CVR-loven indeholder ikke en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de
mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849.
Det foreslås, at der i fodnoten
til CVR-lovens titel tilføjes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de
mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849,
EU-tidende, L af 19. juni 2024.
Lovforslaget vil gennemføre den del af direktiv (EU) 2024/1640, der vedrører adgangen til oplysninger om reelt ejerskab i
registeret over reelle ejere og i de sammenkoblede centrale registre.
Som følge heraf er der behov for at tilpasse den gældende fodnote, som henviser til de EU-direktiver, som loven helt eller delvis
gennemfører.
Til nr. 2
Det fremgår af § 11, stk. 1, i CVR-loven, hvilke grunddata der optages om juridiske enheder i Det Centrale Virksomhedsregister.
Det fremgår af § 11, stk. 9, i CVR-loven, at Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med Kirkeministeriet om indhentelse af oplysninger
med henblik på registrering og offentliggørelse af oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. stk. 1, nr. 7.
Det foreslås i § 11, stk. 9,
at ændre »og offentliggørelse af« til: »af og adgang til«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at oplysninger om reelt ejerskab, der indhentes fra By-, Land- og Kirkeministeriets register
på www.sogn.dk ikke offentliggøres i CVR.
Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af, at der fremover alene vil være adgang til oplysninger om reelt ejerskab for
kompetente myndigheder, forpligtede enheder og fysiske og juridiske personer med legitim interesse, jf. det foreslåede § 18 a,
stk. 1 og 4, i lovforslagets § 1, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 18, stk. 1, i CVR-loven kan enhver fra Det Centrale Virksomhedsregister få adgang til de grunddata, der er optaget i
registret, med de undtagelser og på de betingelser, der er nævnt i stk. 2-8.
Det foreslås i § 18, stk. 1,
at der efter »stk. 2-8« indsættes », jf. dog § 18 a«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at adgangen til grunddata begrænses af den foreslåede § 18 a, hvorefter der vil være adgang
til oplysninger om reelt ejerskab for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og fysiske og juridiske personer med legitim
interesse, jf. det foreslåede § 18 a, stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 18, stk. 9, i CVR-loven, at offentlige myndigheder og institutioner, der har modtaget grunddata fra Det Centrale
Virksomhedsregister, ved en eventuel videregivelse af de modtagne data skal overholde de bestemmelser, der er fastsat i stk. 2 og
i § 19, stk. 3, og regler fastsat i medfør af stk. 7.
Det foreslås i § 18, stk. 9,
at der efter »stk. 2 og i« indsættes »§ 18 a og«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at oplysninger om reelt ejerskab alene må videregives i overensstemmelse med den foreslåede §
18 a, der fastsætter, hvem der kan få adgang til oplysninger om reelle ejere.
For at få adgang til oplysninger om reelle ejere vil det forudsætte, at offentlige myndigheder og institutioner enten er en
kompetent myndighed, forpligtet enhed eller har legitim interesse.
Ved en videregivelse af oplysninger om reelle ejere vil offentlige myndigheder og institutioner skulle sikre sig, at oplysninger
om reelle ejere ikke videregives til andre, der ikke har en berettiget adgang efter § 18 a.
Efter det foreslåede § 18 a, stk. 4, foreslås det at bemyndige Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om bl.a.
videregivelse af oplysninger om reelt ejerskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 18, stk. 1, i CVR-loven kan enhver fra Det Centrale Virksomhedsregister få adgang til de grunddata, der er optaget i
registret, med de undtagelser og på de betingelser, der er nævnt i stk. 2-8.
Det fremgår af stk. 2, at CPR-nummer ikke må videregives til private.
Det fremgår af stk. 3, at oplysning om navn for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer til enhver tid
offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både
aktive og ophørte juridiske enheder, jf. § 3, nr. 1-3.
Det fremgår af stk. 4, at oplysning om adresse og bopælsland for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer
offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 5 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i en
juridisk enhed, jf. § 3, nr. 1-3, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive og ophørte
juridiske enheder. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, offentliggøres
adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister, medmindre
personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der
ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.
Det fremgår af stk. 5, at Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for
videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer, jf. stk. 4, 4. pkt.
Det fremgår af stk. 6, at opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og
ledelsesmedlemmer ophører 5 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i juridiske enheder, jf. § 3, nr. 1-3,
som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.
Det fremgår af stk. 7, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om telefon- og
telefaxnummer og e-mailadresse må videregives til private.
Det fremgår af stk. 8, at oplysning om antal ansatte videregives til private i intervaller. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om videregivelse af oplysninger om antal ansatte i Det Centrale Virksomhedsregister, herunder om videregivelse af
en virksomheds præcise antal ansatte til private.
Det fremgår af stk. 9, at offentlige myndigheder og institutioner, der har modtaget grunddata fra Det Centrale
Virksomhedsregister, ved en eventuel videregivelse af de modtagne data skal overholde de bestemmelser, der er fastsat i stk. 2 og
i § 19, stk. 3, og regler fastsat i medfør af stk. 7.
Det følger af ejerregistreringsbekendtgørelsens § 37 b, at enhver har adgang til oplysninger om den reelle ejers navn,
fødselsmåned og -år, statsborgerskab og bopælsland samt art og omfang af den reelle ejers rettigheder, jf. dog stk. 2.
Efter stk. 2 kan oplysninger, jf. stk. 1, der måtte være undtaget fra offentliggørelse i Det Centrale Virksomhedsregister,
indhentes ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen, jf. dog § 37 c.
Ejerregistreringsbekendtgørelsens § 37 c, stk. 1, fastsætter, at Erhvervsstyrelsen helt eller delvist kan undtage oplysninger om
ejere fra offentliggørelse i ekstraordinære situationer, som vil udsætte ejeren for uforholdsmæssig stor risiko for svig,
bortførelse, pengeafpresning, vold, intimidering eller lignende. Er den reelle ejer mindreårig eller umyndig, kan konkrete
oplysninger ligeledes undtages fra offentliggørelse.
Det fremgår af stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan indhente en udtalelse fra andre kompetente myndigheder inden afgørelse efter stk.
1 træffes.
Efter stk. 3 kan Hvidvasksekretariatet og andre kompetente myndigheder samt kredit- og finansieringsinstitutter omfattet af
hvidvaskloven få oplysninger, der er undtaget fra offentliggørelse, jf. stk. 1, ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen.
Det fremgår af § 35 i lov om offentlighed i forvaltningen, at pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige
bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.
Det foreslås efter § 18 at indsætte §§ 18 a-18 d om adgang til oplysninger om reelt ejerskab.
(Til § 18 a)
Det foreslås i § 18 a, stk. 1, nr. 1,
at der efter anmodning kan gives adgang til oplysninger om reelle ejere til kompetente myndigheder og Hvidvasksekretariatet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kompetente myndigheder og Hvidvasksekretariatet vil have adgang til oplysninger om
reelt ejerskab.
Ved kompetente myndigheder forstås myndigheder, der som udgangspunkt har en rolle i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering,
som forudsætter en adgang til registeret over reelle ejere, hvad enten myndigheden er tilsynsmyndighed, efterretningsenhed eller
deltager i et operationelt myndighedssamarbejde efter hvidvaskloven.
Desuden vil andre myndigheder, der har et behov for adgang til oplysninger om reelle ejere som led i deres myndighedsudøvelse,
blive anset for kompetente myndigheder, f.eks. andre tilsynsmyndigheder.
Herudover vil en række myndigheder blive anset for kompetente myndigheder efter 6. hvidvaskdirektiv.
Der henvises til det foreslåede § 18 a, stk. 4, hvorefter Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, hvem der
kan få adgang til oplysninger om reelt ejerskab.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 11, stk. 1, og artikel 74 i 6. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i § 18 a, stk. 1, nr. 2,
at der efter anmodning kan gives adgang til oplysning om reelle ejere til forpligtede enheder, når de gennemfører
kundekendskabsprocedurer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at adgangen til oplysninger om reelt ejerskab begrænses for den brede offentlighed, men at
personer og virksomheder, der er forpligtede enheder, vil have adgang hertil.
Det vil i Danmark omfatte personer og virksomheder, der er forpligtede enheder efter hvidvaskloven. Det vil desuden omfatte
personer og virksomheder, der er forpligtede enheder efter national lovgivning, der gennemfører EU’s hvidvaskdirektiv (2015/849).
Når EU’s hvidvaskforordning (2024/1624) får virkning den 27. juli 2027, vil kredsen af forpligtede enheder følge af forordningen.
