter verificeret af Udbetaling Danmark, når oplysningerne fremgår af indkomstregisteret. I forhold til den årlige omberegning pr. 1. januar vil der fortsat kunne blive fastsat regler om, at husstandsmedlemmernes indkomst kan opreguleres med en procentsats og hvilke oplysninger, der skal lægges til grund for omberegningen.

Der vil herudover kunne fastsættes regler for, hvilke oplysninger fra indkomstregisteret, der skal anvendes ved beregning af boligstøtte.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 3, og til afsnit 2.3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter gældende regler beregnes boligstøtte på baggrund af den forventede indkomst på årsbasis.

Den forventede indkomst for ansøgeren og denne husstandsmedlemmer opgøres ved ansøgning om individuel boligstøtte som indkomsten på ansøgningstidspunktet, der oplyses og dokumenteres af ansøgeren og omregnet til årsbasis. Hertil lægges det aktuelle formuetillæg.

Den forventede indkomst for ansøgeren og denne husstandsmedlemmer til brug for den årlige omregning pr. 1. januar opgøres på grundlag af den indkomst, der for hver enkelt er noteret i Udbetaling Danmark i boligstøttesagen den 1. december i året umiddelbart forud for boligstøtteåret. Den anførte indkomst reguleres med en procentsats. Indkomsten betegnes den fremskrevne indkomst.

Som en undtagelse til årsomregningen 1. januar anvendes i stedet som udgangspunkt den senest slutlignede indkomst, hvis denne er højere end den fremskrevne indkomst. Den slutlignede indkomst reguleres ikke.

Hvis støttemodtagerens faktiske indkomst i en konkret sag afviger væsentlig fra den fremskrevne indkomst eller den senest slutlignede indkomst, beregnes boligstøtten pr. 1. januar i stedet på grund af den aktuelle indkomst. Omregning sker som ved omberegning i løbet af året, hvis støttemodtagerens faktiske indkomst er mindst 10.000 kr. lavere eller 18.800 kr. (2003-niveau), tallet for boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr., højere end den fremskrevne eller evt. slutlignede indkomst.

I § 8 b foreslås, at husstandsindkomst per måned opdeles i indkomst, der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om indkomstregisteret, og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret. Udbetaling Danmark har løbende adgang til oplysninger fra indkomstregisteret, og disse oplysning vil med dette lovforslag systematisk indgå i en løbende genberegning og justering af boligstøtten hen over året. Der er derfor behov for at inddele husstandsindkomst i de to typer indkomster.

Det foreslås i § 8 c, stk. 1, at der ved den foreløbige opgørelse af husstandsindkomsten ved ansøgningen tages udgangspunkt i borgerens egne oplysninger. Det foreslås, at dette gælder for den første måned, der ansøges om boligstøtte til, og også senere måneder i kalenderåret og alene for den type af indkomst der indberettes til indkomstregisteret. Oplysningerne vil dog først medføre ændring af den månedlige boligstøtte, når betingelserne i § 44, stk. 1, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, dvs. hvis indkomsten ændres med mindst 800 kr. i forhold til indkomsten ved den første beregning af boligstøtte. Borgerens egne oplysninger kan være en tro- og love erklæring.

Borgere, der ved ansøgning har en anden indkomst, end den senest oplyst i indkomstregisteret, forudsættes at blive hjulpet af Udbetaling Danmark, kommunen eller ved en systemunderstøtning til at oplyse den aktuelle indkomst. Indkomsten lægges herefter til grund for beregning af boligstøtte og anvendes, når Udbetaling Danmark foretager en genberegning og justering efter § 8 d, eller indtil borgeren selv giver oplysninger om ændring af husstandsindkomsten. Udbetaling Danmark vil dog af egen drift kunne anmode borgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation, hvis borgerens oplysninger giver anledning hertil, f.eks. hvis den lønindkomst, der er oplyst, er meget lav.

For indkomster, der ikke fremgår af indkomstregisteret, foreslås det i § 8 c, stk. 2, at husstandsindkomsten opgøres foreløbig som indkomsten, der er oplyst i forskudsopgørelsen eller ved anden dokumentation for kalenderåret. Indkomsten for kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12 måneder. Anden dokumentation kan være regnskaber for virksomheden eller andet. Det foreslås, at 2. pkt. om, at indkomsten for kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12 måneder også gælder ved senere ændringer i indkomsten herunder ved omberegning og efterregulering efter kapitel 9 i boligstøtteloven. 2. og 3. pkt. kan fraviges, hvis boligstøttemodtageren dokumenterer, at indkomsten vedrører en afgrænset periode. Det kan f.eks. ske fravigelse, hvis boligstøttemodtageren kan dokumentere, at selvstændig erhvervsvirksomhed er ophørt en nærmere specificeret dato, og at indkomsten fra virksomheden derfor kun vedrører en afgrænset periode. Dokumentationen kan også fremlægges og lægges til grund i forbindelse med efterreguleringen. Kan boligstøttemodtagere ikke dokumentere, at indkomsten vedrører en afgrænset periode fordeles indkomsten ligeligt på årets 12 måneder.

I 8 c, stk. 3 , foreslås, at den beregnede boligstøtte på baggrund af opgørelse af indkomst efter ansøgning danner grundlag for udbetaling af boligstøtte til ansøgeren hver måned, indtil der sker en omberegning af boligstøtten. Der henvises samtidig til kapitel 9 om omberegning. Boligstøtten kan justeres for tidligere måneders genberegning af boligstøtte i form af tillæg eller fratræk på baggrund af oplysning fra indkomstregisteret og genberegning.

