Lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og modernisering af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat m.v.) § 3

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, kan Skatteforvaltningen anmode om oplysninger fra tredjemand efter reglerne i skattekontrollovens afsnit II og skatteindberetningsloven til brug for skatteansættelse og opgørelse af skattepligt.

Det foreslås, at »skatteansættelse og opgørelse af skattepligt« i skattekontrollovens § 1, stk. 2, ændres til »indberetningskontrol, kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat, skatteansættelse og afgørelse«.

Det foreslås således, at denne bestemmelse ændres, så Skatteforvaltningen kan anmode om oplysninger fra tredjemand efter reglerne i skattekontrollovens afsnit II og skatteindberetningsloven til brug for indberetningskontrol, kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat, skatteansættelse og afgørelse af skattepligt.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at anvendelsesområdet for skattekontrollovens § 59, stk. 3, og 61, stk. 4, udvides til også at omfatte kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat og indberetningskontrol. Det vurderes hensigtsmæssigt, at dette afspejles i skattekontrollovens § 1, som omhandler Skatteforvaltningens kompetence.

Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen får kompetence til at anmode om oplysninger hos uafhængige tredjemænd – konkret hos finansielle virksomheder, offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende – til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke i sig selv tidsmæssige begrænsninger for indhentelse af oplysninger, men indhentelsen skal som hidtil ske inden for de rammer og forudsætninger, der følger af de forvaltningsretlige grundsætninger og forældelsesregler m.v.

Til nr. 2

Efter skattekontrollovens § 59, stk. 1 og 2, kan Skatteforvaltningen anmode finansielle virksomheder om en række oplysninger. Det følger herudover af lovens § 59, stk. 3, at oplysningerne, jf. bestemmelsens stk. 1 og 2, skal være nødvendige for skattekontrollen.

Efter skattekontrollovens § 61, stk. 1, kan Skatteforvaltningen anmode offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, om en række oplysninger. Det følger af lovens § 61, stk. 4, at oplysningerne, der anmodes om, dog skal være nødvendige for skattekontrollen.

Det foreslås, at der i skattekontrollovens § 59, stk. 3, 1. pkt., og § 61, stk. 4, 1. pkt., efter »skattekontrollen« indsættes », indberetningskontrollen eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat«.

Det foreslås således at udvide anvendelsesområdet for skattekontrollovens § 59, stk. 3, så Skatteforvaltningen også vil kunne indhente oplysninger fra finansielle virksomheder til brug for indberetningskontrollen eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke i sig selv tidsmæssige begrænsninger for indhentelse af oplysninger, men indhentelsen skal som hidtil ske inden for de rammer og forudsætninger, der følger af de forvaltningsretlige grundsætninger og forældelsesregler m.v. Det vurderes, at en udvidelse af mulighederne for at indhente kontroloplysninger fra finansielle virksomheder til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat vil kunne effektivisere såvel den løbende generelle, rutinemæssige kontrol, som den kontrol, hvor der er formodning for fejl, misbrug eller svig. Dertil vil en hjemmel til at indhente kontroloplysninger hos tredjemand til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat betyde, at Skatteforvaltningen i højere grad, end tilfældet er i dag, vil kunne imødegå manglende, mangelfulde eller fiktive indberetninger til indkomstregisteret.

Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen vil kunne indhente de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 59, stk. 1 og 2, hos finansielle virksomheder til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat for både tidligere og indeværende indkomstår.

Der vil f.eks. kunne indhentes bankkontoudtog for de virksomheder, der har foretaget indberetning, til brug for vurdering af, om det er den pågældende virksomhed, der reelt har indberetningspligten og til vurdering af, om indberetning og indeholdelse hos lønmodtagere, honorarmodtagere m.v. har været korrekt.

Derudover vil bankkontoudtog m.v. også kunne anvendes i forhold til at kunne vurdere, om den virksomhed, der reelt skulle have foretaget indberetning, har ladet en fiktiv virksomhed eller en stråmandsvirksomhed foretage indberetning på vegne af sig, ligesom det vil kunne afdækkes, hvilken virksomhed, der er indberetnings- og indeholdelsespligtig.

