Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, godkendelse af maritime ikkevideregående uddannelser m.v.)

Til nr. 1

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og til lignende tekniske uddannelser. Der henvises til § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019.

Med dette lovforslags § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes en tilføjelse i § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, således at ministerens bemyndigelse efter bestemmelsen til at fastsætte regler om uddannelserne også omfatter muligheden for at fastsætte regler om adgangskursus til maritime professionsbacheloruddannelser.

Det foreslåede vil indebære, at maritime uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af lov om maritime uddannelser, og som udbyder maritime professionsbacheloruddannelser, kan godkendes til et selvstændigt udbud af adgangskursus til de maritime professionsbacheloruddannelser.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved at ændre bekendtgørelse nr. 364 af 17. april 2016 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne, således at denne bekendtgørelse også finder anvendelse for de maritime uddannelsesinstitutioners udbud af adgangskurser.

Uanset det foreslåede vil de maritime uddannelsesinstitutioner som hidtil kunne udbyde adgangskurset i et samarbejde med et universitet eller en professionshøjskole.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Der henvises til § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019.

Med dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås det, at der i § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, indsættes et nyt nr. 9, hvormed uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om adgangskursus til uddannelserne til markedsføringsøkonom, skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør.

Det er hensigten med den foreslåede bemyndigelse, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangskurserne i en bekendtgørelse, herunder om kursernes formål, varighed, adgang og optag, indhold, mødepligt, eksamen, prøveniveau og studieordning m.v.

Endvidere er det hensigten, at adgangskurserne målrettes personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder de specifikke adgangskrav for optag på den videregående uddannelse. Det er således hensigten, at adgangskurserne udvikles således, at de omfatter de specifikke fag på gymnasialt niveau, der er adgangsgivende til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. bekendtgørelse nr. 152 af 26. februar 2020 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Det foreslåede indebærer, at de videregående uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom og professionsbacheloruddannelserne til henholdsvis skov- og landskabsingeniør- og urban landskabsingeniør, får mulighed for at udvikle og udbyde et adgangskursus, som giver mulighed for at søge om optagelse på disse uddannelser.

Det er hensigten, at der skal være mulighed for at udvikle adgangskurserne målrettet de konkrete, videregående uddannelser, og at uddannelsesinstitutionerne fastsætter nærmere regler herom i en studieordning. Det forudsættes herunder, at studieordningen giver mulighed for lokale tilpasninger i forhold til integration i studiemiljø på uddannelsesstedet.

Herudover er det hensigten, at det er den enkelte uddannelsesinstitution, der beslutter, om institutionen ønsker at udbyde adgangskurset. Institutionen kan herunder bl.a. inddrage en vurdering af det forventede kursistgrundlag. Den enkelte uddannelsesinstitution vil kunne samarbejde med VUC’erne om udbuddet, herunder ved brug af eksterne undervisere fra et VUC.

Adgangskurserne skal give mulighed for at modtage SU, ligesom adgangskurset til ingeniøruddannelserne og maskinmesteruddannelsen. Det er derfor hensigten, at de foreslåede adgangskurser skal udvikles og udbydes, så de lever op til kravene i SU-lovgivningen, herunder at kurset skal være tilrettelagt som heltidsundervisning. Der henvises herved til § 5, stk. 1, nr. 1, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (dimensionering). Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Der henvises til §§ 25 og 32 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019.

Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. lovens § 25, fastsættes tilskuddet efter lovens § 32 i overensstemmelse hermed, jf. § 33, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over det fastsatte antal studiepladser, reduceres den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget udgør af årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er betydelig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere finansår. Der henvises til § 33, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Endelig følger det af lovens § 33, stk. 3, at hvis en årgangs aktivitet på grund af overflytning af studerende fra andre institutioner i betydeligt omfang overskrider den aktivitet, der kan forventes ud fra det fastsatte antal studiepladser, vil årgangens tilskudsudløsende aktivitet blive reduceret til den aktivitet, det fastsatte antal studiepladser forventes at medføre.

Med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det, at § 33, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser affattes på ny. Efter den foreslåede § 33, stk. 2, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om, at tilskud efter lovens § 32 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om økonomiske konsekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering, herunder om beregningen heraf. Det er herunder hensigten at fastsætte regler om den periodisering, som ligger til grund for vurderingen af, om der er sket en overskridelse af en fastsat dimensionering. Det er hensigten, at grundlaget for sanktionen bliver tidsmæssigt overensstemmende med den faktiske overskridelse.

