Lejeloven § 62

Efter den gældende lejelovs § 34, stk. 6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den udlejer, som i ejendomme med lejefastsættelse efter kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene forlanger forudbetalt leje og depositum i strid med stk. 1, 1. og 4. pkt.

I § 62, stk. 1, foreslås, at med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den udlejer, som i ejendomme med lejefastsættelse efter §§ 19-31 forlanger depositum og forudbetalt leje i strid med § 59, stk. 1 og 3.

Bestemmelsen indebærer, at udlejere af regulerede lejemål kan straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder, hvis udlejeren forlanger leje eller lejevilkår, der er mere byrdefulde for lejeren end fastsat i § 59, stk. 1, om opkrævning af depositum og § 59, stk. 3, om forudbetalt leje.

I stk. 2 foreslås, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den lejer, der har foretaget fremleje, og som ikke inden 6 uger fra fremlejeforholdets ophør eller endelig huslejenævnsafgørelse, hvis sag herom er indbragt for huslejenævnet, har foretaget endelig afregning og tilbagebetaling af overskydende depositum og forudbetalt leje.

I henhold til bestemmelsen er det strafbelagt, såfremt fremlejegiver ikke inden 6 uger fra fremlejeforholdets ophør har foretaget endelig afregning og tilbagebetaling af overskydende depositum og forudbetalt leje.

Det er muligt at ifalde straf efter den foreslåede bestemmelse alene ved uagtsomhed, og der kræves således ikke forsæt.

Det bemærkes, at indbringes sag om tilbagebetaling af indskud ved fraflytning for huslejenævnet, løber fristen i stedet fra den endelige huslejenævnsafgørelse, da det ikke findes hensigtsmæssigt i en strafbestemmelse at forpligte fremlejegiver til at tilbagebetale mere, end denne retmæssigt mener at være forpligtet til at tilbagebetale alene for at undgå at ifalde strafansvar.

Indbringes en huslejenævnsafgørelse for domstolene, anses den først for endelig, når der foreligger en endelig dom.

Det bemærkes, at en fremlejegiver ikke kan straffes efter denne bestemmelse, hvis forholdet er omfattet af strafbestemmelser i straffeloven, og fremlejegiveren bør i det tilfælde søges straffet efter disse bestemmelser.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at fremlejegiver under og efter fremlejeforholdet disponerer over depositum, når dette blot ikke medfører, at denne ikke kan indfri sine forpligtelser over for fremlejetageren ved fremlejeforholdets ophør.

Bestemmelsen pålægger således ikke fremlejegiver at isolere eller på anden måde holde det modtagne depositum adskilt fra dennes øvrige formue, når blot fremlejegiver sikrer, at fremlejetager ikke lider tab som følge af fremlejegivers disponering.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at eventuelle likviditetsmangler for udlejeren i fremlejeforhold ikke kommer lejeren til skade.

Det er hensigten, at bødens størrelse almindeligvis udgør kr. 10.000, men fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Bestemmelsen kan ikke fraviges til skade for lejeren, men en efter lejeforholdets ophør aftalt forlængelse af fristen for afregning af depositum vil efter omstændighederne ikke være til skade for lejeren.

I stk. 3 foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bestemmelsen er ny og gør det muligt, at juridiske personer kan ifalde strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs § 34, stk. 6 med den indholdsmæssige ændring, at der foreslås tilføjet en bestemmelse om strafansvar for juridiske personer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.1.4. og 2.6.2.4.