I forhold til adgang til oplysning om reelt ejerskab skal »gennemførelsen af kundekendskabsprocedurer« forstås i bredest mulige
forstand og omfatter dels selve undersøgelsen af kunder og kunders reelle ejere, dels forpligtelser, der relaterer sig til
forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering efter hvidvaskreguleringen, herunder bl.a. underretninger, kreditvurderinger og
risikovurderinger samt kunders transaktionsmønstre til »ikke-kunder« samt potentielle kunder. Efter en fortolkning af
hvidvaskloven vil køberrådgivere på samme måde som ejendomsmæglere være forpligtet til at udføre kundekendskabsprocedurer, når de
fungerer som køberrådgiver i forbindelse med køb af fast ejendom. Køberrådgivere, der ikke er forpligtede enheder, vil have adgang
til oplysninger om reelle ejere som følge af legitim interesse. I forhold til udlejning af fast ejendom finder forpligtelsen kun
anvendelse, når køberrådgiveren er en ejendomsmægler.
For ejendomsmæglerbranchen vil det desuden omfatte hovedkontorets rådgivning om efterlevelse af ovenstående forpligtelser, der
relaterer sig til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering til ejendomsmæglerkædens ejendomsmæglere eller
ejendomsmæglervirksomheder.
Forpligtede enheder, der som følge af andre lovfastsatte forpligtelser, har behov for oplysninger om reelle ejere som led i
varetagelsen af deres forpligtelser, vil kunne benytte adgangen som forpligtet enhed hertil, forudsat at forholdet giver adgang på
baggrund af en legitim interesse. Det kan f.eks. være advokater som kurator, likvidator eller rekonstruktør eller godkendte
revisorer. Det kan også være forpligtede enheder, der er forpligtet til at overholde restriktive foranstaltninger vedtaget i
henhold til artikel 215 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EU-sanktioner).
Desuden vil virksomheder omfattet af den finansielle lovgivning blive anset som forpligtede enheder i forhold til adgang til
oplysninger om reelt ejerskab som følge af andre forpligtelser, hvormed der er en legitim interesse i at få kendskab til
oplysninger om reelle ejere.
Ved den finansielle lovgivning forstås lovgivning, der henhører under Finanstilsynets område, bl.a. lov om finansiel virksomhed,
lov om forsikringsvirksomhed, lov om firmapensionskasser, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om
investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter samt lov om kapitalmarkeder.
Virksomheder, der er reguleret af denne lovgivning, f.eks. skadesforsikringsselskaber og Nasdaq, men som ikke er en forpligtet
enhed efter hvidvaskloven, vil således kunne få adgang til oplysninger om reelt ejerskab, når der som led i deres forpligtelser
for at overholde lovgivningen er behov for kendskab til reelle ejere.
Der henvises til det foreslåede § 18 a, stk. 4, hvorefter Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, hvem der
kan få adgang til oplysninger om reelt ejerskab.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 11, stk. 3, og artikel 74 i 6. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i § 18 a, stk. 1, nr. 3,
at der efter anmodning kan gives adgang til oplysning om reelle ejere til fysiske eller juridiske personer, der kan godtgøre at
have en legitim interesse i forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af
terrorisme.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at adgangen til oplysninger om reelt ejerskab begrænses for den brede offentlighed, og at
adgang forudsætter en legitim interesse, medmindre der er tale om en kompetent myndighed eller forpligtet enhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kun bestemte kategorier af personer, der anses for at have en legitim interesse i
oplysningerne om reelt ejerskab, vil have adgang til oplysningerne.
Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte, hvilke personer der vil have en legitim interesse i oplysninger om
reelt ejerskab, jf. det foreslåede stk. 5. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet således, at legitim interesse vil omfatte de
oplistede fysiske eller juridiske personer, der følger af artikel 12, stk. 2, i 6. hvidvaskdirektiv.
Det vil bl.a. omfatte pressen, dvs. at personer, der handler med henblik på journalistik, rapportering eller andre udtryksformer i
medierne, som har tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller
finansiering af terrorisme, har en legitim interesse. Journalister, researchers m.fl., der indgår i tilblivelsen af det
journalistiske produkt, vil være omfattet.
I forhold til pressen vil adgangen til oplysninger om reelt ejerskab indebære, at den, der ønsker adgang, ikke nødvendigvis forud
for adgangen, er bekendt med forhold, der indikerer tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de
underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, men kan være resultatet af de undersøgelser, som journalister
foretager. Pressen vil ligeledes kunne få adgang til oplysninger om reelle ejere, hvis behandling af oplysningerne opfylder et
formål i offentlighedens interesse og udgør en nødvendig og proportionel foranstaltning i et demokratisk samfund i forhold til det
legitime mål, der forfølges. Pressen vil på baggrund heraf have en bred adgang til oplysninger om reelt ejerskab og kan fortsat
anvende oplysningerne om reelle ejere i deres journalistiske arbejde m.v., og vil også fortsat kunne koble konkrete navne på
personer med deres reelle ejerskab i artikler m.v.
Det vil også omfatte civilsamfundsorganisationer, herunder ikke-statslige organisationer og den akademiske verden.
Ved civilsamfundsorganisation forstås en organisationsstruktur, hvor medlemmerne varetager den generelle interesse gennem en
demokratisk proces, og som optræder som mægler mellem offentlige myndigheder og borgere. Som eksempel på
civilsamfundsorganisationer kan nævnes arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgiverforeninger), ikke-statslige
organisationer (f.eks. for miljø og forbrugerbeskyttelse), græsrodsbevægelser (f.eks. ungdomsbevægelser og familieforeninger).
Bemyndigelsen forventes at udmønte bestemmelser om, at den akademiske verden, herunder forskere, til enhver tid vil kunne få
adgang til oplysninger om reelt ejerskab til brug for forskningsprojekter.
Det vil herudover bl.a. omfatte tredjepartsdataleverandører, der har indgået kontrakt med en kompetent myndighed, forpligtet enhed
eller pressen. Den foreslåede adgang for tredjepartsdataleverandører vil indebære, at tredjepartsdataleverandører kan lagre og
behandle oplysninger om reelle ejere til brug for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og pressen i overensstemmelse med
lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Den foreslåede bemyndigelse forventes at udmønte bestemmelser om, at legitim interesse vil omfatte andre personer, der som led i
lovfastsatte forpligtelser skal have kendskab til reelle ejere. Det kan f.eks. være som kurator, likvidator eller rekonstruktør
eller som følge af forpligtelser til at overholde restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i Traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (EU-sanktioner).
Herudover forventes legitim interesse at omfatte andre personer, der kan godtgøre at have en legitim interesse med hensyn til
formålet om at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme, og der kan
i det enkelte tilfælde gives adgang til oplysninger om reelt ejerskab.
Der henvises til det foreslåede § 18 a, stk. 4, hvorefter Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, hvem der
kan få adgang til oplysninger om reelt ejerskab.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 12, stk. 1, og artikel 74 i 6. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i § 18 a, stk. 2, 1. pkt.,
at adgang til oplysninger om reelle ejere ikke må finde sted, hvis betingelserne fastsat i loven eller regler udstedt i medfør af
loven ikke er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, der anmoder om adgang til oplysninger om reelle ejere, har ansvaret for, at
adgangen er berettiget, dvs. at de angivne oplysninger enten som kompetent myndighed, forpligtet enhed eller på baggrund af en
legitim interesse er rigtige, og at grundlaget for adgangen er adgangsgivende.
Der kan anmodes om adgangen til oplysninger om reelt ejerskab via den digitale løsning på CVR, hvor der logges på med MitID eller
elektroniske identifikationsmidler efter eIDAS-forordningen, eller via en API-løsning.
Det foreslås i § 18 a, stk. 2, 2. pkt.,
at den, der anmoder om adgang til oplysninger om reelle ejere, indestår for, at adgangen til oplysninger om reelle ejere er
lovligt foretaget.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, der anmoder om adgang, er ansvarlig for, at, den digitale løsning på CVR eller
API-løsningen, der stilles til rådighed, alene anvendes i overensstemmelse med den forslåede lovgivning.
Anmoder en person om adgang som myndighed, forpligtet enhed eller som følge af legitim interesse, påhviler det den pågældende
person at sikre, at betingelserne er opfyldt.
Den digitale løsning på CVR, der stilles til rådighed for myndigheder, forpligtede enheder og fysiske og juridiske personer med
legitim interesse, vil relativt let give straksadgang ved at logge på med MitID eller elektroniske identifikationsmidler efter
eIDAS-forordningen og sætte flueben i en tro- og loveerklæring. Det vil i løsningen skulle angives, hvorvidt adgang ønskes som
myndighed, forpligtet enhed eller som person med legitim interesse. For forpligtede enheder og personer med legitim interesse vil
der desuden skulle angives, hvilken type forpligtet enhed eller legitim interesse der er tale om, f.eks. kreditinstitut eller
tredjepartspartsdataleverandør. Der er således tale om en tillidsbaseret løsning.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget om at bemyndige Erhvervsstyrelsen til at fastsætte regler om at
kunne lukke for en persons adgang til at anvende den digitale løsning i tilfælde af misbrug, jf. det foreslåede § 18 d, stk. 3.
