Lejeloven § 57

Efter den gældende lejelovs § 32 skal udlejeren anvise et betalingssted her i landet i form af en konto i et pengeinstitut. Er der ikke anvist et betalingssted, skal lejen betales på udlejerens bopæl her i landet. Indbetaling til et pengeinstitut anses for betaling på det anviste betalingssted.

I § 57 foreslås, at udlejeren skal anvise et betalingssted her i landet i form af en konto i et pengeinstitut. Er der ikke anvist et betalingssted, skal lejen betales på udlejerens bopæl her i landet. Indbetaling til et pengeinstitut anses for betaling på det anviste betalingssted.

Reglen fastlægger, hvordan lejeren skal foretage indbetalinger, som udspringer af lejeforholdet, til udlejeren. Som udgangspunkt er en konto i et pengeinstitut den rette indbetalingsform. Er der ikke anvist et betalingssted, og kan lejeren ikke få oplyst en bankkonto, der tilhører udlejeren, skal lejen betales på udlejerens bopæl her i landet.

Det fremgår af bestemmelsen, at indbetaling til et pengeinstitut under alle omstændigheder anses for betaling på det anviste betalingssted, også i de tilfælde hvor udlejeren har oplyst eksempelvis sin bopæl som betalingssted.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at forlanger udlejeren eksempelvis kontant betaling på bopælen, så vil lejeren som følge af 3. pkt. i bestemmelsen altid kunne betale med frigørende virkning til et pengeinstitut. Lejeren vil således altid kunne opfylde sin betalingsforpligtelse ved blot at indbetale til et pengeinstitut.

Det følger herudover af bestemmelsen, at udlejeren er berettiget til at afvise enhver anden betalingsform end den anviste, bortset fra indbetalinger i et pengeinstitut. Udlejeren vil eksempelvis kunne afvise at modtage kontant betaling fra lejeren, når et andet betalingssted er anvist. Udlejeren kan ensidigt ændre det anviste betalingssted, således at lejeren fremover skal betale på anden måde, når blot det kan ske uden væsentlig ulempe eller udgift for lejeren.

Betalingen skal ske på et anvist sted her i landet. Hvis betalingen kunne ske i udlandet, ville dette kunne indebære en ulempe for lejeren, fx i form af gebyr forbundet med overførsler til udlandet.

Betaling af husleje anses for sket, når beløbet er kommet frem til udlejeren. Har lejeren foretaget indbetaling af husleje til et dansk pengeinstitut, påhviler forsendelsesrisikoen udlejeren. Efter indbetaling til et pengeinstitut er det således udlejeren, som bærer risikoen for forsinkelse med betalingen eller beløbets bortkomst. Der henvises herved til § 107, 2. pkt., i lov om betalinger, jf. lov nr. 652 af 8. juni 2017, hvorefter betaling er sket med frigørende virkning for betaleren, når beløbet er debiteret betalerens konto.

Manglende betaling af husleje vil kunne føre til, at udlejeren kan hæve lejeaftalen. Har udlejeren ikke oplyst en adresse, hvor indbetaling af husleje kan ske, eller har udlejeren opgivet et forkert kontonummer, vil udlejeren ikke kunne hæve lejeaftalen. I den situation vil bestemmelsen i 3. pkt. kunne sikre, at lejeren beviseligt har bestræbt sig på at opfylde sin pligt til at betale husleje rettidigt, idet lejeren efter bestemmelsen vil kunne gøre dette ved at deponere lejen i et pengeinstitut.

Lejeren bør altid sikre sig bevis for, at leje er betalt, hvis udlejeren skulle gøre gældende, at leje ikke er betalt.

Langt de fleste lejere indbetaler i dag deres husleje til udlejerens konto i et pengeinstitut. I mange tilfælde sker indbetalingen via Nets (Betalingsservice). Lejeren kan dog ikke forpligtes til at indbetale husleje via Nets (Betalingsservice). Er det aftalt, at huslejen skal indbetales via Nets, er udlejeren ikke berettiget til at opkræve de udgifter, der er forbundet med brugen af Nets, hos lejeren. Loven åbner således ikke adgang til, som tillæg til lejebetalingen, at lade lejeren dække udlejerens udgifter hertil.

Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en videreførelse af den gældende lejelovs § 32.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.1.1.og 2.6.2.1.