Det foreslås i § 8 d, stk. 1, at Udbetaling Danmark skal genberegne boligstøtten, jf. § 8 c, for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der er lagt til grund for samme periode ved beregningen af boligstøtte, og hvis afvigelsen medfører en ændring af den pågældende periodes boligstøtte med mere end 200 kr. Da oplysninger fra indkomstregisteret fremkommer 1-2 måneders forskudt, vil indkomstoplysningerne vedrøre tidligere måneders indkomst og således bruges oplysningerne fra indkomstregisteret ikke umiddelbart i opgørelsen af husstandsindkomsten, men med en forsinkelse. Herudover vil boligstøttemodtageren skulle partshøres om oplysningerne fra indkomstregisteret, hvilket også kan give en forsinkelse i forhold til, hvornår genberegning og justeringen kan foretages.

De nævnte grænser på 800 kr. og 200 kr. foreslås som udgangspunkt at være udsvingsgrænser forstået på den måde, at der ved efterregulering ses bort fra disse, når den samlede efterregulering finder sted. Grænserne er fastsat af administrative årsager, således at Udbetaling Danmark på den ene side ikke skal foretage justering for alt for små beløb, som måske udjævnes hen over året, og for at boligstøttemodtagerne på den anden side ikke risikerer for store tilbagebetalingskrav eller efterbetalinger i forbindelse med efterreguleringen.

I § 8 d, stk. 2 , foreslås det, at genberegning efter stk. 1 af den boligstøtte, der er udbetalt for en tidligere måned, kan medføre en justering i form af tillæg eller fratræk i boligstøtte for en kommende måned. Da der skal ske en behandling af oplysningerne, og borgeren skal partshøres, vil justeringen i form af tillæg eller fratræk typisk ske i den boligstøtteudbetaling, der falder 2 måneder efter den måned der justeres for.

I forhold til partshøring vurderes det at være hensigtsmæssigt, at der foretages partshøring ved agterskrivelse, dvs. varsling af en ændring, som vil blive gennemført, medmindre borgeren gør indsigelse. Agterskrivelsen bør indeholde oplysninger om ændring af boligstøtten, og om begrundelsen herfor, herudover bør det fremgå, at ændringen af boligstøtte vil blive gennemført som varslet, medmindre Udbetaling Danmark modtager bemærkninger inden for en nærmere angivet frist på minimum 8 dage.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov om digital post, der forventes at træde i kraft den 1. januar 2015, og det forventes derfor, at Udbetaling Danmark vil sende agterskrivelse til borgeren digitalt. Kravet om digital post vil blive undtaget for personer, der fritaget for digital post i henhold til lov om digital post. Det bemærkes i øvrigt, at der er hjemmel i § 13 i lov om Udbetaling Danmark til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere. Der vil i henhold hertil kunne fastsættes regler om udstedelse af partshøring uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift.

Det vurderes at være tilstrækkeligt, at der alene sker partshøring af indkomstregisterets oplysninger, når oplysningerne medfører, at boligstøtten bliver lavere end den forrige boligstøtte, idet en lavere boligstøtte, vil være til ugunst for borgeren.

Det foreslås også, at justeringen kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned. Bestemmelsen indebærer, at borgere der har oplyst om indkomstændringer og borgere, der får justeret boligstøtte for den pågældende måned, stilles ens. Bestemmelsen ændrer ikke på og bør ikke forveksles med, at der ved tilbagebetaling af boligstøtte, som følge af omberegning eller efterregulering skal tages højde for borgeren økonomisk betalingsevne, også når der foretages modregning.

Udbetaling Danmark foretager som udgangspunkt kun genberegning og justering for en måned én gang. Dette indebærer, at hvis der efterfølgende fremkommer ændringen i indkomstregisteret for en måned, hvor der er sket genberegning og justering, vil ændringen som udgangspunkt først indgå i den årlige efterregulering. Baggrunden herfor er et ønske om at undgå, at samme måned kan ændres flere gange i løbet af året. Udbetaling Danmark kan dog vurdere, at ændringen er af en vis størrelse, og at der derfor skal ske i ny justering i en senere måned. Der vil også skulle ske partshøring ved en ny justering, når dette sker på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret.

Det foreslås i § 8 d, stk. 3, at stk. 1 om genberegning af boligstøtte ikke finder anvendelse for ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af husstanden. Bestemmelsen indebærer, at hvis en person f.eks. flytter ud af husstanden, skal der ske en omberegning af boligstøtten efter § 44 og ikke en justering i forhold til oplysninger fra indkomstregisteret efter § 8 d.

Det foreslås i § 8 d, stk. 4 , at oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned ikke medfører en omberegning efter kapitel 9. Forslaget indebærer, at oplysninger fra indkomstregisteret som udgangspunkt alene anvendes bagudrettet, hvor man korrigerer for tidligere udbetalt boligstøtte, men ikke fremadrettet i forhold til at fastsætte en ny boligstøtte. Baggrunden herfor er, at nogle boligstøttemodtagere har meget svingende indkomst, og for dem vil en stigning en tidligere måneds indkomst ikke nødvendigvis betyde, at der fremadrettet vil være en stigning i indkomsten, der vil give anledning til beregning af en ny boligstøtte. Udbetaling Danmark kan dog af egen drift på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret anmode borgeren om yderligere oplysninger med henblik på at fastslå, om boligstøtten skal omberegnes.