Det foreslås i stk. 3,
at Erhvervsstyrelsen ikke må give oplysninger om reelle ejere til andre end fysiske og juridiske personer efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at personer ikke kan få oplysninger om reelle ejere ved anmodning om aktindsigt efter
offentlighedsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil som altovervejende hovedregel betyde, at de forhold, der er omfattet af bestemmelsen, ikke er
undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven, jf. offentlighedslovens § 35. Det gælder, uanset om der efter et konkret skøn i et
foreliggende tilfælde kan siges at foreligge et tilstrækkeligt behov herfor.
Hvis kun en del af oplysningerne i et dokument er omfattet af en særlig tavshedspligtbestemmelse, vil myndigheden skulle meddele
aktindsigt i dokumentets øvrige indhold.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke udelukke, at Erhvervsstyrelsen kan give oplysninger om reelle ejere til andre end fysiske og
juridiske personer efter stk. 1, hvis der er særlig lovhjemmel til at udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligtbestemmelsen,
herunder partsaktindsigt. Desuden vil bestemmelsen ikke udelukke, at oplysninger kan udleveres, hvis den person, i hvis interesse
tavshedspligten gælder, giver samtykke til udlevering af de pågældende oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at fysiske og juridiske personer, der ikke har en legitim interesse i oplysninger om reelt
ejerskab, kan anvende reglerne om aktindsigt til at få adgang til oplysningerne.
Derimod vil alle fysiske og juridiske personer med legitim interesse, bl.a. pressen m.fl., lovligt kunne få adgang til
oplysningerne om reelle ejere, jf. det foreslåede § 18 a, stk. 1, nr. 3. Oversigten over personer med legitim interesse vil blive
fastsat i bekendtgørelse i overensstemmelse med 6. hvidvaskdirektivs artikel 12, stk. 2.
For en nærmere beskrivelse af de hensyn, der ligger til grund for forslaget om at indføre en særlig bestemmelse om tavshedspligt
vedrørende aktindsigtsanmodninger i oplysninger om reelle ejere, henvises til Erhvervsministeriets overvejelser under
lovforslagets punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 18 a, stk. 4,
at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvem der er omfattet af de oplistede kategorier i stk. 1, betingelser for
adgangen til og videregivelse af oplysninger om reelle ejere, undtagelse af oplysninger om reelle ejere samt frister for
behandling af en anmodning om adgang til oplysninger om reelle ejere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen i en bekendtgørelse vil kunne fastsætte bestemmelse om, hvilke
konkrete myndigheder, der anses for at være kompetente myndigheder efter det foreslåede § 18 a, stk. 1, nr. 1. Det samme vil gælde
i forhold til, hvilke personer og virksomheder der anses for forpligtede enheder efter det foreslåede § 18 a, stk. 1, nr. 2, og
fysiske og juridiske personer med legitim interesse efter det foreslåede § 18 a, stk. 1, nr. 3.
Den foreslåede bemyndigelse til Erhvervsstyrelsen vil blive udmøntet i en ny bekendtgørelse. Bemyndigelsen vil sikre, at styrelsen
vil kunne ændre bestemmelsen om, hvem der har adgang, f.eks. i forbindelse med at hvidvaskforordningen får virkning.
For kompetente myndigheder vil den foreslåede bemyndigelse blive udmøntet til at fastsætte bestemmelser om, hvem der anses for
kompetente myndigheder. Bestemmelserne vil omfatte de myndigheder, der er listet i 6. hvidvaskdirektivs artikel 11, stk. 2, og de
myndigheder i Danmark, der tillige anses for kompetente myndigheder som følge af myndighedsopgaver, der indebærer kendskab til
reelle ejere.
For forpligtede enheder vil den foreslåede bemyndigelse blive udmøntet til at fastsætte bestemmelse om, at personer og
virksomheder, der er forpligtede enheder efter hvidvaskloven, vil være omfattet. Som følge af at hvidvaskforordningens artikel 3
fastsætter, hvem der er forpligtede enheder, vil det nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelsen, når hvidvaskforordningen får
virkning den 10. juli 2027.
For personer med legitim interesse vil den foreslåede bemyndigelse blive udmøntet til at fastsætte bestemmelser om, hvem der anses
for at have en legitim interesse i oplysninger om reelt ejerskab. Det vil omfatte de kategorier af fysiske og juridiske personer,
der er listet i 6. hvidvaskdirektivs artikel 12, stk. 2. Listen omfatter bl.a. pressen, og det vil i medfør af bemyndigelsen blive
udmøntet, at tredjepartsdataleverandører ud over kompetente myndigheder og forpligtede enheder kan videregive oplysninger om
reelle ejere til pressen.
I forhold til pressen vil adgangen til oplysninger om reelt ejerskab indebære, at den, der ønsker adgang, ikke nødvendigvis forud
for adgangen er bekendt med forhold, der indikerer tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de
underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, men kan være resultatet af de undersøgelser, som journalister
foretager. Pressen vil ligeledes kunne få adgang til oplysninger om reelle ejere, hvis behandling af oplysningerne opfylder et
formål i offentlighedens interesse og udgør en nødvendig og proportionel foranstaltning i et demokratisk samfund i forhold til det
legitime mål, der forfølges. Pressen vil på baggrund heraf have en bred adgang til oplysninger om reelt ejerskab og kan fortsat
anvende oplysningerne om reelle ejere i deres journalistiske arbejde m.v., og pressen vil f.eks. også fortsat kunne koble konkrete
navne på personer med deres reelle ejerskab i artikler m.v.
Civilsamfundsorganisationer vil have en legitim interesse i at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab i tilknytning til
forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme eller, hvis
behandlingen af oplysningerne opfylder et formål i offentlighedens interesse og udgør en nødvendig og proportionel foranstaltning
i et demokratisk samfund i forhold til det legitime mål, der forfølges.
I forhold til civilsamfundsorganisationer vil den akademiske verden, herunder forskere, til enhver tid kunne få adgang til
oplysninger om reelt ejerskab til brug for forskningsprojekter, ligesom Danmarks Statistik kan videregive oplysninger om reelle
ejere til forskere.
I forhold til potentielle kundeforhold vil fysiske eller juridiske personer, der sandsynligvis vil indgå i en transaktion med en
juridisk enhed eller et juridisk arrangement, og som ønsker at forhindre enhver forbindelse mellem en sådan transaktion og
hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme have en legitim interesse i oplysninger om
reelt ejerskab. Den foreslåede bemyndigelse forventes udmøntet i overensstemmelse hermed, så potentielle kundeforhold ligeledes er
omfattet.
Herudover vil bl.a. tredjepartsdataleverandører, der har indgået kontrakt med en kompetent myndighed, forpligtet enhed eller
pressen, have en legitim interesse i oplysninger om reelt ejerskab. Den foreslåede adgang for tredjepartsdataleverandører vil
indebære, at tredjepartsdataleverandører kan lagre og behandle oplysninger om reelle ejere til brug for kompetente myndigheder,
forpligtede enheder og pressen i overensstemmelse med lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Når tredjepartsdataleverandører indgår kontrakt med en kunde om data, der indeholder oplysninger om reelt ejerskab, skal
dataleverandøren sikre sig, at videregivelsen er i overensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør heraf. Dette følger
ligeledes af de databeskyttelsesretlige forpligtelser, der påhviler tredjepartsdataleverandører som dataansvarlig efter artikel 4,
stk. 1, nr. 7, i databeskyttelsesforordningen. Det vil som minimum omfatte, hvad en tredjepartsdataleverandør vidste eller burde
vide på tidspunktet for videregivelsen. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af den modtagende
part. Det kan f.eks. ske ved at anmode den modtagende part om at bekræfte, at vedkommende opfylder lovens og bekendtgørelsens
betingelser for at kunne modtage oplysninger om reelt ejerskab.
Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af det foreslåede § 22, stk. 3, der kan medføre bødestraf ved
forsætlig eller groft uagtsom videregivelse af oplysninger til andre end personer omfattet af den foreslåede § 18 a eller ved
offentliggørelse af oplysningerne. Hvis en tredjepartsdataleverandør kan dokumentere at have spurgt den modtagende part, om den
pågældende i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf er adgangsberettiget, og det viser sig, at den afgivne
oplysning var urigtig, vil tredjepartsdataleverandøren ikke have tilsidesat sine forpligtelser. Der er med lovforslaget ikke lagt
op til, at tredjepartsdataleverandører skal indhente certifikater fra den part, de videregiver data til.
