Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 363 af 09/03/2021

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, godkendelse af maritime ikkevideregående uddannelser m.v.) § 7

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1561 af 27. december 2019 og § 2 i lov nr. 1562 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 33 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »erhvervsakademier for videregående uddannelser,«: »lov om maritime uddannelser,«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, godkendelse af maritime ikkevideregående uddannelser m.v.) § 7

Til nr. 1

En institution for erhvervsrettet uddannelse kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 33 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 7, nr. 1, at der i § 33 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.