Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme) § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret kan momsregistrerede virksomheder få godtgjort afgiften af den af virksomheden forbrugte elektricitet, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, jf. § 11 c. Det følger dog af elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., at der alene ydes delvis godtgørelse for elektricitet, der forbruges i varmepumper, der anvendes til fremstilling af rumvarme. Varmepumper er typisk eldrevne maskiner, der udtager varme fra omgivelserne. Ved brug af en varmepumpe kan energien i omgivelserne udnyttes til at pumpe mere energi, end der tilføres, hvorved der spares energi. Varmepumper kan både anvendes til at varme og afkøle.

Elektricitet, der anvendes til afkøling, vil i visse tilfælde være omfattet af retten til tilbagebetaling efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, jf. § 11 c, mens elektricitet, der anvendes til fremstilling af varme, kun tilbagebetales delvist, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt.

Der er efter gældende ret ikke fastsat særlige regler for anlæg, der både varmer og køler som f.eks. varmepumper, kølediske m.v.

Der foreligger dog en vis praksis på området, idet Landsskatteretten i SKM2006·352·LSR har lagt til grund, at et køleanlæg og en varmepumpe grundlæggende er ens anlæg. Landsskatteretten har i SKM2006·352·LSR udtalt, at anlæggets primære funktion skal tillægges afgørende vægt. Efter gældende ret skal der således foretages en samlet vurdering af anlæggets primære funktion, hvorefter anlægget enten betragtes som et køleanlæg eller et varmeanlæg.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 3, 8. pkt. , at fastsætte særlige regler for anlæg, der både varmer og køler, og hvor både varmen og kølingen udnyttes, så der sker en fast fordeling af den forbrugte mængde elektricitet. Det foreslås, at der for anlæg, der både varmer og køler, fastsættes en fordelingsnøgle, hvorefter den elektricitet, der anvendes til opvarmning, udgør en tredjedel af den producerede mængde varme, dog højest det faktiske målte elforbrug, mens den resterende mængde forbrugte elektricitet betragtes som anvendt til køling. Reglen finder anvendelse for anlæg, hvor der sker en udnyttelse af både varmen og kølingen og vil således ikke finde anvendelse for eksempelvis kølemaskiner, der afgiver varme til omgivelserne, hvis der ikke er foretaget særlige installationer for at udnytte denne varme.

Der er tale om en skematisk fordeling af den mængde elektricitet, der går til henholdsvis varme og køling, hvor det antages, at den strøm, der skal anvendes til opvarmning, udgør en tredjedel af varmeleverancen, svarende til en varmepumpe med omgivelserne som varmekilde. Den resterende mængde elektricitet henregnes til køling.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring, der følger af, at der i lovforslagets § 1, nr. 1, indsættes et nyt 8. pkt., i elafgiftslovens § 11, stk. 3.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring, der følger af, at der i lovforslagets § 1, nr. 1, indsættes et nyt 8. pkt., i elafgiftslovens § 11, stk. 3.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring, der følger af, at der i lovforslagets § 1, nr. 1, indsættes et nyt 8. pkt., i elafgiftslovens § 11, stk. 3.

Til nr. 5

Efter gældende ret betales afgift af varmt vand eller varme, der er opstået som biprodukt ved en virksomheds forbrug af elektricitet til procesformål, jf. § 11, stk. 9, 1. pkt., i elafgiftsloven. Denne afgift kaldes overskudsvarmeafgiften. Der er ikke tale om en almindelig afgift, da afgiften betales som et fradrag i virksomhedens godtgørelsesberettigede energiafgifter. Afgiften angives og betales således ikke separat af den afgiftspligtige virksomhed til Skatteforvaltningen, som det ellers er tilfældet med almindelige energiafgifter. Overskudsvarmeafgiften har til formål at give virksomhederne incitament til at drive en energieffektiv produktion.

Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, jf. § 11 c, stk. 1, at virksomheder, der er momsregistrerede, som udgangspunkt kan få tilbagebetalt elafgift af den af virksomheden forbrugte elektricitet ned til 0,4 øre pr. kWh. Det er dette forbrug, der benævnes virksomhedens procesforbrug og omfatter eksempelvis forbrug af elektricitet til maskiner og produktion m.v.

Elektricitet til rumvarme m.v. pålægges en elafgift på ca. 20 øre pr. kWh i 2020, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt.

Der er således en stor forskel på afgiftsniveauet afhængig af, om elektriciteten bruges til procesformål eller til produktion af varme. Overskudsvarmeafgiften har til formål at udligne denne forskel, så der betales en afgift på overskudsvarme, der omtrent svarer til den afgift, der betales ved almindelig varmeproduktion.