Det vil desuden omfatte andre kategorier, der anses for at have en legitim interesse, herunder anmeldere og reelle ejere som følge
af forpligtelser fastsat ved lov enten nationalt eller i medfør af EU-retten, der indebærer kendskab til reelle ejere.
Det vil bl.a. omfatte kuratorer, likvidatorer og rekonstruktører, der kan have behov for at efterprøve de foretagne
kundekendskabsprocedurer i de involverede virksomheder.
Det vil desuden omfatte godkendte revisorer, som skal påse, at ledelsen overholder en række nærmere angivne forpligtelser,
herunder kontrol af, at selskabet har foretaget den lovpligtige registrering af ejere samt kontrollere, at selskabet opbevarer den
nødvendige dokumentation, jf. selskabslovens § 147, stk. 2.
Det vil herudover bl.a. omfatte alle fysiske og juridiske personer, enheder eller organer i Den Europæiske Union forpligtet til at
overholde restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(EU-sanktioner). Disse foranstaltninger omfatter blandt andet krav om at indhente oplysninger om reelle ejere, når virksomheder
bliver omfattet af sanktionerne. De restriktive foranstaltninger inkluderer en række forordninger, herunder
indefrysningsforordningen.
Det kan bl.a. omfatte personer og virksomheder, hvortil en forpligtet enhed har outsourcet hele eller dele af deres
kundekendskabsforpligtelser efter hvidvasklovens § 24.
Videre kan det bl.a. omfatte fysiske og juridiske personer, der rådgiver forpligtede enheder om at efterleve hvidvaskloven.
Herudover vil bemyndigelsen udmønte, at adgang kan gives ad hoc, hvis en legitim interesse kan godtgøres med hensyn til formålet
om at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme.
Den foreslåede bemyndigelse vil desuden blive udmøntet til at fastsætte bestemmelser om de oplysninger, som er nødvendige i
forbindelse med anmodningen om adgang til oplysninger om reelt ejerskab.
Adgangen via den digitale løsning på CVR vil relativt let give straksadgang til oplysninger om reelle ejere. Bemyndigelsen
forventes derfor udmøntet således, at anmodningen om adgang sker enten ved at anvende en digital løsning på CVR ved at logge på
med MitID eller elektroniske identifikationsmidler efter eIDAS-forordningen eller ved udfyldelse af en anmodningsblanket om adgang
via den API-løsning, som Erhvervsstyrelsen stiller til rådighed. Der vil desuden skulle afgives en tro- og loveerklæring samt
oplyses, om den, der ønsker adgang, er en kompetent myndighed, forpligtet enhed eller har legitim interesse. Det vil for
forpligtede enheder og fysiske og juridiske personer med legitim interesse skulle oplyses, hvilken type forpligtet enhed eller
kategori af legitim interesse, der ligger til grund for den ønskede adgang. Herudover vil der blive stillet krav om oplysning af
funktion og beskæftigelse for den, der anmoder om adgang.
De oplysninger, der vil blive krævet, vil være påkrævet for at opfylde krav til den fortegnelse, som Erhvervsstyrelsen skal kunne
udlevere til reelle ejere, og den kontrol, som skal kunne udføres om nødvendigt, jf. de foreslåede §§ 18 b og 18 c, stk. 1 og 2.
Endvidere vil den foreslåede bemyndigelse blive udmøntet til at fastsætte bestemmelser om, at tredjelandes kompetente myndigheder,
der anmoder om adgang baseret på en legitim interesse, skal oplyse den periode, for hvilken de anmoder de centrale registre om at
undlade videregivelse, som ikke må overstige fem år, og årsagerne til denne begrænsning, herunder hvordan fremlæggelsen af
oplysningerne vil bringe formålet med deres analyser og undersøgelser i fare.
Endelig vil den foreslåede bemyndigelse desuden blive udmøntet til at fastsætte bestemmelser om anerkendelse af adgang til
oplysninger om reelle ejere baseret på legitim interesse, der er opnået i andre medlemsstater (gensidig anerkendelse), udstedelse
af certifikat, der giver adgang til oplysningerne i tre år, når betingelser for adgang opfyldes, og undladelse af at kræve
oplysninger ved gentagende adgang til oplysninger om reelt ejerskab. Et certifikat udstedt i et EU-medlemsland giver dermed adgang
til oplysninger om reelt ejerskab i andre EU-medlemslande og kan herved anvendes til gensidig anerkendelse.
Den foreslåede bemyndigelse vil desuden blive udmøntet til at fastsætte bestemmelse om anvendelsen af styrelsens digitale løsning
til at logge på CVR med MitID og elektroniske identifikationsmidler efter eIDAS-forordningen og anvendelsen af API-løsningen.
Den foreslåede bemyndigelse vil herudover blive udmøntet til at fastsætte bestemmelse om undtagelser af oplysninger om reelt
ejerskab i ekstraordinære situationer, som vil udsætte ejeren for uforholdsmæssigt stor risiko for svig, bortførelse,
pengeafpresning, vold, intimidering eller lignende. Er den reelle ejer mindreårig eller umyndig, vil konkrete oplysninger
ligeledes kunne undtages.
Det vil indebære, at forpligtede enheder og personer med legitim interesse, der får adgang til oplysninger om reelt ejerskab, ikke
vil have adgang til de undtagne oplysninger.
Undtagelser, der indrømmes i medfør af denne artikel, finder ikke anvendelse på forpligtede enheder som omhandlet i artikel 3, nr.
3, litra b, i hvidvaskforordningen (2024/1624), som er offentligt ansatte.
Hvidvaskforordningens artikel 3, nr. 3, litra b, angår notarer, advokater og andre selvstændige retlige aktører, når de på deres
kundes vegne og for dennes regning deltager i en hvilken som helst finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast
ejendom eller bistår ved planlægningen eller gennemførelsen af transaktioner for deres kunde i forbindelse med 1) køb og salg af
fast ejendom eller virksomheder, 2) forvaltning af kunders penge, værdipapirer eller andre aktiver, herunder kryptoaktiver, 3)
åbning eller forvaltning af bank-, opsparings-, værdipapir- eller kryptoaktivkonti, 4) tilvejebringelse af nødvendig kapital til
oprettelse, drift eller ledelse af selskaber, eller 5) oprettelse, drift eller ledelse af truster, selskaber, fonde eller lignende
strukturer.
Det vil således medføre en ændring i forhold til det gældende § 37, stk. 3, i ejerregistreringsbekendtgørelsen, hvorefter
Hvidvasksekretariatet og andre kompetente myndigheder samt kredit- og finansieringsinstitutter omfattet af hvidvaskloven kan få
undtagne oplysninger ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere blive udmøntet til at fastsætte bestemmelser om adgang til historiske oplysninger.
Bestemmelsen forventes udmøntet således, at alle kompetente myndigheder, forpligtede enheder og fysiske og juridiske personer med
legitim interesse opnår adgang til aktuelle og historiske oplysninger om reelle ejere.
Endelig vil den foreslåede bemyndigelse ydermere blive udmøntet til at fastsætte bestemmelser om varigheden af
sagsbehandlingstiden i overensstemmelse med 6. hvidvaskdirektiv, hvorefter den, der anmoder om adgang, vil skulle have et svar
inden for 12 arbejdsdage med mulighed for forlængelse. Da den forslåede digitale løsning vil medføre straksadgang til oplysninger
om reelle ejere, vil fristen for behandling af en anmodning om adgang være opfyldt. Ved anmodning om anvendelse af API-løsningen
eller i tilfælde, hvor den digitale løsning eller API-løsningen ikke kan finde anvendelse, kan en sagsbehandlingstid i op til 12
arbejdsdage blive relevant, idet en anmodning om adgang til oplysninger om reelle ejere indsendes ved anvendelse af en
anmodningsblanket og skal sagsbehandles manuelt.
Bestemmelsen vil gennemføre 6. hvidvaskdirektivs artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2-6, og artikel 15.
(Til § 18 b)
Det foreslås i § 18 b, stk. 1,
at reelle ejere ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen kan få udleveret en fortegnelse over personer med legitim interesse efter §
18 a, stk. 1, nr. 3, der har adgang til oplysninger om reelle ejere, efter anmodning til Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der er registreret som reelle ejere, kan få oplyst, hvem der har fået adgang
til oplysninger om reelt ejerskab.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Erhvervsstyrelsen vil føre fortegnelsen over personer med legitim interesse,
der har adgang til oplysninger om reelt ejerskab.
I praksis vil Erhvervsstyrelsen trække data, når en person, der er registreret som reel ejer, anmoder om at få oplyst, hvilke
fysiske eller juridiske personer med legitim interesse der har kigget på de virksomheder, hvori den pågældende person er
registreret som reel ejer.
Det foreslås i § 18 b, stk. 2,
at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan indgå i fortegnelsen.