Fastlæggelse af økonomiske konsekvenser ved overskridelse af en fastsat dimensionering tager efter gældende ret udgangspunkt i allerede tildelte tilskud, men det er hensigten, at der med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser vil blive fastsat regler, hvorefter fastlæggelsen af konsekvenserne gennemføres tidsmæssigt tættere på den faktiske overskridelse.

De regler, som det er hensigten at fastsætte, forventes dermed at give institutionerne et bedre grundlag for at kunne verificere tilskudsreduktionerne og budgettere hermed, så snart en overskridelse har fundet sted, og på tværs af dimensioneringsformer.

En tilskudsreduktion som følge af optag ud over en fastsat dimensionering vil kunne ske i indeværende finansår, men vil som hidtil også kunne ske i efterfølgende finansår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. § 25 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, fastsættes tilskuddet efter lovens § 32 i overensstemmelse hermed. Dette følger af § 33, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over det fastsatte antal studiepladser, reduceres den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget udgør af årgangens optag. Der henvises til § 33, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Hvis en årgangs aktivitet på grund af overflytning af studerende fra andre institutioner i betydeligt omfang overskrider den aktivitet, der kan forventes ud fra det fastsatte antal studiepladser, vil årgangens tilskudsudløsende aktivitet blive reduceret til den aktivitet, det fastsatte antal studiepladser forventes at medføre. Dette er fastlagt i § 33, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Som en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 4, at § 33, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophæves, idet det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i den foreslåede ny § 33, stk. 2, fastsættes nærmere regler om, at tilskud efter lovens § 32 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til dette lovforslags § 1, nr. 3, og til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

De maritime uddannelser, som ikke er på videregående niveau, er i dag ikke omfattet af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Dette omfatter således også akkrediteringslovens regler om prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud.

Med dette lovforslags § 2, nr. 1, foreslås det, at der indsættes et nyt § 3 i lov om maritime uddannelser, der omhandler godkendelse af maritime uddannelser på ikke-videregående niveau.

Med det foreslåede § 3, stk. 1, 1. pkt., træffer uddannelses- og forskningsministeren efter ansøgning afgørelse om godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående niveau.

Efter det foreslåede § 3, stk. 1, 2. pkt., vurderes det ved godkendelsen, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Det er således hensigten, at ministerens godkendelse efter den foreslåede bestemmelse sker på baggrund af en vurdering af arbejdsmarkedets behov for den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud og under hensyn til sammenhængen i det samlede udbud af maritime uddannelser nationalt og regionalt.

Det foreslåede indebærer dermed, at uddannelses- og forskningsministeren kan afslå en ansøgning om godkendelse af en ny ikke-videregående maritim uddannelse eller udbud, hvis ansøgeren ikke kan dokumentere, at der er behov for den pågældende uddannelse eller udbud, eller hvis det vurderes, at ansøgeren ikke lever op til kravene for at udbyde den pågældende uddannelse.

Efter det foreslåede § 3, stk. 1, 3. pkt., kan ministeren træffe afgørelse om bortfald af godkendelse.

Den foreslåede bestemmelse omhandler som anført maritime uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående niveau. Da maritime uddannelser, der er på videregående niveau, er omfattet af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, vil den foreslåede bestemmelse dermed omfatte de maritime uddannelser og uddannelsesudbud, som efter gældende ret ikke er omfattet af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Med det foreslåede § 3, stk. 2, bemyndiges uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler for ansøgning og godkendelse samt bortfald af godkendelse efter stk. 1, herunder om betingelserne for at opretholde en godkendelse.

Det er hensigten, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at den ansøgende uddannelsesinstitution skal dokumentere de faglige forudsætninger for at gennemføre den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud, herunder institutionens relevante faglige kompetencer, udstyr, faciliteter samt kvalitetssikring.

Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat krav om, at den ansøgende uddannelsesinstitution skal godtgøre, at uddannelsen eller udbuddet lever op til de til enhver tid bindende internationale krav, som de maritime uddannelser er eller vil blive omfattet af. Der henvises herunder til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om Minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv med senere ændringer samt til Den internationale konvention om standarder for uddannelse, certificering og vagt for søfarende (STCW-Konventionen).