I § 8 d, stk. 5, foreslås det, at justering i form af tillæg og fratræk i boligstøtte efter stk. 2 kan foretages for genberegning af boligstøtte for måneder i det forudgående kalenderår. Justeringen indgår i efterreguleringen for det forudgående kalenderår. Bestemmelsen indebærer, at genberegning af boligstøtte for eksempelvis november og december 2016 vil kunne medføre justering i form af tillæg eller fratræk i den boligstøtte, der udbetales i januar og februar året efter i 2017. Den justering, der sker i januar eller februar 2017, indgår i efterreguleringen for forudgående års boligstøtte, dvs. for 2016.

Til nr. 4

Efter gældende regler kan Udbetaling Danmark fastsætte et andet beløb, såfremt udgiften til varme, varmt vand eller elforbrug i den pågældende kommune afviger fra de i loven anførte beløb. Udbetaling Danmarks afgørelser herom kan ikke påklages anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks mulighed for at fastsætte et andet beløb for varme, varmt vand eller elforbrug og det tilknyttede pkt. om, at afgørelsen ikke kan påklages, ophæves. Ophævelsen sker af regelforenklingshensyn, da bestemmelsen indeholder skønsmæssige elementer, og i øvrigt ikke har været anvendt i en længere årrække.

Der henvises til afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter gældende regler kan Udbetaling Danmark fastsætte et andet beløb, såfremt udgiften til vandafgift eller vandafledningsafgift i den pågældende kommune afviger fra de i loven anførte beløb. Udbetaling Danmarks afgørelser herom kan ikke påklages anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks mulighed for at fastsætte et andet beløb for vandafgift eller vandafledningsafgift og det tilknyttede pkt. om, at afgørelsen ikke kan påklages, ophæves. Ophævelsen sker af regelforenklingshensyn, da bestemmelsen indeholder skønsmæssige elementer, og i øvrigt ikke har været anvendt i en længere årrække.

Der henvises til afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter gældende regler kan grænsen for den årlige maksimale boligstøtte fraviges, når der i enkeltstående konkrete tilfælde efter Udbetaling Danmarks skøn foreligger helt særlige omstændigheder vedrørende støttemodtageres økonomiske forhold, der kan begrunde en højere boligstøtte. Udbetaling Danmarks afgørelse herom kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Ifølge lovforarbejderne er bestemmelsen en undtagelsesbestemmelse, der ikke kan anvendes efter generelle retningslinjer, men alene kan benyttes i konkrete sager af særlige enkeltstående, individuelt begrundede hensyn.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves af regelforenklingshensyn. Der henvises til afsnit 2.4.1. i de almindelige bemærkninger.

Ophævelsen foreslås at få virkning fremadrettet, således at de boligstøttemodtagere, der modtager en forhøjet boligstøtte i henhold til bestemmelsen fortsat kan modtage boligstøtte efter de hidtil gældende regler, jf. bemærkningerne til §5.

Til nr. 7

Efter gældende regler kan der ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 2.424 kr. (2003-tal), dvs. 3.180 kr. for boligydelse i 2013 og 2.976 kr. for boligsikring i 2013. Hvis en boligsikring- eller boligydelsesmodtager vil være berettiget til et tilskud mindre end minimumsbeløbet, udbetales dette ikke. Minimumsbeløbet er et årligt beløb og svarer til ca. 250 kr. pr. måned.

Det foreslås i et nyt stk. 2 , at der kan ske udbetaling af boligstøtte på mindre end 2.424 kr. årligt (2003-tal), når størrelsen af beløbet skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned.

Forslaget indebærer, at mindsteudbetalingsbeløbet kun kan tælle én gang, og at det kun er ved beregningen af boligstøtte for en given måned.

F.eks. en borger har fået beregnet en boligstøtte for marts på 500 kr., som er over mindsteudbetalingsgrænsen. I maj konstateres det via oplysninger fra indkomstregisteret med efterfølgende partshøring, at indkomsten var højere end antaget. Den korrekte boligstøtte for marts måned var under mindsteudbetalingsgrænsen. Dette betyder, at borgeren ikke skulle have haft udbetalt boligstøtte i marts og hele beløbet trækkes nu fra i maj måneds boligstøtten som følge af justering efter § 8 d. Boligstøtten for maj vil kunne udbetales, selv om udbetalingsbeløbet (boligstøtten for maj med fratræk boligstøtten fra marts) er mindre en mindsteudbetalingsgrænsen. Hvis boligstøtten for maj uden fratræk er under mindsteudbetalingsgrænsen, kan boligstøtte ikke udbetales for maj måned. Dog vil et eventuelt tillæg som følge af justering fra tidligere måned kunne udbetales i maj måned, uanset om beløbet er mindre end mindsteudbetalingsgrænsen.

Til nr. 8

Efter gældende regler kan der ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 2.424 kr. (2003-tal). Hvis en boligsikring- eller boligydelsesmodtager vil være berettiget til et lån mindre end minimumsbeløb, udbetales dette ikke. Minimumsbeløbet er et årligt beløb og svarer til ca. 250 kr. pr. måned.

Det foreslås i et nyt stk. 2 , at der kan ske udbetaling af boligstøtte på mindre end 2.424 kr. (2003), når beløbet skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned.

Forslaget indebærer, at mindsteudbetalingsbeløbet kun kan tælle én gang, og at det kun er ved beregningen af boligstøtte for en given måned. Der henvises til bemærkningerne til nr. 7.