Bestemmelsen vil medføre, at de oplysninger, som reelle ejere vil kunne få udleveret om personer med legitim interesse, kan
fastsættes i en bekendtgørelse.
Fortegnelsen vil udelukkende indeholde oplysninger om personer med legitim interesse, der har fået adgang til oplysninger om den
pågældende reelle ejer. Fortegnelsen vil således ikke indeholde oplysninger om kompetente myndigheder eller forpligtede enheder,
herunder deres ansatte.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet til at fastsætte bestemmelser om, at reelle ejere vil få oplysning om navn,
funktion og type af legitim interesse ved personer med legitim interesse. Hvis personer med legitim interesse har anvendt MitID
Erhverv, vil det være virksomhedens navn og ikke medarbejderens navn, der vil fremgå af fortegnelsen.
Den foreslåede bemyndigelse vil desuden blive udmøntet til at fastsætte bestemmelser om, at reelle ejere for så vidt angår pressen
og civilsamfundsorganisationer alene vil kunne få oplysninger om funktion og type af legitim interesse.
Bestemmelsen vil sikre, at oplysningerne fra de centrale registre ikke fører til identifikation af den person, der konsulterer
registeret, når der er tale om pressen eller civilsamfundsorganisationer.
Bemyndigelsen vil desuden blive udmøntet til at fastsætte bestemmelser, der vil skulle sikre, at identiteten af tredjelandes
modparter til Unionens kompetente myndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme omhandlet i
artikel 2, stk. 1, nr. 44, litra a og c, i forordning (EU) 2024/1624 ikke videregives, så længe dette er nødvendigt for at
beskytte den pågældende myndigheds analyser eller undersøgelser.
Det foreslås derfor, at oplysninger om disse tredjelandes kompetente myndigheder kan undtages fra fortegnelsen i op til 5 år med
en mulighed for forlængelse på højst et år.
De reelle ejere vil være underlagt databeskyttelsesretlige regler ved modtagelse af fortegnelsen, og behandling af oplysningerne i
fortegnelsen skal derfor ske i overensstemmelse hermed.
(Til § 18 c)
Det foreslås i § 18 c, stk. 1,
at Erhvervsstyrelsen kan udføre registreringskontrol af anmodninger om adgang til oplysninger om reelle ejere i henhold til denne
lov og regler fastsat i medfør heraf, der fører til digital straksafgørelse eller udtages til manuel sagsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan foretage en kontrol af anmodninger om adgang til oplysninger om
reelt ejerskab, som der er anmodet om, men som endnu ikke er godkendt.
Der anmodes om adgang til oplysninger om reelle ejere ved at logge på CVR med MitID eller elektroniske identifikationsmidler efter
eIDAS-forordningen og afgive en tro- og loveerklæring samt oplysninger om, hvilken adgangsberettiget kategori den, der anmoder,
tilhører. Anmodning om adgang til oplysninger om reelt ejerskab kan også ske ved udfyldelse af en anmodningsblanket om anvendelse
af API-løsning, der muliggør at hente data fra CVR. Herved logges oplysninger om den, der anmoder om adgang.
Det foreslås desuden, at anmodning om adgang gives via et API, der vil blive baseret på en kontrakt mellem den, der anmoder om
adgang, og Erhvervsstyrelsen.
Kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer med legitim interesse vil ved anmodning om adgang til oplysninger om reelt
ejerskab skulle anvende Erhvervsstyrelsens digitale løsning på CVR.
Fra anmodningen om adgang er modtaget, til den er godkendt, har Erhvervsstyrelsen mulighed for at gennemføre en kontrol af de
afgivne oplysninger om den, der anmoder om adgang, der betegnes registreringskontrol. Som udgangspunkt vil anmodningen om adgang
føre til straksadgang, men en anmodning vil kunne udtages til manuel sagsbehandling og vil kunne føre til registreringsnægtelse.
Der er tale om en tillidsbaseret digital løsning. Derfor vil en manuel sagsbehandling alene forekomme, hvis der er indikationer på
misbrug.
Kan den digitale løsning ikke anvendes, vil anmodningen om adgang blive manuelt sagsbehandlet, hvilket enten vil føre til, at den,
der anmoder, får adgang til oplysninger om reelle ejere, eller adgang nægtes, hvis betingelserne for adgang, jf. det foreslåede §
18 a, stk. 4, ikke er opfyldt.
Registreringskontrollen har til formål at sørge for, at anmodninger om adgang til oplysninger om reelt ejerskab, der er i strid
med loven og forskrifter udstedt i medfør af loven, kan nægtes.
Bestemmelsen vil gennemføre 6. hvidvaskdirektivs artikel 13, stk. 1 og 4.
Det foreslås i § 18 c, stk. 2,
at Erhvervsstyrelsen kan udføre efterfølgende risikobaseret kontrol af, om betingelser for adgang til oplysninger om reelle ejere
er opfyldt, dog tidligst 12 måneder efter, at der er givet adgang, medmindre Erhvervsstyrelsen har rimelig grund til at antage, at
den legitime interesse ikke længere består.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan foretage kontrol af fysiske eller juridiske personer, som har
anvendt styrelsens digitale løsning på CVR eller et API til at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab.
Den efterfølgende kontrol er den indsats, som retter sig imod adgang til oplysninger om reelt ejerskab, der allerede er foretaget.
Denne kontrol vil dog tidligst kunne foretages 12 måneder efter, at der er givet adgang, medmindre den enhed, der er ansvarlig for
det centrale register, har rimelig grund til at antage, at den legitime interesse ikke længere består.
Den efterfølgende kontrol af adgangen til oplysninger om reelle ejere målrettes fysiske og juridiske personer, der på tro og love
erklærer, at de opfylder betingelserne for adgang til oplysninger om reelle ejere, i de tilfælde, hvor der er forøget risiko for
lovovertrædelse. Kontrollen udføres på grundlag af indikationer på, at en person ikke længere opfylder betingelserne for adgang
til oplysninger om reelle ejere eller i misbrugstilfælde, hvor adgangen til oplysninger om reelle ejere f.eks. er brugt til at
offentliggøre oplysninger om reelle ejere generelt.
Efter det foreslåede § 18 d, stk. 2, bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at fastsætte bestemmelser om forhold, der kan begrunde, at
en adgang til oplysninger om reelt ejerskab tilbagekaldes, jf. nærmere nedenfor. Disse forhold vil kunne indgå i en efterfølgende
kontrol.
Kontrollen med adgangen til oplysninger om reelt ejerskab vil være risikobaseret og vil tage afsæt i, at der foreslås en
tillidsbaseret løsning. Erhvervsstyrelsen vil foretage en proportionalitetsvurdering efter de almindelige forvaltningsretlige
regler, herunder en vurdering af nødvendighed og forholdsmæssighed.
Bestemmelsen vil gennemføre 6. hvidvaskdirektivs artikel 13, stk. 10.
Det foreslås i § 18 c, stk. 3,
at Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om betingelserne for adgang
efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven er overholdt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen får hjemmel til at indhente oplysninger om den, der har anmodet og
fået adgang til oplysninger om reelt ejerskab, som styrelsen finder nødvendige for at kunne tage stilling til, om bestemmelserne i
loven og regler udstedt i medfør af loven er overholdt. Såfremt oplysningerne ikke indsendes inden for en rimelig frist fastsat af
Erhvervsstyrelsen, kan Erhvervsstyrelsen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.
Kontrollen med adgangen til oplysninger om reelt ejerskab vil være risikobaseret og vil tage afsæt i, at der foreslås en
tillidsbaseret løsning. Som følge deraf vil supplerende oplysninger alene blive indhentet, når der er indikationer på, at loven
eller regler fastsat i medfør af loven ikke er overholdt.
Det foreslås i § 18 d, stk. 1,
at en anmodning om adgang til oplysninger om reelle ejere kan afslås eller tilbagekaldes, hvis betingelser for adgangen fastsat i
denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf ikke er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne træffe afgørelse om at nægte adgang eller tilbagekalde en
adgang til oplysninger om reelt ejerskab, hvis der er tale om en af årsagerne efter det foreslåede stk. 2 nedenfor.
Et afslag vil derfor kunne gives, hvis der ikke er tale om en kompetent myndighed eller forpligtet enhed, eller der anmodes om
adgang på et grundlag, der ikke vurderes at begrunde en legitim interesse.
Efter det foreslåede stk. 2 bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at fastsætte bestemmelser om forhold, der kan begrunde, at en adgang
til oplysninger om reelt ejerskab tilbagekaldes, jf. nærmere nedenfor. Disse forhold vil kunne indgå i en efterfølgende kontrol.
Et afslag vil desuden kunne tilbagekaldes på grundlag af de samme årsager, f.eks. hvis en legitim interesse ikke er blevet
godtgjort.