Sådanne oplysninger vil i øvrigt også kunne indgå i vurderingen af, om der er foretaget korrekt beskatning af de involverede parter.

Det foreslås tillige at udvide anvendelsesområdet for skattekontrollovens § 61, stk. 4, så Skatteforvaltningen også vil kunne indhente oplysninger fra offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke i sig selv tidsmæssige begrænsninger for indhentelse af oplysninger, men indhentelsen skal som hidtil ske inden for de rammer og forudsætninger, der følger af de forvaltningsretlige grundsætninger og forældelsesregler m.v. Det vurderes, at en udvidelse af mulighederne for at indhente kontroloplysninger fra offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat vil kunne effektivisere såvel den løbende generelle, rutinemæssige kontrol, som den kontrol, hvor der er formodning for fejl, misbrug eller svig. Dertil vil en hjemmel til at indhente kontroloplysninger hos tredjemand til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat betyde, at Skatteforvaltningen i højere grad, end tilfældet er i dag, vil kunne imødegå manglende, mangelfulde eller fiktive indberetninger til indkomstregisteret.

Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen vil kunne indhente oplysninger fra offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat for både tidligere og indeværende indkomstår.

Til nr. 3

Efter skattekontrollovens § 61, stk. 1, skal offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, efter anmodning give Skatteforvaltningen oplysninger til brug for kontrol af en identificerbar fysisk eller juridisk persons skattepligt eller skatteansættelse.

Denne oplysningspligt gælder dog ikke ved indhentelse af oplysninger om omsætning m.v. mellem erhvervsdrivende, finansielle virksomheders oplysninger om kundernes økonomiske forhold og advokaters oplysninger om klientforhold, jf. § 61, stk. 3.

Det foreslås, at der i skattekontrollovens § 61, stk. 1, efter »skatteansættelse« indsættes »eller indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat«.

Det foreslås således, at anvendelsesområdet for skattekontrollovens § 61, stk. 1, udvides, så Skatteforvaltningen også vil kunne anmode erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, om oplysninger til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke i sig selv tidsmæssige begrænsninger for indhentelse af oplysninger, men indhentelsen skal som hidtil ske inden for de rammer og forudsætninger, der følger af de forvaltningsretlige grundsætninger og forældelsesregler m.v.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at anvendelsesområdet for skattekontrollovens § 61, stk. 4, foreslås udvidet til også at omfatte indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat. Det vurderes hensigtsmæssigt, at dette afspejles i § 61, stk. 1, som definerer rækkevidden af den oplysningspligt, som Skatteforvaltningen kan pålægge offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende.

Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen vil kunne anmode offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, om oplysninger til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat for både tidligere og indeværende indkomstår.

Til nr. 4

Det fremgår af skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., at finansielle virksomheder, der yder lån eller formidler lån, med samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

En adgang til oplysninger i medfør af § 70, stk. 1, 1. pkt., forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, jf. skattekontrollovens § 70, stk. 5.

Adgang til oplysninger i medfør af § 70, stk. 1, 1. pkt., forudsætter desuden, at den borger, oplysningerne vedrører, har givet sit samtykke til videregivelsen, og at oplysningerne er nødvendige til brug for en konkret kreditgivningssituation.

En virksomhed, der yder lån eller formidler lån, skal være registreret hos Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatData. Registreringen skal indebære tilladelse til at drive den type virksomhed, der er relevant for henholdsvis en virksomhed, der yder lån, og en virksomhed, der formidler lån. Anvendelse af eSkatData kræver, at virksomheden anvender et dansk VOCES-certifikat til sikker digital identifikation af den, der anmoder om oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at i § 70, stk. 1, 1. pkt., ændres »Finansielle virksomheder, der yder lån eller formidler lån,« til »Kreditgivere og kreditformidlere«.

Formålet med forslaget er at ensrette begreberne i lovgivningen om eSkatData med hensyn til de situationer, hvor der kan ske videregivelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen, når det er til brug for konkrete kreditgivningssituationer. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, § 9 og § 13, der alle har samme formål.

Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 70, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det efter skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., vil være kreditgivere og kreditformidlere, som med samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Ved en »kreditgiver« forstås, at den pågældende som led i sin virksomhed yder kredit i form af lån. Virksomhed som udbyder af lån til forbrugere kræver tilladelse hos Finanstilsynet, og det vil derfor være en forudsætning for at anvende eSkatData, at kreditgiveren er registreret hos Finanstilsynet, og at registreringen giver kreditgiveren den nødvendige tilladelse til at drive udlånsvirksomhed. Kreditgiveren vil skulle være registreret hos Finanstilsynet med den nødvendige tilladelse på det tidspunkt, hvor anvenderaftalen bliver indgået med Skatteforvaltningen, jf. skattekontrollovens § 70, stk. 5. Kreditgiveren vil også efter dette tidspunkt skulle være registreret og have den nødvendige tilladelse.

Hvis Skatteforvaltningen ved en kontrol konstaterer, at en kreditgiver, som har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om at anvende eSkatData, ikke længere er registreret eller har den nødvendige tilladelse til at drive udlånsvirksomhed, vil Skatteforvaltningen kunne lukke for kreditgiverens adgang til at kunne anvende eSkatData. Kreditgiveren vil herefter kunne gå i dialog med Skatteforvaltningen om muligheden for at få genoptaget sin adgang til eSkatData.

Ved en »kreditformidler« forstås, at den pågældende som led i sin virksomhed indgår kreditaftaler om lån med forbrugere på en kreditgivers vegne, og at det derfor er kreditformidleren, som er underlagt en pligt til at foretage en kreditværdighedsvurdering. En kreditformidler vil i lighed med en kreditgiver, jf. ovenfor, skulle have den nødvendige registrering og tilladelse til Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatData.

Til nr. 5 og 6

Skattekontrollovens §§ 75-81 indeholder regler om revisorpålæg.

Det følger af skattekontrollovens § 75, stk. 1, at hvis en skattepligtig er bogføringspligtig, og skal den skattepligtige indgive et skattemæssigt årsregnskab til Skatteforvaltningen efter regler fastsat efter § 6, stk. 1, nr. 1, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelse om, at en statsautoriseret eller registreret revisor for den skattepligtige udarbejder et regnskab, hvis én af betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt. Et eksempel på en af betingelserne er, at det skattemæssige årsregnskab i væsentligt omfang ikke opfylder kravene til indholdet af regnskabet bestemt i regler fastsat efter § 6, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af § 76, stk. 1, at før Skatteforvaltningen træffer afgørelse efter § 75, skal forvaltningen skriftligt underrette den skattepligtige om den påtænkte afgørelse. Der fastsættes en frist for den skattepligtige til at komme med bemærkninger, som ikke kan være på mindre end 15 dage, jf. § 76, stk. 2.

Indgiver den skattepligtige inden 2 måneder fra udløbet af den frist, som Skatteforvaltningen har fastsat efter § 76, stk. 2, et årsregnskab, der opfylder kravene fastsat i regler efter § 6, stk. 1, nr. 1, bortfalder Skatteforvaltningens afgørelse, jf. § 77, stk. 1.

Efter § 78 har den skattepligtige mulighed for at stille forslag om, hvilken der skal udarbejde regnskabet. § 79 indeholder regler om udredningen af honorar til revisor og virksomhedens pligt til at refundere udgifterne til Skatteforvaltningen. § 80 fastsætter, at opkrævningslovens almindelige regler om opkrævning af skatter og afgifter også gælder ved opkrævning af Skatteforvaltningens udlæg til revisor hos den skattepligtige. Det fremgår af § 81, at Skatteforvaltningens afgørelser efter § 75, jf. § 76, § 77, stk. 3, § 78, stk. 2, eller § 79, stk. 2, kan påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og at klage ikke har opsættende virkning.

Det foreslås, at overskriften før § 75 udgår, og at §§ 75-81 ophæves.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke længere vil kunne pålægge en skattepligtig at anvende en statsautoriseret eller registreret revisor til udarbejdelse af regnskab i medfør af skattekontrollovens §§ 75-81.

Skatteforvaltningen vil som efter gældende ret fortsat kunne søge at opnå de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage en opgørelse af den skatte- eller afgiftspligtige skatteansættelse eller afgiftstilsvar, på anden vis. Det vil f.eks. kunne være oplysninger fra tredjemandsindberetninger.