LOV nr 341 af 22/03/2022
Social- og Boligministeriet
Lejeloven § 201
§§ 196-200 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Forarbejder til Lejeloven § 201
RetsinformationEfter den gældende lejelovs § 105 kan reglerne i §§ 100-104 ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
I § 201 foreslås, at §§ 196-200 ikke ved aftale kan fraviges til skade for lejeren.
Bestemmelsen fastslår, at reglerne i kapitlet om tilbudspligt ikke kan fraviges til skade for lejeren. Som følge af bestemmelsen er der fx intet til hinder for, at lejerne får tilbud om at overtage ejendommen i tilfælde, hvor der ikke er tilbudspligt efter loven. Omvendt vil bestemmelsen skulle forstås således, at bestemmelsen om en acceptfrist på 10 uger ikke ved aftale kan fraviges til skade for lejerne. Det vil sige, at lejerne ikke med bindende virkning kan afslå at ville overtage ejendommen på andelsbasis, før 10 ugers-fristen er udløbet.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 105 i den gældende lejelov om muligheden for at fravige bestemmelserne i kapitlet om tilbudspligt. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.24.1.6. og 2.24.2.6.