Der betales som udgangspunkt en overskudsvarmeafgift på 50 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt. Satsen reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger i takt med øvrige prisstigninger som følge af inflation.

Der gælder en række undtagelser til dette udgangspunkt.

Der gælder særlige regler for varme, der afsættes. Det følger således af elafgiftslovens § 11, stk. 9, 2. pkt., at overskudsvarmeafgiften for varme, der afsættes, højst udgør 33 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Bestemmelsen har givet anledning til fortolkningstvivl i praksis, da det har været uklart, hvilke omkostninger der skal indregnes i vederlaget. Det har været gældende praksis, at afgiften skulle medregnes i vederlaget i den situation, hvor afgiften bliver overvæltet til varmekunderne. Denne praksis er dog ændret ved Skatterådets afgørelse i SKM2017·647·SR, hvorefter den overvæltede overskudsvarmeafgift ikke længere skal medregnes i vederlaget.

Der er endvidere opstået spørgsmål om, hvordan vederlagsreglen skal fortolkes i den situation, hvor varmekunden betaler faste bidrag til administration og vedligeholdelse af anlægget mod at modtage varmen til en lavere pris. Efter gældende praksis skal alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen af overskudsvarmen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmemodtageren afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeaftageren, medregnes i vederlaget. Det er dog gældende praksis, at dette ikke gælder i tilfælde, hvor en varmeaftager får leveret varme gratis og kun betaler eller kompenserer en virksomhed for etablering og styring af de anlæg, som gør det muligt for virksomheden at nyttiggøre sin overskudsvarme og herefter levere den til varmeaftageren.

Derudover gælder der en særlig afgiftsfritagelse for eget forbrug af overskudsvarme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling for efter elafgiftslovens § 11, stk. 13, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 3. pkt. Elafgiftslovens § 11, stk. 13, vedrører overskudsvarmeafgift for virksomheder, der inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994. Der er tale om en videreførelse af en tidligere gældende afgiftsfritagelse for afgift, som gælder for ældre anlæg. Med elafgiftslovens § 11, stk. 9, 3. pkt., slås det fast, at denne afgiftsfritagelse også gælder for eget forbrug af denne varme. Det er en betingelse for anvendelse af afgiftsfritagelsen, at der ikke foretages grundlæggende ændringer af anlægget. En ændret funktionsmåde vil f.eks. udgøre en grundlæggende ændring af anlægget.

Der gælder også særlige regler for beskatning af intern overskudsvarme. Beskatningen af virksomhedernes interne forbrug af overskudsvarme er omfattet af en afgiftsfritagelse i sommerhalvåret fra 1. april til 30. september, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 4. pkt., mens virksomhederne kan vælge at betale en afgift på 10 kr. pr. kvadratmeter i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 5. pkt.

Der gælder også særlige regler for den situation, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen sker ved eldrevne varmepumper, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 7. pkt. Der betales i sådanne situationer kun afgift for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Denne regel har til formål at tage højde for, at den el, der anvendes til varmepumpen, er afgiftsbelagt.

I tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der dog ikke tilbagebetaling, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 8. pkt.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt., at der indføres en fast overskudsvarmeafgift på 24,5 kr. pr. GJ (2015-niveau), i det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme. Afgiften betales i praksis som en nedsættelse af den samlede tilbagebetaling af energiafgifter, som momsregistrerede virksomheder har adgang til. Dette indebærer også, at den nugældende vederlagsregel, som er beskrevet ovenfor, og de særlige afgiftssatser for sommer- og vinterhalvåret, ophæves og erstattes af en ensartet overskudsvarmeafgift, som gælder både for intern og ekstern overskudsvarme.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 9, 2. pkt., at der indføres en nedsat afgiftssats for overskudsvarme, der leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen i relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning. Afgiftssatsen foreslås i sådanne situationer at udgøre 9,8 kr. pr. GJ (2015-niveau). Kravet om indgåelse af aftale med Energistyrelsen i relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning indebærer, at virksomheden forpligter sig til at leve op til en række krav om energieffektivisering, som administreres af Energistyrelsen. Det vil således være Energistyrelsen, der indgår aftaler med de pågældende virksomheder og udsteder beviser for deltagelse. Der er endnu ikke fastsat administrative regler for administration af ordningen i lov om varmeforsyning. Det foreslås, at retten til at anvende afgiftslempelsen indtræder fra det tidspunkt, der er indgået aftale, betinget tilsagn eller lignende med Energistyrelsen i relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning og indtil virksomheden udtræder af aftaleordningen. Der skal først ske regulering af nedsættelsen fra ophørstidspunktet i aftalen eller fra det tidspunkt, Energistyrelsen træffer afgørelse om, at virksomheden ikke længere er omfattet af aftaleordningen.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 9, 3. pkt., at virksomheden på forlangende skal kunne fremvise dokumentation for deltagelse i aftaleordningen om indgåelse af aftale med Energistyrelsen i relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning over for Skatteforvaltningen. Det vil således være et krav, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for, at virksomheden indgår i aftaleordningen om certificering af virksomhedens energiledelsessystem.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 9, 4. pkt., at tilbagebetalingen ikke skal nedsættes, hvis varmt vand eller varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., eller stk. 13, foræres bort til forsyningsselskaber, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme fra afgiftspligtig elektricitet eller afgiftspligtige brændsler, at varmen leveres vederlagsfrit, og at forsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger af 1. eller 2. pkt., eller stk. 13. Begrebet vederlagsfrit skal forstås i overensstemmelse med gældende praksis, som også er beskrevet ovenfor. Det har været gældende praksis, at afgiften skulle medregnes i vederlaget i den situation, hvor afgiften bliver overvæltet til varmekunderne. Denne praksis er dog ændret ved Skatterådets afgørelse i SKM2017·647·SR, hvorefter den overvæltede overskudsvarmeafgift ikke længere skal medregnes i vederlaget. Efter gældende praksis skal alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen af overskudsvarmen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmemodtageren afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeaftageren, medregnes i vederlaget. Det er dog gældende praksis, at dette ikke gælder i tilfælde, hvor en varmeaftager får leveret varme gratis og kun betaler eller kompenserer en virksomhed for etablering og styring af de anlæg, som gør det muligt for virksomheden at nyttiggøre sin overskudsvarme og herefter levere den til varmeaftageren. Der er alene tale om en overflytning af pligten til indbetaling af overskudsvarmeafgift fra producenten af overskudsvarme til varmeforsyningsselskabet. Det er således leverandøren af overskudsvarmen, der ved en eventuel kontrol skal kunne dokumentere, at mængden af leveret overskudsvarme stemmer overens med den overskudsvarmeafgift, som varmeforsyningsselskabet har indbetalt. Hvis alle betingelser i aftalen for overflytning af betalingspligten ikke opfyldes, falder betalingspligten tilbage på producenten af overskudsvarme.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 9, 5. pkt., at varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale afgift efter § 11, stk. 9, 4. pkt., skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabet kan benyttes af told- og skatteforvaltningen til at kontrollere, om den modtagne mængde overskudsvarme svarer til den mængde, leverandøren af overskudsvarme har målt. Det er kun registrerede virksomheder, der skal indbetale afgift til Skatteforvaltningen. Registreringspligtige virksomheder er underlagt en række krav, som ikke-registreringspligtige virksomheder ikke er underlagt. Skatteforvaltningen har bl.a. hjemmel til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelsen med driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., jf. elafgiftslovens § 12.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 9, 6. pkt., at varmeforsyningsselskabernes regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb. Det svarer til den periode, øvrige registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, jf. elafgiftslovens § 7, stk. 5.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 9, 7. pkt., at varme omfattet af henholdsvis 1., 2. og 4. pkt., samt eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig for at give et grundlag for at opgøre afgiften. Det er leverandøren af overskudsvarme, der har ansvaret for at foretage målingen.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 9, 8. pkt., at det er leverandøren af overskudsvarme, der har ansvaret for at foretage måling, som modtageren af overskudsvarme kan benytte til afregning af afgiften.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 9, 9. pkt., at der alene ydes tilbagebetaling efter § 11, stk. 3, 7. pkt., hvis der ikke foretages måling, eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres. Det er således en betingelse for at anvende de lempelige regler for beskatning af overskudsvarme, at der foretages måling. Måling er udtryk for en præcis opgørelse og en forudsætning for, at afgiften kan opgøres korrekt. Hvis nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet, vil der således ikke være tale om udnyttelse af overskudsvarme, men almindelig varmeproduktion, hvorfor reglerne om beskatning af overskudsvarme ikke finder anvendelse. Dette indebærer også, at egentlig varmeproduktion som eksempelvis kraft-varme-produktion ikke kan benytte overskudsvarmereglerne.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 9, 10. pkt., at de hidtil gældende regler om afgiftsbetaling i de tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen sker ved varmepumper, videreføres. Dette indebærer, at der i sådanne situationer kun betales afgift for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Reglerne har til formål at tage højde for, at den el, der anvendes til varmepumpen, er afgiftsbelagt.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 9, 11. pkt., at satserne for overskudsvarmeafgiften vil skulle reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Dette vil indebære, at satserne vil skulle reguleres efter prisudviklingen, som følger af nettoprisindekset.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 9, 12. pkt., at tilbagebetalingen ikke skal nedsættes for eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter elafgiftslovens § 11, stk. 14. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, hvorefter der ikke skal betales overskudsvarmeafgift at overskudsvarme, der anvendes internt i virksomheden til formål, som er godtgørelsesberettiget.