Til nr. 9

Efter gældende regler, skal der indgives en ny ansøgning, såfremt en tidligere ansøger, der i en periode (f.eks. på grund af for høj indkomst) har mistet retten til boligstøtte, på ny bliver berettiget hertil.

Det foreslås, at får boligstøttemodtageren ikke udbetalt boligstøtte i tre sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, som ikke skyldes ændring af husstandssammensætning, skal der ansøges om boligstøtte på ny efter stk. 1, for at opnå boligstøtte igen. Forslaget er en konsekvens af, at boligstøtten fremover beregnes månedsvis, og at der løbende hen over året kan genberegnes og justeres i boligstøtten på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Med en månedsvis beregning vil enkelte måneders indkomst slå mere ud i de enkelte måneder og for at undgå, at der hver gang skal ske nyansøgning foreslås det, at der først skal ansøges på ny, når der ikke har været udbetalt boligstøtte i tre måneder. Forslaget vedrører alene perioder, hvor den manglende udbetaling af boligstøtte skyldes ændring af husstandsindkomst, dog ikke hvis det skyldes ændring af husstandssammensætning. Forslaget ændrer således ikke ved, at der eksempelvis ved flytning til en anden lejlighed, skal indgives en ny ansøgning om boligstøtte, selv om boligtageren oppebærer boligstøtte i den lejlighed, vedkommende fraflytter.

Forslaget omfatter ikke de situationer, hvor den manglende udbetaling af boligstøtte skyldes modregning for tilbagebetaling af boligstøtte eller social pension.

Det foreslås endvidere, at når boligstøtteansøgningen indgives inden udgangen af den måned, der følger efter 1. pkt., kan boligstøtten udbetales fra starten af denne måned. Bestemmelsen indebærer, at hvis der er ansøgt om boligstøtte igen inden udløbet af den måned, der følger efter de 3 sammenhængende måneder uden udbetaling af boligstøtte, kan boligstøtten udbetales fra starten af denne måned.

Til nr. 10

Efter gældende regler er boligstøtteansøgeren forpligtet til efter anmodning at fremkomme med enhver oplysning, herunder fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøtte.

Det foreslås, at dokumentation for husstandsindkomst, som udgangspunkt baseres på oplysninger fra indkomstregisteret. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der ved opgørelse af den aktuelle indkomst, jf. bemærkningerne til nr. 3, tages udgangspunkt i borgerens egne oplysninger, og at oplysningspligten fremover ikke omfatter oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.2. og 2.3.6.2. Der vil dog kunne opstå situationer, hvor oplysningerne fra indkomstregisteret åbenbart forekommer mangelfulde eller fejlbehæftede, og i den situation vil Udbetaling Danmark kunne anmode borgeren om yderligere dokumentation.

Til nr. 11

Efter gældende regler udbetales boligstøtte månedsvis forud. Udbetaling Danmark kan beslutte, at boligstøtte til en lejer skal udbetales til udlejeren. Bestemmelsen er fastsat i bekendtgørelse om udbetaling af boligstøtte. Dette kan f.eks. være hensigtsmæssigt, hvis der er tale om et større antal lejligheder i samme boligorganisationer, eller hvis borgere er udsættelsestruede og får administreret f.eks. kontanthjælpen af kommunen. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at boligstøtte udbetales månedsvis forud. Dette er en videreførelse af gældende regler i § 42, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte. Det foreslås endvidere, at er boligtageren lejer, kan Udbetaling Danmark udbetale boligstøtte helt eller delvist til udlejeren, eller udbetale boligstøtte til kommunen, hvis kommunen samtidig administrerer andre ydelser for boligstøttemodtageren. Dermed vil der være mulighed for, at Udbetaling Danmark i forbindelse med en parthøring af borgeren kan fortsætte sagsbehandlingen i forhold til udlejeren med meddelelse om størrelsen af boligstøtte (evt. delvis boligstøtte), og at udlejeren som følge heraf kan udsende girokort eller meddele PBS om den resterende huslejebetaling (husleje minus den foreløbige beregning af boligstøtte). Der vil alene være tale om en meddelelse, da selve udbetalingen først sker i slutningen af måneden. Det foreslå, at bestemmelsen ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Hvis borgeren på baggrund af parthøringen er uenig i boligstøtteberegningen, og borgeren får ændret boligstøtten, vil forskellen mellem den foreløbige boligstøtteberegning og den nye boligstøtteberegning blive udbetalt til borgeren direkte, og før huslejen er forfalden som udgangspunkt. Denne del af boligstøtten vil således ikke blive udbetalt til udlejeren.

Boligstøtte vil kunne udbetales direkte til både private udlejere og almene boligorganisationer, hvis der f.eks. er tale et større antal lejere i samme boligorganisation, eller borgere er udsættelsestruede og får administreret en ydelse af kommune.

Bestemmelsen indebærer også som noget nyt, at Udbetaling Danmark kan udbetale boligstøtten helt eller delvist til kommunen, hvis kommunen samtidig administrerer en anden ydelse for boligstøttemodtageren. Dette vil f.eks. kunne være samtidig administration af kontanthjælpen efter lov om aktiv socialpolitik, således at kommunen sikrer betalingen af huslejen.