Med den foreslåede bemyndigelse i lovens § 3, stk. 2, vil der endvidere kunne fastsattes regler om f.eks. formkrav og procedurer ved behandling af ansøgninger.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 3, stk. 2, til at fastsætte regler om bortfald af godkendelse, herunder om betingelserne for at opretholde en godkendelse, indebærer, at der bl.a. kan fastsættes regler om, at en godkendelse kan bortfalde, hvis det vurderes, at den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud ikke lever op til de bindende internationale krav, som de maritime uddannelser er omfattet af. Det vil endvidere kunne fastsættes, at godkendelsen bortfalder, hvis der samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk ikke længere er behov for den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud.

Herudover vil der i henhold til den foreslåede § 3, stk. 2, kunne fastsættes regler om, at en godkendelse til udbud af uddannelse kan bortfalde, hvis uddannelsesinstitutionen tilsidesætter regler fastsat i medfør af lovens §§ 12-14 og 19, herunder om adgang til optagelse på maritime uddannelser, tilrettelæggelse af uddannelser, kvalifikationskrav for undervisere, tilsyn, kvalitetssikring, kvalitetsdokumentation, kvalitetskontrol og studerendes undervisningsmiljø.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af maritime uddannelsesinstitutioner. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser. Der henvises til § 5, stk. 1 og 2, og § 12 b i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019.

Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. § 12 b i lov om maritime uddannelser, fastsættes tilskuddet efter lovens § 5 i overensstemmelse med det fastsatte antal studiepladser. Dette følger af lovens § 7 a, stk. 1.

Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over det fastsatte antal studiepladser, reduceres den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget udgør af årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er betydelig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere finansår. Dette er fastlagt i lovens § 7 a, stk. 2.

Det foreslås med dette lovforslags § 2, nr. 2, at § 7 a, stk. 2, i lov om maritime uddannelser affattes på ny. Efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om, at tilskud efter lovens § 5 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede § 7 a, stk. 2, fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om beregningen af tilskudsreduktion ved overskridelse af fastsat maksimumsramme for tilgang til en uddannelse (dimensionering).

Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om økonomiske konsekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering, herunder om beregningen heraf. Det er herunder hensigten at fastsætte regler om den periodisering, som ligger til grund for vurderingen af, om der er sket en overskridelse af en fastsat dimensionering. Det er hensigten, at grundlaget for sanktionen bliver tidsmæssigt overensstemmende med den faktiske overskridelse.

Fastlæggelse af økonomiske konsekvenser ved overskridelse af en fastsat dimensionering tager efter gældende ret udgangspunkt i allerede tildelte tilskud, men det er hensigten, at der med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser vil blive fastsat regler, hvorefter fastlæggelsen af konsekvenserne gennemføres tidsmæssigt tættere på den faktiske overskridelse.

De regler, som det er hensigten at fastsætte, forventes dermed at give institutionerne et bedre grundlag for at kunne verificere tilskudsreduktionerne og budgettere hermed, så snart en overskridelse har fundet sted, og på tværs af dimensioneringsformer.

En tilskudsreduktion som følge af optag ud over en fastsat dimensionering vil kunne ske i indeværende finansår, men vil som hidtil også kunne ske i efterfølgende finansår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de omfattede uddannelsesinstitutioner.

Der henvises til § 8 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 9 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 8 i lov om medie- og journalisthøjskolen, § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 2 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 3 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og § 2 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Uddannelses- og forskningsministeren og børne- og undervisningsministeren kan i medfør af bemyndigelser i de ovenfor nævnte love fastsætte regler herom, hvilket er sket med bekendtgørelse nr. 1771 af 22. december 2016 om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner.

Med henblik på at de maritime uddannelsesinstitutioner også skal kunne varetage opgaver i administrative fællesskaber, foreslås der med dette lovforslags § 2, nr. 3, at der indsættes en ny § 9 l i lov om maritime uddannelser.

Med det foreslåede § 9 l, stk. 1, kan en maritim uddannelsesinstitution varetage nærmere bestemte administrative opgaver efter aftale med en eller flere maritime uddannelsesinstitutioner og institutioner omfattet af visse andre love.

