Gældende
Seneste:
LBK nr 224 af 06/03/2024
Ministerium:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeVoksenansvarsloven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Lovens formål,
anvendelsesområde og
voksenansvar
Kapitel 2 Rammer for ophold på
anbringelsessteder
Kapitel 3 Magtanvendelse og andre
indgreb i
selvbestemmelsesretten
Kapitel 4 Særlige bestemmelser for
unge anbragt i
varetægtssurrogat som led
i afsoning eller
ungdomssanktion
Kapitel 5 Registrering og
indberetning, pligt til
anmeldelse af
personfarlig
kriminalitet, tilsyn og
klageadgang samt særlig
adgang til
domstolsprøvelse
Kapitel 6 Ikrafttræden og
territorial gyldighed
Bekendtgørelse af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
Herved bekendtgøres lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019, med de
ændringer, der følger af § 10 i lov nr. 821 af 9. juni 2020, § 5 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 7 i lov nr. 754 af 13. juni
2023.
Kapitel 1
Lovens formål, anvendelsesområde og voksenansvar
Formål
Formålet med loven er at fastsætte rammer for plejefamilier og personales adgang til som led i varetagelsen af den daglige
omsorg at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret og at sikre de anbragte børn og
unges retssikkerhed i forbindelse hermed.
Anvendelsesområde
Loven finder med de begrænsninger, der følger af de enkelte bestemmelser, anvendelse over for børn og unge, der er anbragt
på et anbringelsessted, der drives af en kommune, en region eller en privat leverandør, jf. § 43, stk. 1, i barnets lov.
Stk. 2.
Loven finder dog ikke anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med en
kostafdeling, jf. § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Stk. 3.
§§ 4-5, 7-9, 12-14, 15 a, 16-16 b og 19-24 finder endvidere anvendelse over for unge over 18 år, hvis den pågældende er anbragt i
henhold til en strafferetlig dom eller kendelse.
Stk. 4.
§§ 6, 8 og 9 finder anvendelse på interne skoler tilknyttet anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.
Stk. 5.
§§ 3-16 b og 21-24 finder anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted efter § 14, jf. §§ 15-17, i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Voksenansvar
Ansvaret for at varetage den daglige omsorg overgår fra forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelsessteder
efter § 43, stk. 1, i barnets lov, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. Dette ansvar indebærer bl.a., at
plejefamilierne og personalet som led i varetagelsen af denne omsorg kan foretage nødvendige indgreb i barnets eller den unges
selvbestemmelsesret for at sikre barnets eller den unges interesser, herunder sikre, at barnets eller den unges fysiske og
psykiske behov opfyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager
læring.
Stk. 2.
Omsorgen for et barn eller en ung skal varetages ud fra en konkret afvejning af barnets eller den unges grundlæggende rettigheder
og under hensyntagen til barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagelse af
proportionalitetsprincippet, jf. § 7.
Kapitel 2
Rammer for ophold på anbringelsessteder
Husorden
Lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan fastsætte en husorden, der angiver de nærmere
regler og retningslinjer for ophold på institutionen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lederen af en delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret døgninstitution og en
særligt sikret afdeling efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov skal fastsætte en skriftlig husorden, der angiver de nærmere
regler og retningslinjer for ophold på institutionen.
Stk. 3.
Børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted, som har fastsat en husorden, jf. stk. 1 eller 2, skal gøres bekendt med
denne.
Stk. 4.
På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan personalet ved et anbragt barns eller en anbragt ungs overtrædelse af
reglerne i en husorden, som er fastsat efter stk. 2, fastsætte passende reaktioner over for barnet eller den unge.
Stk. 5.
Social- og boligministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om indholdet af husordener efter
stk. 2.
Nedsættelse eller fratagelse af lommepenge på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger
Kommunalbestyrelsen kan, medmindre særlige forhold taler imod det, træffe afgørelse om nedsættelse eller fratagelse af
lommepenge i en nærmere afgrænset periode, når et barn eller en ung, der er anbragt på en delvis lukket døgninstitution, en delvis
lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter § 43, stk. 1, nr. 6, i
barnets lov, har begået grovere eller gentagne overtrædelser af reglerne i en husorden fastsat efter § 4, stk. 2.
