Ligestillingsloven § 8

Bestemmelsen er en videreførsel og delvis udvidelse af reglerne i udvalgsloven. Med forslaget er der er sket en skærpelse af kravet til kønssammensætningen af udvalg mv., idet kravet efter udvalgsloven § 1 er, at udvalg så vidt muligt bør have en afbalanceret kønssammensætning, mens der efter lovforslaget bør være en ligelig kønssammensætning. Skærpelsen skal ses som en opfølgning på V87, hvor regeringen blev opfordret til at arbejde for en lige kønsmæssig deltagelse i beslutningsprocesser i samfundet, jf. pkt. 7 i de almindelige bemærkninger vedrørende baggrunden for skærpelsen.

Udtrykket afbalanceret kønssammensætning er i praksis blevet fortolket således, at det underrepræsenterede køn skulle være repræsenteret med mindst 1/3. Udtrykket ligelig skal derimod fortolkes således, at der bør arbejdes for reelt lige kønssammensætning i det omfang, det er muligt. Der er dog ikke tale om et absolut krav, da udtrykket "bør" overlader et vist rum for fortolkning og konkret skøn. Det er nødvendigt at kunne foretage et sådant konkret skøn, da det ikke altid vil være muligt at sammensætte et udvalg med lige mange kvinder og mænd, der alle har de rette kvalifikationer og sagkundskab.

Det vil naturligvis som hidtil være en forudsætning for at kunne blive beskikket som medlem af udvalg mv., at den pågældende, der indstilles eller udpeges, er i besiddelse af de for udvalgsarbejdet nødvendige og relevante kvalifikationer.

Bestemmelsen omhandler statslige udvalg mv. med væsentlige samfundsrelevante opgaver, også udvalg mv. nedsat i henhold til lov. Derimod falder udvalg med arbejdsopgaver af udelukkende administrativ og/eller teknisk karakter uden for loven. Udvalg, der efter lovgivningen har både administrative og regelforberedende opgaver, vil være omfattet af lovforslaget, medmindre arbejdet med regelforberedelsen er af underordnet eller begrænset betydning i forhold til de administrative opgaver. Selve betegnelsen udvalg og kommission er ikke afgørende for, om lovens bestemmelser skal anvendes ved medlemsbeskikkelser. Også når andre betegnelser som f.eks. råd, nævn, mv. skal anvendes, er loven gældende, hvis arbejdsopgaverne er af den i lovforslaget beskrevne art. Interne arbejdsgrupper indenfor ministerier og styrelser, hvor der typisk ikke foreligger en egentlig beskikkelse fra en minister, falder uden for loven.

Endvidere undtages tværministerielle arbejdsgrupper, hvor medlemmer udpeges på grundlag af deres særlige funktion i ministeriet eller styrelsen. Uden for lovens område falder også alle kommunale og amtskommunale udvalg. Derimod vil formelt nedsatte udvalg, der har til opgave at forberede lovgivning eller anden generel regelfastsættelse, eller som har til opgave at forberede planlægning af samfundsudviklingen, som hovedregel være omfattet af bestemmelsen.

Til § 9

Det foreslås, at proceduren ved indstilling af medlemmer til ministernedsatte udvalg videreføres som i den gældende udvalgslov § 2. Bestemmelsen omfatter alene udvalg mv., der helt eller delvist udpeges af en minister. Bestemmelsen omfatter nye udvalg, periodevise gen- og nybeskikkelser samt beskikkelser i tilfælde af enkeltudskiftning af medlemmer.

Det vil naturligvis være en forudsætning for at blive medlem, at den pågældende er i besiddelse af de for arbejdet nødvendige kvalifikationer.

Efter stk. 1 skal der stilles forslag om både en kvinde og en mand, når myndigheden eller organisationen skal foreslå eller udpege et medlem af udvalg. Efter stk. 1, 4. punktum gælder kravet om at indstille lige mange kvinder og mænd tilsvarende hvor myndigheden eller organisationen efter lovgivningen skal udpege medlemmer. Den kompetence, der er tillagt myndigheden eller organisationen til selv at bestemme, hvem der skal repræsentere myndigheden eller organisationen vil således blive overført til ministeren, for så vidt angår afgørelsen af, hvem af de indstillede, der skal beskikkes som medlem.