Til nr. 6

Efter gældende ret gælder der en særlig afgiftsfritagelse for overskudsvarmeafgift for virksomheder, der inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 15. Det er en betingelse for anvendelse af afgiftsfritagelsen, at der ikke foretages grundlæggende ændringer af anlægget. En ændret funktionsmåde vil f.eks. udgøre en grundlæggende ændring af anlægget.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 13, 2. pkt., at virksomheder, der afsætter varme fra overskudsvarmeanlæg, der ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen for overskudsvarmeafgift efter § 11, stk. 13, 1. pkt., skal kunne beregne nedsættelsen af tilbagebetalingen efter elafgiftslovens § 11, stk. 9, som en nedsættelse af tilbagebetalingen svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennemsnitligt fandt anvendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 13, 3. pkt., at der i tilfælde, hvor der ikke er foretaget leverancer af overskudsvarme i denne periode, kan anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ varme for et andet tidsrum i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020. Hvis virksomheden kun har leveret overskudsvarme i en kortere periode, vil det være den gennemsnitlige nedsættelse for denne periode, der finder anvendelse. Det er således ikke et krav, at der er leveret overskudsvarme i hele perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 eller fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 13, 4. pkt., at beregningen af afgift efter § 11, stk. 13, 2. pkt., skal foretages på baggrund af de først anvendte varmepriser. Det er således ikke muligt at udregne afgiften på baggrund af en ændret aftale med tilbagevirkende kraft for de pågældende afgiftsperioder.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 13, 5. pkt., at det er en forudsætning for beregning af nedsættelse af tilbagebetalingen efter § 11, stk. 13, 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere, at den har indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme inden den 31. december 2019, og kan dokumentere, at levering af overskudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den 31. december 2020. Hvis der foretages væsentlige ændringer i den indgåede aftale om levering af overskudsvarme, bortfalder muligheden for at anvende den særlige beregningsmetode i elafgiftslovens § 11, stk. 13, 2. pkt. Det foreslås endvidere som elafgiftslovens § 11, stk. 13, 6. pkt., at det er en forudsætning for anvendelse af muligheden, at virksomheden kan dokumentere, hvilken afgift der er betalt pr. GJ afsat varme, samt at virksomheden anmelder dette til Skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 13, 7. pkt., at virksomheden skal foretage anmeldelsen til told- og skatteforvaltningen senest et år efterdenne bestemmelses ikrafttræden for at muligheden kan benyttes. Anmeldelsen skal være told- og skatteforvaltningen i hænde på denne dato. Dette indebærer også, at en virksomhed, der på et senere tidspunkt vælger at udtræde af ordningen, ikke kan indtræde igen på et senere tidspunkt.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 13, 8. pkt., at leverandører af overskudsvarme, der vælger at benytte den alternative metode til opgørelse af overskudsvarmeafgiften, skal benytte opgørelsesmetoden for hele afgiftsperioden. Dette indebærer, at virksomheden ikke kan veksle mellem forskellige opgørelsesmetoder inden for en afgiftsperiode.

Det foreslås som elafgiftslovens § 11, stk. 13, 9. pkt., at afgiftsfritagelsen og overgangsordningen i § 11, stk. 13, vil skulle finde anvendelse til og med den 31. december 2034.

Til nr. 7

I forslagets § 1, nr. 5, foreslås, at der i det tilfælde, hvor overskudsvarme foræres bort til forsyningsselskaber, ikke skal ske en nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarmen, at varmen leveres vederlagsfri, og at forsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, som skulle være foretaget af leverandøren af overskudsvarme.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for dokumentation mellem virksomhederne og for administrationen af ordningen, hvis der opstår et behov for en nærmere præcisering af de administrative regler for ordningen, f.eks. dokumentationskrav, særlige registreringsforhold og kontrol.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der i forslagets § 1, nr. 2, foreslås indsat et nyt 8. pkt. i elafgiftslovens § 11, stk. 3.