Anvendelse af rusmiddeltest med samtykke
Personalet på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan anvende en rusmiddeltest, når et barn eller
en ung har et misbrug eller der er konkrete grunde til at antage, at barnet eller den unge har indtaget rusmidler. Barnet eller
den unge skal forinden have afgivet et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest. For børn under 12 år skal
forældremyndighedsindehaveren have afgivet et generelt samtykke til, at barnet i konkrete situationer kan samtykke til at aflægge
en rusmiddeltest.
Stk. 2.
Barnet, den unge og forældremyndighedsindehaveren skal informeres om reglerne for aflæggelse af rusmiddeltest forud for afgivelse
af generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest.
Stk. 3.
Anvendelse af rusmiddeltest kan kun ske, når barnet eller den unge medvirker frivilligt til aflæggelsen heraf.
Stk. 4.
Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af rusmiddeltest efter stk. 1-3, herunder om fremgangsmåden
og om krav til indholdet af samtykket.
Fysisk guidning
Personalet på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov og specialiserede plejefamilier, der er godkendt
efter § 43, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, kan fysisk guide et barn eller en ung.
Stk. 2.
Det er en betingelse for fysisk guidning efter stk. 1, at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til anbringelsesstedets ansvar
for at varetage den daglige omsorg efter § 3 eller af hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet i tilfælde, hvor barnet
eller den unge generer eller udøver chikane over for de øvrige anbragte børn og unge, personalet, den specialiserede plejefamilie
eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.
Kapitel 3
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, i barnets lov må kun
ske undtagelsesvis og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats.
Stk. 2.
Forud for enhver form for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal plejefamilien eller personalet afsøge
alle muligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Stk. 3.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre
indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 4.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og
med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges personlige integritet. Der skal endvidere i magtanvendelsen eller
indgrebet tages hensyn til andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Fiksering og
ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.
Afværgehjælp
Personalet på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov og specialiserede plejefamilier, der er godkendt
efter § 43, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, kan kortvarigt fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation, når det
er nødvendigt for at afværge, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang.
Fysisk magtanvendelse
Personalet på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan fastholde eller føre et barn eller en ung
til et andet opholdsrum.
Stk. 2.
Det er en betingelse for fysisk magtanvendelse efter stk. 1, at barnet eller den unge udviser en adfærd, herunder vedvarende
chikane, der er til fare for barnet eller den unge selv, de øvrige anbragte børn og unge, personalet eller andre, der opholder sig
på anbringelsesstedet.
Stk. 3.
Personalet på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde anvende fysisk magt
efter stk. 1, når barnet eller den unge overtræder regler i en husorden fastsat efter § 4, stk. 2, og magtanvendelsen er nødvendig
for at bringe overtrædelsen til ophør.
Indgreb i bevægelsesfriheden m.v.
Tilbageførelse ved rømning
Personalet på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan som led i omsorgspligten tilbageføre et
anbragt barn eller en anbragt ung, der rømmer, når barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på
barnet eller den unge selv eller på andre.
Tilbageholdelse i forbindelse med eller under en anbringelse
Børne- og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der er anbragt
på et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, kan tilbageholdes i op til 14 dage i forbindelse med anbringelsen
på det pågældende opholdssted eller den pågældende døgninstitution.
Stk. 2.
Børne- og ungeudvalget kan endvidere træffe afgørelse om, at et barn eller en ung kan tilbageholdes i op til 14 dage under
anbringelsen.
Stk. 3.
Tilbageholdelse efter stk. 1 og 2 kan ske, når det må anses for at have afgørende betydning for at imødekomme et barns eller en
ungs særlige behov for støtte og det vurderes at have afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling.
Stk. 4.
Afgørelse efter stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 143, stk. 1 og 2, i barnets lov, når betingelserne heri er
opfyldt.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om opretholdelse af tilbageholdelse efter stk. 2 i op til 14 dage yderligere, når særlige
forhold gør sig gældende.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med en afgørelse efter stk. 1, 2 og 5 de nærmere rammer for tilbageholdelse.
Stk. 7.
Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om procedurer og vilkår for tilbageholdelsen og om kommunalbestyrelsens
adgang til at fastsætte nærmere rammer herfor.
Tilbageholdelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner
På delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner kan anbragte børn og unge
tilbageholdes, ved at yderdøre og vinduer aflåses i perioder.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at barnet eller den unge kan tilbageholdes efter stk. 1, når det har afgørende
betydning for den socialpædagogiske behandling, at barnet eller den unge ikke rømmer fra institutionen, og der er risiko for, at
barnets eller den unges sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med en rømning.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med en afgørelse efter stk. 2 de nærmere rammer for tilbageholdelse. Tilbageholdelse
kan højst udgøre 5 sammenhængendende dage og maksimum 30 dage i alt på 1 år.
Stk. 4.
Lederen eller dennes stedfortræder kan inden for de rammer om tilbageholdelse, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om,
jf. stk. 3, tilbageholde barnet eller den unge, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Lederen eller dennes stedfortræder kan
beslutte, at tilbageholdelsen skal begrænses til bestemte tidspunkter i døgnet.
Stk. 5.
Afgørelse om tilbageholdelse efter stk. 2 og fastholdelse efter § 13, stk. 2, er en samlet afgørelse og træffes for 1 år ad
gangen.
Fastholdelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner
På delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner kan anbragte børn og unge
fastholdes fysisk, uanset om betingelserne for at anvende fysisk magt efter § 9 er opfyldt.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung kan fastholdes efter stk. 1, når det har afgørende betydning
for den socialpædagogiske behandling, at barnets eller den unge fastholdes, og der er risiko for, at barnet eller den unges
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, og hvis
-
barnet eller den unge tidligere har rømmet fra åbne anbringelsessteder og det må formodes, at den pågældende igen vil rømme fra
anbringelsesstedet,
-
barnet eller den unge tidligere har begået kriminalitet og det må formodes, at den pågældende vil begå ny kriminalitet,
-
barnet eller den unge tidligere har indtaget euforiserende stoffer og det må formodes, at den pågældende vil indtage
euforiserende stoffer, eller
-
barnet eller den unge tidligere har skadet sig selv og det må formodes, at den pågældende vil skade sig selv alvorligt.
Stk. 3.
Lederen eller dennes stedfortræder kan inden for de rammer om fastholdelse, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf.
stk. 2, i en konkret situation fastholde barnet eller den unge.
Stk. 4.
Afgørelse om fastholdelse efter stk. 2 og tilbageholdelse efter § 12, stk. 2, er en samlet afgørelse og træffes for et 1 år ad
gangen.
Isolation på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger samt aflåsning af værelser om natten
Lederen af en sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller dennes
stedfortræder kan beslutte at anbringe et barn eller en ung i et særligt afsondret isolationsrum, når der er overhængende fare
for, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre.
Stk. 2.
Isolation efter stk. 1 skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke vare længere end 2 timer på en sikret
døgninstitution og 4 timer på en særligt sikret afdeling. Aflåsning af værelser om natten er ikke isolation.
Stk. 3.
Der skal løbende føres tilsyn med et barn eller en ung, der er anbragt i isolation.
Stk. 4.
Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af isolation, herunder rammerne for isolation og tilsyn med
barnet eller den unge samt aflåsning af værelser om natten.
Indgreb i retten til privatliv
Kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
Børne- og ungeudvalget kan uden retskendelse træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling,
telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen under barnets eller den unges ophold på
anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed
eller udvikling. Afgørelsen træffes for en bestemt periode.
Stk. 2.
Der kan ikke foretages kontrol med korrespondance m.v. mellem barnet eller den unge og offentlige myndigheder eller en eventuel
advokat.
Stk. 3.
En afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 143, stk. 1 og 2, i barnets lov, når betingelserne heri er
opfyldt.
Stk. 4.
Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.
Begrænsning af adgang til ekstern kommunikation på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger
Lederen af en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov skal
fastsætte regler i husordenen efter § 4, stk. 2, der begrænser de anbragte børns og unges adgang til telefonsamtaler og anden
elektronisk kommunikation til at kunne finde sted på nærmere afgrænsede områder på institutionen og i bestemte tidsrum.
Stk. 2.
Regler efter stk. 1 kan omfatte bestemmelser om, at de anbragte børn og unge skal aflevere egne mobiltelefoner og andet
elektronisk kommunikationsudstyr til personalet, som kan opbevare det under anbringelsen.
Stk. 3.
Lederen eller dennes stedfortræder kan beslutte, at de fastsatte regler efter stk. 1 kan fraviges for anbragte børn eller unge,
når særlige forhold taler herfor.