Til nr. 12

Efter gældende regler i § 42, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte, kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. Udbetaling Danmarks afgørelse efter regler, som er fastsat i medfør heraf, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås, ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. Udbetaling Danmarks afgørelse efter regler, som er fastsat i medfør heraf, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Bemyndigelsesbestemmelse er en videreførelse af gældende regler, som affattes i nyt stykke af regeltekniske hensyn. Bestemmelsen vil fortsat blive anvendt til at fastsætte regler om, at boligstøtte kan udbetales til andre end pensionisten eller førtidspensionisten, når pensionisten eller førtidspensionisten har husstandsfælleskab med andre, jf. § 2 og § 2 a, i lov om individuel boligstøtte, og at udlejeren ikke kan stille krav om vederlag for den administration, der påføres denne, når boligstøtte udbetales direkte til udlejere. Der henvises til bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 13

Efter gældende regler reguleres boligstøtten hver 1. januar på grundlag af de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne beregning. Det er fastsat i bekendtgørelse om opgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte, at opgørelsen som udgangspunkt sker på grundlag af den indkomst, der for hver enkelt er noteret af Udbetaling Danmark i boligstøttesagen den 1. december i året forud for boligstøtteåret. Afsnit 2.3.1.1. i de almindelige bemærkninger beskriver de gældende regler for årsomregningen af indtægtsgrundlaget nærmere.

Det foreslås, at boligstøtten hver 1. januar reguleres på grundlag af ændringer i beregningsgrundlaget i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede ændring af § 8, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte, jf. bemærkningerne til nr. 2. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at boligstøtten med lovforslaget fremover beregnes månedsvis, og at det derfor er foreslået, der kan fastsættes regler om opgørelse af den aktuelle indkomst og dokumentation for husstandsindkomst, herunder ved ansøgning om boligstøtte, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 14

Efter gældende regler skal ansøgeren oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Det foreslås, at ansøgeren ikke skal oplyse Udbetaling Danmark om oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed. Oplysningspligten for oplysninger, der fremgår af indkomstregisteret og andre indkomstoplysninger bortfalder således med lovforslaget. Ansøgeren vil fortsat have oplysningspligt i forhold til alle andre oplysninger, herunder oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtte.

Til nr. 15

Efter gældende regler er en boligstøttemodtager berettiget til en omberegning og forhøjelse af boligstøtten, hvis der i løbet af året sker en indkomstnedgang på mindst 10.000 kr. på årsbasis beregnet for den resterende del af året i forhold til det hidtil benyttede indtægtsgrundlag. De 10.000 kr. reguleres ikke en gang årligt. Gældende regler indebærer, at f.eks. et indkomstfald på 1.000 kr. pr. måned fra 1. oktober vil medføre omberegning af boligstøtten fra denne dato, såfremt meddelelsen er indgivet rettidigt, idet der på årsbasis er tale om, at husstandsindkomsten er faldet med 12.000 kr. – uanset at det faktiske fald for støtteåret som helhed alene bliver 3.000 kr.

Det foreslås, at en boligstøttemodtager får ret til en omberegning af boligstøtten, såfremt der i løbet af året sker en nedgang i den husstandsindkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mindst 800 kr. for en måned. Indkomstnedgangen behøver ikke at være varig og kan således vedrøre en enkelt måned. Der vil efter forslaget ikke ske en årlig regulering af de 800 kr. Beløbsgrænsen på 800 kr. betragtes som en udsvingsgrænse, idet der ses bort fra beløbet ved efterregulering, jf. bemærkningerne til nr. 22.

Til nr. 16

Efter gældende regler skal ansøgeren til brug for omberegning i løbet af året oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtte.

Det foreslås, at ansøgeren ikke skal have pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om indkomstoplysninger, der fremgår af indkomstregisteret i forhold til omberegning, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed. Oplysningspligten for oplysninger, der fremgår af indkomstregisteret og andre indkomstoplysninger bortfalder således med lovforslaget, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed. Ansøgeren vil fortsat have oplysningspligt i forhold til alle andre oplysninger, herunder oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtte. Ansøgeren har dog fortsat ret til at give indkomstoplysninger til Udbetaling Danmark, således at borgeren kan få omberegnet boligstøtten på et tidligere tidspunkt, når betingelserne er opfyldt, og borgeren f.eks. ikke ønsker at afvente, at indkomstændringerne fremgår af indkomstregisteret, som typisk er 1-2 måneder forsinket.

Til nr. 17

Efter gældende regler skal boligstøtten omberegnes, såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 18.800 kr. (2003-niveau) i forhold til den hidtil forventede indkomst for året. Der sker en årlig opregulering af beløbet, således at tallet for boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr. Boligstøtten omregnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved omberegningen fastsættes på grundlag af aktuelle indkomstforhold på omberegningstidspunktet opreguleret til årsbasis.

Det foreslås, at såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten bliver forhøjet med mindst 800 kr. for en måned, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, jf. dog § 8 d, stk. 4, i boligstøtteloven, hvorefter oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned ikke medfører en omberegning.

Der vil efter forslaget ikke ske en årlig opregulering af de 800 kr. Med beløbsgrænsen på 800 kr. er der parallelitet i reglerne, således at beløbet er det samme i forhold til at medføre omberegning, uanset om der er tale om en forøgelse eller nedgang af husstandsindkomsten, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 14. Beløbsgrænsen på 800 kr. betragtes som en udsvingsgrænse, idet der ses bort fra beløbet ved efterregulering, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 22.

Udgangspunktet for omberegning på baggrund af forhøjelse af den samlede husstandsindkomst er således ifølge forslaget, at borgeren selv oplyser om indkomstændringerne. Dette udelukker dog ikke, at Udbetalings Danmark af egen drift på baggrund af f.eks. oplysninger fra indkomstregisteret hører borgere med henblik på at fastslå, om boligstøtten skal omberegnes fremadrettet.