Den efterfølgende kontrol, der kan føre til afslag, vil dog tidligst kunne udføres, 12 måneder efter at der er givet adgang, jf.
det foreslåede § 18 c, stk. 2.
Erhvervsstyrelsen vil i overensstemmelse med forvaltningslovens § 22 underrette den, der anmoder om adgang, skriftligt om
årsagerne til afslaget eller tilbagekaldelsen og om muligheden for at klage over afgørelsen.
Bestemmelsen vil gennemføre 6. hvidvaskdirektivs artikel 13, stk. 7, 1. afsnit, og stk. 8, 2. afsnit.
Det foreslås i § 18 d, stk. 2,
at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forhold, der kan begrunde et afslag på eller en tilbagekaldelse af adgang til
oplysninger om reelle ejere efter stk. 1 eller medføre lukning af adgangen til oplysninger om reelle ejere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om de årsager, der kan føre
til, at en anmodning om adgang til oplysninger om reelt ejerskab kan nægtes eller kan tilbagekaldes.
Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i ejerregistreringsbekendtgørelsen, hvor det foreslås, at en adgang vil kunne afslås
eller tilbagekaldes af en af nedenstående seks grunde.
Den, der anmoder om adgang, har ikke fremlagt de nødvendige oplysninger eller dokumenter efter de foreslåede § 18 a, stk. 4, og §
18 c, stk. 3.
En legitim interesse i at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab er ikke blevet godtgjort efter de foreslåede § 18 a, stk. 4,
og § 18 c, stk. 3.
Hvis Erhvervsstyrelsen på grundlag af de oplysninger, som styrelsen er i besiddelse af, har rimelig grund til bekymring for, at
oplysningerne ikke vil blive anvendt til formålet med anmodningen, eller at oplysningerne vil blive anvendt til formål, der ikke
har tilknytning til forebyggelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme.
Hvis anmodningen om adgang vedrører oplysninger om reelt ejerskab, der er undtaget fra adgangen efter det foreslåede § 18 a, stk.
4, f.eks. oplysninger om mindreårige.
Hvis den legitime interesse i at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab, som en anden medlemsstat har givet, ikke omfatter de
formål, hvortil oplysningerne ønskes.
Den, der anmoder om adgang, befinder sig i et tredjeland, og imødekommelse af anmodningen om adgang til oplysninger er ikke i
overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel V om overførsler af personoplysninger til tredjelande eller internationale
organisationer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(generel forordning om databeskyttelse).
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte bestemmelser, der vil muliggøre,
at en persons adgang til at anvende den digitale løsning på CVR til at tilgå oplysninger om reelle ejere kan lukkes.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet således, at Erhvervsstyrelsen med øjeblikkelig virkning vil kunne træffe afgørelse
om at lukke en persons adgang til oplysninger om reelt ejerskab via den digitale løsning på CVR.
Muligheden for at lukke en adgang til oplysninger om reelle ejere skal alene anvendes i tilfælde, hvor der er begrundet formodning
om, at der er sket eller vil ske misbrug af selvbetjeningsløsningen, f.eks. ved gentagne gange at anmode om adgang, selvom
betingelserne herfor ikke er opfyldt.
Herefter vil adgangen til oplysninger om reelle ejere blive lukket for de pågældende personer, der har misbrugt adgangen. Lukning
af én medarbejders adgang til oplysninger om reelle ejere vil ikke afskære adgang for andre medarbejdere i samme virksomhed. Da
lukning af en persons adgang er indgribende, skal styrelsen foretage en proportionalitetsvurdering efter de almindelige
forvaltningsretlige regler, herunder en vurdering af nødvendighed og forholdsmæssighed.
Lukkes en fysisk eller juridisk persons adgang, vil Erhvervsstyrelsen på begæring eller eget initiativ kunne træffe afgørelse om
genetablering af en persons adgang til at anvende den digitale løsning på CVR.
Bestemmelsen vil gennemføre 6. hvidvaskdirektivs artikel 13, stk. 7, 1. afsnit, og stk. 8, 2. afsnit, for så vidt angår muligheden
for at afvise eller tilbagekalde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 22 i CVR-loven, at den, der undlader rettidigt at meddele oplysninger efter § 16 eller forsætligt eller ved grov
uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger, straffes med bøde. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at overtrædelse af § 11 a, stk. 1
og 2, straffes med bøde. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder
bestemmelsen i § 19, stk. 2 eller 3, straffes med bøde. Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at i de forskrifter, der udstedes i
henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Det fremgår af bestemmelsens
stk. 5, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3
i § 22, hvorefter den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed videregiver oplysninger om reelle ejere til andre end de i § 18 a,
stk. 1, nævnte eller offentliggør oplysningerne, straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at uberettiget videregivelse af oplysninger om reelt ejerskab vil kunne straffes med bøde.
Det vil f.eks. være tilfældet, hvis adgangen benyttes til at offentliggøre oplysninger om reelle ejere generelt. Bestemmelsen vil
efter en konkret vurdering ikke være til hinder for videregivelse af oplysningerne som led i myndighedsudøvelse eller anden
legitim behandling af oplysningerne foretaget af de persongrupper, der lovligt kan få adgang til oplysningerne efter § 18 a.
Myndigheder vil derfor kunne videregive oplysninger om reelle ejere i konkrete sager, hvor videregivelsen af oplysningerne anses
for nødvendig for myndighedens opgavevaretagelse. Bestemmelsen vil desuden ikke være til hinder for at give partsaktindsigt. En
eventuel partsaktindsigt i dokumenter, der indeholder oplysninger om reelle ejere, vil som hidtil kunne gives på baggrund af en
konkret vurdering efter forvaltningsloven.
Personer med en legitim interesse, herunder f.eks. pressen i deres journalistiske arbejde, vil ligeledes kunne anvende oplysninger
om reelle ejere, hvor videregivelsen af oplysningerne anses for nødvendig i tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af
hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, eller opfylder et formål i offentlighedens
interesse og udgør en nødvendig og proportionel foranstaltning i et demokratisk samfund i forhold til det legitime mål, der
forfølges.
Når tredjepartsdataleverandører indgår kontrakt med en kunde om data, der indeholder oplysninger om reelt ejerskab, skal
dataleverandøren sikre sig, at videregivelsen er i overensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør heraf. Dette følger
ligeledes af de databeskyttelsesretlige forpligtelser, der påhviler tredjepartsdataleverandører som dataansvarlig efter artikel 4,
stk. 1, nr. 7, i databeskyttelsesforordningen. Det vil som minimum omfatte, hvad en tredjepartsdataleverandør vidste eller burde
vide på tidspunktet for videregivelsen. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af den modtagende
part. Det kan f.eks. ske ved at anmode den modtagende part om at bekræfte, at vedkommende opfylder lovens og bekendtgørelsens
betingelser for at kunne modtage oplysninger om reelt ejerskab.
Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af den foreslåede § 22, stk. 3, der kan medføre bødestraf ved
forsætlig eller groft uagtsom videregivelse af oplysninger til andre end personer omfattet af den foreslåede § 18 a eller ved
offentliggørelse af oplysningerne. Hvis en tredjepartsdataleverandør kan dokumentere at have spurgt den modtagende part, om den
pågældende i henhold loven eller regler udstedt i medfør heraf er adgangsberettiget, og det viser sig, at den afgivne oplysning
var urigtig, vil tredjepartsdataleverandøren ikke have tilsidesat sine forpligtelser. Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at
tredjepartsdataleverandører skal indhente certifikater fra den part, de videregiver data til.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Selskabsloven indeholder ikke en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de
mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849.
Det foreslås, at der i fodnoten
til selskabslovens titel tilføjes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de
mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849,
EU-tidende, L af 19. juni 2024.
Lovforslaget vil gennemføre den del af direktiv (EU) 2024/1640, der vedrører adgangen til oplysninger om reelt ejerskab i
registeret over reelle ejere og i de sammenkoblede centrale registre.
Som følge heraf er der behov for at tilpasse den gældende fodnote, som henviser til de EU-direktiver, som loven helt eller delvis
gennemfører.
Til nr. 2
Det fremgår af § 12, stk. 1, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering af forhold, som
er registreringspligtige efter denne lov. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om
offentliggørelse af registreringer, dokumenter og meddelelser m.v. i styrelsens it-system efter denne lov. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for registrering og udskrifter m.v., offentliggørelse,
brug af styrelsens it-system og rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling. Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler og for
ydelser, der ikke er særligt prissatte.
Det foreslås i § 12, stk. 2,
at »offentliggørelse af registreringer« ændres til »tilgængelighed og offentliggørelse af registreringspligtige oplysninger«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om oplysninger, der ikke gøres
tilgængelige for den brede offentlighed, men som der kan gives adgang til for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og
fysiske og juridiske personer med legitim interesse.