Det foreslåede indebærer, at maritime uddannelsesinstitutioner kan indgå i administrative fællesskaber med uddannelsesinstitutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

De opgaver, der kan varetages som led i et administrativt fællesskab, vil – i lighed med de opgaver som varetages efter gældende ret af uddannelses- og undervisningsinstitutioner – være administrative opgaver, herunder tekniske støttefunktioner, når uddannelsesinstitutionen også varetager den eller de pågældende opgaver for sig selv. Der kan f.eks. være tale om opgaver inden for økonomistyring, indkøb, IT-drift og bygningsservice. Opgaver, der indeholder myndighedsudøvelse, kan ikke overlades til en anden institution.

Det fastlægges i § 5 a, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at tilskud efter loven ikke ydes til dækning af uddannelsesinstitutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Uanset bestemmelsen i § 5, a, stk. 1, kan tilskuddet til skoleskibe ydes til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, jf. § 5 a, stk. 4.

Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kompenserer uddannelsesinstitutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som uddannelsesinstitutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter loven. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til uddannelsesinstitutionerne, jf. § 5 a, stk. 3.

Det foreslåede § 9 l, stk. 2, jf. dette lovforslags § 2, nr. 3, indebærer, at momskompensationsordningen efter § 5 a finder tilsvarende anvendelse for den maritime uddannelsesinstitutions aktiviteter omfattet af den foreslåede § 9 l, stk. 1. Forslaget indebærer dermed, at alle aktiviteter, der indgår i den opgaveløsning, som den enkelte institution udfører i forbindelse med et administrativt samarbejde, omfattes af momskompensationsordningen.

Med det foreslåede § 9 l, stk. 3, bemyndiges uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i den foreslåede § 9 l, stk. 1.

Det er ikke hensigten med forslaget at ændre på rammerne og betingelserne for at kunne indgå i varetagelse af opgaver i administrative fællesskaber. Dermed er det hensigten, at de maritime uddannelsesinstitutioner skal kunne indgå i opgavevaretagelsen på de samme vilkår, som er gældende for de øvrige deltagende institutioner. Det er herunder hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelse i § 9 l, stk. 3, vil blive foretaget de nødvendige konsekvensændringer i bekendtgørelsen om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 12, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, kan uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om de supplerende maritime kompetencer i et særligt 3-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1609 af 13. december 2016 om den grundlæggende maritime uddannelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet har som led i et forsøg godkendt en ansøgning om et udbud af en maritim stx-uddannelse på Frederikshavn Gymnasium. Forsøget gennemføres i perioden fra og med skoleåret 2020/21 til og med skoleåret 2024/25.

Udbuddet af uddannelsen er tilrettelagt over fire år i et samarbejde med den maritime uddannelsesinstitution MARTEC. Udbuddets maritime uddannelsesindhold vil være identisk med indholdet på HF-søfart, der er et særligt 3-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Med dette lovforslags § 2, nr. 4, foreslås det at indsætte et nyt 2. pkt. i § 12, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, hvormed uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om de supplerende maritime kompetencer i et særligt 4-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen (stx).

Det er hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelse i § 12, stk. 2, 2. pkt., vil blive fastsat regler i bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddannelse om de supplerende maritime kompetencer i et særligt 4-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen (stx). Det er herunder hensigten, at de regler, der vil blive fastsat, svarer til de gældende regler i bekendtgørelsen, der regulerer de supplerende maritime kompetencer, som er gældende for det 3-årige forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne, dvs. bachelor-, akademisk overbygnings-, kandidat- og ph.d.-uddannelse. Der henvises til § 4, stk. 1 og 5, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019.

Efter universitetslovens § 19, stk. 7, fastsætter ministeren regler om, at tilskuddet kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen, eller hvis uddannelsesaktiviteten i betydeligt omfang overskrider, hvad maksimumsrammen tilsiger.

Det foreslås med dette lovforslags § 3, nr. 1, at universitetslovens § 19, stk. 7, ændres således, at det fremover vil fremgå af bestemmelsen, at ministeren fastsætter regler om, at tilskud efter bestemmelsens stk. 1 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om økonomiske konsekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering, herunder om beregningen heraf. Det er herunder hensigten at fastsætte regler om den periodisering, som ligger til grund for vurderingen af, om der er sket en overskridelse af en fastsat dimensionering. Det er hensigten, at grundlaget for sanktionen bliver tidsmæssigt overensstemmende med den faktiske overskridelse.