Til nr. 18

Efter gældende regler i § 46, stk. 5, skal der ske omberegning ved indkomststigninger som følge af, at støttemodtageren modtager et engangsbeløb, dvs. en indkomst, der ikke vedrører en bestemt periode i boligstøtteåret, forudsat at beløbet indgår i husstandsindkomsten. Omberegning sker fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, og et eventuelt engangsbeløb anses som vedrørende årets resterende måneder, medmindre støttemodtageren kan dokumentere, at beløbet vedrører en kortere periode i boligstøtteåret.

Efter gældende regler i § 46, stk. 6, ses der ved omberegning bort fra feriepenge i den situation, hvor feriepenge på grund af jobskifte fra et job med løn under ferie bliver beskattet hos modtageren i boligstøtteåret uden at kunne udbetales i det pågældende år, det vil sige uden at der sker en lønnedgang i samme år som følge af afholdt ferie.

Det foreslås af regelforenklingshensyn, at begge regler ophæves. Dette betyder, at engangsbeløb vil indgå for den eller de måneder, hvor de udbetales i indkomstregisteret. For feriepenge betyder det, at feriepenge vil indgå for den eller de måneder, hvor de fremgår af indkomstregisteret. Der henvises til afsnit 2.3.1.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19 og 20

Der tale om konsekvensændringer som følge af ophævelse af § 46, stk. 5 og 6.

Til nr. 21

Efter gældende regler efterreguleres boligstøtte en gang årlig efter § 47 i boligstøtteloven. Ifølge praksis sker efterregulering på baggrund af slutlignet årsopgørelse og ved genoptagelse af årsopgørelse, sker der også en genoptagelse af efterreguleringen.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der fastsætter, at Udbetaling Danmark årligt foretager en endelig efterregulering, jf. § 47 i boligstøtteloven af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering kan ikke genoptages, som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.

I stk. 2 foreslås, at hvis boligstøttemodtageren oplyser, at SKAT´s afgørelse om årsopgørelse er påklaget, kan endelig afgørelse om efterregulering ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.

Tilbagebetalingskravet eller efterbetaling kan som udgangspunkt ikke fremsættes, før der foreligger en endelig afgørelse over den påklagede afgørelse over årsopgørelsen. Udbetaling Danmark har dog mulighed for på grund af en foreløbig årsopgørelse at kræve tilbagebetaling eller at efterbetale. Det er dog en forudsætning, at kravet er til en vis grad er sandsynliggjort, samt at der samtidig tages forbehold for senere regulering.

Det foreslå i stk. 3 , at afgørelse om efterregulering dog kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af den årlige indkomst for et husstandsmedlem på mindst 25.000 kr.

Til nr. 22

Efter gældende regler skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales i forbindelse med efterregulering, hvis den faktiske husstandsindkomst overstiger den efter § 8 beregnede husstandsindkomst med mindst 18.800 kr. (2003-niveau). Der sker en årlig opregulering af beløbet, således at tallet for boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr. Beløbet svarer til beløbet for omberegning ved forhøjelse af den samlede i indkomst efter § 46 i boligstøtteloven. Der kan derimod ikke efterbetales for lidt udbetalt boligstøtte, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at støttemodtageren på grund af lavere indkomst eller lignende ville have været berettiget til en højere støtte.

Det foreslås, at den for meget udbetalte boligstøtte skal tilbagebetales og for lidt udbetalte boligstøtte skal efterbetales, hvis den faktiske månedlige husstandsindkomst afviger fra husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen. Bestemmelsen indebærer som noget nyt, at der kan ske efterbetaling af for lidt udbetalt boligstøtte, der skyldes ændring af husstandsindkomst, når det ikke skyldes ændring af husstandssammensætning. Det foreslå endvidere, at ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46 i boligstøtteloven indgår i efterregulering. I efterreguleringen indgår også genberegning og justering, der er foretaget hen over kalenderåret, men som vedrører det boligstøtteår, der efterreguleres for, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Det foreslås endvidere, at tilbagebetaling og efterbetaling efter 1.-2. pkt. skal ske, uanset om boligstøttemodtageren har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året. Dette indebærer også, at hvis boligstøttemodtagere i løbet af året har opfyldt sin oplysningspligt i forhold til oplysninger, der ikke fremgår af indkomstregisteret, men disse ikke har indgået i boligstøtteberegning, skal boligstøttemodtageren tilbagebetale eller have efterbetalt boligstøtte ved efterreguleringen. Dette gælder kun for indkomstoplysninger, da indkomstændringer med dette lovforslag foreslås at blive efterreguleret symmetrisk.

Til nr. 23

Efter gældende regler medfører ændringer i husstandens formue ikke ændringer i formuetillægget efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, i boligstøtteloven eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 i forhold til efterregulering.

Det foreslås, at ændringer i husstandens formue ikke medfører ændringer i formuetillægget, tilbagebetaling eller efterbetalinger efter stk. 1 i forhold til efterregulering. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at der med lovforslaget indføres en efterbetaling af for lidt modtagen boligstøtte, jf. bemærkningerne til nr. 22. Det præciseres i forslaget, at efterbetalingen ikke finder anvendelse for ændringer i formue ved efterreguleringen.

Til nr. 24

Efter gældende regler i § 47, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte, skal der ikke ske tilbagebetaling af boligstøtte efter § 47, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, såfremt ansøgeren godtgør at have givet Udbetaling Danmark meddelelse om indkomstændringer ud over 18.800 kr. (2003-niveau).