Undersøgelse af person og opholdsrum
Lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller den, der bemyndiges dertil, kan uden
retskendelse beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum,
hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, og besiddelsen medfører, at
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ud over tilfælde nævnt i stk. 1 kan lederen af en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter § 43, stk. 1, nr.
6, i barnets lov eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse beslutte, at der skal foretages undersøgelse af, hvilke
effekter et barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen eller på døgninstitutionen, har i sin besiddelse på sin person eller i
sit opholdsrum, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.
Stk. 3.
Undersøgelse efter stk. 2 kan foretages, når barnet eller den unge anbringes på en sikret døgninstitution eller en særligt sikret
afdeling, før og efter besøg og før og efter fravær fra den sikrede døgninstitution eller særligt sikrede afdeling.
Stk. 4.
Ved undersøgelse af barnets eller den unges person efter stk. 1 eller 2 må der foretages klap uden på tøjet og undersøgelse af
lommer og sko. Personalet kan kræve, at barnet eller den unge tager sit overtøj, sin hovedbeklædning og sine sko af.
Stk. 5.
Ved undersøgelse af barnets eller den unges person efter stk. 1 eller 2 på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger
efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan der foretages kropsvisitation i form af undersøgelse af kroppens overflader samt
gennemsøgning af tøjet. Personalet kan til brug for undersøgelsen af tøjet kræve, at barnet eller den unge tager sit tøj af.
Stk. 6.
Lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller den, der bemyndiges dertil, kan uden retskendelse
beslutte at tage effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, i bevaring, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn.
Stk. 7.
Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af en undersøgelse af barnets eller den unges person
eller opholdsrum samt effekter taget i bevaring i forbindelse hermed.
Tv-overvågning af indendørs fællesarealer på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger
På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov skal indendørs fællesarealer tv-overvåges.
Døralarmer til værelserne på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger
På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov skal der være døralarm ved indgangen til de anbragte børns og
unges værelser.
Stk. 2.
Lederen og dennes stedfortræder på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov skal beslutte, at der skal ske anvendelse
af døralarm efter stk. 1, når det er nødvendigt for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages.
Stk. 3.
Social- og boligministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler for anvendelse af døralarmer.
Anvendelse af alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne
Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov i særlige
tilfælde træffe afgørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer over for anbragte børn og
unge, der har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når
-
der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade anbringelsesstedet skader sig selv eller andre,
-
det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at afværge denne risiko og
-
forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem.
Stk. 2.
Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af alarm- eller pejlesystemer, herunder om udstrækningen af
den periode, hvor der kan anvendes alarm- eller pejlesystemer, og hvilke typer alarm- eller pejlesystemer der kan anvendes.
Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger om anvendelse af alarm- eller
pejlesystemer.
Kapitel 4
Særlige bestemmelser for unge anbragt i varetægtssurrogat som led i afsoning eller ungdomssanktion
Særligt om besøgs-, brev-, telefonkontrol m.v. for unge i varetægtssurrogat
For unge, der efter § 765 i retsplejeloven er anbragt på sikrede døgninstitutioner efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets
lov, gælder § 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven tilsvarende.
Stk. 2.
Social- og boligministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om besøg, brevveksling,
telefonsamtaler og anden kommunikation.
Indgreb i den anbragtes adgang til internet og telefon
Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse træffe afgørelse om, at personalet på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1,
nr. 6, i barnets lov kan foretage indgreb efter stk. 2 og 3 over for unge over og under 18 år, hvis de pågældende er anbragt på et
anbringelsessted i henhold til en strafferetlig dom eller kendelse.
Stk. 2.
Der kan træffes afgørelse om, at den anbragtes brug af telefon og internet i et konkret tilfælde skal påhøres eller overvåges, når
dette skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Stk. 3.
Der kan træffes afgørelse om, at den anbragtes adgang til at benytte telefon og internet afbrydes eller forhindres, hvis det er
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Stk. 4.
Stk. 2 og 3 omfatter ikke den anbragtes kommunikation med offentlige myndigheder, advokater, værger eller bistandsværger.
Stk. 5.
Stk. 1 omfatter ikke unge over og under 18 år, som bliver boende på anbringelsesstedet, efter den strafferetlige foranstaltning er
ophævet.