Bestemmelsen vil sikre, at selskabsloven bringes i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i CVR-loven, jf. lovforslagets
§ 1, hvorefter oplysninger om reelt ejerskab alene må gøres tilgængelig for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og
personer med legitim interesse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 16, stk. 1, i selskabsloven, at oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov til enhver tid
offentliggøres i CVR, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte selskaber.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at oplysning om bopælsadresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres
i CVR, indtil der er forløbet 5 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i CVR. Dette
gælder for både aktive, ophørte og slettede virksomheder.
Det foreslås i § 16, stk. 1, 1. pkt.,
og § 16, stk. 2, 1. pkt.,
at der efter »i henhold til denne lov« indsættes », bortset fra reelle ejere,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysninger om reelt ejerskab vil blive undtaget fra offentliggørelse.
Bestemmelsen vil sikre, at selskabsloven bringes i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i CVR-loven, jf. lovforslagets
§ 1, hvorefter oplysninger om reelt ejerskab alene må gøres tilgængelige for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og
personer med legitim interesse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024
om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge
eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849.
Det foreslås at nyaffatte fodnoten
til CVR-lovens titel, hvorefter der henvises til, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af
Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af
årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 196, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af
direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 46, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv
2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende
2022, nr. L 322, side 15, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som
medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849 EU-tidende, L af 19. juni
2024.
Lovforslaget vil gennemføre den del af direktiv (EU) 2024/1640, der vedrører adgangen til oplysninger om reelt ejerskab i
registeret over reelle ejere og i de sammenkoblede centrale registre.
Som følge heraf er der behov for at tilpasse den gældende fodnote, som henviser til de EU-direktiver, som loven helt eller delvis
gennemfører.
Til nr. 2
Det fremgår af § 13, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering af
forhold, som er registreringspligtige efter denne lov. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler
om offentliggørelse af registreringer, dokumenter og meddelelser m.v. i styrelsens it-system efter denne lov. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for registrering og udskrifter m.v., offentliggørelse,
brug af styrelsens it-system og rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling. Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler og for
ydelser, der ikke er særligt prissatte.
Det foreslås i § 13, stk. 2,
at »offentliggørelse af registreringer« ændres til »tilgængelighed og offentliggørelse af registreringspligtige oplysninger«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om oplysninger, der ikke gøres
tilgængelige for den brede offentlighed, men som der kan gives adgang til for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og
fysiske og juridiske personer med legitim interesse.
Bestemmelsen vil sikre, at erhvervsvirksomhedsloven bringes i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i CVR-loven, jf.
lovforslagets § 1, hvorefter oplysninger om reelt ejerskab alene må gøres tilgængelige for kompetente myndigheder, forpligtede
enheder og personer med legitim interesse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 15 b, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov
til enhver tid offentliggøres i CVR, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive, ophørte
og slettede virksomheder.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at oplysning om bopælsadresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres
i CVR, indtil der er forløbet 5 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i CVR. Dette
gælder for både aktive, ophørte og slettede virksomheder.
Det foreslås i § 15 b, stk. 1, 1. pkt.,
og § 15 b, stk. 2, 1. pkt.,
at der efter »i henhold til denne lov« indsættes », bortset fra reelle ejere,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysninger om reelt ejerskab vil blive undtaget fra offentliggørelse.
Bestemmelsen vil sikre, at erhvervsvirksomhedsloven bringes i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i CVR-loven, jf.
lovforslagets § 1, hvorefter oplysninger om reelt ejerskab alene må gøres tilgængelige for kompetente myndigheder, forpligtede
enheder og personer med legitim interesse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj
2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU)
2015/849.
Det foreslås, at der i fodnoten
til lov om erhvervsdrivende fondes titel tilføjes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31.
maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU)
2015/849, EU-tidende, L af 19. juni 2024.
Lovforslaget vil gennemføre den del af direktiv (EU) 2024/1640, der vedrører adgangen til oplysninger om reelt ejerskab i
registeret over reelle ejere og i de sammenkoblede centrale registre.
Som følge heraf er der behov for at tilpasse den gældende fodnote, som henviser til de EU-direktiver, som loven helt eller delvis
gennemfører.
Til nr. 2
Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov
til enhver tid offentliggøres i CVR, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte
erhvervsdrivende fonde.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i
CVR, indtil der er forløbet 5 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i CVR. Dette
gælder for både aktive og ophørte virksomheder. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale
Personregister, offentliggøres adressen ikke i CVR, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister, medmindre
personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i CVR. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan
anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i CVR.
Det foreslås i § 18, stk. 1, 1. pkt.,
og § 18, stk. 2, 1. pkt.,
at der efter »i henhold til denne lov« indsættes », bortset fra reelle ejere,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysninger om reelt ejerskab vil blive undtaget fra offentliggørelse.
Bestemmelsen vil sikre, at lov om erhvervsdrivende fonde bringes i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i CVR-loven,
jf. lovforslagets § 1, hvorefter oplysninger om reelt ejerskab alene må gøres tilgængelige for kompetente myndigheder, forpligtede
enheder og personer med legitim interesse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 19, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at hvor anmelderen selv foretager registreringen i henhold til denne
lov eller bestemmelser fastsat i henhold til denne lov, træder sådanne registreringer i stedet for indsendelse af anmeldelse. Det
fremgår af bestemmelsens stk. 2, at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering af forhold, som er
registreringspligtige efter denne lov. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om
offentliggørelse af registreringer, dokumenter og meddelelser m.v. i styrelsens it-system efter denne lov. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v., bekendtgørelse, kopi
af dokumenter, brugen af Erhvervsstyrelsens it-system og rykkerbreve ved for sen betaling. Erhvervsstyrelsen kan endvidere
fastsætte regler om, at de enkelte fonde skal betale et gebyr til dækning af udgifterne ved administration af denne lov.
Det foreslås i § 19, stk. 3,
at »offentliggørelse af registreringer« ændres til »tilgængelighed og offentliggørelse af registreringspligtige oplysninger«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om oplysninger, der ikke gøres
tilgængelige for den brede offentlighed, men som der kan gives adgang til for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og
fysiske og juridiske personer med legitim interesse.
Bestemmelsen vil sikre, at lov om erhvervsdrivende fonde bringes i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i CVR-loven,
jf. lovforslagets § 1, hvorefter oplysninger om reelt ejerskab alene må gøres tilgængelige for kompetente myndigheder, forpligtede
enheder og personer med legitim interesse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
SE-loven indeholder ikke en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer,
som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849.
Det foreslås, at der i fodnoten
til SE-lovens titel tilføjes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de
mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849,
EU-tidende, L af 19. juni 2024.
Lovforslaget vil gennemføre den del af direktiv (EU) 2024/1640, der vedrører adgangen til oplysninger om reelt ejerskab i
registeret over reelle ejere og i de sammenkoblede centrale registre.
Som følge heraf er der behov for at tilpasse den gældende fodnote, som henviser til de EU-direktiver, som loven helt eller delvis
gennemfører.
Til nr. 2
Det fremgår af SE-lovens § 17, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af De
Europæiske Fællesskabers forordninger om SE-selskaber.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om SE-selskabers anmeldelse, gebyr for sådan
anmeldelse, offentliggørelse i forbindelse med anmeldelsen og udskrifter m.v.
Det foreslås i § 17, stk. 2,
at »offentliggørelse i forbindelse med anmeldelsen« ændres til »tilgængelighed og offentliggørelse af registreringspligtige
oplysninger«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om oplysninger, der ikke gøres
tilgængelige for den brede offentlighed, men som der kan gives adgang til for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og
fysiske og juridiske personer med legitim interesse.
Bestemmelsen vil sikre, at SE-loven bringes i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i CVR-loven, jf. lovforslagets § 1,
hvorefter oplysninger om reelt ejerskab alene må gøres tilgængelige for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer
med legitim interesse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Ifølge SE-lovens § 17, stk. 3, offentliggøres oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov til enhver tid i
CVR, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte selskaber.
I henhold til SE-lovens § 17, stk. 4, offentliggøres oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov i CVR,
indtil der er forløbet 5 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i CVR. Dette gælder
både i aktive og ophørte selskaber. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister,
offentliggøres adressen ikke i CVR, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister, medmindre personen anmoder
Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i CVR. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode
Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i CVR.
Det foreslås i § 17, stk. 3, 1. pkt.,
og § 17, stk. 4, 1. pkt.,
at der efter »i henhold til denne lov« indsættes », bortset fra reelle ejere,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysninger om reelt ejerskab vil blive undtaget fra offentliggørelse.