Efter gældende regler i § 47, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte, gælder, at såfremt støttemodtageren ikke i løbet af året har givet meddelelse om indkomstændringer, anses disse som vedrørende hele året. For støttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæssig opdeling, såfremt støttemodtageren kan dokumentere, at indkomsten alene vedrører den del af året, hvor støttemodtageren ikke har modtaget boligstøtte. Periodemæssig opdeling foretages endvidere, hvis boligstøttemodtageren inden for et år har modtaget boligstøtte til flere boliger.

Efter gældende regler i § 47, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte, gælder, at såfremt støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang, der har givet anledning til omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning, foretages der ved opgørelse af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året.

Det foreslås, at alle 3 stykker ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at boligstøttemodtageren ikke længere har oplysningspligt vedrørende oplysninger der fremgår af indkomstregisteret, jf. bemærkningerne til nr. 14. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at boligstøtte med lovforslaget beregnes månedsvis, og der derfor sker en periodeopdeling for hver måned, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 25

Efter gældende regler kan Udbetaling Danmark ikke kræve tilbagebetaling, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 816 kr. (2003-niveau), hvis kravet vedrører fravigelse af husstandsindkomst efter § 47, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte. Der sker en årlig opregulering af beløbet, således at tallet for boligsikring for 2013 er 1008 kr. og for boligydelse er 1068 kr. Udbetaling Danmark kan undlade at kræve tilbagebetaling, hvis tilbagebetalingskravet beror på forhold efter § 47, stk. 7, om at ansøgeren har undladt at give meddelelse om andre oplysninger end indkomstoplysninger eller ansøgeren mod bedre vidende uberettiget har oppebåret boligstøtte, hvis beløbet er mindre end 816 kr. (2003-niveau).

Det foreslås, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve tilbagebetaling efter stk. 1 eller 3, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår samlet udgør mindre end 250 kr. Udbetaling Danmark kan ikke efterbetale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling for et kalenderår er mindre end 250 kr. Forslaget indebærer, at beløbet for tilbagebetaling bliver mindre end i dag, og at beløbet gælder tilsvarende for efterbetaling, som er indført med dette lovforslag. Bestemmelsen er fastsat ud fra administrative hensyn, således at der ikke skal ske tilbagebetaling og efterbetaling ved efterregulering for relativt mindre beløb. Forslaget indebærer samtidig, at Udbetaling Danmark ikke længere i nogen tilfælde kan kræve tilbagebetaling, når beløbet er under 250 kr. Forslaget betyder endvidere, at hvis en borger har haft flere boligstøtteperioder i et kalenderår, f.eks. på grund af flytning, vil det være det samlede krav for alle perioderne i kalenderåret, der ikke må være mindre end 250 kr.

Til nr. 26

Efter gældende regler skal indkomstforøgelsen i de tilfælde, hvor husstandsindkomsten forøges med tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 4, i lov om social pension eller § 38, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og 47 i boligstøtteloven, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.

Det foreslås, at i tilfælde hvor husstandsindkomsten forøges eller reduceres efter § 39 b om efterregulering i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. skal indkomstændringen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 44, 46, 46 b og 47 i boligstøtteloven i det år, hvor indkomsten er skattepligtig. Efterregulering af boligstøtte efter § 47 kan først ske efter efterreguleringen af pension efter § 39 b om efterregulering i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

I stk. 2 foreslås det, at ændring af indkomst fordeles ligeligt på kalendermånederne, hvis beskatningen sker i det forudgående år, medmindre det dokumenteres, at indkomsten vedrører en afgrænset periode.

Til nr. 27

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, § 47, stk. 7, bliver til § 47, stk. 3, som følge af ophævelserne af § 47, stk. 2, og 4-6.

Til nr. 28

Det er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af § 72, stk. 1, nr. 21 og 23, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21, jf. bemærkningerne til nr. 29.

Til nr. 29

Efter gældende regler i § 72, stk. 1, nr. 21, i boligstøtteloven reguleres grænsen for indkomststigning på 18.800 kr. der fører til omberegning eller efterregulering, jf. §§ 46, stk. 2, og 47, stk. 1, i boligstøtteloven en gang årligt.

Efter gældende regler i § 72, stk. 1, nr. 22, i boligstøtteloven reguleres minimumsbeløbet for tilbagebetaling af boligstøtte på 816 kr., jf. 47, stk. 8, i boligstøtteloven en gang årligt.

Det foreslås, at § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, ophæves, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21. Forslaget en konsekvens af ændring af § 46, stk. 2, og § 47, stk. 1 og 8, jf. bemærkningerne til nr. 16, 21 og 25.

Til nr. 30-34

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21, jf. bemærkningerne til nr. 29.

Til nr. 35

Der tale om konsekvensændring som følge af ophævelse af § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., og § 23, stk. 4, jf. bemærkningerne til nr. 4-6. Der henvises endvidere til bemærkningerne til nr. 11. Herefter vil afgørelser i medfør af § 42, stk. 2 og 5, være omfattet af bestemmelsen om, at de ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Til nr. 36

Der er tale om konsekvensændring som følge af ophævelsen af § 23, stk. 4, jf. bemærkningerne til nr. 6.