Fastlæggelse af økonomiske konsekvenser ved overskridelse af en fastsat dimensionering tager efter gældende ret udgangspunkt i allerede tildelte tilskud, men det er hensigten, at der med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser vil blive fastsat regler, hvorefter fastlæggelsen af konsekvenserne gennemføres tidsmæssigt tættere på den faktiske overskridelse.

De regler, som det er hensigten at fastsætte, forventes at give universiteterne et bedre grundlag for at kunne verificere tilskudsreduktionerne og budgettere hermed, så snart en overskridelse har fundet sted, og på tværs af dimensioneringsformer.

En tilskudsreduktion som følge af optag ud over en fastsat dimensionering vil kunne ske i indeværende finansår, men vil som hidtil også kunne ske i efterfølgende finansår.

Samlet set indebærer dette lovforslags § 1, nr. 3 og 4, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1, at der tilvejebringes ensartede bestemmelser i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, i lov om maritime uddannelser og i universitetsloven, hvormed uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætter regler om, at tilskud kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

En professionshøjskole kan efter aftale med en eller flere professionshøjskoler og institutioner omfattet af lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 8, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 8. august 2019.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 4, nr. 1, at der i § 8, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Et erhvervsakademi kan efter aftale med et eller flere andre erhvervsakademier og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 9, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 5, nr. 1, at der i § 9, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Højskolen kan efter aftale med institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 8, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 6, nr. 1, at der i § 8, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

En institution for erhvervsrettet uddannelse kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 33 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 7, nr. 1, at der i § 33 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

En institution for almengymnasial uddannelse og almen voksenuddannelse kan efter aftale med en eller flere institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 2, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 27. august 2020.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 8, nr. 1, at der i § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

En institution for forberedende grunduddannelse kan efter aftale med en eller flere institutioner omfattet af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 3, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019, som ændret ved lov nr. 279 af 26. marts 2019 og § 12 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 9, nr. 1, at der i § 3, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

En skole eller et kursus kan efter aftale med en eller flere andre skoler eller kurser omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 2 a, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 2020.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 10, nr. 1, at der i § 2 a, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Da der senest med finansloven for 2017 er udbetalt tilskud til friplads- og stipendieordningen, foreslås det af ordensmæssige hensyn, at lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophæves.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2021.

Tilskud til fripladser og stipendier for visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophørte med finansloven for 2018. De seneste tilskud til ordningen er således udbetalt til erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og medie- og journalisthøjskolen i 2017.

De ovenfor nævnte institutioner har som et led i udfasningen af ordningen haft mulighed for at anvende de udbetalte tilskud i de efterfølgende år efter lovens bestemmelser og regler fastsat i medfør heraf.

De seneste indberetninger til Uddannelses- og Forskningsministeriet fra 2019 viser, at der fortsat er uforbrugte midler på nogle af institutionerne, og at der herunder fortsat er indberettet hensættelser med henblik på, at alle studerende, der har fået tilsagn om friplads og/eller stipendier fra ordningen, kan modtage undervisning og evt. stipendium efter tilsagnet.

Selvom friplads- og stipendieordningen som nævnt er ophørt, er det efter ministeriets opfattelse mest hensigtsmæssigt, at institutionerne får mulighed for at forbruge disse midler i henhold til afgivne tilsagn. Efter ministeriets opfattelse vil det derfor ligeledes være mest hensigtsmæssigt, at enkelte bestemmelser på bekendtgørelsesniveau om institutionernes administration af ordningen også videreføres i en afgrænset periode.

På den baggrund foreslås det med bestemmelsens stk. 2 , at regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 1, i lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Det er på den baggrund hensigten at ophæve en række bestemmelser i bekendtgørelse nr. 108 af 29. januar 2010 om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, mens det endvidere er hensigten, at visse bestemmelser i bekendtgørelsen fortsat skal kunne finde anvendelse i en afgrænset periode.

Der henvises til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser, universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland og indeholder ikke en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.

Derfor skal denne lov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.