Stk. 2 indeholder en adgang for myndigheden eller organisationen til at fravige kravet om at indstille både kvinder og mænd, hvor der foreligger særlige grunde. Undtagelsesbestemmelsen kan tænkes anvendt i tilfælde, hvor krav om en særlig fagkundskab efter en konkret vurdering udelukker en ligelig kønssammensætning. Der kan endvidere være myndigheder eller organisationer, som ikke har mulighed for at lade sig repræsentere med både kvinder og mænd, for eksempel fordi det ene køn kun i ringe omfang er repræsenteret eller valgt ind i kompetente organer. Særlige grunde kan tillige foreligge, hvis organisationen ikke har mulighed for at foreslå eller udpege både kvinder og mænd med de for udvalgsarbejdets fornødne kvalifikationer og/eller sagkundskaber.

Stk. 3 indebærer, at hvis der ikke foreligger særlige grunde for at fravige indstillingsreglerne, og de indstillende organisationer mv. ikke indstiller både kvinder og mænd, kan ressortministeren, der har ansvaret for nedsættelse eller udpegning af det pågældende udvalg, bestemme, at udvalget kan fungere uden de pågældende medlemmer. Bestemmelsen er indføjet af hensyn til gennemførelsen af intentionerne i § 8, hvorefter udvalg mv. bør have en ligelig sammensætning.. Ressortministeren kan således lade poster være ubesatte, hvis der ikke indstilles begge køn, og begrundelsen for fravigelse af indstillingsreglerne ikke kan accepteres. Bestemmelsen indebærer, at bestemmelser i andre love mv. om sammensætningen af og antallet af medlemmer i udvalg, kommissioner mv. kan fraviges. Der opstår således ikke regelkonflikter mellem på den ene side ligestillingsloven og på den anden side lovgivningen om de pågældende udvalg og bestyrelser.

Til § 10

Efter stk. 1 skal ressortministeren indberette den påtænkte sammensætning af udvalg og kommissioner mv. til ministeren for ligestilling inden beskikkelse af medlemmerne finder sted. Indberetningen vedrører alene de udvalg mv., som er omfattet af § 8, stk. 1. Ændringer i udvalgssammensætningen efter beskikkelsen skal ligeledes indberettes til ministeren for ligestilling. Stk. 1 er en videreførsel af de gældende regler.

Efter stk. 2 foreslås det derfor, at hvis den påtænkte kønssammensætning ikke er ligelig, kan ministeren for ligestilling rette henvendelse til ressortministeren og anmode om en begrundelse for, hvorfor kønssammensætningen ikke er ligelig. Endvidere kan ministeren for ligestilling anmode om en fornyet sammensætning af udvalget mv., hvis der ikke kan gives en saglig begrundelse. Det er ikke hensigten, at ministeren for ligestilling skal gå ind i vurderinger af de enkelte medlemmers faglige kvalifikationer, men derimod alene se på, om den ansvarlige ressortminister sagligt kan begrunde udvalgets ulige kønssammensætning. Den særlige procedure skal ses i sammenhæng med, at der her er tale om udvalg mv., der forbereder og fastsætter regler eller planlægning af samfundsmæssig betydning, herunder f.eks. lovforberedende udvalg. Det er her særligt vigtigt, at begge køn har lige mulighed for indflydelse og for at gøre deres synspunkter gældende.

Det bemærkes, at Folketingets politisk-økonomiske udvalg til den gældende udvalgslov i betænkning afgivet den 28. marts 1985 over forslag til lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.lign. har understreget vigtigheden af, at der ikke kun skal ske underretning om kønssammensætning i udvalg, men sikres tid og mulighed for at reagere, jf. Folketingstidende B (1984-85) spalte 991.

Ligelig kønssammensætning i visse bestyrelser i den statslige forvaltning mv.