Efter gældende regler i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag nedsættes det særlige børnetilskud til en modtager af folkepension, som har barnet hos sig, når indtægtsgrundlaget overstiger det beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder. Indtægtsgrundlaget for nedsættelse af det særlige børnetilskud opgøres efter § 29 i lov om social pension, som indeholder reglerne for opgørelse af indtægtsgrundlaget for nedsættelse af pensionstillægget.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 29 i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget for nedsættelse af det særlige børnetilskud til folkepensionister (herunder indsatte til afsoning) vil blive fastsat på grundlag af forskudsopgørelsen, eller den registrerede indkomst, hvis denne overstiger forskudsopgørelsen. Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og øvrige indkomster i kalenderåret ifølge forskudsopgørelsen. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Efter gældende regler fastsættes det særlige børnetilskud hver 1. januar på grundlag af den således opgjorte indtægt (årsomregning). Derudover omregnes det særlige børnetilskud i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af det særlige børnetilskuds størrelse. Omregning foretages ligeledes, hvis de personlige forhold, som har betydning for det særlige børnetilskuds størrelse, ændres.

Efter gældende regler sker omregning med virkning fra den 1. i kvartalet efter, at Udbetaling Danmark har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om ændringer, der medfører forhøjelse af de særlige børnetilskud, modtages af Udbetaling Danmark senere end tidspunktet for ændringen, omregnes det særlige børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 3 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne.

De gældende regler for omregning svarer til de gældende regler for omregning af pension i løbet af året.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 39 i lov om social pension, at pension med forslaget vil blive omregnet, hvis ændringer i indtægtsgrundlaget medfører ændringer i pensionen. For at opretholde paralleliteten mellem indtægtsregulering af henholdsvis social pension og særligt børnetilskud foreslås det, at særligt børnetilskud fastsættes hvert kvartal på grundlag af den opgjorte indtægt, jf. forslaget § 4, nr. 1. Dette svarer til, at det særlige børnetilskud vil blive omregnet, hvis ændringer i indtægtsgrundlaget medfører ændring i det særlige børnetilskud.

Som konsekvens af forslaget vil årsomregningen af det særlige børnetilskud ikke længere have en særskilt status, idet det særlige børnetilskud fastsættes hvert kvartal.

Som konsekvens af forslag følger det endvidere, at reglerne om omregning som følge af ændringer i indtægtsgrundlaget ophæves som overflødige, jf. forslagets § 4, nr. 2. En følge heraf er, at reglen om, at det særlige børnetilskud kan omregnes med tilbagevirkende kraft for op til 3 måneder, fremover alene har relevans for ændringer i de personlige forhold, der har betydning for det særlige børnetilskuds størrelse.

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2015 med den undtagelse, der følger af stk. 2.

Det foreslås i stk. 2 , at § 3 træder i kraft den 1. januar 2016.

Det foreslås i stk. 3 , at § 1, nr. 12, om efterregulering, første gang finder anvendelse for pension udbetalt for 2015.

Det foreslås i stk. 4 , at § 2, nr. 5, om efterregulering, første gang finder anvendelse for pension udbetalt for 2015.

Det foreslås i stk. 5 , at §§ 1, 2 og 4 ikke finder anvendelse for oplysninger, som Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen modtager om ændringer, der ville have medført en omregning af pensionen eller det særlige børnebidrag i 2014 efter de hidtil gældende regler. For sådanne oplysninger gælder, at pensionen og det særlige børnebidrag i 2014 omregnes efter de hidtil gældende regler. Efter de gældende bestemmelser omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft, hvis dette medfører en forhøjelse af pensionen, men højst for en periode på 6 måneder fra modtagelse af oplysningerne.

I stk. 6 foreslås det, § 3, nr. 6, ikke finder anvendelse for sådanne boligstøttemodtagere, der før lovens ikrafttræden modtager en højere boligstøtte. Boligstøttemodtagere, der før lovens ikrafttræden har modtaget en højere boligstøtte efter § 23, stk. 4, og fortsat modtager højere boligstøtte den 1. januar 2016 er omfattet af den hidtil gældende regel. Ophævelsen foreslås således at få virkning fremadrettet, således at de boligstøttemodtager, der modtager en forhøjet boligstøtte fortsat kan modtage boligstøtte efter den hidtil gældende regel.

Det foreslås i stk. 7 , at § 3, nr. 12, om omberegning hver 1. januar finder første gang anvendelse for omberegning den 1. januar 2017. For omberegning den 1. januar 2016 finder de hidtil gældende regler for omberegning pr. 1. januar, jf. § 43, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, anvendelse, hvorefter der i løbet af januar eller februar 2016 på grundlag af forskudsopgørelse for 2016 dannes en opdeling af indkomsten. Indkomsten opdeles i indkomst ifølge lov om et indkomstregister, der skal genberegnes, jf. § 8 d som affattet i § 3, nr. 3, i denne lov, og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret. Borgeren vil modtage oplysninger i januar eller februar 2016 om, at indkomsten er blevet opdelt, og hvilken del af indkomsten, der vil danne grundlag for en genberegning. Genberegning for den boligstøtte, der er udbetalt i januar 2016 vil ske i boligstøtten for marts 2016.

I stk. 8 foreslås det, at § 3, nr. 21-26, om efterregulering af boligstøtte mv. finder første gang anvendelse for boligstøtte, der er udbetalt i 2016. Bestemmelsen indebærer bl.a., at efterregulering i 2016 af boligstøtte udbetalt i 2015 vil ske efter de hidtil gældende regler.

Det foreslå i stk. 9 , at der kan ske en efterbetaling af boligstøtte ved efterregulering af boligstøtte i 2016 for kalenderåret 2015 som følge af efterregulering af pension efter § 39 b i lov om social pension, eller § 38 a i lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., hvis den samlede efterbetaling af boligstøtte er mindst 250 kr.