Bestemmelsen vil sikre, at SE-loven bringes i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i CVR-loven, jf. lovforslagets § 1,
hvorefter oplysninger om reelt ejerskab alene må gøres tilgængelige for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer
med legitim interesse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
SCE-loven indeholder ikke en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de
mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849.
Det foreslås, at der i fodnoten
til SCE-lovens titel tilføjes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de
mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849,
EU-tidende, L af 19. juni 2024.
Lovforslaget vil gennemføre den del af direktiv (EU) 2024/1640, der vedrører adgangen til oplysninger om reelt ejerskab i
registeret over reelle ejere og i de sammenkoblede centrale registre.
Som følge heraf er der behov for at tilpasse den gældende fodnote, som henviser til de EU-direktiver, som loven helt eller delvis
gennemfører.
Til nr. 2
Det fremgår af § 14, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen skal forestå registrering af SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i
landet og skal varetage de opgaver, der er nævnt i SCE-forordningens artikel 78, stk. 2.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at reglerne i selskabsloven om registrering, anmeldelse og offentliggørelse af dokumenter og
oplysninger med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet.
Det foreslås i § 14, stk. 2,
at der efter »anmeldelse« indsættes », tilgængelighed«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om oplysninger, der ikke vil
skulle være tilgængelige for den brede offentlighed, men som kan gøres tilgængelige for en nærmere afgrænset personkreds.
Bestemmelsen vil sikre, at SCE-loven bringes i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i CVR-loven, jf. lovforslagets § 1,
hvorefter oplysninger om reelt ejerskab alene må gøres tilgængelige for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer
med legitim interesse.
Der henvises til den foreslåede ændring af selskabslovens § 12, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 15, stk. 1, i SCE-loven, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af De
Europæiske Fællesskabers forordninger om SCE-selskaber.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelse og registrering af SCE-selskaber og
SCE-selskabers filialer, som er registreret her i landet, gebyr for sådan anmeldelse, offentliggørelse i forbindelse med
anmeldelsen, ændringer i anmeldte forhold, udskrifter m.v. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte undtagelser i henhold til
SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, for filialer af udenlandske SCE-selskaber, der er registreret her i landet.
Det foreslås i § 15, stk. 2,
at »offentliggørelse af registreringer« ændres til »tilgængelighed og offentliggørelse af registreringspligtige oplysninger«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om oplysninger, der ikke gøres
tilgængelige for den brede offentlighed, men som der kan gives adgang til for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og
fysiske og juridiske personer med legitim interesse.
Bestemmelsen vil sikre, at SCE-loven bringes i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i CVR-loven, jf. lovforslagets § 1,
hvorefter oplysninger om reelt ejerskab alene må gøres tilgængelige for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer
med legitim interesse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Ikrafttræden af de foreslåede bestemmelser forudsætter en tilpasning af Erhvervsstyrelsens it-systemer, hvorfor det foreslås, at
ændringerne vil blive sat i kraft ved bekendtgørelse, når tilpasningen af styrelsens it-systemer er klar.
Indtil it-tilpasningerne er klar, vil oplysninger om reelt ejerskab fortsat blive offentliggjort i CVR og kan tilgås via den
eksisterende API-løsning.
Den foreslåede § 8 angiver lovens territoriale gyldighedsområde.
Det foreslås i stk. 1,
at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2,
at §§ 2-4 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde ved kongelig
anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det
foreslås, at lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Lovforslagets § 1 om ændring af CVR skal ikke kunne sættes i kraft for Grønland, da hovedloven ikke indeholder en sådan
anordningshjemmel.
Lovforslagets §§ 1-4 skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da hovedlovene ikke indeholder sådanne anordningshjemler.
Lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister, s...
Gældende
LOV nr 710 af 20/06/2025
Erhvervsministeriet
Ændringer:
0
Lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister, selskabsloven og forskellige andre love (Begrænsning af adgangen til oplysninger om reelle ejere som følge af 6. hvidvaskdirektiv)
I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16. oktober 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 642 af 19. maj 2020, § 6 i lov nr. 569 af 10. maj 2022 og § 5 i lov nr. 639 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »side 80«: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849, EU-Tidende, L af 19. juni 2024«.
2. I § 11, stk. 9, ændres »og offentliggørelse af« til: »af og adgang til«.
3. I § 18, stk. 1, indsættes efter »stk. 2-8«: », jf. dog § 18 a«.
4. I § 18, stk. 9, indsættes efter »stk. 2 og i«: »§ 18 a og«.
5. Efter § 18 indsættes:
»§ 18 a. Der kan efter anmodning gives adgang til oplysninger om reelle ejere til følgende:
Kompetente myndigheder og Hvidvasksekretariatet.
Forpligtede enheder, når de gennemfører kundekendskabsprocedurer.
Fysiske eller juridiske personer, der kan godtgøre at have en legitim interesse i forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme.
Stk. 2. Adgang til oplysninger om reelle ejere må ikke finde sted, hvis betingelser fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven ikke er opfyldt. Den, der anmoder om adgang til oplysninger om reelle ejere, indestår for, at adgangen til oplysninger om reelle ejere er lovligt foretaget.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen må ikke give oplysninger om reelle ejere til andre end fysiske og juridiske personer efter stk. 1.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvem der er omfattet af de oplistede kategorier i stk. 1, betingelser for adgangen til og videregivelse af oplysninger om reelle ejere, undtagelse af oplysninger om reelle ejere og frister for behandling af en anmodning om adgang til oplysninger om reelle ejere.
§ 18 b. Reelle ejere kan ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen få udleveret en fortegnelse over personer med legitim interesse efter § 18 a, stk. 1, nr. 3, der har adgang til oplysninger om reelle ejere.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan indgå i fortegnelsen.
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849, EU-Tidende, L af 19. juni 2024«.
2. I § 12, stk. 2, ændres »offentliggørelse af registreringer« til: »tilgængelighed og offentliggørelse af registreringspligtige oplysninger«.
3. I § 16, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »i henhold til denne lov«: »bortset fra reelle ejere«.
I erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 20. marts 2025, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 196, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 46, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849, EU-Tidende, L af 19. juni 2024.«
2. I § 13, stk. 2, ændres »offentliggørelse af registreringer« til: »tilgængelighed og offentliggørelse af registreringspligtige oplysninger«.
3. I § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »i henhold til denne lov«: »bortset fra reelle ejere«.
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 20. marts 2025, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849, EU-Tidende, L af 19. juni 2024«.
2. I § 18, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »i henhold til denne lov«: »bortset fra reelle ejere«.
3. I § 19, stk. 3, ændres »offentliggørelse af registreringer« til: »tilgængelighed og offentliggørelse af registreringspligtige oplysninger«.
I SE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. juli 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849, EU-Tidende, L af 19. juni 2024«.
2. I § 17, stk. 2, ændres »offentliggørelse i forbindelse med anmeldelsen« til: »tilgængelighed og offentliggørelse af registreringspligtige oplysninger«.
3. I § 17, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »i henhold til denne lov«: »bortset fra reelle ejere«.
I SCE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 1. juli 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »side 73 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43« til: »side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849, EU-Tidende, L af 19. juni 2024«.
2. I § 14, stk. 2, indsættes efter »anmeldelse«: », tilgængelighed«.
3. I § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres »offentliggørelse i forbindelse med anmeldelsen« til: »tilgængelighed og offentliggørelse af registreringspligtige oplysninger«.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Givet på Christiansborg Slot, den 20. juni 2025
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
FREDERIK R.
/ Morten Bødskov
Officielle noter
EU Noter
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849, EU-Tidende, L af 19. juni 2024.
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 196, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 46, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849, EU-Tidende, L af 19. juni 2024.
Stk. 2.
§ 18 c. Erhvervsstyrelsen kan udføre registreringskontrol af anmodninger om adgang til oplysninger om reelle ejere i henhold til denne lov og regler fastsat i medfør heraf, der fører til digital straksafgørelse eller udtages til manuel sagsbehandling.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan udføre efterfølgende risikobaseret kontrol af, om betingelser for adgang til oplysninger om reelle ejere er opfyldt, dog tidligst 12 måneder efter at der er givet adgang, medmindre Erhvervsstyrelsen har rimelig grund til at antage, at den legitime interesse ikke længere består.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om betingelserne for adgang efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven er overholdt.
§ 18 d. En anmodning om adgang til oplysninger om reelle ejere kan afslås eller tilbagekaldes, hvis betingelser for adgangen fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf ikke er opfyldt.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forhold, der kan begrunde et afslag på eller en tilbagekaldelse af adgang til oplysninger om reelle ejere efter stk. 1 eller medføre lukning af adgangen til oplysninger om reelle ejere.«
6. I § 22 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed videregiver oplysninger om reelle ejere til andre end de adgangsberettigede aktører, jf. § 18 a, stk. 1, eller offentliggør oplysningerne, straffes med bøde.«