Foreløbige afgørelser
Lederen af anbringelsesstedet og lederens stedfortræder kan træffe foreløbige afgørelser om indgreb, jf. § 19, i
tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt og ikke kan afvente, at sagen færdigbehandles af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
En foreløbig afgørelse, jf. stk. 1, skal snarest muligt forelægges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen, jf. § 19, stk. 1.
Kapitel 5
Registrering og indberetning, pligt til anmeldelse af personfarlig kriminalitet, tilsyn og klageadgang samt særlig adgang til
domstolsprøvelse
Registrering og indberetning
Magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 8-14, 16 og 19 og magtanvendelse i øvrigt skal
registreres og indberettes af anbringelsesstedet til kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, jf. §§ 9 og 9 a
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med
anbringelsesstedet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn.
Stk. 2.
Barnet eller den unge, der har været udsat for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, skal gøres bekendt med
indberetningen og have lejlighed til at udtale sig om episoden.
Stk. 3.
Ved magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter stk. 1, der har fundet sted på en intern skole på et
opholdssted eller en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, skal anbringelsesstedet endvidere foretage
indberetning til kommunalbestyrelsen i anbringelsesstedets beliggenhedskommune.
Stk. 4.
Ved magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter stk. 1, der har fundet sted på et kommunalt eller regionalt
anbringelsessted, skal anbringelsesstedet endvidere orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.
Stk. 5.
Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering og indberetning efter stk. 1-4.
Pligt til anmeldelse af personfarlig kriminalitet
Lederen af en delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret døgninstitution
eller en særligt sikret afdeling efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller dennes stedfortræder har pligt til at
politianmelde personfarlig kriminalitet, der har fundet sted på institutionen.
Tilsyn
Det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med et anbringelsessted, jf. § 2 i lov om socialtilsyn, fører som led
heri tilsyn med anbringelsesstedernes anvendelse af reglerne i denne lov.
Klageadgang
Anbragte børn og unge, der er fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehavere kan klage over afgørelser truffet efter denne
lov.
Stk. 2.
Klager over afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget eller kommunalbestyrelsen i medfør af denne lov kan indbringes for
Ankestyrelsen.
Stk. 3.
Klager over anvendelsen af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter reglerne i denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf kan indbringes for kommunalbestyrelsen.
Stk. 4.
Klage til Ankestyrelsen skal ske, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 67, stk. 1, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 5.
Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen, jf. stk. 2, har ikke opsættende virkning. Dog kan direktøren under ganske særlige
omstændigheder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 6.
Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder §§ 140 og 141 og § 142, stk. 2 og 3, i barnets lov anvendelse.
Stk. 7.
I forbindelse med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedens indehaver og den unge over 12 år ret til at få
dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen.
Stk. 8.
Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om klageadgang.
Særlig adgang til domstolsprøvelse
Ankestyrelsens afgørelse i sager om klager over afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget og om klager over afgørelser
efter § 11, stk. 5, truffet af kommunalbestyrelsen efter § 23, stk. 2, kan ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden 4 uger efter
klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for retten, jf. § 147, stk. 2, og §§ 148-150 i barnets lov finder
anvendelse.
Kapitel 6
Ikrafttræden og territorial gyldighed
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1530 af 18. december 2018 (Mere kvalitet i plejefamilier) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2.
For plejefamilier og kommunale plejefamilier, der er godkendt som konkret egnede til et eller flere nærmere angivne børn eller en
eller flere nærmere angivne unge af den anbringende kommune, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 2, i lov om social service, på tidspunktet
for lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse, indtil anbringelsen af det eller de nærmere angivne børn
eller den eller de nærmere angivne unge ophører.
Lov nr. 821 af 9. juni 2020 (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af
en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist,
opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præcisering af rækkevidden af
indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 11
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 15. juni 2020, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-13.
(Udelades)
Lov nr. 753 af 13. juni 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra
fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 52
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-6.
(Udelades)
Stk. 7.
§§ 2-51 finder ikke anvendelse, hvis en afgørelse, en indstilling eller en børnefaglig undersøgelse efter lov om social service,
jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 med senere ændringer, er truffet, afgivet, gennemført eller iværksat før lovens
ikrafttræden. I disse situationer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8-9.
(Udelades)
Lov nr. 754 af 13. juni 2023 (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis
forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 24
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-5.
(Udelades)
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, den 6. marts 2024
David Rene Tranekær Klemmensen
/ Astrid Leschly Holbøll